1. No category

Kom ind i
naboskabet
2
Velkommen til naboskabet.dk!
At bo godt er vigtigt for os alle – og forholdet til vores naboer, fællesskabet og den almindelige trivsel i boligområdet betyder meget for, om vi synes, vi bor godt. Det gælder, uanset om vi bor i højhus eller parcelhus, og om vi
ejer eller lejer vores bolig.
Derfor er vi meget stolte af, at vi i 2008 kunne præsentere
2. generation af redskabet naboskabet.dk, som gratis kan
bruges af alle boligområder til at måle og udvikle naboskabet i området – blandt alle beboere over 6 år.
En stor tak skal gå til Rådgivende Sociologer for et meget
velfungerende og konstruktivt samarbejde om udviklingen af redskabet og til Realdania, Landsbyggefonden,
Velfærdsministeriet og Integrationsministeriet for finansiering og opbakning gennem deltagelse i styregruppe
mv. undervejs.
Der skal også rettes en stor tak til den store gruppe af fagpersoner, som særligt i styregruppe og følgegrupper, men
også ved flere andre lejligheder, har sikret projektets kvalitet med kommentarer, konstruktiv kritik og gode ideer.
Også vores egne medarbejdere i KAB skal have en stor tak
for deres indsats. Ikke mindst projektets leder Marianne
Vittrup, der engageret og dygtigt har samlet trådene, fortjener en stor tak!
Sidst, men ikke mindst, en stor tak til alle de boligområder
og enkeltpersoner, som med stor velvilje har stillet sig til
rådighed til de mange test og interview, redskabet har
gennemgået, inden det har fundet sin endelige form.
Vores ambition med naboskabet.dk har været at skabe et
brugbart og offensivt supplement til socioøkonomiske
data. Det er vores opfattelse, at et sådant produkt nu foreligger, så alle let og billigt kan måle trivsel og naboskab i
boligområder.
Vi ønsker derfor god fornøjelse med naboskabet.dk!
Jesper Nygård
Administrerende direktør, KAB
3
Indholdsfortegnelse
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
Indledning ....................................................................................................................5
Hvad er naboskabet.dk? ............................................................................................. 1
Hvad er social kapital?.................................................................................................2
Anonymitet ...................................................................................................................2
Hvad omfatter en naboskabsundersøgelse? ............................................................3
Undersøgelsens tre faser ............................................................................................3
Fase 1: Forberedelsen – Hvad skal man overveje? ....................................................4
7.1 Hvad vil vi med undersøgelsen? ............................................................................4
7.2 Hvilke ressourcer har vi? ........................................................................................4
7.2.1 Hvilke arbejdsopgaver kan der være? ...........................................................4
7.2.2 Hvilke ting koster penge?...............................................................................5
7.3 Omdelings- og indsamlingsmetoder....................................................................5
7.4 Rollefordeling – tovholderrolle, indtaster- og interviewerrolle .............................6
7.5 Tidsplan...................................................................................................................7
7.6 Fastsættelse af målgrupper ..................................................................................8
7.6.2 Afprøvning af redskabet inden opstart .........................................................8
7.7 En høj svarprocent ..................................................................................................9
7.8 Tjekliste ................................................................................................................. 10
7.9 Start en dialog om naboskabet.dk ...................................................................... 10
8. Fase 2: Gennemførelse af undersøgelsen ............................................................... 10
8.1 Oprettelse af undersøgelse .................................................................................. 11
8.2 Udarbejdelse af særlige spørgsmål og temaer ................................................. 11
8.3 Oprettelse af delundersøgelse i naboskabet.dk ............................................... 12
8.4 Gennemførelse af undersøgelsen ...................................................................... 12
8.5 Hvordan holder man momentum? ..................................................................... 13
9. Fase 3: Brug af resultaterne ...................................................................................... 13
9.1 Generering af rapport .......................................................................................... 13
9.2 Tolkning af resultaterne ....................................................................................... 14
9.3 Brug af resultaterne ............................................................................................. 14
10. Hvordan kommer man videre? ................................................................................. 14
4
1. Indledning
En ”naboskabsundersøgelse” kan skabe basis for en god
og kvalificeret dialog i jeres område, om hvordan I kan
styrke de sociale relationer i boligområdet. Med naboskabet.dk kan I tage pulsen på jeres boligområde og få ideer
til at udvikle det gode naboskab.
Denne pjece giver et overblik over, hvad naboskabet.dk er,
hvad det kan, og hvad resultaterne kan bruges til. Pjecen
er samtidig en vejledning i, hvordan I forbereder og gennemfører en undersøgelse med de overvejelser og valg,
som skal foretages undervejs.
I kan også bruge pjecen som et opslagsværk, hvis I har
brug for hjælp eller gode ideer. Pjecen angiver f.eks., hvor
der ligger nyttige værktøjer, så som tjeklister, tidsplaner,
præsentations-shows og meget andet på www.naboskabet.
dk.
Vi anbefaler derfor, at I læser værktøjspjecen igennem, inden I påbegynder en undersøgelse i naboskabet.dk.
Der kan endvidere hentes hjælp på www.naboskabet.dk,
hvor I også kan se et diasshow med en kort introduktion
til redskabet.
