tryk her - Webpastor
Citronlunden “Lemon tree, very pretty, and the lemon flower is sweet, But the fruit of the lemon is impossible to eat Lemon tree, very pretty, and the lemon flower is sweet, But the fruit of the lemon is impossible to eat” Opskriften på Syltede citroner (Lamoun Makbouss) Ingredienser: - En krukke - 5-6 citroner - 1 kop vand - ½ tsk. Salt - 1 kop eddike (Man kan lægget lidt tyndskåret peberfrugt imellem citronskiverne. Nogle bruger olie i stedet for eddike) 1. Skær citronerne i stykker (ca. 6 snit). 2. Bland vand, eddike og salt og kog det i 6 minutter 3. Lad væsken køle lidt ned og hæld derpå over citronerne i krukken. Sæt krukken et køligt sted i 1 måned. 4. Gør andre ting i mellemtiden – gå på arbejde, tag på ferie… uanset hvad. 5. Dine syltede citroner er klar til at blive spist. Kan spises som en snack til friskbagt brød eller til en salat. God appetit Kort om filmen Hvad er vigtigst – et menneskes liv eller en citrons liv? Du vil sikkert vælge menneskelivet, men efter en tur med den jødiske filmproducent Eran Riklis igennem citronlunden, så begynder du nok at tvivle. Salma og Mira I kernen af historien er to kvinder på sin hver side af citronlunden: Forsvarsministerens kone og ejeren af citronlunden. De er dybest set ikke så forskellige som man skulle tro. Begge to fanget midt i omstændigheder, de ikke selv kan styre – men begge to i oprør mod det. Mira står som en ”desperat hustru”, der bare skal nikke og tage imod ved selskaber – og ellers bare er en ”dum ko”, imens hendes mand har en affære. Salma står med stoisk ro og kæmper sin kamp både imod jøderne og mod sine egne, som bestemt ikke bakker hende op. Og rundt om dem en konflikt, der er ude af kontrol, men som bestemmer deres liv. Spørgsmål til efter filmen Citroner Jeg kan ikke lade være med at overveje om der er et eller andet symbolsk i de citroner, der er med nærmest ved hver eneste scene. ”Det handler bare om citroner” – siges det hele tiden. Men er Salmas kamp bare for de citroner, som hun alligevel ikke kan leve af? Kan man sige, at Salma ikke vil dø, hvis hun mister sin citronlund, men hun vil miste sit liv? Citronlunden bliver et symbol, der binder hende til sin familie, til sin fortid og til sit land. Soldaten i vagttårnet Han lærer hebræisk og jødisk filosofi – fejlslutninger som ”Sokrates er død – min hund er død, derfor er min hund Sokrates”. Kan man sige, at der foregår en sådan fejlslutning lige nede for vagttårnet: ”Nogle palæstinensere er terrorister derfor er alle palæstinensere terrorister”? Historien ”Man skal lære af historien” – men er der nogensinde kommet noget godt ud af at lære af historien andet end en fastholden i en gammel konflikt? Salma er også bundet af sin fortid – hvad betyder mon scenen, hvor hun brænder mandens tøj sammen med avisartiklen om advokatens forlovelse? Kan man glemme historien og komme videre? En nuanceret film? Kan man sige, at filmen er nuanceret eller er den pro-israelsk eller propalæstinensisk? - Der må være en anden løsning - I 3000 år har vi ingen fundet. - Så er det måske på tide. (Samtale mellem forsvarsministeren og hans kone) Taber og vinder? Hvem er taber og hvem er vinder i filmen? Eller ender filmen ligesom i virkelighedens kamp mellem jøder og arabere: At begge taber? Flere fældede træer og flere murer – og mere ensomhed. Sidder man med et indtryk af en konflikt, der kan løses eller er det en uløselig konflikt? Ville denne konflikt kunne løses på anden måde end den, der vælges? Retten til Mellemøstens citroner - skrevet af Steffen Jensen, TV2s korrespondent i Mellemøsten Historien er så smuk, som den er enkel. Hele Israel-Palæstinakonflikten er kogt ned til en nabostrid mellem palæstinensiske Salma Zidane, en fattig, stille enke og hendes nye nabo, den israelske forsvarsminister, som flytter ind med sin kone og tilhørende sikkerhedsvagter. Naturligvis er der ikke bare tale om en personlig strid mellem to familier et tilfældigt sted i Mellemøsten. Filmen er – om end smukt underspillet – en klar kommentar til konflikten. Men modsat så mange andre film, der bruger Mellemøsten som bagtæppe for sin fortælling, forsøger Citronlunden at være mere nuanceret og bæres oppe af en klar humanistisk grundholdning. Men opgaven er formentlig umulig. Man kan ikke koge en så kompliceret konflikt ned til så lidt. Palæstinensiske Salma har med sine citrontræer dybere og mere ægte rødder i den fædrene jord, end den tilflyttende israelske forsvarsminister har. Den svage palæstinensiske kvinde får også automatisk retten på sin side i filmen, mens hendes magtfulde israelske nabo med sin regeringspost og indflydelsesrige venner lige så automatisk bliver portrætteret som uærlig og uden adkomst til nogen ret. Fortælleteknisk er det altid nemmest at følge eventyrernes historieopbygning med en ond og magtfuld dronningestedmor over for en svag men ærlig fårehyrde, der lever af jorden. Men i virkelighedens verden har man ikke nødvendigvis uret, fordi man har magten, og man er heller ikke født til at have ret, blot fordi man er svag. Citronlunden er en smuk og fin beskrivelse af en håndfuld skæbner, fanget i en umulig altopslugende konflikt, og som sådan virkelig anbefalelsesværdig. Et præcist, dækkende og balanceret billede på virkelighedens konflikt i Mellemøsten er den ikke. Men det bør man heller ikke forvente af en enkelt biograffilm.
© Copyright 2024