Resultatdokumentation

 Resultatdokumentation
Inspirationskatalog med måle‐
redskaber til det specialiserede socialområde RESULTATDOKUMENTATION Inspirationskatalog med måleredskaber til det specialiserede socialområde 2. udgave Konsulent Mette Jessen Kristoffersen [email protected] Specialkonsulent Simon Østergaard Møller [email protected] METODECENTRET Center for Innovation & Metodeudvikling Olof Palmes Allé 17 8200 Aarhus N Telefon 7841 4034 Indhold FORORD................................................................................................................................... 1 INDLEDNING ............................................................................................................................ 2 MÅLEREDSKABER TIL INDSATSEN FOR BØRN OG UNGE ............................................................ 4 ACHENBACH SYSTEM OF EMPIRICALLY BASED ASSESSMENT (ASEBA).......................................................... 4 HONOSCA ‐ RESULTATSKALAER FOR FOLKESUNDHEDEN FOR BØRN OG UNGE ............................................... 6 YLS/CMI ‐ YOUTH LEVEL SERVICE/CASE MANAGEMENT INVENTORY .......................................................... 8 SDQ – STRENGTHS AND DIFFICULTIES QUESTIONNAIRE .......................................................................... 10 FACES IV ‐ FAMILY ADAPTABILITY AND COHESION EVALUATION SCALE ..................................................... 12 FIT ‐ FEEDBACK INFORMED TREATMENT .............................................................................................. 14 MÅLEREDSKABER TIL INDSATSEN FOR UDSATTE OG SINDSLIDENDE........................................ 16 CAN ‐ CAMBERWELL ASSESMENT OF NEED .......................................................................................... 16 GAS – GOAL ATTAINMENT SCALING ................................................................................................... 18 COPM – THE CANADIAN OCCUPATIONAL PERFORMANCE MEASURE ........................................................ 20 CLSS – COMMUNITY LIVING SKILLS SCALE ........................................................................................... 22 EMPOWERMENT ............................................................................................................................. 24 WSAS – WORK AND SOCIAL ADJUSTMENT SCALE ................................................................................. 26 MÅLEREDSKABER TIL INDSATSEN FOR VOKSNE MED HANDICAP............................................. 28 WHOQOL ‐ WHO QUALITY OF LIFE SCALE ......................................................................................... 28 BARTHEL INDEKS ............................................................................................................................. 31 QUALITY OF LIFE PROFILE .................................................................................................................. 33 ADL‐TAXONOMIEN ......................................................................................................................... 35
1
Forord I Metodecentret har vi et ønske om at sætte fokus på det arbejde, som foregår i mange kommuner og regioner med at måle resultaterne af indsatsen på det specialiserede so‐
cialområde. Et af grundvilkårene for det specialiserede socialområde er, at der er tale om indsatser, som mange gange er individuelt sammensatte og som skal kunne rumme forskellige og komplekse problemstillinger. Sådanne forhold betyder, at det umiddelbart kan synes som en vanskelig og tidskrævende opgave at måle resultaterne af den sociale indsats på en pålidelig måde. Formålet med dette inspirationskatalog er at give ledere og medarbejdere på det social‐
pædagogiske område et indblik i nogle af de redskaber, der i dag er tilgængelige, når man ønsker at dokumentere udviklingen hos de borgere, som modtager indsatserne. Det er samtidig hensigten at vise, at der trods området kompleksitet faktisk findes gode muligheder for at implementere pålidelige måleredskaber på dette område. Vi vil gerne takke seniorkonsulent Knud Ramian fra CFK – Folkesundhed og Kvalitetsud‐
vikling for input, vejledning og kommentarer undervejs. Metodecentret har dog alene ansvaret for kataloget. Metodecentret April 2013 Læs mere om os på metodecentret.dk 2 Indledning Der er flere grunde til, at man bør følge med i og dokumentere, hvordan det går de bor‐
gere, som modtager sociale og socialpædagogiske indsatser. For det første og ud fra et borgerhensyn er viden om og indsigt i, hvordan det går borgerne overordentligt central for løbende at kunne give dem den rette indsats, så deres behov for omsorg, støtte og behandling imødekommes. For det andet er det også ud fra et ressourceperspektiv vig‐
tigt, at borgerne modtager en så virkningsfuld indsats som muligt, så deres problemer ikke vokser sig større – og på sigt nødvendiggør en mere intensiv og omkostningskræ‐
vende indsats. For det tredje og sidste kan viden om borgerens udvikling også omsættes i en generel vurdering af den indsats, som leveres og indgå i planlægningsgrundlaget for det fremadrettede arbejde. Pålidelige måleredskaber kan således spille en vigtig rolle i de sociale tilbuds kvalitetssikringsarbejde. Kataloget indeholder i alt 16 forskellige redskaber velegnet til at opnå viden om den enkelte borgers udvikling. Redskaberne er målgruppeinddelt og udvalgt ud fra to primæ‐
re kriterier: Om der findes en dansk oversættelse og om redskabet tidligere er anvendt i dansk sammenhæng. Samtidig har vi så vidt muligt valgt måleredskaber, som er relativt bredt dækkende, frem for mere specialiserede instrumenter. Kataloget er tænkt som inspiration til de aktører, som overvejer at gå i gang med at im‐
plementere resultatdokumentation i et socialpædagogisk tilbud. Kataloget præsenterer derfor ikke en udtømmende liste over relevante måleredskaber. I stedet er der tale om eksempler på redskaber, der kan bruges i det socialpædagogiske kvalitetsarbejde og der vil derfor være redskaber, som ikke er medtaget i kataloget, selvom de også kan være relevante. Hvert redskab præsenteres med beskrivelse af, hvilke dimensioner redskabet måler samt en kort redegørelse for, hvordan det bruges. Vi har også valgt at inddrage et ek‐
sempel på, hvor det enkelte redskab er anvendt i en dansk sammenhæng samt en kort beskrivelse af i hvilken sammenhæng, det er blevet brugt. Der findes også henvisninger til, hvor det enkelte redskab kan rekvireres samt hvorvidt instrumentet forudsætter træning eller uddannelse forud for anvendelse. Kataloget er dog ikke en håndbog i resultatdokumentation og dækker derfor ikke alle aspekter af, hvordan et konkret måleredskab implementeres og anvendes i praksis. Det er vigtigt at være opmærksom på, at behovet for uddannelse, træning undervejs og da‐
tabehandling er forskelligt fra redskab til redskab. Samtidig er en vellykket implemente‐
ring af det enkelte redskab vigtig, for at få det til at fungere efter hensigten. Disse pro‐
cesser kræver stor opmærksomhed fra ledere og medarbejdere. 3 Selvom dette katalog således ikke kan stå alene i valget, og ikke mindst i brugen, af et måleredskab, kan det give et indblik i nogle af de muligheder, som findes for at måle borgernes udvikling på det specialiserede socialområde. Derved kan kataloget forhå‐
bentlig give inspiration til, hvordan man i det enkelte socialpædagogiske tilbud kan komme i gang med at måle resultaterne af sin egen praksis. 4 Måleredskaber til indsatsen for børn og unge Achenbach System of Empirically Based Assessment (ASEBA) Om redskabet Det amerikanske måleredskab ASEBA er udviklet af Thomas M. Achenbach, og bruges til at vurdere, hvordan børn og unge har det i sammenligning med andre på samme alder indenfor en række adfærdsmæssige, emotionelle og sociale problemområder.1 Der er tale om et anerkendt og udbredt måleredskab, som i dag er oversat til mere end 90 for‐
skellige sprog. ASEBA er et såkaldt multi‐informantsystem, hvor barnet selv, barnets forældre (eller stedfortrædere som fx personalet på en døgninstitution), lærer eller dag‐
