Sundhedsprofil for Albertslund Kommune 2005-2012

 Sundhedsprofil
Udskolingsundersøgelser skoleårene
2005/06 til 2011/12
Udskolingsundersøgelser
skoleårene 2005/2006 til
2010/2011
Børne- og
Ungeforvaltningen,
kommunallæge Eva Bøcher
Herner
Sundhedsplejen
Damgårdsvej 18
2620 Albertslund
www.albertslund.dk
[email protected]
T 43 68 66 70
F 43 64 22 96
1
Indholdsfortegnelse
A. Konklusion .................................................................................................. 3 B. Baggrund og metode ................................................................................. 3 C. Deltagere ..................................................................................................... 4 D. Trivsel .......................................................................................................... 4 E. Selvvurderet helbred .................................................................................. 7 F. Helbredsklager ........................................................................................... 8 Allergi og eksem ................................................................................................... 9 Hørenedsættelse ................................................................................................ 10 Seksuel debut ..................................................................................................... 10 G. Måltidsvaner ............................................................................................. 11 H. Overvægt ................................................................................................... 14 I. Fysisk aktivitet .......................................................................................... 15 Deltagelse i skoleidræt ....................................................................................... 17 Transport til skole ............................................................................................... 18 J. Forbrug af tobak ....................................................................................... 20 Passiv rygning .................................................................................................... 21 Forbrug af vandpibe ........................................................................................... 22 Forbrug af hash .................................................................................................. 22 K. Forbrug af alkohol .................................................................................... 23 L. Erhvervsarbejde i fritiden ........................................................................ 24 M. Sundhed på de enkelte skoler ............................................................. 26 N. Referencer ................................................................................................. 26 O. Bilag 1; tabel 7, 8 og 9 .............................................................................. 27 P. Bilag 2, tabel 10 ........................................................................................ 29 Q. Bilag 3; spørgeskema 2011-12 ................................................................ 30
2
A. Konklusion
Eleverne i Albertslund kommune er generelt glade for at gå i skole, giver udtryk for at have et godt helbred og have gode
sociale relationer. Omend det er hyppigt, at eleverne oplever symptomer, er der typisk tale om forbigående problemer.
De potentielt store sundhedsproblemer blandt de unge er; alkohol, rygning, fysisk inaktivitet samt overvægt. De fleste
elever lever et sundt liv, har en normal vægt, motionerer regelmæssigt som anbefalet af Sundhedsstyrelsen og ryger
ikke, men som alle ved lever alle ikke lige sundt.
Der er godt en femtedel af de unge, der er overvægtige. Hyppigheden af overvægt ser ud til at være stagnerende. Cirka
60% af de unge går til organiseret sport, og 71% af eleverne oplyser i 2011-12, at de motionerer dagligt eller 2-4 gange
om ugen. 87% af eleverne svarer i 2011-12 at de transporterer sig selv til skole. Men 15% af eleverne oplyser, at de
motionerer en gang om måneden eller aldrig.
Cirka 30% af eleverne springer morgenmad og frokosten over
57% af eleverne oplyser i 2011-12, at de ikke har prøvet at ryge cigaretter, og det ud til at hyppigheden af rygere er
faldende. 50% af eleverne oplyser, at de ikke har været fulde, men ellers ser det ikke ud til at være de store ændringer
af alkoholforbruget gennem de sidste år.
De 2 sprogede elever er glade for skolen, faktisk i højere grad end de etnisk danske elever. De 2 sprogede elever
motionerer noget mindre, transporterer sig oftere med bus/bil til skole, og de har sjældnere et fritidsarbejde. De springer
oftere måltiderne over, og der er en større hyppighed af overvægt blandt de 2 sprogede elever, specielt af svær
overvægt. De drikker mindre alkohol end de etnisk danske børn, men havde i 2010-11 et større forbrug af vandpibe.
Selvom de fleste elever er sunde og i god trivsel, er der fortsat behov for en intensiveret indsats med hensyn til
sundhedsfremme og forebyggelse inden for KRAM faktorerne (kost, rygning, motion og alkohol) blandt kommunens børn
og unge.
B. Baggrund og metode
Data er indsamlet i forbindelse med kommunallægens udskolingsundersøgelse af folkeskoleelever i 9. klasse fra i alt 6
årgange fra skoleåret 2005-06 til skoleåret 2011-12. I forbindelse med lægesamtalen udfylder eleverne et spørgeskema.