5
2. Hvad er naboskabet.dk?
Naboskabet.dk er et gratis redskab, som kan måle, hvordan naboskabet har det i jeres boligområde. Dette gøres
ved at beboerne besvarer et særligt udviklet spørgeskema.
Naboskabet.dk er videnskabeligt udviklet og testet og er
blevet anvendt i mange forskellige boligområder rundt om
i landet.
Naboskabet.dk kan bruges af alle typer af boligområder –
uanset ejerform, byggestruktur, størrelse osv.
Naboskabet.dk ligger frit tilgængeligt på internettet på
adressen www.naboskabet.dk. Her finder I spørgeskemaer
og en masse hjælpeværktøjer. Det er ligeledes her, de besvarede spørgeskemaer indtastes.
Beboerne kan selv besvare over internettet, eller de kan udfylde spørgeskemaet i papirform, som så senere tastes ind.
6
Besvarelserne fra spørgeskemaerne er anonyme og gemmes i en database, som gør det muligt at trække resultater
ud – hurtigt og nemt – i en overskuelig rapportform
(se afsnit 5).
Rapporten viser resultater på baggrund af alder, etnisk oprindelse, køn, civil status og mange andre faktorer. Desuden er der mulighed for at sammenligne med resultater
fra andre lignende boligområder.
På www.naboskabet.dk får I således helt gratis værktøjerne og hjælpen til at gennemføre en spørgeskemaundersøgelse om naboskabet blandt beboerne i jeres boligområde.
Www.naboskabet.dk er opbygget intuitivt, hvilket betyder
at det er let at finde rundt på hjemmesiden, og der er forklarende tekst og vejledninger ved hver funktion. Dette er
gjort for at sikre den bedst mulige brugervenlighed. Man
behøver altså ikke være it-ekspert for at bruge naboskabet.
dk – langt de fleste, der er fortrolige med en computer, kan
anvende naboskabet.dk – og kun én person i området behøver at kunne betjene redskabet.
3. Hvad omfatter en ”naboskabsundersøgelse”?
Ved hjælp af naboskabet.dk kan I gennemføre en naboskabsundersøgelse.
På www.naboskabet.dk kan I finde:
o Spørgeskemaer til:
- Voksne: 19 år og opefter
- Unge: mellem 16 og 18 år
- Unge: mellem 12 og 15 år
- Børn: mellem 6 og 11 år
o Vejledning i at gennemføre en undersøgelse
o Rapport over resultaterne, som kan udskrives – og
vejledning til fortolkning
o Inspiration og gode råd til at styrke naboskabet i boligområdet
Spørgeskemaerne indeholder 7 temaer:
o Den generelle tilfredshed med at bo i området
o Naboskabet – hvordan omgås man hinanden i området?
o Beboernes kontakter ud af området – igennem sport,
frivillige aktiviteter osv.
o Trygheden – beboernes oplevelse af trygheden i området.
o Det fysiske miljø – hvor gode muligheder giver det for
at møde hinanden og være sammen?
o Ressourcerne– hvor meget laver man sammen i området? Er der lyst og energi til mere?
o Accepten af forskellighed – er det ok, at vi ikke alle er
ens?
Samlet giver besvarelserne af de 7 temaer, en måling af
områdets ”sociale kapital” - det sociale liv i området og
beboernes/områdets ressourcer.
7
4. Hvad er social kapital?
Social kapital er et videnskabeligt begreb, som er udviklet
til at beskrive sociale relationer og netværk.
Har man et velfungerende socialt netværk, har man ofte ligeledes bedre adgang til hjælp i hverdagen eller nemmere
ved at få et arbejde, en bolig osv. Sociale relationer, eller
godt naboskab, kan altså ses som en ressource, som f.eks.
kapital - deraf begrebet ”social kapital”.
Fordelen ved at måle social kapital er, at man får et mere
nuanceret billede af livet i boligområdet end ved kun at anvende traditionelle statistiske faktorer som f.eks. indkomst,
alder, køn, fraflytningsprocenter osv.
For at få mere information om begrebet social kapital og
den teoretiske baggrund for naboskabet.dk kan du besøge:
o www.socialkapital.dk/bolig.
8
5. Anonymitet
Naboskabet.dk er omfattet af reglerne omkring persondata
og er underlagt Datatilsynet.
Alle indtastede besvarelser på naboskabet.dk er helt anonyme, og følgende er ikke muligt:
o De ansvarlige for undersøgelsen kan ikke se individuelle
besvarelser
o Boligområdets resultater kan ikke ses af andre brugere
De ansvarlige for undersøgelsen kan se det samlede resultat for alle svar. De kan også vælge at se svar for bestemte
grupper. Det kan for eksempel være ”alle kvinder over 25
med 2 børn” – men kun hvis der er mindst 10 i gruppen.
Ellers kommer der ikke noget svar. Den enkelte beboer kan
altså aldrig genkendes i rapporterne.
Brugere i redskabet kan kun se egen undersøgelse. Andre
kan altså heller ikke se jeres.
Forskere vil, i enkelte tilfælde – og kun efter speciel tilladelse fra Datatilsynet - kunne få adgang til data, som ikke
er anonymiserede.
Yderligere skal forskere, for at få udleveret data fra naboskabet.dk, skrive under på, at de vil behandle data fortroligt og ikke videregive oplysninger om personer eller boligområder.
