Januar-februarNyt 2014 fra Katrinedalskolen K und b y Se også skolens hjemmeside på www.katrinedalskolen.dk Kundby d. 29. januar 2014 Kære børn og forældre. Januar er allerede ved at være gået og vinteren strenges med frost og kulde. Eleverne skutter sig ved at skulle udendørs, men det skal de, og det er derfor vigtigt, at de altid har varmt tøj, støvler, vanter og huer med, så det kan blive en dejlig oplevelse for dem at komme ud i den friske luft. Personale Pædagog Majbritt Jensen skal på forældreorlov frem til august 2014, og dermed har vi skullet finde en ny skolepædagog til Mellemtrinnet. Andreas, som I kender fra SFO og fra Indskolingen, har i den forbindelse fået sit ønske om at rykke til Mellemtrinnet opfyldt. Han starter som skolepædagog i 3.klasse efter vinterferien. Dermed har Indskolingen behov for en ny pædagog i stedet for Andreas, og jeg er glad for at vi har kunnet tilbyde Anne-Mette Christensen en tidsbegrænset ansættelse, nu hvor hendes løntilskudsperiode skulle til at ophøre. Jeg håber at hun fortsat vil trives sammen med børn og voksne i Indskolingen. På lærerfronten er der desværre flere udskiftninger i vente på Mellemtrinnet. Wanda Ashøj, som har været ansat siden august 2013, har fået tilbudt et job på afdelingen i Vipperød, hvor hun kan få opfyldt sit ønske om at undervise i samfundsfag i overbygningen. Wanda har valgt at takke ja til tilbuddet og vi må desværre tage afsked med hende. Wanda har sidste arbejdsdag i Kundby fredag den 31. januar 2014. Vi kommer alle til at savne Wanda rigtig meget – ikke mindst 3. klasse, som nu igen skal skifte dansklærer. Det er meget beklageligt, men var ikke til at forudse. I DecemberNyt skrev jeg om Jette Hanberg, som skulle begynde som lærer i Kundby efter juleferien. Jette nåede kun at være her en lille uge inden det blev besluttet at stoppe samarbejdet. Dermed er der to nye lærere på vej til os i Kundby. Det er med stor glæde, at jeg kan byde Kim Bargsteen velkommen tilbage til os. Kim er nu fastansat som lærer på Katrinedalskolen med skema i Kundby fra uge 8. Derudover har vi været så heldige, at kunne ansætte Tullik Kousgard som lærer i Kundby. Tullik er lige nu ansat på Sdr. Jernløse lilleskole, hvor hun har sagt sin stilling op, for at kunne starte hos os den 1. marts 2014. Dermed er hele kabalen gået op, og selvom det vil give nogle ændringer i skemaet indtil vi når frem til den 1. marts, er jeg ikke i tvivl om, at vi med Kim, Tullik og Andreas som de nye i folden, igen har et meget dygtigt team på mellemtrinnet. Temauge 6 I uge 6 står hele skolen på den anden ende til fordel for GummiTarzan. Alle elever skal på den ene eller den anden måde arbejde med temaet, og det hele afsluttes med en fest på skolen torsdag den 6. februar kl. 19-21. Teaterholdet vil opføre et teaterstykke, som I alle selvfølgelig skal komme og se. Kulisse- kostumeholdet sørger for at alt det praktiske i forbindelse med teaterstykket er på plads. Koret vil levere dejlige sange undervejs og bagefter skal vi alle se Indskolingens udstilling og nyde de dejlige kager, som eleverne har bagt i ugens løb. Se mere i indbydelsen, der er på vej. Klubben Klubben har haft åbent igen, og det er gået godt. Det betyder heldigvis, at de frivillige voksne, der passer klubben, har besluttet, at de vil give det endnu et forsøg. Vi håber så, at vores unge mennesker vil sætte pris på og bakke op om klubbens regler og aftaler, så de fortsat kan have dette særdeles gode tilbud onsdag aften. Skolekampen I skemaet er de 20 bedst placerede Vi er selvfølgelig med i Skolekampen, som er en konkurrence blandt skolerne i det område, som TV-Øst dækker. Det går ud på at bevæge sig så mange minutter pr elev, som overhovedet muligt. Alt registreres og lægges ind på TV-Øst´ hjemmeside, og hver mandag