Spørgeskemaet benyttes først og fremmest til den individuelle lægeundersøgelse. Efterfølgende samles og bearbejdes
besvarelserne, og der udarbejdes dels en kommunal sundhedsprofil og dels en Fælleskommunal sundhedsprofil, som
Albertslund kommune således også deltager i (Fælleskommunal sundhedsprofil 2007-09, 2009-10 og 2010-12, ref. 1-3).
En del af spørgsmålene er validerede og anvendt i andre undersøgelser af sundhedsadfærd på landsplan, som f.eks. i
Skolebørnsundersøgelsen fra Statens Institut for Folkesundhed, som udføres hvert 4. år i såvel Danmark som i en række
andre vesteuropæiske lande og MULD undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen (ref. 4 og 5).
Intentionen med sundhedsprofilen er på kommuneplan at beskrive sundhedsadfærd og sundhedstilstanden på en række
centrale områder blandt kommunens 9. klasses elever.
Da udskolingsundersøgelserne foregår i skoletiden får man stort set alle elever med i denne type af sundhedsprofiler.
Fordelen med denne sundhedsprofil er derfor en meget høj svarprocent på 95-97 procent på de forskellige årgange (se
tabel 1 nedenfor). De fleste sundhedsprofiler har en betydelig lavere svarprocent. Man ved, at det ofte er de personer
med de fleste problemer, der undlader at deltage i spørgeskemaundersøgelser, hvilket kan give et skævt indtryk af
befolkningsgruppen. En anden gruppe, der også deltager mindre hyppigt i de store nationale sundhedsprofiler er
mennesker med anden etnisk baggrund end dansk.
Sundhedsprofilen har for årgangen 2010-11 særlig fokus på livsstil hos elever fra tosprogede familier. Tosprogethed er
defineret som mere end et sprog i hjemmet, og er anvendt som proxy for etnicitet. Elevernes etnicitet er således alene
defineret ud fra de sprog, der tales i hjemmet. I Albertslund kommune er de fleste 2 sprogede børn efterkommer fra ikke
vestlige lande. Der er derfor kun lavet sondring mellem etnisk danske børn og 2 sprogede børn i denne sundhedsprofil,
Tabel 10, bilag 2.
Ulempen ved denne undersøgelse er at besvarelserne ikke er anonyme, hvilket kan give både over- og underrapportering f.eks. ved spørgsmål om motionsaktiviteter og tobaksforbrug.
3
C. Deltagere
Tabel 1 viser fordelingen af elever i 9. klasse i Albertslund kommune gennem de sidste år. Tabellen viser endvidere for
nogle årgange kønsfordelingen af elever samt hyppigheden af 2 sprogede elever. Sundhedsprofilen indeholder
hovedsagelig sundhedsoplysninger om elever fra skoleårene 2005-2012, men enkelte steder i sundhedsprofilen findes
også oplysninger om elever fra tidligere skoleår, hvorfor tabel 1 indeholder beskrivelse af elever helt tilbage til årgang
2003-04. Yderligere oplysninger om de undersøgte elever findes i tabel 7, 8 og 9 i bilag 1.
Alle almindelige folkeskoleelever og elever fra specialklasser (§ 20,1) indgår i undersøgelsen. Da sundhedsstilstanden
på Ungdomsskolen på flere områder som bla. motion og rusmiddelforbrug adskiller sig en del fra de andre skoler med 9.
klasse elever, indgår elever fra Ungdomsskolen ikke i denne profil. Udvalgte resultater fra de enkelte skolers
sundhedsprofiler (inkl. Ungdomsskolen) for 2011-12, kan ses i tabel 6.
2003-04
2004-05
2005-06
2006-07
2007-08
2008-2009
2009-2010
2010-2011
2011-2012
elever ialt undersøgt undersøgt 2 sprog drenge Piger
306
295
96%
28%
52%
48%
317
304
96%
282
271
96%
33%
57%
43%
297
289
97%
32%
49%
51%
328
321
98%
31%
53%
47%
289
277
96%
40%
46%
54%
315
305
97%
32%
54%
46%
278
271
97%
34%
55%
45%
331
322
97%
33%
48%
52%
Tabel 1 viser det totale og det undersøgte antal elever i kommunen, kønsfordeling og hyppighed af 2 sprogede elever.