tilbudspædagog udfylder en checkliste om barnets adfærd. ASEBA består af spørgeske‐
maerne CBCL (Child Behavior Checklist), YSR (Youth Self‐Report), TRF (Teacher Report Form) og C‐TRF (Caregiver‐Teacher Report Form). Redskabet kan anvendes til børn og unge i aldersgruppen 1 ½ ‐ 18 år2 inden for eksempelvis børne‐ og ungdomspsykiatrien, skoler, daginstitutioner, sociale tilbud og døgninstitutioner, børne‐ og familierådgivning eller til forskningsbrug. Eksempel på anvendelse ASEBA er blandt andet blevet brugt i den landsdækkende evaluering af resulta‐
terne af Multisystemisk Terapi (MST) i Danmark, som er et familie‐ og netværkste‐
rapeutisk behandlingsprogram møntet på 12‐17‐årige med alvorlig udadrettet problemadfærd. Evalueringen har som hovedformål at vurdere, hvorvidt unge henvist til en MST indsats, ændrer adfærd på forskellige områder, fx skoleforhold, kriminalitet, misbrug, generelt adfærd og psykisk befindende og familiefunktion. I evalueringen anvendes TRF spørgeskemaet som et redskab til at måle udviklingen i den unges generelle adfærd og psykiske befindende. Du kan læse nærmere om evalueringen i ”Resultatevaluering Multisystemisk Terapi i Danmark 2004 – 2007, delrapport 2”, fra april 2008, som er udarbejdet af Morten Greve og Mikael Thastum i et samarbejde mellem CFK – Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, JYFE og Servicestyrelsen (www.cfk.rm.fk). 1
Til sammenligningen anvendes danske normer udviklet af Niels Bilenberg (1999). I Danmark er instrumenterne endnu kun valideret for aldersgruppen 4‐16‐årige. Selvom det ikke kan siges med sikkerhed, er det dog Ifølge SFI en rimelig sikker antagelse, at instrumenterne også vil kunne anvendes på unge op til 18 år (SFI, Hestbæk 2011: 59‐60). 2
5 Hvordan bruges det? Instrumentet måler, hvor belastet barnet eller den unge er på følgende udvalgte skalaer: Angst/depression, kriminel adfærd, opmærksomhedsproblemer, tilbagetrukkethed, somatisering, tankeforstyrrelser, aggression og sociale problemer. De fire spørgeskemaer i ASEBA udfyldes af forskellige parter: CBCL udfyldes af forældre, nære slægtninge eller af det personale på anbringelsesstedet i anbringelsessager, som kender barnet eller den unge bedst,3 YSR skemaet udfyldes af barnet eller den unge selv, TRF udfyldes af barnets/den unges primære lærer eller pædagog og C‐TRF skemaet ud‐
fyldes af en pædagog eller dagplejer. Efter udfyldelse kan resultaterne indtastes i et tilhørende softwareprogram (Assessment Data Manager (ADM)). Administrationstiden er relativt kort og det kræver ingen særlige forudsætninger at anvende redskabet. Der findes en dansk manual (”Achenbachs Child Behavior Checklist CBCL og relaterede in‐
strumenter”) til at guide brugen. Tekniske forhold: Antal spørgsmål: CBCL: 118 spørgsmål, YSR: 110 spørgsmål, TRF: 118 spørgsmål, C‐TRF: 99 spørgsmål. Tidsforbrug: CBCL og TRF: 15‐20 minutter, YSR og C‐TRF: 10‐20 minutter. Oversættelse: ASEBA er oversat til dansk af Niels Bilenberg, Professor i Børne‐ og Ung‐
domspsykiatri og er valideret i Danmark for 4‐16‐årige. Rettigheder og rekvirering: T. M Achenbach er rettighedsindehaver af den originale version. Spørgeskemaet er valideret til dansk brug af Niels Bilenberg, Odense Universi‐
tetshospital. Der er copyright på instrumentet og det kræver derfor både tilladelse og licens at anvende det. ASEBA kan rekvireres her: http://www.aseba.org/ordering/distributors.html 3
Hvis institutioner anvender CBCL, skiftes betegnelsen ”hjemmet” ud med ”institutionen”. 6 HoNOSCA ‐ Resultatskalaer for folkesundheden for børn og unge Om redskabet HoNOSCA er et internationalt valideret scoringssystem, udviklet af Simon G. Gowers m.fl, ved blandt andet University of Liverpool, til måling af forandringer i børn og unges adfærdsproblemer, sociale problemer, funktionsevne og psykiske symptomer. HoNOSCA er en børne‐ og unge udgave af HoNOS (”Health of the Nation Outcome Scale”) fra Stor‐
britannien, som måler udviklingen i funktionsniveau hos psykisk syge borgere, både so‐
cialt og sundhedsmæssigt. Redskabet anvendes til klinisk vurdering og beskrivelse af symptom‐ og problembaseret adfærd hos børn og unge, der er henvist til et børne‐ og ungdomspsykiatrisk tilbud, sik‐
rede eller åbne døgninstitutioner eller opholdsteder for unge med psykiske eller psykia‐
triske problemstillinger. Redskabet kan blandt andet bruges til at måle ændringer i den unges udvikling over tid og/eller ved indskrivning for at sikre bedst mulig match mellem indsats og den unges behov. Eksempel på anvendelse HoNOSCA er et integreret redskab i De Sociale Indikatorprogrammer (SIP), som retter sig imod unge anbragt på institution. SIP undersøger, hvordan unge opnår bedre handlemuligheder i deres liv og måler den unges udvikling i løbet af en an‐
bringelsesperiode. Programmerne administreres af CFK – Folkesundhed og Kvali‐
tetsudvikling i Region Midtjylland. Du kan læse mere på www.sip.dk Derudover afprøves HoNOSCA lige nu af Socialstyrelsen i samarbejde med syv anbringelsessteder og et myndighedsteam, som et redskab til dokumentation af resultater af anbringelsesforløbet for unge med kriminel adfærd. Afprøvningen er en del af dokumentationsprojektet ”Dokumentation af resultater: anbringelser af kriminelle unge” som gennemføres i perioden 2010‐2013. Et af de tilbud som af‐
prøver redskabet er opholdstedet Skarbyvej. Du kan læse mere her: http://www.skarbyvej.dk/. Hvordan bruges det? Med HoNOSCA vurderes den unges fysiske og psykiske trivsel inden for 13 pro‐
blem/symptomområder. Der scores fra 0‐4 alt efter hvor stort den unges problem er på det givne område. De 13 områder er opdelt i fire hovedtemaer: 7 Adfærd: 1. Destruktiv, antisocial eller aggressiv adfærd 2. Overaktivitet, opmærksomhed og koncentration 3. Selvpåført skade, som skyldes uheld/eller ulykke 4. Misbrug af alkohol, opløsningsmid‐
ler eller stoffer Funktion: 5. Boglige eller sproglige færdigheder 6. Fysisk sygdom, eller nedsat funkti‐
onsevne Symptom: 7. Hallucinationer og vrangforestillin‐
ger 8. Ikke‐organiske somatiske sympto‐
mer 9. Emotionelle og relaterede proble‐
mer Relation: 10. Relationer til jævnaldrende 11. At tage vare på sig selv og selvstæn‐
dighed 12. Familieliv og relationer 13. Mangelfuldt fremmøde i skolen HoNOSCA bør udelukkende anvendes af fagpersonale, som har gennemført et kort kur‐
sus i, hvordan ratingen foretages korrekt. Vurderingen beskrives også nærmere i den danske oversættelse. Har man købt sig adgang til De Sociale Indikatorprogrammer (SIP), som anvendes til dokumentation, læring og kvalitetssikring på specialiserede sociale tilbud, kan analyse og databehandling også ske herigennem.4 Tekniske forhold: Antal spørgsmål: Der er i alt 13 områder som skal vurderes. Tidsforbrug: ca. 15 minutter Oversættelse: Psykiatrisk Forskningsenhed, Psykiatrisk Center i Nordsjælland har udar‐
bejdet en dansk oversættelse, som også inkluderer en bedømmelsesvejledning. Rettigheder & rekvirering: De udenlandske rettigheder haves af University of Liver‐
pool.5 I Danmark kan HoNOSCA enten rekvireres gennem SIP, CFK ‐ Center for Folke‐
sundhed og Kvalitetsudvikling i Region Midtjylland, eller gennem Psykiatrisk Forsk‐
ningsenhed, Psykiatrisk Center Nordsjælland,6 som i gennem mange år har anvendt redskabet til løbende kvalitetskontrol. 4
Læs mere på www.sip.dk Læs mere her: http://www.liv.ac.uk/honosca/ 6
http://www.psykforskhil.dk/ 5
8 YLS/CMI ‐ Youth Level Service/Case Management Inventory Om redskabet YLS/CMI er et screeningsredskab udviklet på Charleton University af R.D. Hodge og D.A. Andrews til at måle risiko for tilbagefald til kriminalitet og til identifikation af behov hos unge i aldersgruppen 12 – 17 år, som enten har en strafferetlig dom, er i risiko for at udøve kriminalitet eller på anden vis har haft kontakt med politiet. Instrumentet kan anvendes af fx anbringelses– og opholdssteder, i fængsler og i SSP‐arbejde. YLS/CMI afdækker en række risikofaktorer hos den unge, som kan få betydning for den indsats som iværksættes og som kan være vigtige for det fokus, man vælger i indsatsen. YLS/CMI kan på den måde hjælpe til at sikre sammenhæng mellem indsats og behov. YLS/CMI er en videreudvikling af Youth Level of Service Inventory (YLSI) og betragtes som et af de mest anerkendte redskaber til vurdering af risiko for recidiv. Instrumentet kan også anvendes til tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og unge, hvortil der findes en reduceret udgave af skemaet kaldet YLS/CMI‐Screening Version (YLS/CMI‐SV). Eksempel på anvendelse Instrumentet bruges i dag til screening af unge, som skal visiteres til behandlings‐
