1. No category

JUNI 2010
Tidsskrift for tidligere Jehovas Vidner
ARTIKLER
•
Formandens beretning
•
Brev til DOMMER
•
”Denne generation”
•
Kætterprocesserne i Viborg – 2. del
•
Brev til udstødt søn
Formandens kommentar
I forordet til Poul Bregninges bog Dommedag må vente - et opgør med Jehovas vidner
skrev nu fhv. biskop Jan Lindhardt følgende i
forordet: ”Religion er et dybt fascinerende
fænomen, som kan kalde det bedste og
værste frem i mennesker.”
osv. har kendsgerningerne vist,
at som organisation betragtet
er Jehovas vidner et fænomen,
hvor lederne har fremmet religiøst
tyranni i form af overdreven skyldfølelse, dømmesyge af anderledes
troende både indenfor og udenfor
trossamfundet. Og så i høj grad en
voldsom udstødelsespolitik, som
har haft de ødelæggende konsekvenser og relationen mellem venner og familiemedlemmer i trossamfundet.
Hvad Jan Lindhardt skriver her, vil
jeg give ham fuldstændig ret i. I
religionen finder man på den ene
side tro, håb og kærlighed, offervilje, uselviskhed og mange andre
gode egenskaber. Og på den anden side tyranni, undertrykkelse,
hjernevask, overtro og mange flere
dårlige egenskaber. Alle menneskelige fænomener kan studeres
gennem religionens brændeglas
og måske endda bedre gennem
dette end på så mange andre måder.
Vi vil i Støttegruppen fortsætte med
at oplyse, rådgive og støtte de
mennesker, som henvender sig til
os i denne forbindelse. Vi vil holde
arrangementer hvor x-vidner kan
mødes og tale ud om tingene. Om
vore tidligere oplevelser som vidne
og om vore problemer efter udgang
eller udstødelse fra sekten. Ja, eller
bare et hyggeligt social samvær. Vi
har nu chancen for at mødes her i
sommer på Fyn nær Otterup først i
august. Jeg henviser til den udførlige omtale længere inde i bladet.
Siden Støttegruppen blev oprettet
for mere end 20 år siden med det
formål blandt andet at studere, analysere og afdække den religionsorganisation som står bag Jehovas
vidner, har folkene bag Støttegruppen måtte erkende, at Jan Lindhardts udtalelser om religionens
værste egenskaber i høj grad ofte
er blevet demonstreret i den måde,
som vidnernes Vagttårnsorganisation har ført sig frem på.
Til trods for at mange menige vidner besidder gode menneskelige
egenskaber såsom tro, håb og næstekærlighed, offervilje, uselviskhed
God sommer!
UDGIVET AF STØTTEFORENINGEN FOR TIDLIGERE JEHOVAS VIDNER
Side 2
Dette brev er skrevet af et x-vidne/
en synder som stod over for udstødelse. Brevet er skrevet til en JVtilsynsmand, medlem af et såkaldt
”ældsteråd” eller ”dømmende udvalg”
i én af Jehovas Vidners menigheder i
Danmark.
Person- og stednavne er udeladt
Brev til ”DOMMER”
06. 11. 2009
Vi har kendt hinanden i mange år,
derfor vil jeg ikke kryptere mine ord.
Jeg appellerer til dig som menneske,
taler til din fornuft, med baggrund i
næstekærligheden. Jeg forsøger at
formulere mig i ”fagsproget og bruge
dine termer”, i håb om at du så bedre
forstår mig.
Du har ikke interesseret dig for min
”åndelige tilstand” i mange år, nu vil
du ofre mig på ”sandhedens alter”.
Som ”ældste” bærer du på et stort
ansvar, du har mange menneskeskæbner i din varetægt, dels dine
undersåtter i menigheden, men også
andre, familie og venner, som har
tilknytning til din menighed, både de
som har ”sandheden” og dem som
tilhører ”falske religion”.
gen? Hvordan kan en ”sanitør” (din
titel på Krak) med god samvittighed
tage plads i ”den religiøse domstol”
og træffe afgørelser, som måske
driver mennesker ud i psykiske vanskeligheder, ødelægger parforhold,
skaber splid i familier, og i yderste
konsekvens ende r i selvmord. Som
”et ufuldkommen menneske” træffer
du vel også ind imellem forkerte
afgørelser; hvordan kan du leve
med den risiko? Går du bag efter
rundt og siger undskyld til dem det
gik ud over?
Hvad med alle dine trosfæller, som
måske må leve med dårlig samvittighed fordi de ikke er i stand til at
overholde reglerne for omgang med
udstødte?
Jeg forstår du ”dobbeltjobber”, hvordan klarer du opgaverne både som
”dommer og hyrde”, kan du altid udfylde begge jobs; hvordan har du det,
når du må nedprioritere hyrdegernin-
Side 3
Hvordan tør du dømme andre mennesker, din egen ”bibelforståelse”
forbyder dig at gøre det.
De sidste 5 år har for mig været turbulente men samtidig meget
lærerige, nu har jeg lært at sætte
”mennesket” i centrum, noget du
måske også burde lære. Derfor vil jeg
bede dig grundigt overveje følgende:
………
Sekterisme:
Hvorfor bygger din verden på ”yderligheder”; sort eller hvidt, for eller
imod, sand eller falsk, gammelt eller
nyt, frelse eller tilintetgørelse?
robotter. Desuden er store dele af
den kristne livsanskuelse dybt forankret i en gammel og for længst uddød
verdensforståelse, og fundamentalisme/kreationisme kæmper med næb
og kløer imod enhver religiøs tilnærmelse til normalitet og virkelighed.
Livets skole:
Jeg tilbragte 4o år i skolen men
nåede desværre kun til 3. klasse.