D. Trivsel
God trivsel er en vigtig forudsætning for et godt skoleforløb. Eleverne har besvaret spørgsmålet: ”Hvordan har du det for
tiden?” Som det fremgår af figur 1 svarer de allerfleste, at de har det godt, 4% af eleverne svarer, at de enten ikke er
særlig glade eller slet ikke er glade.
Eleverne er derudover blevet spurgt om deres holdning til skolen med spørgsmålet:” Hvad synes du om at gå i skole?”
6% svarer, at de ikke synes særlig godt om skolen og 2% svarer at de slet ikke kan lide skolen, se figur 2.
Besvarelserne vedr. skoletrivsel fra 2011-12 ligner besvarelserne fra 2010-11 ( tabel 10, bilag 2). I 2010-11 svarede flere
2 sprogede elever, at de var vældig glade for skolen, og lidt færre 2 sprogede elever svarede, at de ikke syntes så godt
om skolen.
Et andet trivselsspørgsmål drejer sig om kontakt til andre, herunder om man har en fortrolig kontakt til nogen. I 2008-09
svarede 17 % af eleverne, at de ikke havde en fortrolig kontakt til en voksen. 6 % fandt at de ikke havde fortrolig kontakt
til andre børn/unge.
Resultaterne ser fine ud i sammenligning med resultaterne fra Skolebørnsundersøgelsen og de Fælleskommunale
Sundhedsprofiler.
4
slet i kke glad
1%
Trivsel
ikke s ærlig glad
3%
meget glad
46%
godt nok
50%
Figur 1, viser 9. klasse elevers besvarelse af spørgsmålet ”Hvordan har du det for tiden?” Årgang 2011-12.
Skoletrivsel
vældig godt
ganske godt
nogenlunde
ikke s ærligt godt
synes i kke s ærligt om det
6% 2%
21%
30%
41%
Figur 2: Viser 9. klasse elevers besvarelse af spørgsmålet: ”Hvad synes du om at gå i skole?”. Årgang 2011-12
5
60%
49%
50%
44%
40%
20%
29%
28%
30%
dansk
24%
14%
2 spr
7%
10%
2%
2% 2%
0%
skole vældig
god
skole ganske
godt
skolen
nogenlunde
skole ikke så
godt
synes ikke om
skole
Figur 3 viser elevernes besvarelse af spørgsmålet ”Hvad synes du om at gå i skole?” Der er tale om årgang 2010-11 og
figuren viser besvarelserne opgjort for 2 sprogede elever og for etnisk danske elever i 9. klasse.
6
E. Selvvurderet helbred
Menneskers egen vurdering af deres helbred er hos voksne en god indikator for deres velbefindende, og er også god til
at forudsige senere udvikling af sygdom. Uanset objektivt helbred, har man hos voksne fundet, at de, der vurderer deres
helbred som dårligt, har større risiko for at udvikle feks..hjertesygdom og tidlig død, end de, der vurderer deres helbred
som godt. Man ved dog endnu ikke sikkert, om disse sammenhænge også gælder for unge.
Man taler ofte om den såkaldte 80/20 problematik, hvorved forstås at 80% har det godt, og at det er de sidste 20% som
har hovedparten af problemerne. I den sidste Skolesundhedsundersøgelse i 2010 svarede 27% af eleverne deres
helbred er virkelig godt, og 81 % svarede at de havde et virkelig godt eller godt helbred. Den samme fordeling af 80/20
problematikken er stort set også gældende for Albertslund kommune.
Nedenfor vises hvorledes eleverne i Albertslund besvarer spørgsmålet ”hvordan synes du dit helbred er?”.
60
54
54
56
55
54
56
virkeligt godt
53
godt
50
nogenlunde
dårligt
40
29
30
27
26
27
26
24
21
20
21
19
18
18
17
14
10
2
4
2
1
3
0
2005-06
2006-07
2007-08
2
0
2008-09
2009-10
2010-11
2
2011-12
Figur 4. Viser i procent 9. klasse elevers besvarelse af spørgsmålet ”Hvordan synes du dit helbred er?” Årgang
2004-12.
De fleste elever, nemlig 83% vurderer heldigvis deres helbred som godt eller virkelig godt. 14% vurderer deres helbred
som nogenlunde, og 2% vurderer deres helbred som dårligt.
Besvarelserne er temmelig ensartede over de målte år, og stemmer overens med de fælleskommune og nationale
undersøgelser.