programmet MultifunC – ”Multifunktionel behandling i institution og nærmiljø”, der retter sig imod meget udsatte unge med svære adfærdsvanskeligheder og deres familier. Det danske forskningsstudie, som gennemføres af Socialstyrelsen og som skal evaluere og dokumentere effekten af MultifunC i Danmark, forløber i perioden 2012‐2016 og er altså endnu ikke afsluttet. i Socialstyrelsens tidsskrift Socialt Fokus fra juni 2012 kan man dog få et foreløbigt indblik i de erfaringer, som man indtil videre har gjort sig hos personalet hos MultifunC i København. Instrumentet afprøves også sammen med HoNOSCA i Socialstyrelsens dokumen‐
tationsprojekt ”Dokumentation af resultater: anbringelser af kriminelle unge”, som gennemføres i perioden 2010‐2013. Formålet med projektet er at bidrage til udviklingen af et dokumentationssystem, som skal muliggøre sammenligning af resultater fra anbringelsessteder for kriminelle unge. Hvordan bruges det? Ved anvendelse af YLS/CMI udarbejdes en risikovurdering af den unge, som placerer vedkommende i én af i alt 4 risikokategorier, alt efter hvilken problemtyngde, der er tale om. Risikokategorierne rangerer fra lav til moderat, høj og meget høj. Instrumentet ta‐
ger hensyn til den enkeltes responsniveau, dvs. den behandlingsmulighed der er til stede hos den unge, når man tager motivation, modenhed, prosocialitet og tilstedeværelse af en støttende voksen i betragtning. 9 Spørgsmålene er fordelt på 8 underskalaer, hvorpå man enten kan score 0 eller 1: 
Tidligere kriminalitet 
Misbrug/brug af rusmidler 
Familieforhold, 
Fritidsaktiviteter 
Udannelse og beskæftigelse 
Adfærd 
Sociale relationer 
Holdninger Skemaet udfyldes gennem et semi‐struktureret interview med den unge, som suppleres med informationer fra tilgængelige journaler. Interviewet kan fx afvikles af personale på anbringelsessteder, af fængselspersonale, terapeuter, psykologer og andre som arbejder med unge i kriminalitet eller med dom. Til registrering af data og databehandling findes både et software program og en papirversion til manuel behandling. Der findes også en tilhørende manual, som guider brugen. Oplæring er en nødvendig forudsætning for an‐
vendelse, hvis man ikke i forvejen har erfaring med statistik og brugen af psykometriske tests. Tekniske forhold: Antal spørgsmål: 42 Tidsforbrug: 20‐30 minutter Oversættelse: Socialstyrelsen står for den danske oversættelse, som blev lavet i forbin‐
delse med dokumentationsprojektet ”Dokumentation af resultater: anbringelser af kriminelle unge (2010‐2013) og behandlingsprogrammet MultifunC. Rettigheder og rekvirering: De udenlandske rettigheder haves af Multi‐Health Systems (MHS). Socialstyrelsen har købt sig rettigheder til at bruge redskabet i bestemte sam‐
menhænge. 10 SDQ – Strengths and Difficulties Questionnaire Om redskabet SDQ indeholder spørgsmål om styrker og vanskeligheder hos et barn eller en ung og måler børn og unges sociale og psykiske trivsel indenfor udvalgte områder. Den samlede SDQ‐score giver et helhedsbillede af barnets/den unges generelle trivsel. Redskabet kan anvendes i alle sammenhænge, hvor der arbejdes med udsatte børn og unge i alderen 4‐
16 år. Det kan både bruges som redskab til adfærdsscreening og til evaluering af indsats. Instrumentet kan dog ikke alene danne grundlag for diagnosticering. SDQ er udviklet af psykolog Robert Goodman i 1999 og er et internationalt anerkendt og veldokumenteret spørgeskema, som i dag er oversat til mere end 40 forskellige sprog. Eksempel på anvendelse: SDQ anvendes i SFI’s forløbsundersøgelse af årgang 1995, som følger en årgangs levevilkår, opvækst og hverdagsliv. Her bruges redskabet til systematisk måling af børnenes/de unges psykiske og sociale situation og til at følge udviklingen i denne over tid (www.sfi.dk). Redskabet anvendes også i en evaluering af et nyt dagbehandlingstilbud i Herning Kommune, som skal fungere som et alternativ til døgninstitutionsanbringelser. Her bruges SDQ til at undersøge, hvordan indsatsen påvirker børnenes sociale adfærd og psykiske trivsel. Evalueringen foretages af Metodecentret i perioden 2012‐2014 (www.metodecentret.dk).
Hvordan bruges det? Barnets eller den unges styrker, vanskeligheder og generelle trivsel måles gennem en række udsagn fordelt på fem dimensioner, som alle vejer lige tungt i den samlede vurde‐
ring. Af disse er fire problemområder og et er et styrkeområde:  Hyperaktivitet/uopmærksomhed 
Emotionelle problemer 
Adfærdsproblemer 
Problemer i forhold til jævnaldrende  Sociale styrker For hvert udsagn der vurderes, scores der 0 point hvis udsagnet ”ikke passer”, 1 point hvis udsagnet ”passer delvist” på barnet og 2 point hvis udsagnet ”passer godt”. Pointe‐
ne summeres indenfor hver af de fem dimensioner og barnet opnår et pointtal, som 11 fortæller, hvorvidt barnet på det enkelte dimension falder inden for normalområdet, befinder sig på kanten eller falder uden for. Barnet opnår også én samlet score som summerer alle dimensioner, og som giver et helhedsbillede af barnets trivsel. Skemaet består desuden af et mindre modul, som afdækker i hvilken grad de eventuelle proble‐
mer belaster barnet i hverdagssituationer og relationer. For at sikre et fyldestgørende vidensgrundlag om barnets eller den unges adfærd, er der mulighed for at inddrage vurderinger og viden om barnet/den unge fra flere forskellige sider. SDQ‐skemaet findes derfor i forskellige versioner: Et som udfyldes af barnets/den unges forældre, et som udfyldes af fagprofessionelle i kontakt med barnet/den unge (pædagog eller lærer), og et skema for de 11‐16‐årige, som udfyldes af den unge selv. SDQ er et simpelt redskab, som ikke kræver nogen særlige forudsætninger at anvende. Tekniske forhold: Antal spørgsmål: 25 udsagn Tidsforbrug: 5‐10 minutter. Oversættelse: Den danske oversættelse er lavet af Carsten Obel, Søren Dalsgaard, Han‐
ne‐Pernille Stax og Niels Bilenberg. Rettigheder og rekvirering: Skemaet er gratis og kan hentes på adressen www.sdqinfo.com. 12 FACES IV ‐ Family Adaptability and Cohesion Evaluation Scale Om redskabet The Family Adaptability and Cohesion Scale (FACES IV) er udviklet til at måle familiemed‐
lemmernes oplevelse og vurdering af familiens funktionsmåde. Redskabet fokuserer på at belyse en families grad af fleksibilitet og sammenhængskraft samt hvordan familie‐
medlemmerne interagerer og kommunikerer med hinanden. Spørgeskemaet udfyldes af familiemedlemmerne selv og alle over 12 år kan deltage. Besvarelserne kan bruges til at vurdere familiedynamikken, planlægge behandling og måle behandlingsresultaterne med det udgangspunkt, at et balanceret niveau af sam‐
menhængskraft og fleksibilitet i familien er mest befordrende for en sund familiefunkti‐
on. Eksempel på anvendelse FACES IV er særdeles udbredt internationalt. I Danmark anvendes redskabet i døgninstitutionsbehandlingen MultifunC, og har tidligere blandt andet været an‐
vendt i en evaluering af Multisystemisk Terapi (MST) fra 2008 af Morten Greve og Michael Thastum (www.cfk.rm.dk). MST er en familiebehandlingsindsats rettet mod unge mellem 12 og 17 år, der er i alvorlige adfærdsproblemer. I evalueringen blev FACES IV brugt til at vurdere udviklingen af familiefunktionen hos de familier, som modtog MST‐behandling. Her viste det sig blandt andet, at behandlingen primært forbedrede familiens evne til at kommunikere om og overskue egne for‐
hold samt en øget tilfredshed med familiens funktion. Redskabet gjorde det såle‐
des muligt i evalueringen at udpege, hvilke aspekter af familiefunktion som be‐
handlingen var effektiv i forhold til.