Det er vigtigt, at I også i indsamlingen opretholder anonymiteten. Læs derfor de betingelser, tovholderen skal godkende for at kunne oprette sig, grundigt! I kan også gå ind
på Datatilsynets hjemmeside og læse om reglerne for overholdelse af anonymitet.
9
6. Undersøgelsens 3 faser
En undersøgelse kan inddeles i tre faser:
Fase 1 er en forberedelsesfase, hvor I kan gøre jer de indledende overvejelser om, hvorfor I vil gennemføre en undersøgelse, planlægning af undersøgelsesforløbet, og hvordan
I vil bruge undersøgelsens resultater.
Det er også i den første fase, I skal oprette undersøgelsen
på www.naboskabet.dk og informere beboerne. I skal måske have trykt spørgeskemaer og ansat studentermedhjælpere til at uddele og indtaste spørgeskemaerne.
Fase 2 omfatter den egentlige gennemførelse af undersøgelsen, hvor I udsender/omdeler spørgeskemaer, måske interviewer beboere, indsamler spørgeskemaerne samt indtaster besvarelserne.
Fase 3 er brugen af resultaterne. Når de sidste svar er tastet ind, kan I se resultatet. I får en rapport over svarene
fra hele området, men har også mulighed for at vælge bestemte grupper ud og se, hvordan deres svar fordeler sig. I
inspirationskataloget kan I finde ideer til, hvordan I anvender resultatet til en dialog i området om resultaterne.
De tre faser uddybes i det efterfølgende.
10
7. Fase 1: Forberedelsen - Hvad skal man overveje
inden man starter en undersøgelse?
Inden I starter en undersøgelse i jeres boligområde, er det
godt at have overvejet en række forhold, som vil hjælpe jer
med at komme godt igennem forløbet.
7.2 Hvilke ressourcer har vi?
Selv om brugen af naboskabet.dk er gratis, er det vigtigt at
lave en vurdering af, hvor meget tid I vil bruge, og hvor
mange penge I har til rådighed.
De er:
o Hvad vil vi med undersøgelsen?
o Hvilke ressourcer har vi?
o Hvilke omdelings- og indsamlingsmetoder skal
anvendes?
o Hvilke rollefordelinger skal vi have?
o Tidsplan?
o Hvilke målgrupper skal med?
o Hvordan får vi en høj svarprocent?
Naboskabsanalysen kan laves enkelt og nemt på www.naboskabet.dk, men svarene kommer ikke af sig selv. En naboskabsundersøgelse kræver både penge og arbejde for at
opnå en høj svarprocent. Meget afhænger af de valg, I tager, boligområdets størrelse mv.
Hvordan I planlægger jeres undersøgelse, er en afvejning
mellem, hvad I vil opnå, og hvad I vil og kan ofre på undersøgelsen.
Disse forhold gennemgås kort i dette afsnit.
I bør derfor overveje følgende:
I kan også finde hjælp på www.naboskabet.dk under menuen ”Kom godt i gang”. Her kan I f.eks. se et eksempel på
et spørgeskema samt en rapport med resultater.
o Hvor meget kan I selv lave? Hvem kan og vil?
o Hvor mange penge har I? Kan I skaffe flere? Hvordan?
o Kan I få andre til at hjælpe med nogle af arbejdsopgaverne?
7.1 Hvad vil vi med undersøgelsen?
Der kan være mange grunde til at lave en naboskabsanalyse. Inden I starter med en undersøgelse, er det derfor
vigtigt at gøre jer klart, hvad I ønsker at opnå med undersøgelsen, og hvad I vil bruge resultaterne til.
Er der specifikke problemer, som I ønsker at få belyst, eller
særlige emner, som I ønsker at kende beboernes holdninger til? Skal undersøgelsen bruges til dokumentation i forbindelse med en forbedring af jeres fællesarealer? Ønsker I
en kvalificeret dialog om tryghed i jeres boligområde? Ønsker I at finde nye måder at styrke det sociale samvær på?
Fortæl også beboerne, hvad I vil bruge undersøgelsen til,
så de ved, hvorfor det er vigtigt at svare.
7.2.1 Hvilke arbejdsopgaver kan der være?
Nedenstående er eksempler på de arbejdsopgaver, der kan
være forbundet med en undersøgelse:
o Der skal laves tidsplan, vælges indsamlingsmetode osv.
o Der skal laves information til beboerne. Der ligger forslag til information i redskabet, som hurtigt kan klargøres til udskrift. Vil I lave jeres egen information, tager
det selvfølgelig lidt længere tid.
o Der skal evt. tages kontakt til nøglepersoner, studentermedhjælpere osv.
o Hvis I bruger papirspørgeskemaer, skal de indtastes (ca.
5-10 min. pr. stk.).
o Spørgeskemaer, breve, opslag mv. skal omdeles.
o Der skal være tid til at rykke beboerne, evt. ved at sætte
nye opslag op eller fordele rykkere eller simpelthen ringe på hos beboerne.
o Afsæt også tid til at snakke resultaterne godt igennem
- og formidle dem til beboerne.