Det samme pensum, de samme
undervisere, og alle elever (fra 0.
til 3.) blev undervist på samme niveau.
Hvor er alle nuancerne blevet af,
hvor er medfølelsen, hvor er næstekærligheden, hvor er visdommen,
hvor er kreativiteten, overraskelsesmomentet og hvad med ideologien; og ikke at forglemme hvor blev
humanismen af, et nyt begreb Jesus
forsøgte at indpode i jødedommen –
Jesus, jøde, rebel, oprører, provokatør, reformator og filosof.
1) Det betød at jeg intelligensmæssigt var i stand til at ”køre
i fuld fart med bind for øjnene”.
2) Jeg kunne også køre i tomgang, jeg kunne parkere forstanden i garderoben før timerne, jeg havde ikke brug for
den.
Kristendommen blev først lanceret
efter hans død, og Bibelen beretter
kun om dens ”spæde barndom”.
Efter ”Bibeltid” skulle den fortsat
konsolideres, udbredes, udvikles,
og tilpasses tidernes tider. Religiøsitet, gudsforståelse og kultur vil altid
skulle tilpasse sig verdensforståelsen og brugerne /-mennesket-.
Mange års ophold i en ”sekterisk
kravlegård”, med (1) en topledelse i
(2) de færdige forklaringers paradis,
hvor (3) alle former for kritik er strengt
forbudte. Disse tre kendetegn skinner
igennem i alle varianter af sekterismen. En sådan tilstand giver sikkerhed og tryghed for den enkelte, men
er for normale mennesker både
hæmmende, umotiverende og blokerende; vores måde at tænke på udvikles og ændres gradvis igennem
hele livet. Uden denne naturlige udvikling er vi ikke mennesker men
Side 4
Jeg observerede, at passiviteten
blandt eleverne blev mere og mere
fremherskende. Når man en gang
imellem stillede spørgsmål til
sidemanden, om noget som var
sagt i klassen, havde man ikke
hørt efter, man havde ”sovet i timen”, snakket i forgården eller haft
tankerne helt andre steder.
Jeg modtog min børnelærdom,
lærte at der findes usynlige kræfter, at livet ikke slutter med døden.
Jeg lærte om kærlighedens forskellige afskygninger, at man også
skal ”elske sine fjender”, og om
nødvendigt sætte livet til for sine
venner. Jeg sætter stadig pris på
disse grundlærdomme, og tilbrin-
dem. Han var smæk fornærmet,
han henviste til flere af mine kammerater fra dengang, som stadig
var tilfredse med hans undervisning; de savnede mig og følte sig
svigtet, og derfor ville de nu ikke
længere være mine ”venner”.
ger ofte en ”fritime” sammen med
3. Klasse.
For mig blev det 40 år i grundskolen, jeg kunne ikke fortsætte, jeg
måtte insistere på at rykke op i 4.
klasse, det var et spørgsmål om at
overleve, og i dag går jeg i 9. Klasse på en humanistisk linje.
Kender du et
En ”ny verden” åbnede
sig for mig, jeg fik adgang
til nye og spændende
fag, filosofi, naturvidenskab, religionshistorie og
åndsvidenskab og jeg har
også lært noget om kildekritik. Lærerstaben indeholder kendte navne
som Kierkegaard, C. G.
Jung, Tor Nørretranders,
Steen Relster, Shirley
MacLaine, Betty Shine,
Per Bilde, B. S. Christiansen, John Shelby
Spong, Martin Herbst m.fl.
dansk ord som
hedder ”tvivl”? I
”den gamle verden” er dette
fænomen almindeligt anerkendt
og en realitet i
alle fysiske gøremål; i din verden eksisterer
ordet muligvis
ikke, hverken fysisk eller metafysisk.
Efter ”et kort besøg” tog
læreren mig i hoved og
røv og smed mig på porten, vi hader dig fordi du
forlod os, du skal få
”kærligheden” at føle, og
han gav mig forbud imod
at kontakte de andre i
klassen. Han var måske
bange for at miste flere
elever?
Efterskrift:
Og nu, DOMMER, har
du på nuværende tidspunkt afsagt din dom, er
du 100 % sikker i din sag – 99 % 99½ %? Kender du et dansk ord
som hedder ”tvivl”? I ”den gamle
verden” er dette fænomen almindeligt anerkendt og en realitet i alle
fysiske gøremål; i din verden eksisterer ordet muligvis ikke, hverken
fysisk eller metafysisk.
Jeg har indset, at ”verdslig visdom”
ikke er skadelig, som ”man” påstod
i 3. klasse, tvært imod har den vist
sig at være en uudtømmelig kilde
af viden, også om den guddommelige verden. Jeg har også erfaret,
at man aldrig skal købe ”pakkeløsninger”, hvor man bliver tvunget til
at tro og acceptere ting, man ikke
bryder sig om, og som er åbenlyst
forkerte.
Hvis det gør, så lad altid ”tvivlen”
komme ”en anklaget” til gode.
Hvis I stadig er tre personer i
”dommerpanelet”, kan I vælge at
foretage en hurtig demokratisk afstemning; så er du ikke alene om
at bære ansvaret, og du har nogen
at vaske hænder sammen med;
f.eks. de indblandede personer fra
Pludselig en dag blev jeg kontaktet
af en tidligere lærer fra 3. Klasse,
som insisterede på, at jeg fulgte
ham tilbage til klassen, da han
gerne ville vide, hvorfor jeg forlod
Side 5
Y-menigheden, og muldvarpen
som også er i gang med at indsamle oplysninger imod mig (han
har ringet til én af mine bekendte).