7
F. Helbredsklager
Som det ses af figur 5 og 6 angiver et stort antal elever at have et eller flere symptomer indenfor de sidste 14 dage forud
for undersøgelsen. I 2011-12 oplyser 41%, at de har eller har haft hovedpine, 30% har været plaget af mavesmerter og
33% plaget af rygsmerter. 28 % oplyser, at de har haft humørsvingninger, og 27% oplyser at de har haft søvnproblemer
indenfor de sidste 14 dage.
60
Hovedpine
Rygsm
51
50
47
Mavesm.
46
43
43
41
39
40
35
32
32
31
32
31
33
30
34
30
32
31
33
30
23
20
10
0
2005-06
2005-06
2007-08
2008-09
2009-10
2010-11
2011-12
Figur 5. Viser 9. klasse elevers besvarelse (i procent) af spørgsmålet: ”Har du indenfor de sidste 14 dage haft hovedpine,
mavesmerter eller rygsmerter?”. Figuren viser besvarelserne fra årgang 2005-2012.
Pigerne havde i årgang 2006-07 flere helbredsklager end drengene, tabel 2. Pigerne klagede mere over hovedpine,
rygsmerter, søvnproblemer og humørsvingninger.
Klager
Pigerne havde også hyppigere mavesmerter,
2006-07
piger
drenge
hvilket må anses for at være naturligt, da det
Hovedpine
52 %
33 %
ofte drejer sig om menstruationssmerter.
Rygsmerter
50
%
27 %
Også fra årgangen 2008-09 havde pigerne flere kropslige
Søvnproblemer
39 %
18 %
klager end drengene.
Humørsvingninger
42 %
24 %
2 sprogede elever havde både i undersøgelsen over
årgange 2005-07 og i årgangen 2008-09 færre
klager over rygsmerter, hovedpine, humørsvingninger
Tabel 2. Symptomer hos piger og drenge 2006-07
og søvnproblemer. Dette adskiller sig fra tidligere
danske undersøgelser, hvor man fandt, at de 2 sprogede elever havde flere helbredsklager end etnisk danske børn.
Flere af klagerne kan hænge sammen, således kan man få hovedpine af at mangle søvn, og have svært ved at sove,
hvis hovedet er fyldt med tanker.
8
Resultaterne stemmer godt overens med resultaterne fra de nationale undersøgelser både hvad angår fysiske
symptomer, søvnproblemer og kønsfordelingen af symptomer.
35
Søvnpr
33
Humørsv
29
30
29
26
26
24
20
27
26
25
20
28
28
24
21
20
15
10
5
0
2005-06
2005-06
2007-08
2008-09
2009-10
2010-11
2011-12
Figur 6 . Viser 9. klasse elevers besvarelse (i procent) af spørgsmålet: ”Har du indenfor de sidste 14 dage haft
søvnproblemer eller humørsvingninger?”. Figuren viser besvarelserne fra årgang 2005-2012
Allergi og eksem
I 2011-12 oplyser 16% at have eller have haft astma. 15% oplyser at have eller have haft høfeber og 22% oplyser at
have eller have haft eksem, se figur7. 2 sprogede elever fra årgang 2008-09 oplyser i mindre grad end etnisk danske
børn at lide af astma, eksem eller høfeber.
Oplysningerne kan have betydning for erhvervsvalg, idet unge med allergi ikke bør eksponeres for allergifremkaldende
miljøer i erhvervssammenhæng, og unge med eksem bør holde sig fra jobs, hvor man udsættes meget for vand.
Resultaterne er sammenlignelige med fund i de landsdækkende undersøgelser.
9
Figur 7. Viser 9. klasse elevers besvarelse af spørgsmålet: ”Har du eller har du nogensinde haft astma, høfeber eller
eksem?”. Figuren viser besvarelserne fra årgang 2005-2012.
Hørenedsættelse
Inden for de sidste par år har man fundet ud af, at tiltagende mange børn og unge har en let hørenedsættelse. Både i
2007-08 og i 2008-09 har Sundhedsstyrelsen ønsket at kommunallægerne registrerede hyppigheden af hørenedsættelse
hos elever i 9. klasse på landsplan. I Albertslund kommune finder man, at godt 20 % af eleverne i 9. klasse har en lettere
hørenedsættelse. Mange mener, at høretelefoner til Ipods, MP3 m.m. kan være medvirkende til disse hørenedsættelser.
Det er vigtigt med en fortsat oplysning og undervisning inden for området.
Tabel 3 viser hyppigheden af elever med en let
hørenedsættelse i 9. klasse 2007-09.