11
7.2.2 Hvilke ting koster penge?
Nedenstående er eksempler på de omkostninger, der kan
være forbundet med en undersøgelse:
o Print og omdeling/udsendelse af information inden og
under undersøgelsen kan normalt gøres uden store omkostninger. Det afhænger naturligvis af, om I nøjes med
få opslag eller eksempelvis sender breve ud til alle beboere.
o Print og omdeling/udsendelse af papirspørgeskemaer
koster ofte mere, da spørgeskemaerne er på ca. 10 sider
pr. stk. – og for at få de rigtige spørgeskemaer ud til
hver beboer, kan det betale sig at husstandsomdele skemaerne personligt, hvilket tager tid.
o Hvis I udlodder præmier, skal den udgift naturligvis
regnes med.
o Hvis I ikke laver alt arbejdet selv, må I medregne lønudgifter. Lønudgifternes størrelse afhænger af indsamlingsmetoden.
7.3 Omdelings- og
indsamlingsmetoder
Med valg af indsamlingsmetoder menes måder, som I kan
omdele spørgeskemaerne og indsamle besvarelserne på.
Dette valg er oftest knyttet til de ressourcer, I har (se ovenstående 7.2).
Beboerne kan svare på følgende måder:
o Internettet - dette er den billigste og hurtigste metode,
da beboersvarene kommer direkte i databasen og ikke
skal indtastes efterfølgende. Hvis I udelukkende bruger
denne metode, viser erfaringen desværre, at svarprocenten ofte bliver meget lav.
o Papirspørgeskemaer - dette er forbundet med udgifter
til kopiering eller print og udsendelse/omdeling. Hvis I
har tid, eller vil bruge nogle penge på studentermedhjælpere eller lignende, kan det være en god ide at omdele spørgeskemaerne personligt. Hertil kommer, at besvarelserne efterfølgende skal tastes ind i databasen.
o Telefoninterviews - Disse er ofte dyre, da de tager tid
(ca. en halv time per interview) - til gengæld kan intervieweren taste svarene direkte ind i databasen undervejs.
o Dør-til-dør interviews - Disse kan være effektive, men
også tidskrævende, da der både skal bankes på døre hos
beboerne og efterfølgende indtastes svar.
12
Indsamlingsmetoden kan også være afhængig af de muligheder, beboerne har for at besvare. Man kan f.eks. forestille sig, at en del ældre beboere ikke har adgang til internettet, eller at flere beboere ikke har et registreret telefonnummer, man kan ringe til. Derfor kan der være behov for
at kombinere en eller flere indsamlingsmetoder. I boks 1
ses et forslag til en indsamlingsmetode.
Et eksempel på en indsamlingsmetode
o Print spørgeskemaer og passwords, og sæt passwordene på spørgeskemaerne. På den måde sikrer I, at I
kan taste besvarelserne ind, når I får udfyldte spørgeskemaer retur. Desuden har beboeren mulighed for
selv at indtaste besvarelserne direkte på nettet. Print
det antal, og de typer af spørgeskemaer, som I forventer, der er behov for. Husk at holde styr på passwords,
da de er afgørende for, at svarene kan indtastes korrekt.
o Husstandsomdel spørgeskemaerne. På den måde
sikrer I, at det rigtige spørgeskema (se afsnit 3) bliver
omdelt til de rigtige personer, og I får mulighed for at
informere om, hvordan beboerne kan aflevere besvarelserne eller indtaste deres svar via nettet.
o Tæl, hvor mange I har omdelt af hver type spørgeskema, så I ved, hvor mange I kan forvente retur.
o Følg løbende op på undersøgelsen ved f.eks. at orientere om, hvornår der er sidste svarfrist via opslag og
flyers. Derudover giver det ofte gode resultater at lave
en runde med husstandsindsamling af spørgeskemaer.
Det anbefales, at I printer og husstandsomdeler spørgeskemaerne. Dermed kan man fastslå, dels hvilke typer af
spørgeskemaer de enkelte beboere skal bruge, og dels kan
man få flere besvarelser i hus.
Husk, at svarene ikke kommer ind af sig selv. Det kræver
en indsats at få så mange beboere som muligt til at besvare
(mere om det i afsnit 7.7).
7.4 Rollefordeling - tovholderrolle og
indtaster-/interviewrolle
En undersøgelse af naboskabet forudsætter, at en eller flere
personer tildeles rollen som tovholder, og en eller flere personer tildeles roller som spørgeskemaindtaster og eventuelt interviewer (man kan sagtens have begge roller).
At være tovholder indebærer, at man er ansvarlig for undersøgelsen i naboskabet.dk, og at man kan:
o Oprette brugere, f.eks. andre tovholdere og indtastere af
spørgeskemaer
o Ændre og følge sin undersøgelse
o Se resultater
Når I har valgt en tovholder, kan personen gå ind på
www.naboskabet.dk under menuen ”Kom godt i gang” og
oprette sig som tovholder ved at angive navn, organisation
og e-mailadresse samt læse og godkende retningslinjer for
gennemførelsen af undersøgelsen. Retningslinjerne omhandler primært opretholdelsen af svarernes anonymitet i
undersøgelsen.
At være indtaster, eventuelt interviewer, indebærer at I
skal indtaste besvarelserne på www.naboskabet.dk og måske gennemføre interviews med beboerne, i det omfang I
mener, det er nødvendigt.
13
7.5 Tidsplan
For at styre undersøgelsesforløbet er det en god ide at lave
en tidsplan, som I kan holde jer til igennem resten af forløbet.