Til dig DOMMER - Jeg håber at
disse ord trænger ind i dit inderste,
og hvis det er muligt helt ind bag
din ”hårde organisatoriske skal”;
måske kan også du nå at lære
”nyt” og udvikle ”dit religiøse tankesæt”. Jeg ønsker dig et godt liv.
Og til I andre unavngivne anonyme
domsmænd - hav et godt liv, og
må jeres Gud velsigne jeres arbejde.
En sidste og meget vigtig
kendsgerning, som altid vil trøste
mig, uanset hvad du vælger at gøre:
Du kan ødelægge mine familieforhold, og du kan forbyde alle mine
venner at have kontakt med mig.
Du kan IKKE udelukke mig fra
Gud; og ”Job” kunne få en ny familie og nye venner, - det kan jeg
også.
Venlig hilsen
Den udstødte.
”Kærligheden” er garant for, at alle
mennesker har adgang til Gud, og
adgangsvejen ligger lige for døren,
nemlig direkte fra det enkelte menneske gennem forbindelsen/ ”livsenergien” til dens guddommelige
ophav. Det ville være skræmmende, hvis magtsyge mennesker
kunne spærre vejen til Gud, på
samme måde som de bruger religiøse læresætninger til at slå hinanden i hovedet med.
”Denne direkte vej” kræver ikke
”organisering”. ”Alle verdens religiøse ledere” er bekendte med
denne ”sandhed”, men de holder
den meget tæt ind til kroppen; de
er bange for at blive overflødige og
miste ”magten” over menneskeheden.
Dette var mit budskab i denne omgang.
Side 6
”Denne Generation” iflg. Vagttårnet:
1927: De salvede
1942: Enhver som var i live i 1914
1995: Onde mennesker i dag
2008: De salvede
disciple, som snart ville blive salvet
med hellig ånd.”
”DENNE GENERATION”?
Det er lidt interessant, at Vagttårnet hele tiden ændrer dets forståelse af centrale lærepunkter og
kører frem og tilbage i deres fortolkninger, fordi Harmagedon ikke
kommer som lovet. Tag for eksempel dets fortolkning af denne
generation (Mattæus 24:34). I
2008 kom der endnu en ny forståelse af Mattæus 24:34, som i virkeligheden var gammelt lys fra 1927,
hvor man påstod, at generationen
var de salvede… Det er den så nu
igen efter i 13 år – siden 1995 – at
have været de onde mennesker,
som lever i dag. I april nummeret
2010 af Vagttårnet (studieudgaven) i afsnittet Den hellige ånds
virke i nutiden bliver der forklaret:
Som det ses af illustrationen herover, ændredes fortolkningen i
1942, således at man herefter indtil 1995 – påstod, at nogle af de,
som kunne iagttage tegnene i
1914, også ville være i live, når
Harmagedon kom. Som jeg husker
det, forklarede man i 70’erne, at
man skulle være omkring 14 år for
at kunne ”forstå tegnene”; senere
skulle man være omkring 10 år; og
endelig til sidst skulle man blot være født i 1914. Men i 1995 gik denne forklaring selvsagt ikke længere, for samtidig havde Vagttårnet
hele tiden påpeget, at ”en generation er 70 år, og går det højt så
80”. Og i 1995 ville de, der var født
i 1914, jo være 81 år, hvis de stadig var i live!
”§13 Tag for eksempel vores forståelse af den ”generation” Jesus
omtaler (Mattæus 24:32-34).
Hvilken generation havde Jesus i
tanke? I artiklen ”Hvad betyder
Kristi nærværelse for dig?” blev det
forklaret at Jesus ikke sigtede til de
onde mennesker, men til sine
Derfor måtte ”Det styrende Råd”
vride hjernen og komme med en
ny forklaring. Det resulterede i en
fortolkning, som både var noget og
ingenting:
Side 7
Vagttårnet 1995, 1. nov.
side 11-12 § 9:
Frelst fra ’en ond generation’:
”Hvordan blev udtrykket „denne
generation“ forstået af de fire
apostle? ... I evangelierne er ordet
generation oversat fra det
græske ord ´genea´, som
nyere opslags-værker definerer på følgende måde:
„Ordret de der nedstammer
fra en fælles forfader.“ …
eller af et folk eller alle de
mennesker der lever på
samme tid”
Vagttårnet gik endda så vidt, at det
skrev, at frelsen IKKE afhang af,
om man kunne udregne længden
på en generation. Det må have
været en slem kamel at sluge for
adskillige Jehovas Vidner, for det
havde fra begyndelsen været en
central lære for vidnerne og de
tidligere bibelstudenter, at den
organisation, de tilhørte, netop
besad en særlig viden om Guds
tider og perioder.
Det var håbet om den snarlige
opfyldelse af bibelens profetier
om enden, der så at sige var
drivkraften for deres forkyndelse, og den rest af begejstring
mange trods alt følte for budskabet, må være blevet næsten kvalt,
hvis de tænkte dybere over, hvad
Vagttårnet egentlig skrev. For nu
kunne Harmagedon jo trække ud i
100 år, 200 år … … eller mere.
side 15 § 20:
De jøder der havde givet
agt på Jesu profetiske ord forstod
at deres frelse ikke afhang af om
de kunne udregne længden af en
generation eller nogle bestemte
tider eller perioder, men af om de
holdt sig adskilt fra datidens onde
generation og nidkært gjorde Guds
vilje.