Hvordan bruges det? Instrumentet omfatter 42 spørgsmål og er opdelt i seks subskalaer med sigte på forskel‐
lige dimensioner af familiefunktionen. To af skalaerne udtrykker balance i familiens funktionsmåde med hensyn til sammenhængskraft og fleksibilitet, mens de fire øvrige udtrykker ubalance. Derudover findes der tillæg til skalaen, som indeholder vurderinger af familiens kommunikation og tilfredshed, hvilket bringer det samlede antal spørgsmål op på 62. 13 På de såkaldt balancerede skalaer er en høj score udtryk for en sund familiefunktion. Skalaerne er:  Cohesion (familiens sammenhængskraft)  Flexibility (familiens fleksibilitet) På de ubalancerede skalaer er en høj score derimod udtryk for en problematisk familie‐
funktion. De ubalancerede skalaer er:  Disengaged (manglende involvering og deltagelse i øvrige familiemedlemmers liv) 
Enmeshed (usundt sammenvævede samlivsformer) 
Chaotic (oplevelse af kaos, manglende evne til organisering)  Rigid (stivhed i samlivsformer) Dertil kommer de to tillægsskalaer, som er:  Familiy Communication (familiens kommunikationsformer)  Familiy Satisfaction (overordnet tilfredshed med familiens omgangsformer) På baggrund af scoren på hver af skalaerne kan familiens funktion beskrives og der kan relativt enkelt beregnes et udtryk for balancen i familien med hensyn til sammenhængs‐
kraft og fleksibilitet. Scoren og beregningerne kan efterfølgende indgå i behandlings‐
planlægning og til måling af udvikling i familiefunktionen i løbet af behandlingen. Spørgeskemaerne udfyldes som nævnt af familiemedlemmerne selv og redskabet kræ‐
ver derfor ingen særlige forudsætninger for anvendelse. Tekniske forhold: Antal spørgsmål: 42‐62 Tidsforbrug: ca. 15 min. Oversættelse: Kan rekvireres hos rettighedshaverne. Rettigheder og rekvirering: Rettigheder til at anvende redskabet skal købes hos Life Innovations, Inc., gennem hjemmesiden www.facesiv.com. 14 FIT ‐ Feedback Informed Treatment Om redskabet Feedback Informed Treatment (FIT) sætter fokus på borgerens oplevelse af, hvordan en terapeutisk indsats virker. Redskabet giver løbende feedback og resultatdokumentation af den behandling, der gennemføres, og kan på den måde bidrage til at sikre større ef‐
fekt og kvalitet i indsatsen. FIT er udviklet af psykologerne Scott Miller og Barry Duncan. Redskabet er oprindeligt målrettet til brug i psykoterapi, men har i Danmark også været anvendt og vist sig brugbart inden for det socialpædagogiske og socialpsykiatriske felt. Feedbacken skal bidrage til at sikre, at borgeren får det udbytte af behandlingen, som vedkommende ønsker. Derudover fungerer feedbacken som en måde terapeuten hele tiden kan kvalitetssikre sit arbejde på. Eksempel på anvendelse FIT anvendes i række danske kommuner i bl.a. familiebehandling og rehabilite‐
ringstilbud. I Norge har tilgangen også været anvendt i mange år under betegnel‐
sen Klient‐ og resultatstyrt praksis (KOR). Her oplevede et ungdomspsykiatrisk behandlingstilbud, Hagen behandlingshjem, en effektivitetsstigning på 300 % uden brug af flere ressourcer efter implementering af deres version af FIT (læs mere herom i Tidsskrift for Norsk Psykologforening, vol. 47, nummer 4, 2010, side 334‐337). Hvordan bruges det? FIT fokuserer på borgerens oplevelse af effekten af behandlingen og oplevelsen af sam‐
arbejdet med behandleren eller terapeuten. Dette sker gennem to korte spørgeskema‐
er: Outcome Rating Scale (ORS) og Session Rating Scale (SRS). Med ORS måler man ef‐
fekten af behandlingen fra behandlingssession til behandlingssession og med SRS måler man løbende den terapeutiske alliance. Begge skemaer består af 4 spørgsmål og udfyldelse af borgerne. Skemaerne er testede og validerede gennem flere studier, hvor de har vist solid pålidelighed og validitet. Der er udviklet en hjemmeside, som mod betaling kan anvendes til at indtaste skemabesva‐
relserne. Svarerne bliver efterfølgende grafisk illustreret, så den enkelte borgers svar over tid bliver synliggjort.7 Der tilbydes endvidere kurser i Danmark i at anvende FIT. 7
Læs mere på http://scottdmiller.com/ 15 Tekniske forhold: Antal spørgsmål: 2 gange 4 Tidsforbrug: Få minutter Oversættelse: Der findes en dansk oversættelse Rettigheder og rekvirering: Skemaer og manualer kan rekvireres gennem hjemmesiden http://www.centerforclinicalexcellence.com 16 Måleredskaber til indsatsen for udsatte og sindslidende CAN ‐ Camberwell Assesment of Need Baggrund CAN er en metode til at måle behovet for støtte i hverdagen hos mennesker med sinds‐
lidelser og det kan bruges i det daglige arbejde i psykiatrien både på sundhedsområdet og på det sociale område. Redskabet er udviklet af PRISM‐gruppen (Psychiatric Research in Service Measurement) ved Institute of Psychiatry i London, som har specialiseret sig i udvikling af arbejdet med sindslidende. CAN har forskellige anvendelsesmuligheder og kan bl.a. bruges til kortlægning og måling af behov i hverdagen (behovsundersøgelser), handleplansarbejde, kontrol med målopfyldelse, vurdering af udvikling over tid, som redskab til dialog og til dokumentation af indsats og resultater. CAN er udformet i to versioner, en klinisk version og en forskningsversion, og er oversat til mange forskellige sprog. Der findes også en kortere version af CAN som betegnes CANSAS – Camberwell Assessment of Need Short Appraisal Schedule, som kan anvendes til lettere forskning. Eksempel på anvendelse: Redskabet er anvendt i en undersøgelse i Odder Kommune, som kortlægger kommunes andel af registrerede sindslidende. Undersøgelsen giver et billede af de sindslidendes problemer og indeholder en vurdering af deres behov. Læs mere her: http://knudramian.pbworks.com/f/canodder.pdf. Hvordan bruges det? Skemaet dækker i alt 26 forskellige områder, hvor mennesker med sindslidelser potenti‐
elt set kan have behov for støtte, som skal vurderes: 17 1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
Bolig Kost Pasning af hjemmet Personlig hygiejne Aktiviteter i dagligda‐
gen Fysisk helbred Psykotiske symptomer Information om til‐
stand og behandling Psykisk uligevægt 10. Selvdestruktive ten‐
denser 11. Til fare for andre 12. Alkohol 13. Stofmisbrug 14. Social kontakt 15. Parforhold 16. Seksuel adfærd 17. Børnepasning 18. Grunduddannelse 19. Telefon 20. Transport 21. Økonomi 22. Økonomiske rettighe‐
der 23. Til gene for andre 24. Døgnrytme 25. Skiftende støtteper‐
soner 26. Ydelsernes koordina‐
tion og sammenhæng CAN udfyldes af behandler eller personale sammen med borgeren. Det omfatter både borgerens og fagfolks vurdering af behovet for støtte. Der er to scoringsrubrikker, én til borgerens egen vurdering og én til personalets. Et alvorligt problem udgør scoringen 2, mindskes eller forsvinder problematikken pga. iværksat støtte, scores der 1 point. Er der ikke tale om et problem, som kræver støtte, scores der 0 point. Scorerne opsummeres i et scoringsark, som giver et samlet billede af borgerens problematikker og behov. Resul‐
tatet er en ”her og nu” vurdering, som tegner et billede af borgerens situation indenfor den sidste måned. Det kræver oplæring at anvende instrumentet. CFK ‐ Folkesundhed og Kvalitetsudvikling i Region Midtjylland udbyder et 2 dages kursus.8 Der findes også en dansk manual, udar‐
