En alsidig lille have - Hanne Gabel Christensen

Flere slags hortensia vokser i krukkerne
på træterrassen. Trægulvet byggede
Arne for at holde skvalderkålen væk.
Samtidig fik han endnu flere
jævne flader at stille krukker på.
En alsidig
lille have
Inderst inde i haven er træterrassen
med de skønne stole, helt omsluttet
af krukker. I dem vokser bl.a. oliven,
bambus, vin og hortensia. Op ad
plankeværket klatrer mindst syv
forskellige sorter af vin.
Efterårsløvet er så småt begyndt at flamme op i rødt og gult,
og frugterne hænger tungt fra grenene i denne lille have, som
selv i september er overdådigt frodig. Med et væld af blomster
ipotter og en tilfreds haveejer, der sidder og nyder årstiden
– i afslappet positur på græsplænen.
Tekst og foto: Hanne Gabel Christensen
Illustration: Iann Eklund Tinbäck
➙
16
ALT OM HAVEN 13 - 11
ALT OM HAVEN 13 - 11
17
Drivhuset er bygget af rester fra
Arnes tilbygning. I det dyrker
han bl.a. chili og vindruer.
Hurtigtvoksende
humle med koglelignende
hunblomster.
I baggrunden
blomstrer en
mamelukærme.
A
rne Binderup flyttede ind i 1976.
– Jeg overtog en ubrugelig have,
der ikke havde været holdt. Det var
et vildnis af snerler og skvalderkål – og jeg
gjorde heller ikke selv noget ved den de
første 10 år. Jeg kommer fra landet og var
flyttet til København for at komme væk.
Men så – over en nat – kom haveinteressen. Jeg vågnede en morgen og opdagede,
at nogle af de værdier, der er i landliv, også
kan findes i haven. Og så gik jeg i gang,
fortæller Arne.
Landbohave i miniformat
Han lagde ud med en idé om at kopiere sin
mors landbohave på de 390 kvm, som er
til rådighed, når grundarealet af det lille
hus i helårshaveforeningen er trukket fra.
Og det hele kom med: græsplæne med
flagstang og staudebede rundt om, gamle
roser, masser af rododendron, køkkenhave
og frugttræer.
– Jeg var vildt optaget af grønsager,
højbede og frugttræer, selv om højbede
i en landbohave selvfølgelig ville være
noget pjat.
Højbede passer imidlertid fint til en lille
have, og da jorden desuden er let forurenet,
var det en overskuelig måde at udskifte
dele af den på. Så da Arne havde fået
nogenlunde bugt med de værste snerler og
skvalderkål, anlagde han højbede og plantede frugttræer. I dag rummer haven omkring ti gamle og unge træer, hvoraf nogle
er af subtropisk herkomst. Foruden landbohavens traditionelle æble-, pære- og
blommetræer er her mandel-, figen- og abrikostræer, som alle trives fint op ad husets
sydvendte facade, godt i læ mellem de høje
træer og huse, grunden er omgivet af.
Med tiden skiftede haven karakter. Arne
opgav den evige kamp mod skvalderkålen og byggede i stedet to store træterrasser og flere gangdæk i træ og
koncentrerede så indsatsen mod ukrudtet
til de resterende bede.
Den ene terrasse byggede han i to
niveauer, så han fik brugt den jord, som var
tilbage efter en tilbygning til huset og udskiftningen af jorden i nogle af bedene. På
den måde kom han af med jorden og fik
samtidig de niveauforskelle på den ellers
18
Austinrosen ’St. Cecilia’
bliver omkring en meter høj
og blomstrer i juni – november.
Man må næsten
kante sig vej ind
i haven. Her snor
humlen sig om lågen.
haveFAKTA
Sankthansurt ’Postman’s Pride’.
Areal: 460 kvm.
Beliggenhed: I helårshaveforening
i København.
Jord: Lettere forurenet byjord. I grønsagsbedene er jorden udskiftet med
jord fra planteskoler.
Alder: Anlagt gradvist siden 1986.
Indretning: Kombination af gammeldags
landbohave og moderne, personlig stil.
➙
ALT OM HAVEN 13 - 11
ALT OM HAVEN 13 - 11
19
Et af bedene med
stauder og roser er
kantet med stenurt.
Der findes mere end 50 sorter af hortensia i haven,
plantet i krukker
med surbundsjord.
Klokketræ kaldes
også japanlygte.
haven
planteliste
Stauder
Hjerteblomst Dicentra
Kærmimdesøster Brunnera
macrophylla
Liljekonval Convallaria
Pæon Paeonia
Stjerneskærm Astrantia
Tidselkugle Echinops
Valmue Papaver
Roser
Alle duftende roser, f.eks.
’Louise Odier’, ’Zoë’, ’Salet’,
’Maiden’s Blush’, ’Jacques Cartier’,
’Rose de Rescht’, ’Charles de Mills’
Træbroerne vender mod
syd og øst. Bag en af dem
står en række frugttræer,
her ses pære.
20
ALT OM HAVEN 13 - 11
Andre planter
Alm. skæbnetræ Clerodendrum
trichotomum
Magnolie, især storblomstret
magnolie Magnolia grandiflora
Pelargonier især duftpelargonier
Siddepladserne i havens
inderste krog er omkranset
af vinranker, der vokser op
ad plankeværket.
Arne samler regn­
vand i store tønder.
Gangbroerne er bygget i forskellige niveauer og fyldt med
krukker med bl.a. hortensia,
pelargonier og bambus.
Bolig
Drivhus
Et af de to
bede er fyldt
med grønsager,
krydderurter
og blomster.