Det var jo ikke så godt, og Vagttårnslederne måtte igen lægge hovederne i blød for ikke at miste for
mange medlemmer. Gammelt lys
blev taget frem, og denne generation var igen ensbetydende med
de salvede. Blot var man nødt til at
give forståelsen en ny drejning for
at skabe rum for udskydelsen af
Harmagedon, der på den anden
side heller ikke måtte være alt for
mange år ude i fremtiden. Det
gjorde man ved at hævde, at nogle
salvede, der kommer til at opleve
den store trængsel i fremtiden, vil
leve samtidigt med de salvede, der
så tegnene i 1914, i en kortere eller længere periode. Det fremgår
af følgende citat fra Vagttårnet:
Jesu omtale af denne generation
skulle altså nu blot forstås således,
at det var de onde (ikke Jehovas
vidner), som levede på tidspunktet
for den store trængsel. Altså en
fuldstændig udvanding af udtrykket
generation. Når Jesus sagde:
”Denne generation skal afgjort ikke
forsvinde, før alt dette sker” betød
det altså med andre ord: ”De onde
mennesker, som lever samtidigt
eller har samme forfædre, skal afgjort ikke forsvinde, før den store
trængsel bryder løs.” Altså totalt
intetsigende, hvis man skal følge
Vagttårnets fortolkning, der går ud
på, at ordene får en større opfyldelse i vor tid!
Side 8
Vagttårnet 2010, april
(studieudgaven):
til stadighed opmuntrer vidnerne,
idet man fortæller dem, at Harmagedon er lige om hjørnet, som den
nu har været det i over et hundrede år. Tegnene viser ifølge Vagttårnet, at enden er overhængende
nær og slet ikke en 40 – 50 år ude
i fremtiden; og mangel på tegn
frygter man ikke, for der har altid i
menneskehedens historie sket
frygtelige ting af den ene eller den
anden slags. Forklaringen med
den nye forståelse af generationen
tages naturligvis kun frem, når behovet er der, altså når man bagefter skal forklare, hvorfor enden
endnu ikke er kommet.
§14 … Hvordan skal vi da forstå
Jesu ord om ”denne generation?”
Vi forstår det sådan at de salvede
der så tegnet, da det begyndte at
vise sig i 1914, for en tid lever
samtidig med andre salvede som
vil opleve begyndelsen af den store trængsel; deres liv overlapper
hinanden.
Det vil igen sige, at hvis en salvet i
1914 var 30 år og dør som 90’årig i
1974, da vil han leve samtidig med
”en ny salvet” i 4 år, hvis denne er
født i 1970 og i dag er 40 år gammel. Deres liv overlapper med andre ord hinanden i 4 år, og man
kan derfor sige, at de tilhører den
samme generation – altså ifølge
Vagttårnslogikken!
Endnu et problem for Vagttårnet
En ting er, at Jehovas Vidner sluger Vagttårnets forklaringer råt og
fortrænger enhver kritisk tanke,
fordi deres livsgrundlag og livsforsikring er bygget op omkring Vagttårnsselskabet. En anden ting er,
at de tilsyneladende ikke har lært
at regne. Eller også fortrænger de
også her enhver selvstændig
tanke, som kan dukke op og forstyrre sjælefreden.
På denne måde kan Harmagedon
nu udskydes 40 - 50 år, uden at
Vagttårnslederne igen får ørerne i
maskinen, idet jeg går ud fra, at de
yngste af dem, der påstår, at de er
salvede, mindst er 40 år. Hvis nogen er yngre, kan Harmagedon
udskydes endnu længere, og er de
ældre, kan Harmagedon komme
lidt tidligere. Mulighederne er uendelige; for hvis det nu viser sig, at
Vagttårnet trives i bedste velgående om 50 år, så kan man jo bare
udvide teorien som en elastik alt
efter behov. Nye salvede kan jo
være kommet til, og deres liv kan
så igen overlappe de liv, som før
overlappede dem fra 1914. Men
denne plan røber man naturligvis
ikke. Generationens tidsperspektiv
kan udvides samtidig med, at man
Men de brutale kendsgerninger
viser ikke desto mindre, at tallene,
som fremgår af vagttårnsselskabets egen litteratur, ikke holder
vand, når det drejer sig om de salvede eller den lille skare. For ifølge
deres årbog for 2009 er der omkring 10.000, der mener at tilhøre
den salvede skare. Det er cirka
lige så mange som i 1969.
Det skal ses på baggrund af, at
Rutherford i 1934 meddelte, at
Side 9
”… de, der er kaldet til det himmelske rige [i 1934] har nået deres
fulde antal, 144.000. Følgelig må vi
gå ud fra, at der efter denne tid
kun vil blive kaldet flere til det
himmelske rige, hvis nogle af de
salvede viste sig utro, sådan at
andre måtte træde i stedet”. Og
denne forklaring har Vagttårnsselskabet indtil i dag holdt fast ved.
I 1969 var tallet
… … [på de salvede]
10.368, og her, 41 år efter, er tallet det samme
som i 1969. Derfor kan
man med rette spørge,
om de, der dengang tilhørte den tro og kloge
træl, senere blev frafaldne, eller om de, der er
her i dag, er falske?
Endvidere skriver Vagttårnet 15.
februar 1970, at der var 39.225
såkaldte salvede i 1938, og derfor
måtte der logisk befinde sig
144.000 minus 39.225 = 104.775
salvede i himlen i 1938, hvis man
tror Rutherford. Altså havde man
dengang kun 39.225 at gøre godt
med, for man kan selvsagt ikke
hidkalde dem, der er i himlen, ned
til jorden for at udfylde nye pladser
i dag.
104.775 afdøde ”ægte kristne”?
Altså kun 104.775 personer gennem 1.905 år, der i gennemsnit
svarer til 5.500 personer for hvert
århundrede. Man må huske på, at
Vagttårnet lærer, at man indtil
1934 ikke kunne tilhøre den store
skare, og derfor var der kun mulighed for enten at være en salvet
eller en falsk kristen.