Når I laver tidsplanen, er det værd at overveje følgende:
Hvis beboeren vælger at besvare spørgeskemaet elektronisk på www.naboskabet.dk, kan voksne vælge at få læst
spørgeskemaet op på et af ovenstående sprog eller dansk.
Det er muligt at skifte sprog undervejs, og at skifte mellem
oplæsning og rent skriftlig besvarelse. Børn kan få det læst
op på dansk.
Hvis I har valgt at interviewe eller omdele spørgeskemaer,
kan de alle printes ud i det omfang, I synes, der er behov
for.
o Hvornår ligger undersøgelsen bedst i forhold til andre
opgaver?
o Er I for tæt på sommerferie eller jul?
o Er I tæt på ramadanen (hvis der er mange beboere med
anden etnisk baggrund end dansk)?
o Er der møder, fester, lokale blade eller andet, som I kan
bruge til at reklamere for undersøgelsen?
o Findes der en lejlighed til at tale med beboerne om resultaterne af undersøgelsen, f.eks. ved et beboermøde,
hvor alle er samlet? Måske kan I formidle resultaterne
via en artikel til lokale blade eller lignende.
7.7 En høj svarprocent
På www.naboskabet.dk kan I hente en skabelon til en tidsplan under menuen ”Forbered undersøgelsen”.
Inden opstarten er det vigtigt, at I har overvejet, hvordan I
får så mange besvarelser som muligt – altså en høj svarprocent.
7.6 Fastsættelse af målgrupper
På www.naboskabet.dk kan der hentes gode råd om, hvad
man kan gøre for at få en høj svarprocent. Blandt andet
foreslås følgende:
Det er vigtigt, at I tager stilling til hvilke målgrupper, der
skal deltage i undersøgelsen.
Jo flere forskellige grupper, I får til at deltage i undersøgelsen, jo bredere og mere nuanceret et blik får I på jeres område og beboernes hverdag.
Husk, at I for hver gruppe skal have minimum 10 svar for
at kunne se resultaterne for den gruppe.
o Sørg for god information.
o Sæt logo på breve o.a. for at give undersøgelsen et
officielt og professionelt udtryk
o Lav en gavekonkurrence.
o Del spørgeskemaerne ud personligt.
o Afgræns svarperioden til to til tre uger.
o Mind beboerne om at svare.
o Lav en slutrunde/slutspurt.
o Brug ambassadører - f.eks. ildsjæle og andre, som har et
stort netværk i området.
o Samarbejd med andre i lokalområdet.
o Lad kommunen hjælpe til.
o Sæt eventuelt en debat i gang om det gode naboskab et
stykke tid før undersøgelsen.
Spørgeskemaet til voksne er oversat til syv sprog. Disse
skemaer kan anvendes af beboere, som har svært ved at
besvare spørgeskemaet på dansk. Spørgeskemaet er oversat til følgende sprog:
Vær specielt opmærksomme på, at børn og unge oftest
ikke er vant til at blive inddraget i spørgeskemaundersøgelsen, og at det derfor kræver en ekstra indsats at få svar
hjem fra dem.
o
o
o
o
o
o
o
I boksen på næste side ses nogle konkrete forslag til, hvordan man kan få flere til at svare.
7.6.1 Typer af målgrupper på naboskabet.dk
Som tidligere nævnt, består en undersøgelse af fire forskellige spørgeskemaer, der hver især er målrettet en bestemt
aldersgruppe. De fire aldersgrupper er:
o
o
o
o
14
Voksne: 19 år og opefter
Unge: mellem 16 og 18 år
Unge: mellem 12 og 15 år
Børn: mellem 6 og 11 år
Engelsk
Bosnisk-Kroatisk-Serbisk
Farsi
Arabisk
Tyrkisk
Somali
Urdu
7.8 Tjekliste
Som hjælp til at huske alle detaljer er der lavet en skabelon
til en tjekliste, som kan hentes på www.naboskabet.dk.
Ved at bruge den kan I sikre jer, at I får overvejet de væsentligste forhold, inden I påbegynder selve undersøgelsen.
Forslag til, hvordan man kan sikre en høj svarprocent:
o I kan cykle rundt i området med en indsamlingsboks til
besvarelser og uddele flødeboller for hver besvarelse, I
får udleveret. Gør opmærksom på, hvornår I kører
rundt og samler ind og brug eventuelt en klokke til at
gøre opmærksom på, at I samler ind.
o Husstandsomdel flyers eller foldere om naboskabsundersøgelsen, om hvordan I indsamler besvarelserne
samt deadline for aflevering af besvarelser.
o Afhold en konkurrence for afleverede besvarelser, hvor
der udloves en præmie – f.eks. biografbilletter eller et
gavekort. Omdel en seddel sammen med spørgeskemaet, som beboeren kan udfylde med navn og kontaktoplysninger og aflevere sammen med besvarelsen. På
den måde er besvarelserne stadig anonyme. Beboere,
som selv svarer over internettet, kan tilmelde sig konkurrencen på en side, som kommer frem, når de har
afsluttet besvarelsen – hvis I under oprettelsen afkrydser, at der er konkurrence tilknyttet undersøgelsen.
