Læs også om: – Løberknæ – Svangsenesmerter – Knæskalssyndrom på www.loberen.dk Achillessenen Selvom Achilleus – den legendariske kriger og helt fra Homers Iliade – døde pga. en pil, der gennemborede hans sene, er prognosen for smerter i achillessenen knap så voldsom. Tilstanden kan være svær at behandle, men de fleste kommer sig igen. Dog er sandsynligheden for at blive symptomfri dårlig, hvis man har haft tilstanden i mere end 6 måneder. Tekst: Rasmus G. Nielsen Fysioterapeut, Stud. MHSc Afgrænsning af området Achillessenen er den stærkeste og tykkeste sene i menneskets krop. Den udspringer fra lægmusklernes nedre dele og hæfter på hælknoglen. Omkring 5 % af alle løbeskader lokaliseres til achillessenen. Dette gør denne skade til en af de hyppigste løbeskader, der findes. Der er forskellige arterier, der forsyner senen med blod. Blodforsyningen er reduceret i senens midterste del som hyppigt overbelastes. Denne artikel omhandler derfor smerter i achillessenens midterste del ca. 3-5 centimeter over hæftet på hælen. Hvilke symptomer har løbere med smerter i achillessenens midterste del? Runningstyle og Både KLINIK og Runningstyle har speciale i løb og løberelaterede skader. De har mulighed for at lave skadesscreeninger, løbestilsanalyser, SuperSole-indlæg og løbende behandlinger. Læs mere om dem på www.klinik.dk og www.runningstyle.dk. Smerten er lokaliseret midt i achillessenen og senen er ofte fortykket. Der vil være smerter ved aktivering af senen: ved gang, løb (især ved afsæt) og trappegang. Derudover vil der være smerter, når man trykker på senen. Nogen oplever også, at senen føles stiv og øm om morgenen, og at smerterne fortager sig efterhånden, som senen bliver varmet op. Risikofaktorer for udvikling af tilstanden De præcise årsagsmekanismer til skadens opståen kendes ikke, men kan formentlig tilskrives forskellige faktorer, der sammen udløser skaden. Først og fremmest har måden, der trænes på betydning. Når løbere træner til 1500, 3000 og 5000 meter løb, er risikoen for at udvikle achillessenesymptomer 2 – 2½ gang større, end hvis der trænes til lange distancer. Dette hænger måske sammen med, at belastningen på læg og ankel øges relativt mere end belastningen omkring knæet, når hastigheden øges. Derved kan risikoen for at udvikle symptomer i achillessenen i højere grad tilskrives træningsintensitet end træningsmængde. Mænd rammes hyppigere end kvinder. Årsagen til denne kønsforskel kendes ikke, men mænds adfærd, kropsholdning og indstilling til træningen kan være en del af forklaringen. Forskningsgrupper har undersøgt, om fodens stilling har betydning for udvikling af smerterne. Studierne, som har mange metodiske svagheder, indikerer, at en øget pronation i foden kan være en risikofaktor. Det anbefales dog, at der skal mere forskning til for at be- eller afkræfte, om fodstillingen har betydning for udvikling af tilstanden. Det er derfor fortsat uklart,om fodens stilling er en risikofaktor. ”Træn på blødt underlag” for at undgå skader, lyder det fra mange. Derfor kunne man foranlediges til at tro, at blødt underlag altid er bedst. Men noget tyder faktisk på, at løb på asfalt beskytter mod udvikling af skade i achillessenen sammenlignet med løb i sand. Årsagen til dette kan være, at lægmusklerne arbejder hårdere ved løb i sand. Når læggen belastes meget, vil belastningen i achillessenen øges tilsvarende. Behandling Ved den akutte achillessenebetændelse gælder det i første omgang om at få aflastet senen og ophøre helt med løb i en periode, indtil senen igen er smertefri. Hvis senen er øm og hævet, vil det ofte hjælpe med is på senen, dog aldrig direkte på huden, husk altid et klæde imellem hud og is. Endvidere kan senen aflastes med hælforhøjning eller hæl-indlæg i skoen i en kort periode, mens smerten er værst, så udspændingen af senen mindskes under gang. Ved den længerevarende achillessenebetændelse, over 3 måneder, viser flere studier, at såkaldt excentrisk træning af lægmuskelen Achillessenen er den stærkeste og tykkeste sene i menneskets krop. Den udspringer fra lægmusklernes nedre dele og hæfter på hælknoglen. har god effekt. Ved normal træning, kaldet koncentrisk, trækker muskelen sig sammen, og det led, muskelen løber over, bøjes – ved achillessenen, ankelleddet. Ved den excentriske træning bliver muskelen i stedet forlænget under træningen. Dette kan gøres ved at stå på et trappetrin, lade hælen gå udover trinnet og herfra sænke den ned. Når foden er sænket ned, bruges det raske standben eller armene til igen at hive sig op, og øvelsen gentages. For at få mest muligt ud af øvelserne, bør de gentages 10-15 gange både med strakt og let bøjet ben helst 3 gange dagligt i en periode på helt op til 12 uger. Man skal træne ind i smerten, og hvis man kan udføre øvelserne uden smerter, tages en rygsæk på med ekstra vægt evt. i form af bøger. Det kan være en god ide at blive instrueret korrekt af en fysioterapeut til at begynde med. Denne vil også kunne udelukke, at der er tale om en anden diagnose. Endelig tyder enkelte studier på, at behandling med Shock-wave-terapi også kan have effekt i behandlingen af achillessenebetændelse – men der mangler yderligere forskning på effekten af behandlingen, når smerten sidder midt i senen. Øvelsesbeskrivelse Øvelsen er anbefalet af Klinik. Alt i alt kan man sige, at specielt den langvarige achillessenebetændelse er svær at slippe af med igen, og det derfor i højere grad drejer sig om at forebygge, at den nogensinde opstår end at behandle den efterfølgende. Dog er der kun sparsom viden om forebyggende tiltag – derfor er det svært at give råd om forebyggelse. Dog virker det fornuftigt at antage, at træningsintensiteten skal gradueres langsomt, så achillessenen lærer at tolerere den kraftige belastning, det er at lave intensiv træning. Excentrisk træning laves som et 12 ugers forløb, hvor der trænes 2 x dagligt (morgen og aften) alle ugens dage. I hver af de to øvelser gennemføres 3 x 15 excentriske øvelser. Udførelse: 1.Stå med begge fødder på trinnet 2.Brug begge ben til at komme op på tæer 3.Læg vægten over på det skadede ben 4.Sænk langsomt kroppen til hælen er i neutral (vandret) position 5.Gennemfør øvelsen med både strakt og bøjet knæ Punkt 4 bør udføres med tiltagende belastning over de 12 uger. Start med at sænke foden til vandret i de første uger, og senere i forløbet til læggen er helt strakt. Øvelsen kan udføres med ekstra vægt på, fx i en træningsmaskine eller med vægt på skuldrene. Det er okay med smerter under øvelserne, men ikke tiltagende smerter dagen efter. Efterhånden som smerten fortager sig, skal belastningen øges med mere vægt.
© Copyright 2024