Hvis nogle af de yngste salvede,
der f.eks. var 20 år gamle i 1938,
stadig levede, ville de i dag være
92 år; så under alle omstændigheder er der ingen eller så godt som
ingen tilbage fra 1938, idet børn og
teenagere ikke ”bekendte” sig til de
salvede, men derimod til den store
skare. I 1969 var tallet kun dalet til
10.368, og her, 40 år efter, er tallet
det samme. som i 1969. Derfor
kan man med rette spørge, om de,
der dengang tilhørte den tro og
kloge træl, senere blev utro, eller
om de, der er her i dag, er falske?
Hvordan hænger det sammen
med, at der blev slået titusindvis af
kristne ihjel bare i det første århundrede, og at et meget stort antal mennesker i de følgende århundreder er gået i døden for deres tro. Hvordan kan man gå i døden for sin tro, hvis man ikke er
ægte troende?
Tallene holder ikke i byretten, og
på et eller andet tidspunkt må
Vagttårnet forklare sig.
Teorien er helt grotesk, og den bliver endnu mere uforståelig, når
man vil følge tankegangen helt til
ende. For hvordan kunne der fra år
33 og indtil 1938 kun være
De kunne måske være heldige
pludselig en dag at få nyt lys, der
åbenbarer sig ved, at de nu kan se
Side 10
helt klart, at tallet 144.000 skal forstås symbolsk, for som bekendt
bliver ”lyset klarere og klarere indtil
højlys dag”. Og jeg kunne tilføje:
”Indtil solen går ned, og det er dybt
godnat.”
Kætterprocesserne
i Viborg
2. del
Men ulvene, der vogter fårene, vil
desværre sikkert blive ved med at
hyle i nattemørket, så længe der er
vidner, der er villige til at følge dem.
En ny ”solopgang” vil komme, og
med dets kunstige lys vil ulvene fortsætte med at sprede løgne og stjæle
sjæle.
I forrige nummer af ”Kristen Frihed” berettede vi om udstødelsen
af Ina & Thorkild Rosendahl, og
som vi nævnte, var ”ilden” på ”kætterbålet” ingenlunde neddæmpet,
vi fortsætter derfor med at berette
om omstændighederne i forbindelse med processen mod Poul Dal.
Jette Svane
Invitation til sommerarrangement
Lørdag den 7. august 2010
Overnatning: Der er mulighed for
overnatning på stedet, enten i huset eller i eget medbragt telt afhængig af hvor mange vi bliver.
Pris for at deltager: kr. 100,- pr.
person inklusiv kaffebord og aftensmåltidet, men minus drikkevarer, som du selv må medbringe.
Ring og aftal på 60 11 22 83 eller
64 82 27 23
Sted: Carsten og Linda, Gerskov
Bygade 31 5450 Otterup
At finde vej: Klik ind på KRAK,
eller ring på ovenstående numre.
Kl. 15.00: Fælles kaffebord
Tilmelding til arrangementet senest de 26. juli til Poul Dal:
86 64 44 11 eller
[email protected]
Kl. 18.00: Spisning
Side 11
Vagttårnsselskabet – der selv havde ført mange kampe for friheden
– nu tilsidesatte fundamentale frihedsrettigheder og stemplede
mennesker som frafaldne fra kristendommen, hvis de ikke kunne
acceptere vidtløftige fortolkninger
af Bibelen. Han ønskede at give
sine tidlige medældste en forklaring på, hvorfor han nu havde indtaget en anden standpunkt end
Jehovas Vidner.
Efter at Jehovas vidners appelret
havde stadfæstet udstødelsen af
Ina & Thorkild Rosendahl var der
tilsyneladende faldet ro over ældsterådets aktiviteter med hensyn til
at få rejst tiltale mod flere personer
med anklage om frafald. Sagen
mod ægteparret Rosendahl blev
afsluttet i september måned 1994,
og vi kommer nu helt frem til midten af december måned før der
igen blev skredet til handling.
Onsdag aften, den 14. december
1994, mødtes han med det samlede ældsteråd. Først var der en lidt
trykket atmosfære, men da man
fandt ud af, at den anklagede ikke
følte sig spor trykket ved situationen, var det lige som stemningen
blev mere afslappet. Et par små
latterudbrud og anstrengelse af
smilemuskler kunne opleves, men
det lykkedes alligevel ordstyreren
at præsentere anklagerne (dog
kun i mundtlig form). Der var 5 anklagepunkter.
For anden gang blev Poul Dal nu
opsøgt at to personer fra Jehovas
vidners ældsteråd i Viborg Vestmenighed. Denne gang var tonen
ikke som tidligere, nu var det lige
på og hårdt. Man ønskede Poul
Dals tilstedeværelse ved et udvalgsmøde hurtigst muligt, eftersom der var tilstrækkeligt med vidneudsagn til at føre en sag. I modsætning til tidligere var Poul Dal nu
klar til at tage en konfrontation
med ældsterådet, idet han havde
oplevet eksempler på hvordan
1 Den anklagede ønskede at forsvare sig, hvis nogle af hans tidligere trosfæller opsøgte ham og
bebrejdede ham, at han ikke
kommer i menigheden mere.
Side 12
2 Den anklagede tror ikke på, at
alle Jehovas vidners regler om
omgang med udstødte hviler på et
bibelsk grundlag.
at der straks skal træffes sanktioner imod en?” - spurgte Poul Dal.
”Man kommer ikke i bogstaveligt
fængsel”, sagde han videre, ”men
der skabes et åndeligt fængsel
omkring vedkommende, for at de
tidligere trosfæller ikke
skal få mulighed for nogen som helst samkvem
med ”den frafaldne”.
3 Den anklagede har læst ”frafalden litteratur” og ønsker ikke at
skille sig af med dem.
4 Den anklagede nærer stærk tvivl om, at
Jehovas vidners organisation (Med Den tro
og kloge Træl) er den
eneste sande tro og
den eneste der vil overleve Harmagedon.