Overvej at have specifikke præmier, som appellerer til
børn og unge.
o Brug lokale fester, møder, klubber osv. til at minde om
undersøgelsen og samle besvarede spørgeskemaer
ind.
o Sørg løbende for at informere om undersøgelsen.
Husk at gøre en indsats – besvarelserne kommer ikke
ind af sig selv!
7.9 Start en dialog om naboskabet
i jeres område
Det en god idé at forankre beslutningen om at gennemføre
undersøgelsen hos jeres naboer.
Beboerne I jeres område har brug for at vide, hvorfor I laver undersøgelsen, hvad I vil bruge den til, og hvad de
skal gøre. De har også brug for at vide, at de kan være helt
anonyme. Informer gerne flere gange og på forskellige måder.
Fortæl også, hvordan I vil informere om resultatet. Skriv
så konkret, I kan. Eksempelvis:
"Vi bruger jeres svar til at få gode ideer til, hvilke tiltag vi
skal igangsætte i vores boligområde. Det kan eksempelvis
være vedrørende renoveringen af udendørsområderne eller
for at se, om der skal være flere tiltag for f.eks. de ældre eller
de unge. Efter undersøgelsen får I et brev med en sammenfatning af resultaterne. Vi udarbejder også en handlingsplan
på basis af resultaterne, som vi sender ud som forslag til
næste budgetmøde."
Dette vil dels få flere beboere til at besvare spørgeskemaerne, men måske også bidrage til at flere vil hjælpe med
praktiske opgaver i forbindelse med gennemførelsen af
undersøgelsen.
På www.naboskabet.dk finder I et præsentationsshow, der
på en let tilgængelig måde forklarer, hvad naboskabet.dk er.
15
7.10 Afprøvning af redskabet inden
opstart
Det kan være en god ide at teste spørgeskemaet, inden den
egentlige undersøgelse sættes i gang. Dette kan gøres ved
gå ind på www.naboskabet.dk og selv prøve at besvare
skemaet.
For at danne jer et overblik over den kommende undersøgelse, kan det være en ide, at gennemføre en lille forundersøgelse, med f.eks. 3-4 beboere. På denne måde kan I få et
indtryk af hvor lang tid, det tager at taste ind, hvordan
man laver udtræk, og i det hele taget træne brugen af naboskabet.dk. På den måde kan I vurdere om metodevalg,
tidsplanen, eventuelle tillægsspørgsmål eller det forventede ressourceforbrug skal justeres.
16
8. Fase 2: Gennemførelsen af undersøgelsen hvordan kommer man sikkert igennem?
Med god planlægning og forberedelse er det halve arbejde
gjort – men kun det halve. Nu skal undersøgelsen gennemføres.
8.1 Oprettelse af undersøgelse i
naboskabet.dk
Tovholderen opretter undersøgelsen på www.naboskabet.
dk. Her bliver man guidet igennem trin for trin, indtil undersøgelsen er oprettet.
Husk, at forskere afkræves fortrolighed, når de bruger data
fra redskabet. Husk også at sikre jer, at I har bemyndigelse
til at tillade adgang.
I skal oprette koder til svar (passwords). Koderne er meget
vigtige, da det er disse koder, beboerne skal bruge, hvis de
selv vil indtaste deres besvarelser på www.naboskabet.dk,
eller når I senere skal indtaste besvarelserne. I kan senere
oprette flere koder til jeres undersøgelse, hvis I kommer til
at mangle.
Der skal indtastes oplysninger om det boligområde, jeres
undersøgelse skal laves i. Dette gælder blandt andet oplysninger om postnummer, opførelsesår, boligområdets størrelse, boligstruktur, typer af boliger samt ejerforhold.
Hvis I vælger at lave flere delundersøgelser – hvis I for eksempel gerne vil kunne se resultaterne for 2 dele af området hver for sig - er det koderne, der afgør, hvilken delundersøgelse besvarelsen tilhører. Hold derfor styr på koderne, og hav god systematik.
I skal tage stilling til, om forskere må kunne se postnummer for jeres undersøgelse (se afsnit 5). Dette gøres ved aktivt at klikke på feltet ” Tillad dataudtræk med postnr”.
I bør altid printe koderne og klistre dem på de udprintede
spørgeskemaer. Der findes en vejledning i redskabet til,
hvordan koderne kan overføres til mærkater.
17
8.2 Udarbejdelse af særlige
spørgsmål og temaer
Det kan være, I gerne vil have belyst et særligt tema eller
en problematik, som ikke er omfattet af de standardspørgeskemaer, der kan hentes på www.naboskabet.dk.
Derfor er der mulighed for, at I selv kan tilføje de spørgsmål, I gerne vil have svar på, i det danske voksen-spørgeskema. Dette kan gøres på www.naboskabet.dk, under
menuen ”mine undersøgelser”, hvor I bliver guidet gennem oprettelsen og redigeringen af spørgsmål og svarmuligheder.
De ekstra spørgsmål printes for sig og lægges derefter ind
i det generelle spørgeskema med en clips eller lignende.
De ekstra spørgsmål kan godt besvares af voksne, som har
valgt at svare på et andet sprog end dansk. Dette gøres ved
at skifte til dansk (klikke på dansk flag) lige inden afslutning af besvarelsen.
