AFSNIT 4: TEEN KOMMER TIL DANMARK DRÅBER FRA DEN DANSKE TEHISTORIE Det er uvist præcis hvornår, teen kom til Danmark. Men historiske kilder har dokumenteret, at de første tepotter i Danmark stammer helt tilbage fra 1665. Der er derfor noget, der tyder på, at Danmark tidsmæssigt følger trit med de øvrige europæiske lande, hvad angår indførslen af te. Det betyder dog ikke, at vi danskere ikke har haft vores helt egen særlige udgave af tedrikken. Lang tid før teen blev bragt til Danmark, drak danskerne en slags tevand, som godt nok ikke blev brygget på blade fra tebuske, men på bær og urter såsom enebær og røllike. Den danske udgave af te drikker vi stadig den dag i dag. Den mest kendte variation er nok kamil- leteen. Men når det er sagt, var det først i løbet af 1600-1700 tallet, at den traditionelle tedrik blev indført i Danmark. Det var også på dette tidspunkt, at der begyndte at indløbe beretninger om teen fra rejsende danskere i de asiatiske lande. En af de første danskere, der vendte hjem forat fortælle om teen, var ingen ringere enden af Danmarks allerstørste digtere, Adam Oehlenschläger. Han skrev bl.a. Danmarks mest berømte digt ”Guldhornene”. Som sekretær for Hertugen af Holstein-Gottorps, var Oehlenschläger i Persien, og skrev for første gang i dansk historie i 1638 ganske kort om den fremmede drik: ”Te er velkendt blandt perserne, der koger den, til vandet får en bitter smag og næsten sort farve, og tilsætter fennikel, anis eller kryddernel- liker og sukker.” Alligevel gav te ikke anledning til de vilde skriverier i Danmark. Te blev sjældent omtalt, og når det endelig skete, var det oftest for at svine den til. Under overskrifter som ”kommentarer om misbrug af den amerikanske tobaksplante”, diskuterede lærde folk hidsigt teens kvalitet. Mange var af den holdning, at te var et farligt og vanedannende rusmiddel, der havde en skadelig virkning på helbredet. Anderledes positivt stemt var den dansknorske forfatter Ludvig Holberg. For i en tid, hvor folk dagligt fyldte sig med øl og brændevin, skrev Ludvig Holberg med et glimt i øjet, at om ikke andet, så gjorde teen da i det mindste folk ædru. Det er også samme Ludvig Holberg, vi i dag kan takke for, at vi ved, at teen blev indførti Danmark via Holland. I Holbergs komedie ”Jean de France” fra 1722 brokker en mand ved navn Jeronimus sig nemlig over de tåbe- lige manerer, de unge mennesker tager med sig hjem fra udlandet: ”Om morgenen skal de have deres te eller chokolade. Det, siger de, er på fin hollandsk.” Citatet fortæller os, at danskerne i første omgang betragtede te drikning som en hollandsk skik. En anden af datidens helt store skikkelser, digteren H. C. Andersen, var også vild med te. Han skrev senere hen det berømte eventyr ”Tepotten” fra 1868, hvor teen blev rost til skyerne, fordi den ifølge Andersen: ”... udbreder velsignelsen blandt den tørstende Menneskehed; i mit indre forarbejdes de kinesi- ske Blade i det kogende, smagløse Vand.”