Han spurgte også udvalget om, hvor i Bibelen de
fandt begrundelse for at
udstøde et menneske
som stadigvæk var troende, men som ikke
kunne forstå og tro på en
del af Jehovas vidners indviklede
og komplekse fortolkninger og profetiske forudsigelser, som ofte alligevel bliver korrigeret når det viser
sig, at de ikke går i opfyldelse.
5 Den anklagede har
afvist tilbud om hjælp.
Efter at anklagepunkterne var læst
op for Poul Dal, fulgte nu en livlig
diskussion mellem den anklagede
og nogle af de ældste. De fleste
var dog meget tavse, men ordstyreren og den præsiderende ældste
ville dog godt indlade sig på en
rimelig dialog med Poul Dal.
Herefter henledte Poul Dal opmærksomheden på 1. Korinterbrev
kapitel 3, versene 10 til 14, hvor
der tales om at kristne ikke kan
lægge en anden grundvold end
den der én gang er lagt, nemlig
Jesus Kristus, men at man kan
bygge på denne grundvold med
forskellige materialer, som f.eks.
guld, sølv og kostbare stene.
Men nogle vil også bygge med
mindre holdbare materialer som
træ, hø og strå, og disse materialer
vil blive brændt op ”når dagen
bryder frem” - men de som bygger
med dem vil blive frelst, ”dog som
gennem ild” - for de byggede på
grundvolden, og alle der bygger på
grundvolden Jesus Kristen vil blive
frelst, men eftersom Vagttårnet
Poul Dal pointerede over for udvalget af ældste, at såfremt det var
nødvendigt at skille sig af med disse bøger, som kritiserede Jehovas
vidners organisation for at undgå
udstødelse, så var situationen jo
næsten dem samme som under
nazismen, hvor mange bøger blev
sat på den forbudte eller også direkte var imod den. Under nazismens åg kunne mennesker ikke
frasige sig denne ideologi uden at
risikere forskellige sanktioner mod
deres person. ”Hvorfor kan man
ikke forlade Jehovas Vidner uden
Side 13
ofte slår fast, at der for nulevende
mennesker stort set ikke er mulighed for frelse i bibelsk forstand, uden at man tilslutter sig Jehovas
Vidner, kunne man naturligt spørge, om det ikke er fordi Vagttårnsselskabet er begyndt at bygge på
en anden grundvold end Jesus
Kristus? Det blev der ikke svaret
på, men resultatet blev som ventet:
UDSTØDELSE.
Efter domsafsigelsen blev der lejlighed for den anklagede og udvalget at veksle et par bemærkninger.
Poul Dal spurgte den præsiderende tilsynsmand, om det ikke var
meget bedre som fremgangsmåden var før året 1981. Dengang
kunne en tvivler ganske enkelt
skrive et brev til menigheden, om
at han eller hun ikke længere ønskede at være et Jehovas vidne,
brevet blev så læst op i menigheden, men vedkommende blev ikke
betragtet som en udstødt i den betydning der ligger i ordet i dag. Det
var derimod op til den enkelte i
menigheden, om han eller hun ville
have privat samkvem med den
udmeldte. Hertil svarede den præsiderende tilsynsmand: ”Jo, men
Selskabet … ” - der blev en kort
pause, og så tilføjede han: ” Man
kan sige, at vi ønsker at være loyal
mod Selskabet”.
En udstødelse hos Jehovas Vidner
kan altid appelleres, det er dog
meget sjældent, at en udstødelse
bliver omstødt, men for princippets
skyld ønskede Poul Dal at appellere, ikke fordi han om muligt ønskede at forblive indenfor Jehovas
vidners menighed, men for at undSide 14
gå den meget besværlige ”bandlysning” som en udstødelse medførte. En aktion som medfører store besværligheder, idet ingen af
den udstødtes venner eller familiemedlemmer som også er Jehovas Vidner kan have nogen som
helst kontakt med ham eller hende
fra det øjeblik udstødelsen er offentliggjort, (her gælder dog specielle regler for medlemmer af selve
husstanden). Den udstødte skal
faktisk isoleres som en ikkeeksisterende person. Straks efter
den første dom blev et appelbrev
sendt til udvalget, som så sørgede
for at en appeldomstol blev nedsat.
I brevet behandlede Poul Dal specielt de fem anklagepunkter og påviste, at ingen af dem indeholdt en
bibelsk begrundelse for en udstødelse. Han afsluttede brevet således:
Jeg finder det meget betænkeligt,
at I søger at retfærdiggøre jeres
beslutning om en udstødelse med
baggrund i Bibelen. I Guds ord er
netop tvivlere beskrevet som nogle, der skulle behandles med
barmhjertighed, og dømmesyge
bliver frarådet. (Judas 22, 23; Lukas 6:27).
Så oprandt tidspunktet for appelsagen. Dog var nogle af hovedpersonerne forsinkede, Freddy Rasmussen fra Randers og hans
meddommere kom ca. en halv
time for sent, men den anklagede
ventede pænt på, at de skulle indfinde sig; det var jo ikke ”for sjov
skyld”, man skulle samles. De lokale ældste var også til stede og
ventede sammen med Poul Dal på
mellem Lise Nørgård og Jørgen
Larsen (senere i denne artikel citeres den fulde ordlyd af denne samtale). Af Jørgen Larsen fra Vagttårnets danske hovedkontor blev
det klart slået fast, at tvivl ikke er
udstødelsesgrund.
dommerpanelet. I den mellemliggende tid havde de så lejlighed til
et sidste samvær, (udfaldet var
ganske sikkert) og det lykkedes
endnu engang at få den muntre
stemning frem. Poul Dal udvekslede forskellige minder fra samarbejdet i årenes løb med de ældste.