8.3 Oprettelse af delundersøgelse i
naboskabet.dk
Der kan også oprettes delundersøgelser for delområder i
jeres område. Dette gøres på samme måde, som når man
18
opretter en ”almindelig” undersøgelse. I kan for eksempel
oprette delundersøgelser, hvis I har brug for at se, om der
er forskel på besvarelserne fra beboere, som bor i rækkehuse eller etagehuse, ud mod vejen eller ind mod gården
osv.
Husk at holde koder og besvarelser adskilt, så de forskellige delundersøgelser ikke sammenblandes (se afsnit 8.1)!
Hvis en del af jeres område allerede har gennemført en
undersøgelse, kan denne også tilføjes som delundersøgelse af tovholderen for den gennemførte undersøgelse. Vejledning findes ved undersøgelsens stamdata.
8.4 Gennemførelsen af
undersøgelsen
Nu går selve undersøgelsen i gang - uanset om I har valgt
at udsende spørgeskemaer, lade beboerne svare over internettet eller eksempelvis ringer op og interviewer, er det
vigtigt, at fasen ikke bliver for lang. 2 uger er ofte en god
svarfrist.
Selvom I sikkert har brugt tid på at informere og orientere
om undersøgelsen, er det ofte sådan, at det ikke er alle, der
har fået tilstrækkelig information, eller nogle har glemt informationen.
Når I husstandsomdeler spørgeskemaerne, er det derfor
vigtigt at have øvet, hvad der skal siges til beboerne. Det er
vigtigt, at den person, som omdeler spørgeskemaerne gør
følgende:
o Præsenterer sig med navn
o Forklarer, hvad undersøgelsen går ud på, og hvad den
skal bruges til
o Pointerer, at besvarelserne er anonyme
o Forklarer, hvad koden skal bruges til
o Informerer om, hvor/hvordan besvarelsen kan leveres
o Informerer om svarfristen for undersøgelsen
o Informerer om, hvor man kan henvende sig, hvis der er
spørgsmål.
o Fortæller, at undersøgelsen er for ALLE over 6 år
o Gør opmærksom på muligheden for at besvare on-line,
på flere sprog og med eller uden oplæsning
8.5 Hvordan holder man
momentum?
Gem nogle kræfter til at holde ”gejsten” oppe i den sidste
periode.
Det er også vigtigt at have en tidsgrænse for, hvornår undersøgelsesforløbet er færdig. To til tre uger er en passende
længde.
Det er godt at have en systematik i forhold til, hvordan I
vælger at husstandsomdele, gennemføre interviews og lignende. Hvis det drejer sig om et stort område, kan det være
en god ide at opdele området i underområder og lægge en
plan for, hvilke områder I tager først.
Informer løbende beboerne om, at der pt. pågår en naboskabsundersøgelse, og at de vil blive kontaktet (se afsnit
7.7).
Endelig kan det være en god ide løbende at følge med i,
hvor mange besvarelser der er modtaget, og holde det op
mod jeres målsætning for svarprocenten. På den måde kan
I afgøre, om I skal sætte ind med en stærk slutspurt.
Orienter gerne beboerne om, hvor langt I er kommet med
undersøgelsen, og hvor mange der har svaret indtil nu.
Spar lidt på kræfterne til et sidste ryk, hvor I kan få indhentet de sidste besvarelser, inden I lukker undersøgelsen.
Ideer til, hvordan I kan holde momentum
o Sæt et mål for jeres svarprocent og følg hele tiden med
i, om I er tæt på målet.
o Informer beboerne om, hvornår I påtænker at indhente
spørgeskemaer.
o Hold opfølgende møder, hvor I følger op på tidsplanen
og jeres ressourceforbrug
o Gør klar til en slutspurt, hvor I får indhentet de allersidste besvarelser, inden I lukker undersøgelsen.
19
9. Fase 3: Brug resultaterne
I har nu færdiggjort indsamlingen og indtastningen af besvarelserne og er klar til at se resultatet af undersøgelsen.
9.1 Generering af rapport
På www.naboskabet.dk kan I vælge at se resultatet af jeres
undersøgelse, så snart alle besvarelser er indgået i databasen.
Under menuen ”Administration” og ”Mine undersøgelser”
kan man vælge følgende rapporter:
o Hovedrapport
o Bilag til hovedrapport – fritekstspørgsmål
o Rapport med deludtræk
Hovedrapporten viser beboernes svar på alle afkrydsningsspørgsmålene, og i bilaget findes beboernes svar på
de åbne spørgsmål.
I rapporten til deludtræk kan I vælge at se enkelte gruppers svar og/eller sammenligne jeres undersøgelse med
andre lignende boligområder.
Alle rapporter genereres som pdf-filer. I kan se et eksempel på en rapport på naboskabet.dk under menuen ”Kom
godt i gang”.
9.2 Tolkning af resultaterne
I rapporten er der en forklaring på, hvordan I kan tolke resultaterne for hvert tema.
Blandt andet viser rapporten nogle trafiklys for hvert tema,
som viser fordelingen af overvejende positive, neutrale og
negative svar. Disse markeres med en rød, gul eller grøn
farve.
Den grønne farve viser andelen af beboere, som overvejende har svaret positivt eller bekræftende. En meget grøn
søjle viser, at det går godt.
Den gule farve angiver de overvejende neutrale svar og peger
på, at der er grund til at overveje, om man bør ændre noget.