bejdet i 2001 af det daværende Center for Evaluering, Psykiatrien i Aarhus Amt, som guider brugen. Tekniske forhold Antal spørgsmål: Hvert af de 26 problemområder, består af 4 underafsnit: 1. Registre‐
ring af problemet, 2. hjælp fra netværket, 3. hjælp/behov fra behandlere og 4. handle‐
plan (klinisk version) eller scoring (forskningsversion). Tidsforbrug: 30‐45 minutter. Som nybegynder skal man regne med op til 5 kvarter. Oversættelse: Redskabet er oversat til dansk og valideret i Danmark. Rettigheder og rekvirering: Rettighederne til den danske version haves af CFK ‐ Folke‐
sundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland (www.cfk.rm.dk). Skemaet kan rekvi‐
reres gratis her. 8
www.cfk.rm.dk 18 GAS – Goal Attainment Scaling Om redskabet GAS er et redskab, som bruges til individuel målfastsættelse med udgangspunkt i borge‐
rens behov og muligheder og til måling af, hvorvidt disse mål opnås. Redskabet er vel‐
egnet til at måle, om der sker (små) fremskridt hos brugeren over tid. GAS er udviklet i USA i 1968 af Kiresuk og Sherman til anvendelse i psykoterapi, og har været anvendt i Danmark i en længere årrække. Redskabet kan i udgangspunktet bruges til alle bruger‐
grupper, hvor det giver mening at opstille individuelle mål og lave målopfølgninger, men det anvendes i særlig grad inden for social‐ og behandlingspsykiatrien og på hjerneska‐
deområdet. Eksempel på anvendelse: GAS er bl.a. blevet anvendt og afprøvet på ungeinstitutioner i Århus amt, som et pædagogisk redskab i behandlingen og som redskab til systematisk dokumentati‐
on af den pædagogiske indsats i de individuelle behandlingsforløb. Der er udar‐
bejdet et arbejdspapir i 2003 om erfaringerne herfra (Arbejdspapir vedr. afprøv‐
ning af metoden Goal Attainment Scaling på ungeinstitutioner i Århus Amt, Kvali‐
tetsafdelingen, Århus Amt). Du kan læse mere her: www.kvalitetsdatabasen.dk/files/projects/fetch.php?file=13_amuarbpa.pdf Hvordan bruges det? GAS metoden er bygget op af individuelle skalaer, der er tilpasset den enkelte borgers oplevede behov, for eksempel i forhold til forbedring af økonomi, rygeophør eller for‐
bedret fysisk form. GAS‐skemaerne udfyldes af en medarbejder sammen med borgeren. Der tilknyttes en sparringspartner (fx en kollega eller den daglige leder), som skal sikre, at det valgte mål er relevant og at den afsatte tidsramme er realistisk. Udfyldelsen sker i samarbejde mellem borger og medarbejder og forløber således: 1. Fastlæggelse af målområder: Borgeren fastlægger med støtte fra medarbejderen 2‐5 overordnede behov/målområder, som bliver fokus for indsatsen i en fastlagt periode. Eksempler på sådanne målområder kan være personlig hygiejne, praktiske gøremål eller kontakt med netværk/pårørende. 2. Prioritering af målområderne: De valgte målområder prioriteres efter vigtighed. Prio‐
riteringen sker ved at lave en vægtning, hvor 100 point fordels på de enkelte målområ‐
der. Det vigtigste område får f.eks. 60 point og de resterende to får 20 points hver. 19 3. Konstruktion af skalaer: Medarbejderen afdækker de konkrete handlemuligheder i forhold til at kunne opfylde det valgte målområde og målsætningsarbejdet skematiseres og skaleres. Der anvendes et nyt skema for hver målområde. Først formuleres det for‐
ventede mål og så fastlægges de øvrige skalaer. Der skal være mindst et og gerne to udfald på hver side af det forventede resultat, som det eksempelvis ses her: Meget bedre Noget bedre Noget værre Meget værre Forventet mål end forventet end forventet end forventet end forventet (0) (+2) (+1) (‐1) (‐2). 4. Første registrering og opfølgning: Når skemaerne for de enkelte målområder er ud‐
arbejdet, markerer man, med udgangspunkt i de valgte skalaer, status ved første udfyl‐
delse. Efter endt behandling/indsats (eller hvornår evaluering er aftalt) vurderes det i hvilken grad målene så er nået. Her gives der point mellem – 2 og +2 i forhold til hvor godt målene er opfyldt9. Tekniske forhold: Tidsforbrug: Meget individuelt. Antal spørgsmål: 3‐5 målområder som fastsættes og vurderes. Oversættelse: Instrumentet er oversat til dansk. Rettigheder og rekvirering: GAS er ikke beskyttet af nogen rettigheder. Instrumentet kræver dog oplæring for optimal anvendelse. Man kan rekvirere redskabet hos CFK ‐ Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland (www.cfk.rm.dk), som også har udarbejdet en GAS materialemappe ”GAS Danmark ‐ Metode, Kompetence, Kontekst” (2005), med al nødvendig information. Denne kan enten købes eller downloades uden beregning. 9
Yderligere information om anvendelsen fås her: http://knudramian.pbworks.com/f/gaserfa.pdf. 20 COPM – The Canadian Occupational Performance Measure Om redskabet COPM er et gennemtestet arbejdsredskab udviklet af canadiske ergoterapeuter i 1991, til måling af borgerens oplevelse af tilfredshed med udøvelsen af vigtige dagligdagsakti‐
viteter og ændringer i borgerens oplevelse af dette over tid. COPM er en individualiseret målemetode med en klientcentreret tilgang. Det anvendes hovedsageligt til resultatmå‐
linger, men kan også bruges til evaluering af indsats og som screeningsredskab til vurde‐
ring af behov for ergoterapeutisk indsats. COPM kan anvendes til børn over 3 år, unge, voksne og ældre. Diagnoser eller årsager til funktionsbegrænsning har ingen betydning for muligheden for at anvende redskabet. Dog tages der forbehold for borgere, som er svært maniske eller svært deprimerede samt borgere med kognitive funktionsforstyrrelser. Redskabet har brede anvendelses‐
muligheder og bruges til alle, som har behov for afklaring af aktivitetsproblemer. Det kan anvendes i behandlings– og socialpsykiatrien og på handicapområdet, som en del af en ergoterapeutisk intervention. Eksempel på anvendelse: COPM anvendes bl.a. i et ergoterapeutisk projekt, som ser nærmere på, hvordan redskabet kan bruges som arbejdsredskab i Viborg kommune. COPM anvendes her som et undersøgelses‐ og evalueringsredskab til afdækning af væsentlige akti‐
vitetsproblemer hos brugeren og til undersøgelse af brugerens egen vurdering og tilfredshed med udførelsen af dagligdagsaktiviteter. Læs mere i rapporten her: www.etf.dk/uploads/tx_subjectdb/PP_2‐04‐2_Fuld_rapport.pdf Hvordan bruges det? Redskabet afdækker de mest væsentlige aktivitetsproblematikker og ønsker hos den enkelte borger inden for områderne egenomsorg, arbejde og fritid. Skemaet udfyldes gennem et semistruktureret interview med borgeren og vurderingen kan foretages ved opstart, under og ved afslutningen af et forløb. Redskabet kan fx anvendes som optakt og input til hvert handleplansmøde. Interviewet gennemføres med udgangspunkt i et to‐siders undersøgelsesskema og de tre tilhørende vurderingskort: ”Betydning”, ”Udførelse” og ”Tilfredshed”. Med udgangs‐
punkt i en pointskala fra 1‐10, hvor 10 betegner stor vigtighed og 1 det mindst vigtige, indkredses de aktiviteter, som betyder mest for brugeren og som skal prioriteres i ind‐
satsen. De udvalgte aktivitetsområder vurderes dernæst ud fra de resterende to vurde‐
21 ringskort ”Udførelse” og ”Tilfredshed” og der tages igen udgangspunkt i pointskalaen. Jo højere score, desto bedre udførelse og tilfredshed med udførelsen. Til sidst udregnes den gennemsnitlige score i forhold til både udførelse og tilfredshed og tallene noteres i skemaet. Senere foretages der en revurdering, hvor de samme problemfelter igen vur‐