Han spurgte også, om man ikke
skulle fejre dette sidste møde med
et kaffebord bagefter. (dette var
kutyme ved almindelige ældstemøder) Til fleres fortrydelse blev
dette afslået fra de ledendes side,
idet man ikke mente, det var passende i en så alvorlig situation.
Men mødet kom, efter
den omtalte forsinkelse, i gang. Det blev
hurtigt klart, at sagen
var afgjort på forhånd.
En tydelig indikation
på dette var, at mødet
ikke blev indledt med
bøn. Man beder nemlig hverken for eller
med de udstødte.
Freddy Rasmussen
gennemgik hurtigt
anklagepunkterne og
fastslog, at de sammenlagt gav grundlag
for en udstødelse.
Da båndet med denne passage
var blevet afspillet, stillede Poul
Dal så spørgsmålet, først og
fremmest til Freddy Rasmussen:
”Hvorfor sidder jeg egentligt her og
er anklaget?” - Freddy Rasmussen
svarede: ”Jo, ser du Poul, det der
er tale om på det bånd du lige har
afspillet, er jo den tvivl, som Bibelen taler om i Jakobs
”Jo, ser du Poul,
brev. At man tvivler på at
det der er tale om
der er en Gud til og tvivpå det bånd du lige
ler på hans søn, Jesus
Kristus. Men du tvivler på
har afspillet, er jo
”Den tro og kloge Træl”,
den tvivl som Bibeog det er en meget farlig
len taler om i Jatvivl, for så tvivler du ogkobs brev At man
så på Guds organisation,
tvivler på, at der er
den som Jehova har inden Gud til og tvivler
sat til at gøre hans vilje
på hans søn, Jesus
her i endens tid”.
Kristus. Men du
tvivler på ”Den tro
og kloge Træl”, og
det er en meget farlig tvivl, for så tvivler du også på
Guds organisation
Det var en bombe af
rang! Det var altså meget
værre at tvivle på en
menneskeskabt organisation end på den Almægtige Gud, himmelens og jordens skaber.
Mon ikke denne udtalelse af en af
Vagttårnsselskabets fuldmægtige
gør det helt klart, hvordan Jehovas
vidners organisation opfatter sig
selv - at være på et højere niveau
end Gud og Kristus.
Der var nu lejlighed til at høre det
Poul Dal spurgte så,
om tvivl var et grundlag for udstødelse. Det gjorde han
på den måde, at han afspillede et
bånd med lydsporet fra en TV udsendelse i TV2-Lorry, som blev
bragt efter den massive presseomtale af tyveri af Vagttårnsselskabets hemmelige arkiver vedrørende udstødelser. Det var en samtale
Side 15
for ældste. På side 127 var der en
paragraf, som bremsede denne
plan.
eneste vidne i sagen. Han kunne
bekræfte, at han selv havde
opfordret Poul Dal til at udtale sig,
at han ikke var blevet besøgt af
Poul Dal, men at han selv var
kommet til Poul Dal for at tale med
ham om ”følsomme emner”. Men
naturligvis kunne han berette om
indholdet af disse samtaler, og
dermed aflægge vidnesbyrd om, at
den anklagede ikke havde ”den
rigtige holdning”.
Der siges her under emnet ”Når et
dømmende udvalgs afgørelse appellere” følgende: ”Hvis udstødelsen opretholdes af appeludvalget,
har den anklagede ingen ret til at
appellere sagen på ny. Hvis han
fortsat mener der er begået en alvorlig fejl i udvalgets afgørelse bør
appeludvalget oplyse ham om, at
han inden syv dage kan nedskrive
sine indvendinger i et brev til appeludvalget, der så vil sende det til
afdelingskontoret.” (det danske
afdelingskontor)
Der blev talt lidt frem og tilbage om
den anklagedes negative indstilling
til Vagttårnsselskabet, og der blev
stillet nogle spørgsmål, og så blev
Poul Dal bedt om at gå udenfor,
mens man voterede.
I dette tilfælde måtte den anklagede selv oplyse appeludvalget om
denne mulighed, og de måtte derfor vente et par uger med at få den
vigtige meddelelse offentliggjort i
menigheden. (Åbenbart er der så
mange paragraffer og regler indenfor Jehovas Vidner, at selv højt
betroede medarbejdere ikke kan
følge med).
Til trods for den lukkede dør var
det muligt for den anklagede, helt
uden specielle lytte- foranstaltninger, at høre dommerpanelets lidt
højrøstede udtalelser: ”Jamen, han
er da også negativ, han ser jo kun
det negative ved Jehovas Vidner.”
(Her kan man så igen undre sig: Er
det bibelsk begrundet at udstøde
et menneske for negativitet?)
Derefter udfærdigede Poul Dal et
seks sider langt brev til Vagttårnets
afdelingskontor i Holbæk, heri blev
en stor del af Jehovas vidners lærepunkter taget op til kritisk behandling. Specielt blev der stillet
spørgsmål ved det faktum, at de
fem anklagepunkter mest drejede
sig om
Kort efter gik døren op og dommen
blev forkyndt: UDSTØDELSE! - og
til den anklagedes fortrydelse intet
kaffebord bagefter.
Nu var det så meningen, at menigheden skulle informeres om udstødelsen på det førstkommende tjenestemøde i rigssalen, således at
medlemmerne hurtigst muligt kunne blive beskyttet mod den frafaldnes tanker, men Poul Dal havde
meget grundigt undersøgt Jehovas
vidners meget fortrolige lærebog
tvivl
Side 16
I brevet skrev han bl.a.:
ORGANISATION ORGANISATION
og endnu engang ORGANISATION
At anklager om tvivl i det hele taget
blev taget frem lyder for mig helt
og aldeles barokt. Jeg har aldrig troet at
dette kunne være tilfældet, og åbenbart
har Jørgen Larsen fra afdelingskontoret det heller ikke
Efter tyveri af de hemmelige arkiver, og efter den massive presseomtale af dette, var der et fjernsynsprogram fra TV-Lorry,
hvor Jørgen Larsen deltog i en rundbordssamtale.
