April 2013 fra Katrinedalskolen Kundby Se også skolens hjemmeside på www.katrinedalskolen.dk Kundby d. 8. april 2013 Kære børn og forældre. Efter en dejlig påskeferie, hvor vi alle har kunnet nyde fridagene sammen med familien, er det altid rart at skulle i gang igen. Desværre er vi i den ulykkelige situation i år, at lærerne er lockoutede, og der næsten ikke kan gennemføres undervisning. Vi håber alle, at konflikten snart bliver løst, så både elever og lærere kan vende tilbage til en hverdag, hvor skolen igen kan blive fyldt op af glade børn, der gerne vil lære noget. Temauge 12 Jorden rundt på 4 dage blev en skøn rundrejse for både elever og lærere. Det var en fornøjelse at opleve elevernes begejstring hver morgen, når de skulle drage ud til et nyt land med nationalsangen som ledsagemusik. Det var det, vi kalder en gylden uge. En uge hvor alle elever arbejdede sammen – store og små – på kryds og tværs af klasser og årgange. Vi oplevede, at eleverne trivedes, lærte og hyggede sig på holdene. Torsdagens Åbent hus arrangement var noget af et tilløbsstykke. Det var virkeligt dejligt, at så mange forældre havde både tid og lyst til at komme forbi og se den spændende udstilling i salen. Det var bestemt også dejligt at så mange elever viste deres forældre rundt, mens de fortalte om landene og viste deres produkter frem. Skolekoncerten Et fint afbræk på en helt almindelig skoledag. Swingende rytmer der var svære at sidde stille til. Små pudsige historier om instrumenterne og den musik, de kunne frembringe. Elever der kunne være gode tilskuere, og som var interesserede i det, de hørte. Personale Vi har været så heldige, at få to nye medarbejdere ansat i job med løntilskud. De er begge ansat frem til sommerferien. Natascha Larsen er uddannet sekretær og har de fleste arbejdstimer på kontoret. Det vil ofte være Natascha, der er i den anden ende, når I ringer til skolen eller hende i møder bag disken, hvis I kommer op på 1. salen. Natascha har dog også erfaring som pædagogmedhjælper, og hun har derfor også timer i SFO, hvor hun hver dag hjælper lige efter skoletid. Wanda Ashøj er uddannet lærer med linjefag i dansk, kristendom og samfundsfag. Wanda skal undervise sammen med de faste lærere på Mellemtrinnet. De vil begge være en stor hjælp, og de ønskes hjerteligt velkommen Nationale test. Mange klasser er pt. i gang / færdige med at gennemføre de obligatoriske test i dansk (2., 4. og 6.klasse) og matematik (3. og 6.klasse). Mere information til forældre om testene kan læses her Besøg i klasserne Som en del af Walk through har Annette været på besøg i 1. klasse. De var lige i gang med at skrive gækkebreve. Der foregik undervisning, der virkelig gav eleverne lyst til at lære Katrinedalskolen har fået sit nye logo Katrinedalskolen -det gælder om at ville noget April 1. 3.+10.+17.+24. 26. 29. Påskeferie Klub Kundby St. Bededag. Skolebestyrelsesmøde afholdes i Gislinge Maj 1.+8.+15.+22.+29. 2. 2. 13. – 17. 16. 21. 22. 23. 28. 30. 31. Klub Kundby Forældremøde for 0. klasse Møde i Svinninge for alle 6. klasserne og deres forældre 6. klasserne på lejrskole Skole-hjemsamtaler 0. klasse Skole-hjemsamtaler 5. klasse Liftfoto Skole-hjemsamtaler 5. klasse Skolebestyrelsesmøde i Kundby Fest og hygge for alle 6. klasserne Temaugeafslutning – sommerfest for skolen
© Copyright 2024