Den røde farve viser andelen af beboere, som overvejende
har givet negative svar eller nej-svar. En meget rød søjle
viser, at man bør se nærmere på svarene og alvorligt overveje, hvad der kan forandres.
Trafiklysene er således en god måde at få et hurtigt overblik over resultaterne, så I kan udvælge nogle temaer, I kan
gå mere i dybden med.
20
Når I har valgt at gå mere i dybden med et tema, kan I se,
hvordan beboerne har svaret på de enkelte spørgsmål indenfor temaet – måske er det på nogle bestemte områder,
beboerne svarer mest negativt eller positivt. Det er også en
god ide at udskrive delrapporter for forskellige grupper
(fordelt på eksempelvis alder, køn, familietype, botid i området eller andet) og se, om der er forskel på, hvordan de
forskellige grupper svarer.
Rapporten giver desuden anbefalinger til hvert tema. F.
eks. anbefaler rapporten, at hvis I har oplysninger om
sammensætningen af beboerne i området fra statistikker eksempelvis de såkaldte "KÅS-tal" - kan I, ved at sammenligne med disse se, hvor repræsentativ undersøgelsen er.
Det vil sige, hvorvidt jeres undersøgelse og dermed jeres
resultater reelt afspejler beboersammensætningen i området.
I kan også bruge svarene til at se, hvem der har svaret
mest. Tit ser man, at kvinder svarer hyppigere end mænd,
ældre hyppigere end unge osv. Derfor kan det være vigtigt
at se, om svarene i undersøgelsen ser ud til at komme fra
beboerne bredt, eller om nogle grupper slet ikke eller næsten ikke har svaret.
9.3 Brug af resultaterne
Det er vigtigt, at I informerer beboerne i området om undersøgelsens resultater – og det er en god mulighed for at
styrke dialogen i området. Dette kan f.eks. gøres ved at
indkalde til et møde om undersøgelsens resultater og
kommende aktiviteter. Overvej nøje, hvordan I formidler
resultatet.
Inden I skal præsentere resultaterne, er det vigtigt, at I har
drøftet undersøgelsens resultat. I kan eksempelvis tale om,
hvorvidt de antagelser, som I gjorde jer inden undersøgelsens start, er blevet be- eller afkræftet, og om der er resultater, der har overrasket jer positivt eller negativt.
9.4. Har I tidligere lavet en
undersøgelse?
Naboskabet.dk har siden sin opstart gennemgået nogle udbygninger og små justeringer. Har I lavet en undersøgelse
med den tidligere udgave, naboSKabet, kan I sammenligne den med jeres nye undersøgelse ved hjælp af en speciel
sammenligningsrapport. Rapporten får I adgang til under
den gamle undersøgelse.
10. Hvordan kommer I videre?
Når det sociale liv i området skal udvikles, er det en god
idé at tage udgangspunkt i svarene fra undersøgelsen og
se hvilke områder, der særligt trænger til en indsats, og
hvilke grupper I særligt skal gøre noget for.
På www.naboskabet.dk kan I finde et inspirationskatalog,
som viser, hvordan I kan arbejde videre med udgangspunkt i undersøgelsens resultater. Inspirationskataloget
findes under menuen ”Bedre naboskab”.
Inspirationskataloget følger de samme temaer som undersøgelsen. Vælg et tema i menuen til venstre og få ideer og
værktøjer til selv at sætte ting i gang. Vælg eventuelt også
et udpluk af de mange gode historier, som kan fortælles
om indsatser i andre boligområder som inspiration til jeres
egen indsats.
Der kan være behov for at lave en samlet plan, som tager
højde for de indsatsområder, som I har samordnet og koordineret. For at forenkle udarbejdelsen af en handlingsplan,
er der på www.naboskabet.dk et lille spørgeskema med ti
vigtige spørgsmål til boligområder, som vil forbedre trivslen i deres boligområde. Ved at tage en dialog med udgangspunkt i disse spørgsmål er det muligt at lave et første udkast til en konkret handlingsplan.
Desuden er der på www.naboskabet.dk yderligere værktøjer, der kan hjælpe jer til at lave en projektbeskrivelse, og
med at søge penge til ønskede aktiviteter.
Held og lykke med naboskabsundersøgelsen!
21
22
Udgivet September 2010
Tekst:
Layout:
Fotos:
Tryk:
Marianne Vittrup
Susanne Grenaae
Thomas Brolyng Steen, Annette Sadolin,
Marianne Svolgaard og Colourbox
Litotryk A/S
naboskabet.dk er udviklet af KAB og Nørregaard-Nielsen
& Rosenmeier, Rådgivende Sociologer ApS og finansieret
af Realdania og Landsbyggefonden, Velfærdsministeriet
og Integrationsministeriet. Redskabet administreres af
Landsbyggefonden.
Denne pjece findes også i PDF-format på naboskabets
hjemmeside www.naboskabet.dk og på KAB's hjemmeside www.kab-bolig.dk under Bestyrelser > Publikationer
- bestyrelser > Pjecer for bestyrelser.
Alle er velkomne til helt eller delvist at kopiere fra denne
pjece, hvis der angives kilde.
23
KAB
•
Vester Voldgade 17 • 1552 København V • T 33 63 10 00
[email protected] • www.naboskabet.dk
•
F 33 63 10 01