deres og den samlede score udregnes på ny, noteres i skemaet og sammenlignes med den forrige score. Redskabet kræver oplæring for bedst mulig anvendelse. Der findes forskellige kursusud‐
bydere i Danmark, bl.a. Ergoterapeutforeningen. Andre hjælpemidler (træningsmanual og træningsvideo) kan fås på den canadiske COPM hjemmeside: www.etf.dk/copm/ Tekniske forhold: Antal spørgsmål: 1‐5 selvvalgte aktivitetsproblematikker Tidsforbrug: Interviewet tager 30‐40 minutter. Oversættelse: Den tredje udgave af COPM manualen er oversat til dansk og udgivet af Ergoterapeutforeningen i 2000 og revideret i 2007. Rettigheder og rekvirering: Både manual og skema kan downloades gratis på Ergotera‐
peutforeningens hjemmeside: www.etf.dk/copm/. Der er copyright, så materialet må ikke kopieres eller ændres. 22 CLSS – Community Living Skills Scale Om redskabet Spørgeskemaet CLSS måler borgerens oplevede funktionsevne i forhold til at mestre hverdagens opgaver. Skemaet er udviklet af brugerne på rehabiliteringscentret Hill House i Cleveland i USA og baserer sig på en antagelse om, at borgeren selv er en pålide‐
lig kilde til egen situation. Redskabet kan bruges til at måle betydningen af en given ind‐
sats for borgerens udvikling over tid. Der spørges ind til, hvad borgeren rent faktisk gør og ikke til, hvad han/hun tror eller tænker. Alle spørgsmål er derfor formuleret som kon‐
krete aktiviteter og observerbar adfærd. Redskabet er velegnet til voksne med sindsli‐
delse og det kan anvendes bredt inden for psykosocial rehabilitering. Eksempel på anvendelse: Redskabet er anvendt i en evaluering af et recoveryprojekt for mennesker med svære sindslidelser i psykiatrien i det daværende Århus Amt. CLSS blev brugt til at måle udviklingen i udførelsen af dagligdagsfunktioner hos deltagerne i projektet. Spørgeskemaet blev anvendt både ved projektopstart og igen ved afslutning. Eva‐
lueringen er foretaget af det forhenværende Center for Evaluering, Psykiatrien i Århus Amt. Du kan læse mere om evalueringen her: http://knudramian.pbworks.com/f/recoveryrapport.pdf. Hvordan bruges det? Spørgeskemaet kan udfyldes af borgeren selv eller anvendes som interviewform. Det består af 46 spørgsmål fordelt på fire underskalaer/områder, som beskriver forskellige aspekter af daglige livsfunktioner: 1. Personlig pleje 2. Sociale kontakter og relationer 3. Aktivitet og fritid 4. Erhvervsevne Svarene angives på en 4‐punkts skala med værdierne 1‐4. Jo højere score desto bedre er den oplevede funktionsevne. Ratingen foretages som en total gennemsnitsscore (alle spørgsmål) og separat for hver af de fire underskalaer. Der kan sammenlignes før og efter og eventuelt også senere efter endt forløb som en opfølgningsmåling. Det kræver ingen særlige forudsætninger at anvende CLSS. 23 Tekniske forhold: Tidsforbrug: ca. 15 minutter Antal spørgsmål: 46 Oversættelse: Instrumentet er oversat til dansk og senere tilpasset af det forhenvæ‐
rende Center for Evaluering, Psykiatrien Aarhus Amt, som også har udarbejdet en dansk vejledning. Rettigheder og rekvirering: Den danske version af spørgeskemaet er ikke underlagt nogen særlige rettigheder. Det kan rekvireres hos CFK – Folkesundhed og Kvalitetsud‐
vikling, Region Midtjylland (www.cfk.rm.dk). 24 Empowerment Om redskabet Empowerment‐skemaet måler en borgers oplevelse af magt over egen situation. Det er udviklet i 1997 af Rogers, Chamberlin, Ellison og Crean, Center for Psychiatric Rehabilita‐
tion ved Boston University, med udgangspunkt i psykiatriske brugeres egne perspektiver og erfaringer. Redskabet er velegnet til voksne med sindslidelse og kan anvendes bredt inden for en socialpsykiatrisk kontekst. Det kan bruges til effektmålinger i forbindelse med behandling for sindslidelser og kan anvendes til at måle forandring over tid. Instrumentet er også egnet til evaluering af recoveryforløb. Eksempel på anvendelse: Redskabet er anvendt i en evaluering af et recoveryprojekt for mennesker med svære sindslidelser i Psykiatrien i det daværende Århus Amt. Empowerment‐
skemaet blev brugt til at måle udviklingen hos deltagerne i projektet, i forhold til oplevelsen af at have magt over egen situation. Spørgeskemaet blev anvendt bå‐
de ved projektopstart og igen ved afslutning. Evalueringen er foretaget af det forhenværende Center for evaluering, Psykiatrien i Århus Amt. Du kan læse mere her: http://knudramian.pbworks.com/f/recoveryrapport.pdf. Hvordan bruges det? Empowerment‐skemaet udfyldes af borgeren selv eller anvendes som interviewskema. Der foretages både en samlet vurdering af alle spørgsmål, som resulterer i en samlet empowerment‐score, og særskilte vurderinger for hver af de syv underskalaer, som alle dækker forskellige aspekter af begrebet empowerment. De syv underskalaer er: 1.
2.
3.
4.
5.
Selvsikkerhed Magtesløshed Selvværd Forandringsmuligheder Optimisme og kontrol over fremti‐
den 6. Retten til at blive vred 7. Muligheden for at skabe forandrin‐
ger, når man indgår som en del af et fællesskab. 25 Spørgsmålene rates ud fra en 4‐punkts skala. Jo højere score, desto højere grad af em‐
powerment. Der kan sammenlignes før og efter indsats og eventuelt også senere som en opfølgningsmåling. Det kræver ingen særlige forudsætninger at anvende empowerment‐skemaet. Tekniske forhold: Antal spørgsmål: 28 Tidsforbrug: 5‐10 minutter Oversættelse: Der findes en dansk oversættelse. Rettigheder og rekvirering: Redskabet kan rekvireres ved henvendelse til CFK – Folke‐
sundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland (www.cfk.rm.dk) 26 WSAS – Work and Social Adjustment Scale Om redskabet WSAS er en funktionstest til måling af forandringer i sygdommes indvirkning på en ræk‐
ke hverdagsfunktioner. Instrumentet er følsomt overfor forandringer og er derfor veleg‐
net til at måle udvikling/ændringer over tid og til at måle effekten af social‐ eller be‐
handlingsmæssig indsats. WSAS er et simpelt og internationalt anerkendt redskab udviklet af Issac M. Marks i 1986. Redskabet har været anvendt til at måle selvrapporteret funktionsnedsættelse hos personer med depression, angst eller alkoholmisbrug. Det er velegnet til personer med psykisk sårbarhed og kan anvendes på fx botilbud, psykiatriske hospitaler, behand‐
lingssteder m.m. Eksempel på anvendelse: Redskabet er anvendt i evalueringen “Evaluering af det psykiatriske mobilteam ved Regionspsykiatrien Horsens – Et subakut tilbud til voksne med depression, der bor i Horsens, Hedensted eller Odder kommuner” (2010), hvor det blev brugt til at vurdere tilstandsændringer hos patienter, der modtog ydelser fra mobilteamet. Evalueringen er foretaget af CFK ‐ Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland. Læs mere på www.cfk.rm.dk. Hvordan bruges det? Skemaet måler vanskeligheder og kompetencer inden for fem hverdagsområder: 1. Arbejde 2. Husholdning 3. Fritidsaktiviteter (sammen med andre) 4. Fritidsaktiviteter (alene) 5. Familieliv/nære relationer De fem områder vurderes på en skala fra 0‐8, hvor 0 indikerer ”ingen forringelse over‐