Nedenstående brev har vi fået tilladelse til at trykke her i bladet. Det
er ikke helt nyt, men alligevel meget
karakteristisk for tankegangen hos
På et spørgsmål fra Lise Nørgård kom følgende frem:
L.N. Men synes du ikke, det er ubarmhjertigt, at folk der har
forladt Jehovas Vidner måske fordi de er kommet i tvivl, hvilket
jeg godt kan forstå at de kan – at de har forladt Jehovas Vidner,
og så må deres familie ikke omgås dem mere?
J.L. Jamen det er da heller ikke fordi de er kommet i tvivl, fordi,
hvis nogen kommer i tvivl og forlader Jehovas Vidner af den
grund, bliver de da ikke udstødt.
L.N. Nej, men de må ikke omgås deres familie.
J.L. Jo de må.
L.N. Hvis de
stadig
Vidner?
Nedenstående
brev
harer
vi Jehovas
fået
J.L. til
Det
da kun
de har gjort sig ud til bens.
tilladelse
at er
trykke
herhvis
i bladet.
L.N.
detmen
haralligevel
de da ved at komme i tvivl.
Det er
ikkeJamen,
helt nyt,
J.L.
Nej
det
har
de
ikke.
meget karakteristisk for tanke-
(Under det første udvalgsmøde med
de lokale ældste havde Poul Dal bl.a.
fremhævet denne udtalelse af
Jørgen Larsen og havde spurgt, om
den var gyldig. Der blev svaret, at
det var den ikke, eftersom Jørgen
Larsen ikke bestemte den slags,
Side 17
han talte nærmest for egen
regning)
Læs fortsættelsen af Poul Dal’s
klagebrev til Selskabet i næste
nummer.
Kære xxx
Tak for brevet hvor jeg ser du vil
besøge mig, men det skal du ikke
gøre, før du igen er kommet tilbage til Organisationen. Jeg er ked
af at måtte meddele dig det, men
da jeg har taget fast standpunkt for
Sandheden og for Jehovas Organisation og derfor ikke ønsker at
have noget med den gamle verden
og dens væremåde at gøre, har
jeg sat mig for kun at komme
sammen med Brødre og Søstre i
den nye verdens samfund. Jeg
håber du forstår min indstilling og
også respekterer min beslutning.
Den dag du er vendt tilbage og optaget i Organisationen er du hjertelig velkommen her.
Med venlig hilsen Far
Side 18
de fleste Jehovas vidner, også i
dag. Ordet ”Organisation” er i afskriften af brevet fremhævet af
redaktionen.
MEDDELELSE:
Raymond Franz er afgået ved døden
Samvittighedskrise og In Search
of Christian Freedom
Raymond Franz er afgået
ved døden den 2. juni efter
en alvorlig hjerneblødning.
De fleste x-vidner har stiftet
bekendtskab med hans oplevelser som medlem af det
styrende råd i Jehovas vidners hovedkvarter i New
York igennem bøgerne
Mange tidligere Jehovas vidner
har været ham taknemmelig for,
at han gjorde så stort et arbejde
for at oplyse om Vagttårnsorganisationens mørke sider på en sober og saglig måde, således at
hans forfatterskab har hjulpet
mange tvivlende til at blive afklaret i forhold til deres tidligere tilhørsforhold til Jehovas vidner.
Raymond Franz blev 88 år gammel og efterlader hustruen
Zynthia.
STØTTEGRUPPEN er en religiøs neutral forening.
Formand
Poul Dal
Enebærstien 8
8800 Viborg
Telefon:
97 51 25 25
Formål:
Støttegruppen er en forening, der støtter og hjælper tidligere Jehovas Vidner
og deres pårørende, og som
giver kritisk information om
Vagttårnsorganisationen.
Næstformand
Tanja Friis
Louisevej 6 2. tv.
8220 Brabrand
E-mail:
[email protected]
Redaktør
Poul Dal
E-mail:
[email protected]
Kasserer
Susanne Lassen
9500 Hobro
Telefon:
51 27 88 08
E-mail:
[email protected]
Efterlysning
En ensom sindslidende mand, der
er bosiddende i Lyngby i Storkøbenhavn, og som er medlem af
Støttegruppen ønsker kontakt med
andre x-vidner. Er opdraget inden
for sekten og har svært ved at få
en omgangkreds, dels pga. sygdommen, og dels fordi de tidligere
venner var JV.
STØTTEGRUPPEN FOR
TIDLIGERE JEHOVAS VIDNER
Er stille og rolig og efter sigende
behageligt selskab. Bor du i området og vil gerne hjælpe, da
henvend dig til redaktionen for
yderligere oplysninger, og vi formidler gerne eventuel kontakt.
Side 19
Webmaster “www.x-jv.dk”
Jette Svane
Telefon:
9751 25 25
Hemmeside
www.x-jv.dk
Derudover vil Støttegruppen
hjælpe med at afholde møder,
holde foredrag, informere
medierne og meget andet.
Vi rådgiver og støtter personer, der tænker på at forlade
vidnerne - så de kan ruste sig
til at tackle konsekvenserne af
deres beslutning på en god
måde.
At finde sin egen identitet
efter et brud med Jehovas
Vidner kan for mange være
svært. Men det kan lade sig
gøre at komme videre med sit
liv og få vendt det negative til
noget positivt.