1. No category

Om kaffe
Knud Sørensen
På Mors drikker vi ikke kaffe.
Vi ville Ütke drømme om at sige til en gæst: ''Vil du ikke ha'
kaffe?" Og en replik som "Nu skal jeg lave kaffe" er utænkelig medmindre det er en lUflytter, der siger den.
Del kan måske få nogen til at tro, at vi ikke har kulmr på Mors,
for enhver ved jo, at kultur er utænkelig uden kaffe, og at specielt
folkelig kukur ikke kan eksistere uden fælles kaffeborde. Ja uden at
overdrive ret meget kan man hævde, at ftilkelig kultur er fælles kaffeborde.
Vi har masser af folkelig kultur på Mors. Alligevel drikker vi ikke
kaffe.
Forklaringen på denne selvmodsigende påstand er rent sproglig.
Jeg drikker ikke kaffe. Jeg drikker min kaffe. Vi spørger ikke en
gæst: "Vil du have kaffe?" Vi spørger: "Vil du have din kaffe?" Vi
spørger aldrig: "Skal vi ha' kaffe?" Vi spørger "Skal vi have t>ores
kaffe?"
Ordet kaffe findes ikke på det morsingske sprog uden et "min",
"din", "sin", "hans", "hendes", "vores", "jeres" eller "deres" foran.
"Han må hellere komme med ind og få hans kaffe," råber konen
ud igennem køkkenvinduet tU manden, der er faldet i snak med
nat>oen ude på vejen ved 10-tiden om formiddagen.
"Sin kaffe!" Enhver kan høre, at del udiryk siger noget i retning
af, at del er menneskets mest fundamentale ret at få sin kafTe, og at
det er utænkeligt, at nogen ikke udnytter denne ret med få timers
mellemaim, "Du kan da komme ind til os og få din kaffe," sagde
en bekendt engang til mig, da hun hørte, at jeg et par dage senere
havde et ærinde på den del af øen, hvor hun og hendes famUie
boede.
Sådan er vi på Mors. Vi respekterer menneskerettighederne.
Men tilbage til kulturen, den folkelige, altså. Den var utænkelig
uden kaffe. Del er kaffen, vores kaffe, der skaber sammenhold og
oplevelse af fæUesskab. Min kaffe er ligesom din kaffe, og M>res
kaffe er ligesom deres kaffe - derovre i nabosognets forsamlingshus.
Hvem har nogensinde hørt om et fæUes tebord?
108
Fællessang og kaffedrikning i forsamlingshuset.
Engang for mange år siden var jeg tedrikker. Vi boede dengang i
Søborg og var individualister og tedrikkere (Eari Grey blandet med
lidt orangeblomstte eller andre spændende sorter). Vores te var ikke
helt som andres te. Det gav os selvfølelse.
Så flyttede vi tU det nordvestlige, og den første opdagelse, vi
gjorde, var at teen ikke smagte godt heroppe. Snart blev vi kaffedrikkere som alle andre.
Det har sikkert noget at gøre med hårdheden i vandet, at teen
ikke huede os mere. Det tog vandværket et halvt år at forandre os
fra tedrikkende individualister til kaffedrikkende fæUesskabsdyrkere
med smag for højskolesangbogen.
Jeg ved ikke, hvor holdbar den folgende antagelse er, men jeg
kunne godt tænke mig en næ-rmere undersøgelse af den. Antagelsen,
som indtU videre er en hypotese, har delte udgangspunkt; Tes popularitet er omvendt proportional med kalkinængden i vandet, kaffes popularitet ligefrem proportional. Deraf må så følge:
1. Områder med ringe kalkindhold i drikkevandel har mange individualister og stor splittelse i det lokale samfund, og
2. Områder med stort kalkindhold i drikkevandet har store folkelige og religiøse bevægel.ser og latente muligheder for revolution.
Det var i de områder, andelsbevægelsen blev skabt. Af kaffedrikkere.
109
Nu må jeg nok bekende, at der i det senesle par år er kommet noget forvirrende ind i det billede, jeg har prøvet at give af den kulturelle situation i vores forsamlingshuse, hvor vi sidder med vores
kaffe og synger eller lytter til kloge ord. Der begynder at vise sig
splittelsestendenser. Der begynder at dukke tedrikkere op iblandt
os. Man oplever folk, der spørger, om der tkke er noget te, når kaffekanderne begynder al gå amdt. Der er oven i købet formænd og
bestyrelsesmedlemmer mndt om, der er blevet så terroriseret af
disse nye strømnmger, at de helt af sig selv spørger, hvor mange
der ønsker te.
,- •
Det er ikke bare tUflyttere, der kan vise sig at være tedrikkere,
også folk, der er fodt og opvokset her på stedet svigter nu og da
fanen.
Der er sket noget uudgamdeligl, sikkert med grundvandet. Det er
stadig hårdt, men må alligevel være blevet anderledes her i de seneste år
Måske har det nt^get ai gøre med det katastrofalt stigende nitratindhold. Måske er nitratet i færd med at ophæve de gode og sunde
smagsmæssige virkninger af kalken og gøre os til ukultiverede, blødsødne og fredelige tedrikkere, fremmede for os selv og hinanden.
Så er der ikke længere kun tale om biologisk, men også om kulturel fomrening.
110
|
^ - ^ c V Tekstarbejde til
r K C ^ Om kaffe
•
•
Hvad vil Knud Sørensen belyse med sin kredsen om kaffe?
Hvilken overskrift viUe mest præcist dække del, Knud Sørensen
vü belyse?
• Hvorfor vælger han mon at give sin tekst tiden Om kaffe?
• HvUke forhold gemmer sig bag talen om tedrikkerne og det,
at de stadig bliver
flere?
• ^•
Knud Sørensen ønsker på essay-maner at fa,scinere og udfordre
sin læser med overraskende formuleringer, sammenstillinger og
synspunkter.
• Giv eksempler på, hvor og hvordan han gør det.
Undervejs i tekslen formulerer Knud Sørensen sig tilsyneladende
strengt videnskabeligt.
• Hvor gør han det, og hvorfor?
•
Anvend modsætningen det uendeligt små - det uendeligt store
på teksten.
111