hovedet”, mens 8 indikerer ”en meget alvorlig forringelse”. Skemaet kan både udfyldes af borgeren selv og af fagpersoner. Det kræver ingen særlige forudsætninger at anvende redskabet. Erfaringer viser, at der er god overensstemmelse mellem hvordan borgeren rater sig selv og den måde, som fagperson eller behandler rater vedkommende. 27 Tekniske forhold Tidsforbrug: Begrænset. Antal spørgsmål: 5 områder/spørgsmål Oversættelse: WSAS er oversat til dansk af det daværende Center for Evaluering. Rettigheder og rekvirering: Instrumentet kan rekvireres hos CFK ‐ Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland, som er rettighedsindehavere (www.cfk.rm.dk). 28 Måleredskaber til indsatsen for voksne med handicap WHOQOL ‐ WHO Quality of Life Scale Om redskabet WHOQOL er et internationalt helbredsrelateret redskab til måling af livskvalitet, udviklet af verdenssundhedsorganisationen WHO med det formål at kunne sammenligne livskva‐
litet på tværs af lande. Redskabet findes både i en mere omfattende udgave WHOQOL‐
100 fra 1995 til livskvalitetsmålinger, en forkortet version WHOQOL‐BREF fra 1998 med samme formål, og en endnu mindre version WHO‐5, som er et mere simpelt redskab til måling af trivsel. Alle skemaer tager udgangspunkt i borgerens egen opfattelse af livs‐
kvalitet/trivsel inden for de seneste 2 uger. Instrumenterne kan både anvendes til generelle befolkningsundersøgelser blandt raske borgere og til forskellige patientgrupper, personer ramt af en hjerneskade, psykisk sår‐
bare personer eller personer med sindslidelse. I øjeblikket arbejder WHO på at lave et tilsvarende instrument til voksne med handicap (WHOQOL disabilities module). WHO‐5 kan anvendes i forbindelse med evaluering af indsatser (før‐ og eftermålinger), der helt eller delvist har til hensigt at forbedre den enkeltes generelle trivsel/mentale sundhed. Instrumentet viser i den sammenhæng, hvorvidt indsatsen har haft en positiv effekt på den enkelte brugers trivsel. Eksempel på anvendelse: WHO‐BREF er anvendt undersøgelsen ”Hvordan gik det efter hjerneskaden”, som redskab til at måle livskvaliteten hos personer ramt af en hjerneskade. Undersø‐
gelsen er foretaget af Hjerneskadecentret i Aarhus kommune. Du kan læse mere i artiklen her: http://infolink2003.elbo.dk/PsyNyt/Dokumenter/doc/14470.pdf eller få adgang til den fulde follow‐up undersøgelse på hjerneskadecentrets hjemme‐
side: www.hjerneskadecentret.dk. Hvordan bruges det? Spørgeskemaerne er alle udviklet til selvudfyldelse, men kan også udfyldes af relevant fagpersonale sammen med brugeren. Det kræver ingen særlige forudsætninger at an‐
vende skemaerne. 29 WHOQOL – 100 består af 100 spørgsmål fordelt på seks livskvalitetsområder:  Fysisk  Psykologisk  Sociale relationer  Uafhængighed  Miljø og  Spiritualitet Dertil kommer fire spørgsmål om generel livskvalitet og mental sundhed. Hvert område er inddelt i et antal underskalaer, som betegnes facetter. Der er i alt 24 facetter, som hver især udgøres af 4 items. Hvert spørgsmål vurderes på en 5–punktsskala. Hovedpar‐
ten af spørgsmålene er skaleret positivt, hvor en høj score indikerer en høj livskvalitet og omvendt. Der udledes i alt seks område‐scorer, 24 facet‐scorer og én generel score, som giver et billede af den generelle livskvalitet og mentale sundhed. Eftersom det ikke er alle spørgsmål, der er skaleret ens, udregnes den generelle score for livskvalitet og sundhed ikke ved at summere alle scorerne på alle items, men gøres derimod ved at summere scorerne fra de fire særskilte items, som netop handler om generel livskvalitet og mental sundhed. I WHOQOL–BREF er de første 24 spørgsmål fordelt på de fire områder:  Fysisk  Psykologisk  Sociale relationer og  Miljø I BREF‐udgaven er der udover de fire ovenstående områder, også to spørgsmål som handler om den generelle opfattelse af livskvalitet og mental sundhed. Spørgsmålene vurderes på en 5–punktsskala. Der udledes en score for hvert af de fire områder og en vurdering af den samlede helbredsopfattelse med udgangspunkt i de to dertilhørende spørgsmål, men ingen facet‐scorer som i 100‐versionen.10 WHO‐5 er et simpelt trivselsindeks bestående af 5 spørgsmål, som måler graden af posi‐
tive oplevelser og som giver et billede af personens samlede velbefindende eller trivsel. Resultatet af WHO‐5 udregnes ved at lægge tallene i de afkrydsede felter sammen. Der kan skaleres i procent eller i scoring fra 0‐25 og fra 0‐100. Jo højere pointscore, jo bedre. Jo lavere pointscore, jo større risiko for depression eller stressbelastning. Læs mere om redskabet i sundhedsstyrelsens guide til anvendelsen af WHO‐5.11 10
Læs mere her: http://apps.who.int/iris/bitstream/10665/77932/1/WHO_HIS_HSI_Rev.2012.03_eng.pdf http://www.sst.dk/~/media/Sundhed%20og%20forebyggelse/Social%20ulighed%20i%20sundhed/socialt%
20udsatte%204/Guide%20WHO‐5.ashx 11
30 Tekniske forhold: Antal spørgsmål: WHOQOL–100 består af 100 spørgsmål, WHOQOL–BREF indeholder 26 spørgsmål og WHO5 består af 5 spørgsmål. Tidsforbrug: Varierer i de tre versioner alt efter antallet af spørgsmål. Oversættelse: Per Bech, Professor i Psykiatri på Hillerød Sygehus, har været med til at lave de danske oversættelser af WHOQOL‐100 og WHOQOL‐BREF12, og har udviklet WHO‐5 redskabet for WHO13. Rettigheder og rekvirering: Den originale udgave kan rekvireres hos WHO på hjemme‐
siden: www.who.int/en/. Der kan rettes henvendelse om den danske udgave til Psykia‐
trisk Forskningsenhed, Psykiatrisk Sygehus i Hillerød, (http://www.ccmh.dk/). 12
http://www.who.int/mental_health/media/68.pdf http://www.sst.dk/~/media/Sundhed%20og%20forebyggelse/Social%20ulighed%20i%20sundhed/socialt%
20udsatte%204/Guide%20WHO‐5.ashx 13
31 Barthel Indeks Om redskabet Barthel Indeks er et redskab til vurdering af funktionsevne udviklet i USA i 1965 af Ma‐
honey og Barthel. Der findes i dag flere forskellige versioner af Barthel Indeks, men de mest anvendte i Danmark er Barthel‐20 og Barthel‐100. Redskabet er oprindeligt udvik‐
let til mennesker med neuromuskulære og muskuloskeletale lidelser og deraf nedsat funktionsevne, men anvendes i dag bredt til mange diagnoser og generelt til vurdering af funktionsnedsættelse. Redskabet har brede anvendelsesmuligheder og er ofte an‐
vendt til vurdering af funktionsevne hos ældre og kronisk syge. Redskabet egner sig dog ikke til vurdering af borgere med demens. Barthel Indeks er et redskab til at evaluere behandlingseffekt og/eller forudsige et reha‐
biliteringsforløb. Indekset er udviklet til vurdering af basale ADL‐funktioner, fysisk funk‐
tionsniveau og plejeniveau. Barthel‐20 giver en hurtig screenings‐præget vurdering af funktionsniveau, hvorimod Barthel‐100 giver en mere detaljeret vurdering, hvilket kan være relevant, hvis man ønsker at følge nøje med i selv små ændringer i funktionsni‐
veauet (fx ved genoptræning og rehabilitering). Eksempel på anvendelse: Barthel‐20 er bl.a. blevet anvendt i en undersøgelse fra SFI om, hvilken betydning pleje og omsorg i plejeboligen har for beboernes livskvalitet. Her blev indekset anvendt til at undersøge beboernes afhængighed af hjælp gennem en beskrivelse af deres funktionsevne baseret på både beboernes egne besvarelser og persona‐
lets. Rapporten findes her: http://www.sfi.dk/resultater‐4726.aspx?Action=1&NewsId=3342&PID=9422. Hvordan bruges det? Barthel‐20 og Barthel‐100 belyser de samme 10 basale funktionsområder, som vurderes at være nødvendige for at klare sig i hverdagen: 1.
2.
3.
4.
5.
Spisning Forflytning Personlig hygiejne Toiletbesøg Bad 6.
7.
8.
9.
10.