I det andet ­bed
vokser stauder
og roser.
”
Gangbroerne
­lægger gulv
til hundrede­vis
af krukker.
flade grund, som han gerne ville have.
Ud over at holde skvalderkålen nede og
give rum til havemøbler er terrasserne også
velegnet som platforme for de omkring 100
potter med blomster og planter, Arne har
i sin have. Og da han så byggede et drivhus
af resterne fra tilbygningen, fik haven et
helt personligt og anderledes præg, som
blev understreget af de eksotiske vækster,
der også kom til i stor stil.
– Jeg har haft to perioder – landboperioden og den mere fancy periode med væksthus og nye planter, fortæller han.
Op ad plankeværket er der hele vejen
plantet vin. 7 – 8 forskellige slags, alle købt
hos vinavler Jens Michael Gundersen, som
har skrevet bogen ”Vin i danske haver”.
Arne laver selv nye vinplanter af egne
vinstokke. Han klipper skuddene af om
efteråret, lægger hvert skud i en plasticpose, som han opbevarer et køligt frostfrit
sted, og sætter dem i jord om foråret.
Fuld gang i de grønne fingre
En god del af året er Arne flittig med at
luge, plante, vande, grave og hente og gøde
med hestemøg.
– Jeg henter det hos et fritidshjem med
dyr i nærheden, og nogle stutterier på
Amager sætter hestemøg i sække ud ved
vejen, så dér kører jeg også ud. Jeg graver
mine højbede om efteråret og lægger et lag
i, og jeg river det også ind i staudebedene,
forklarer Arne.
Andre udflugter går til plantecentre efter
nye planter.
– Jeg køber helt vildt ind på planteskoler.
Men aldrig til fuld pris – jeg er jo jyde. Jeg
finder hjørnerne med planter, der ikke kan
sælges til fuld pris. Afblomstrede pelargonier med tre blade på, så man får tre for en
tier. Det er lige noget for en jyde!
Hjemme kommer de lidt sølle planter på
rekreation på udvalgte, tilpas skygge- og
solrige steder i haven. Når de er begyndt at
komme sig i Arnes kyndige hænder, og det
gør f.eks. pelargonier efter ret kort tid, bliver
de plantet ud i bede eller potter, hvor de
ender med at se lige så flotte ud som deres
➙
ALT OM HAVEN 13 - 11
21
”
De skravlede
blomster kommer
sig efter en udsøgt
behandling.
Mod vest findes en lille græsplæne,
hvor der vokser en alm. magnolie
Magnolia x sou­langeana. På grunden
nærmest huset ligger planker, tungt
lastet med krukker.
sunde artsfæller. I haven er der også omkring 50 hortensia, plantet i potter med
surbundsjord og gødet med surbundsgødning. Nogle af dem overvintrer indenfor.
En del af vandet til at vande de mange
potter med er opsamlet regnvand fra tre
store regnvandstønder, som tilsammen
rummer 1.500 liter.
Afslappet sensommer med frie tøjler
Fra august begynder haven at ændre karakter. Så får den lov til at passe sig selv, og et
præg af vildnis lægger sig over dele af den,
når snerlerne begynder at slynge sig hen
over afblomstrede roser, og humlen snor
sig ind i buskene ved siden af.
– Det er kommet her på mine gamle
dage. 1. august starter sæsonen, hvor jeg
bare skal nyde. Så kommer liggestolen
frem, og så forfalder det hele, og snerlen
får lov til at blomstre. Roserne kan tåle
skyggen fra den, og jeg har heldigvis en
evne til at se det positive i det negative.
Det er ikke så tosset at kunne se snerlernes
skønhed, når de blomstrer.
Så er det tid til at nyde frugterne af havearbejdet og synet af haven, som den tager
sig ud i laissez-faire stil. For det må ikke
blive for pænt, mener Arne. Men heller
ikke for ligegyldigt.
– Jeg har den holdning, at hvis man
har en have, skal man gå op i den og bruge
den. Ellers kan man lige så godt bo i lejlighed. Det er synd, når der ligger skrotbunker i den.
Og Arne er en
af de have­mænd,
Arne formerer vinplanter
som forstår at
fra sine egne stokke.
nyde haven også
uden at arbejde
i den. Så slår han
sig ned, hvor der
er sol og læ, og
nyder det hele
med en klase
druer i hånden
og en kop kaffe
inden for
­rækkevidde. l
22
ALT OM HAVEN 13 - 11
Kilde: Vinavler Jens Michael Gundersen.
Lav dine egne vinplanter
Vinplanter er meget lette
at formere.
Klip stiklinger på 30 cms længde
i løbet af vinteren og stik dem
i potter med jord. Jorden skal være
løs og let og kan f.eks. forbedres
med lidt grus.
Stil potterne i drivhus eller i et
vindue, indtil hård frost er væk.
De skal stå lyst, men ikke i fuld sol
hele tiden.
Når den hårde frost er overstået, skal de nye planter vænnes
gradvist til udplantning med sol og vind og
svingende temperaturer. Stil dem udenfor
op ad en lun mur, hvor der ikke er fuld sol
hele tiden.
Jorden skal holdes let fugtig med hverken for lidt eller for meget vand.
Stiklingerne plantes ud, når planterne
er blevet solide og har dannet rødder, og
faren for frost er overstået. Bedste tidspunkt er i juni – juli. Plantes dybt, ca. 30 cm
ned, så skuddet stikker op, på et solrigt,
sydvendt sted i løs, dybmuldet jord, som
holdes veldrænet.