opdateres stillingen. Vi har ligget på en 5. og en 6. plads, men det er jo ikke nok til at vinde førstepræmien, som er en heldagstur til Lalandia for hele skolen. Der står mere om kampen og stillingen her. Vores elever er meget ivrige, og de sidste ugers ture til Isrosen, Naturskolen og Strandparken lægger jo gode minutter i statistikken 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 Katrinedalskolen, Kundby Buerup Skole Svallerup Skole Katrinedalskolen, Gislinge Engskovskolen Raklev Skole Maribo skole, Østofte Flakkebjerg Skole Egebjerg Søndre Skole - Rødby Borup Ris Skolen, Grønbro Nordbakkeskolen Margretheskolen Hashøjskolen Møn skole Fanefjord Nr. Alslev skole Susålandets Skole Sydbyskolen, Parkvej Kildevangens Skole Dagmarskolen 520 431 354 319 310 293 279 253 227 217 211 206 196 188 169 167 164 162 161 161 Den nyeste opdatering er, at ligger vi nummer 1 - og det er da super flot. Januar 2. 8.+15.+22.+29. 20. 21. 22. 23. 27. 27. 28. Første skoledag efter juleferien Klub Kundby Skolehjemsamtaler 3.k. Skolehjemsamtaler 3.k. Møde kl. 19.00 for alle 6. klasserne og deres forældre på Katrinedalskolen. Mødet holdes på afdelingen i Svinninge Skolehjemsamtaler 1.k. Skolebestyrelsesmøde i Gislinge Skolehjem samtaler 6.k. Skolehjem samtaler 6.k. Februar 5.+19.+26. 6. 8. – 16. 25. Klub Kundby Skolefest med teater og udstillinger Uge 7 - vinterferie Skolebestyrelsesmøde i Kundby NYT FRA SFO Efter en veloverstået jul og nytår er vi godt i gang igen. Og som det hør og bør sig er vejret nu også blevet koldere, regnfuldt, gråt og blæsende. Vi venter stadig på sneen til at lysne på det hele. Børnene længes også efter alle de dejlige sneaktiviteter kælkning, bygning af snemænd osv. Derfor en lille reminder om at få opdateret jeres barns garderobe med varmt overtøj, huer/vanter og gerne sutsko til inden døre… Vi vil også rigtig gerne bede jer forældre om at benytte de ”blå overtræksfutter”, som står v. indgangen til alrummet, når det er vådt vejr. På den måde undgår vi, at børnene får våde strømpesokker, når de leger på gulvet. Giv gerne jeres barn en varm trøje med, som de så kan tage af, hvis de får det for varmt. Det kan godt blive køligt, hvis de sidder stille og tegner, leger med lego eller anden stille aktivitet, hvor barnet ikke bevæger sig så meget. Katrinedalskolen afd. Kundby er tilmeldt til ”Skolekampen” TV2 Øst, så alle bevægelsesaktiviteter, vi har i Sfoen, bliver skrevet ned med bevægelsesaktivitet, antal deltagende børn og hvor 1. præmien -lang og vitid. fører lige nu er en dag i Lalandia for hele skolen. Og den præmie vil vi jo gerne vinde!! Vi har stadig lektiecafe hver mandag. Sven Erik er her også og bygger med lego og spiller med børnene. Når vejret tillader det, har vi bål, ellers har Peter altid en sjov udendørsaktivitet som brændehugning mv. Der er også godt gang i krea, som I kan se på jeres børns hjembragte kreationer. Vi har lavet lidt tiltrængt fornyelse med maling, nye voksduge og forhæng i vores alrum. Igen i år deltager 3. klasse i Vilde Vulkaner i Vordingborg d. 2.- 4. juli 2014. Vi er i fællesskab med afdelingerne i Svinninge og Gislinge allerede nu ved at tilrettelægge begivenheden. Vi håber rigtig mange børn fra 3 klasse kan deltage, da det er en alletiders oplevelse. Der vil blive lagt indbydelse ud på forældreintra med nærmere information. På personalesiden kan vi informere, at vi siger på gensyn til Majbritt, som går på forældreorlov til februar. Vi må tage afsked med Anne Mette, som også forlader os. Takker for den store indsats. Vi siger velkommen til Isabella, som er ny pæd. praktikant. Lige om lidt er det vinterferie!!!!!! Husk at melde jeres børn til pasning, hvis I har brug for det. Yderligere info på forældreintra. Mange glade vinterhilsner fra personalet.
© Copyright 2024