Mobilitet (Fx kørestol) Trappegang Påklædning Tarmkontrol Blærekontrol 32 Testen foretages af fagpersonale med godt kendskab til borgeren, men kræver derud‐
over ikke nogen særlige forudsætninger. Redskabet findes også i en udgave, som besva‐
res af borgeren selv. De ti aktiviteter vurderes og tildeles en score ud fra hvor, meget hjælp borgeren har brug for, i forhold til at kunne gennemføre de enkelte aktiviteter. Scoringen af Barthel‐20 går fra 0‐20 point, mens Barthel‐100 scores fra 0‐100 point. Ak‐
tiviteterne er vægtet forskelligt, således, at den højeste score er forskellig fra aktivitet til aktivitet. Scorerne for hver enkelt aktivitet lægges sammen til én totalscore. En høj score (tæt på 20 eller 100) er udtryk for høj selvhjulpenhed, hvorimod en lav score (tættere på 0) er udtryk for afhængighed. Tekniske forhold: Tidsforbrug: 5‐20 minutter. Antal spørgsmål: 10 spørgsmål/områder Oversættelse: Barthel‐20 er oversat til dansk af Jens Lauritsen og Thomas Maribo. En af Barthel‐100 versionerne er oversat af Eva Wæhrens og Lene Korsholm og en anden af Dansk Selskab for Geriatri og Dansk Selskab for Intern Medicin. Rettigheder og rekvirering: Barthel Indeks blev oprindeligt publiceret i Maryland State Medical Journal og rettighederne tilhører Maryland State Medical Society. Redskaberne kan dog anvendes frit til ikke‐kommercielle formål. Barthel‐20 og Barthel‐100 kan downloades på Danske Fysioterapeuters hjemmeside.14 14
http://fysio.dk/fafo/Maleredskaber/Maleredskaber‐alfabetisk/Barthel‐Indeks‐/ 33 Quality of Life Profile Om redskabet Quality of Life Profile er et redskab til måling af livskvalitet, udviklet af Quality of Life Research Unit, University of Toronto i Canada. Den version, som beskrives her, er den danske version, der er oversat og tilpasset til en dansk kontekst af De Sociale Indikator‐
programmer (SIP). Redskabet hviler på en grundlæggende antagelse om, at livskvalitet er en individuel størrelse, som afhænger af, hvem vi er som mennesker, hvordan vi fun‐
gerer i samspil med vores omgivelser og hvad vi gør for at realisere vores personlige ønsker og mål. Quality of Life Profile kan anvendes til voksne med handicaps såsom erhvervet hjerne‐
skade, autismespektrumforstyrrelser og psykisk udviklingshæmning, men er også veleg‐
net til borgere med sindslidelser. Redskabet måler udviklingen i borgerens livskvalitet, set både fra borgerens eget synspunkt og fra medarbejderens. SIPs danske version af redskabet er tilpasset, så den er særlig anvendelig på botilbud på området for voksne med handicap eller sindslidelse. Eksempel på anvendelse: Quality of Life Profile anvendes i De Sociale Indikatorprogrammer (SIP) på botil‐
budsområdet, hvor det bruges til at vurdere beboernes udvikling på en række livsområder. Gennem statistiske analyser af data undersøges det, hvad der har indflydelse på udviklingen i borgernes livskvalitet. Her lægges der særlig vægt på, hvordan borgernes livskvalitet udvikler sig i forhold til, hvad der karakteriserer borgerne og hvorvidt der har været arbejdet med mål og indsatser rettet mod særlige områder af borgerens liv. Læs mere i rapporten Det Sociale Indikatorpro‐
gram for socialpsykiatriske botilbud. SIP‐socialpsykiatri, Målgrupperapport 2013 (www.sip.dk). Hvordan bruges det? Redskabet måler livskvaliteten ud fra 31 spørgsmål, hvoraf de 25 rummer to dimensio‐
ner: Vigtighed og tilfredshed. Når der ikke spørges til vigtighedsaspektet i de seks reste‐
rende spørgsmål, skyldes det, at de som udgangspunkt antages at være af stor vigtighed for alle mennesker. Der spørges til i alt syv overordnede områder: 34 1.
2.
3.
4.
Psykisk velbefindende Relationer Fysisk velbefindende Selvbestemmelse 5. Aktiviteter 6. Materielle forhold 7. Deltagelse i samfundet Quality of Life Profile udfyldes både af personale og borger på baggrund af et interview. I tilfælde af, at borgeren ikke er i stand til at udtrykke sig, kan skemaet i stedet udfyldes af en repræsentant for borgeren. Skemaerne udfyldes fx ved ind ‐ og udflytning på et botilbud og ellers én gang årligt. Adgangen til skemaerne sker enten via botilbuddets fagsystem, eller som elektroniske excelfiler. Her indtastes svarene fra spørgeskemaerne, som automatisk videregives til SIP‐sekretariatet. Herefter modtager man resultaterne i en grafisk fremstilling, som viser borgerens udvikling sammenlignet med tidligere indtastninger. En gang årligt afholder SIP en læringsdag for de deltagende botilbud, hvor man diskuterer de enkelte botilbuds og/eller hele målgruppens SIP‐resultater med henblik på at skabe de forhold på botil‐
buddet, der bedst kan understøtte borgernes mulighed for at opleve en forbedret livs‐
kvalitet. Alt dette kræver, at man har købt sig adgang til et af SIP programmerne. Tekniske forhold: Tidsforbrug: Det tager alt i mellem 10 minutter og 2 timer at udfylde skemaet. Antal spørgsmål: 31 spørgsmål fordelt på 7 livsområder. Oversættelse: Redskabet er oversat og tilpasset dansk kontekst af CFK ‐ Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland (www.cfk.rm.dk). Rettigheder og rekvirering: Redskabet kan rekvireres gennem De Sociale Indikatorpro‐
grammer (SIP) mod betaling af et årligt beløb og som en del af en samlet pakkeløsning, særlig målrettet til den målgruppe, der arbejdes med på det pågældende tilbud.15 15
Læs mere på www.sip.dk 35 ADL‐Taxonomien Om redskabet ADL‐Taxonomien er et dokumentationsredskab udviklet til at vurdere og beskrive perso‐
ners funktionsevne og aktivitetsformåen i hverdagen i forhold til både fysiske, kognitive og sociale færdigheder. Det kan bruges som screeningsværktøj til afklaring af, hvilken indsats, der skal iværksættes eller som redskab til at måle ændringer i funktionsniveau over tid. Redskabet er oprindeligt udviklet i Sverige af Kristina Törnquist og Ulla Sonn, men har været anvendt i Danmark i flere år. Det anvendes særligt inden for ergotera‐
pien, men har brede anvendelsesmuligheder og kan gennemføres på alle med funkti‐
onsnedsættelse uanset omfang. Eksempel på anvendelse I det forhenværende Nordjysk Center for Erhvervet Hjerneskade anvendte man ADL‐Taxonomien til at kortlægge brugernes funktionsniveau og aktivitetsproble‐
mer både ved opholdets start og igen ved udskrivning. Den indledende kortlæg‐
ning fungerede som grundlag for den rehabiliteringsplan, som blev iværksat til den enkelte, og den afsluttende måling skabte et sammenligningsgrundlag og gjorde det muligt at følge udviklingen i brugerens funktionsniveau før og efter endt rehabiliteringsforløb. Læs mere om centrets erfaringer med brugen af ADL i rapporten: ”Vel kan det lade sig gøre 1. ‐ Koncept, Klienter og Pårørende”(2003), af Peter Kofoed og Agnes Pilgaard, Nordjysk Center for Erhvervet Hjerneskade. Hvordan bruges det? ADL‐Taxonomien består af 12 faste basisaktiviteter, som anses for at være generelle og basale for de fleste mennesker i dagligdagen. Hver basisaktivitet består yderligere af et antal delaktiviteter, som graduerer basisaktiviteten i forskellige handlinger. Antallet af delaktiviteter under hver basisaktivitet varierer fra 3 til 6. Der er i alt 47 delaktiviteter. Delaktiviteterne præsenteres i en udviklingsmæssig rækkefølge, som går fra lettere til sværere delaktiviteter. Udover de 12 basisaktiviteter giver ADL mulighed for at tilføje andre aktiviteter, som måtte have relevans for den enkelte borger. Afdækningen af akti‐
vitetsformåen eller ‐problemer kan foregå som interview eller gennem observationer. Man kan enten anvende et undersøgelsesskema eller en ADL cirkel. Resultaterne fortolkes ud fra en antagelse om, at fuld aktivitetsevne indenfor en basis‐
aktivitet opnås, hvis samtlige eller for personen aktuelle delaktiviteter kan udføres. Modsat er der tale om nedsat aktivitetsevne, hvis der er en eller flere delaktiviteter, som 36 ikke kan udføres. Der findes en dansk manual som guider brugen af ADL.16 Det kræver ingen uddannelsesmæssige forudsætninger at anvende ADL‐Taxonomien, men en intro‐
duktion til redskabet er nødvendig. Tekniske forhold: Antal spørgsmål: 12 basisaktiviteter med 47 underaktiviteter. Tidsforbrug: Varierer alt efter, om der anvendes interview eller om informationerne indsamles gennem observationer. Oversættelse: Manual og ADL cirkel er oversat til dansk. Undersøgelsesskemaet findes ikke i en dansk udgave. Rettigheder og rekvirering: ADL‐Taxonomien kan enten købes som hæfte eller down‐
loades gratis i en pdf‐udgave gennem ergoterapeutforeningens e‐butik.17 16
Download manualen på Ergoterapeutfoereningens hjemmeside: http://www.etf.dk/fileadmin/bruger_upload/dokumenter/FAG_FORSKNING/Redskaber/Manual_ADL‐
taxonomien.pdf 17
http://www.etf.dk/adl/