Danmarks største rosenudstilling

Danmarks største rosenudstilling
Roser og inspiration til haven på Hviids Planteskole
Lørdag 27., søndag 28. og mandag 29. juli 2013
Stor indendørs udstilling med mange forskellige rosensorter i smukt opsatte
dekorationer omkring vandbassiner, samt dekorationer og krukker i haven.
Kæmpestor indendørs udstilling
Lokale havecentre
Aase Hviid og et hold af professionelle blomsterdekoratører pynter vores over 700 m2 store indendørs areal op
med mere end 200 dekorationer med mange forskellige
rosensorter i forskellige temaer og farver.
I lighed med sidste gang vi havde rosenudstilling, deltager
lokale havecentre med stande, hvor der er mulighed for at få en
god havesnak og se hvad de forskellige havecentre kan byde
på.
Gæster / events
Ghita Nørby kommer og åbner udstillingen og har en stand
sammen med sin rosenven Torben Thim. Senere lørdag
kommer Anders Gøttsch kendt fra ’Scenen er din’ og
’Voice’ og underholder med sin dejlige tenor.
Søndag får vi besøg af Mek Pek & Warny og Pippi
Langstrømpe. Derudover kommer det lokale kor ’Spicy
Voices’ og giver et par numre.
Mandagens program er endnu ikke fastlagt.
Derudover inviterer vi rosenforædlerne Poulsen Roser,
David Austin Roses, Tantau Rosen og Kordes Rosen.
Haveselskabet, Det Danske Rosenselskab og Dansk
Havedesign håber vi også at få besøg af.
Åben Have og blomsterværksted
Den store private have danner ramme om spændende
dekorationer med roser og andre planter fra haven. Og i
inspirationshaven, som blev anlagt i forbindelse med
rosenudstillingen i 2010 er der mulighed for at se flere
hundrede forskellige roser og stauder i flotte farveopdelte
bede.
I blomsterværkstedet sælges krukker, lys, dekorationsmaterialer m.m.
Udstillere
For at skabe så bred interesse som muligt og have noget for
hele familien, inviteres forskellige kunsthåndværkere, øl, og
whiskyforhandlere, gårdbutikker og lignende. Det bliver
udstillere med ting af høj kvalitet og noget for enhver smag.
Restaurant Pøt Mølle
Restaurant Pøt Mølle har lovet
at stå for forplejningen, og
kommer og byder på en lækker
buffet.
Roser i tusindvis
Med rosenudstillingen håber vi at øge interessen for og kendskabet til roser.
På pottepladsen kan man se mange tusinde roser i blomst og
se de nye sorter vi har til afprøvning.
Kom og benyt lejligheden til at få en inspirerende dag og se nye
og spændende måder at anvende roser på; i bede og krukker,
dekorationer, espalier m.m.