Med en normal hørelse skal man kunne høre 20 DB.
hørenedsættelse
25-30 DB
over 30 DB
2007-08
(35)11%
(34)11%
2008-09
(50)18%
(14)5%
Seksuel debut
I 2010-11 oplyste 23% af eleverne, at de havde haft deres seksuelle debut på undersøgelsestidspunktet, som typisk er i
første halvår af 9. klasse (efteråret). Tilsvarende oplyste 24% af eleverne i årgang 2008-09, at de havde haft deres
seksuelle debut på undersøgelsestidspunktet. Denne oplysning kan være god at have in mente, når man laver
seksualundervisning.
10
G. Måltidsvaner
De fleste unge spiser morgenmad og frokost dagligt. Men en stor del springer disse måltider over. I 2011-12 oplyser 71%
at de får morgenmad daglig, se figur 8. For årgangene 2005-07 sås flere overvægtige (35 %) end normalvægtige (30 %),
der sprang morgenmaden over.
I 2011-12 oplyser 73% at de spiser daglig frokost, figur 9. Flere overvægtige undlod i 2005-07 at spise frokost end
normalvægtige. Over 90 % af eleverne spiser aftensmad.
Tallene stemmer overens med resultaterne fra tilsvarende nationale undersøgelser.
Morgenmad
2009-­‐10
67
69
2011-­‐12
71
17
9
daglig
2010-­‐11
11
2-­‐4 g pr uge
7
8
1-­‐2 g pr uge
9
9
13
8
sjældent/aldrig
Figur 8. Viser i procent 9. klasse elevers besvarelse af spørgsmålet: ”Hvor tit får du morgenmad i en skoleuge?”. Figuren
viser besvarelserne fra årgang 2009-2012
11
Frokost
2009-­‐10
74
2010-­‐11
2011-­‐12
73
67
25
12
15
9
6
daglig
2-­‐4 g pr uge
9
6
1-­‐2 g pr uge
5
6
sjældent/aldrig
Figur 9. Viser i procent 9. klasse elevers besvarelse af spørgsmålet: ”Hvor tit får du frokost i en skoleuge?” Figuren viser
besvarelserne fra årgang 2009-2012
På 4 årgange (2005-06, 06-07, 08-09 og 2010-11) er der set på forskelle mellem 2 sprogede elever og etnisk danske
elever med hensyn til måltidsvaner. De 2 sprogede elever oplyser at spise mindre regelmæssigt end de etnisk danske
elever. Således oplyser 42 % af de 2 sprogede elever i 2010-11, at de springer morgenmaden over, mens 25 % af
etniske danske elever oplyser, at de ikke dagligt spiser morgenmad. 33% af de 2 sprogede elever springer frokosten
over, mens 24% af de etnisk danske elever springer frokosten over. Der findes ingen sikker kønsforskel på indtagelsen
af måltider.
80%
75%
danske
70%
60%
58%
2 spr
50%
40%
30%
20%
20%
7%
10%
11%
9%
10%
9%
0%
morgenm dgl
morgnm 3-4 dg
morgenm 1-2 dg
morgenm sjældent
Figur 10 Viser i procent 9. klasse elevers besvarelse af spørgsmålet: ”Hvor tit får du morgenmad i en skoleuge?” Figuren
viser besvarelserne fra årgang 2010-11, og er opgort på etnisk danske og 2 sprogede elever.
12
80%
70%
76%
67%
danske
60%
50%
2 spr
40%
30%
20%
11%
16%
10%
9%
10%
4%
7%
0%
frokost dgl
forkost 3-4 dgl
frokost 1-2 dgl
frokost sjældent
Figur 11 Viser i procent 9. klasse elevers besvarelse af spørgsmålet: ”Hvor tit får du frokost i en skoleuge?” Figuren viser
besvarelserne fra årgang 2010-11, og er opgjort på etnisk danske og 2 sprogede elever.
13
H. Overvægt
Fra 2003-12 har antallet af begyndende overvægtige/overvægtige elever i 9. klasse ligget nogenlunde stabilt på mellem
21-23 %. I årgang 2008-09 var procenten af overvægtige elever steget til 26 %. Dette skyldtes formentlig, at man det år
udregnede overvægtprocenten på en anden måde. Inden 2008-09 blev overvægt defineret ud fra Else Andersen
højde/vægt kurver, og eleven blev kategoriseret som begyndende overvægtig, hvis vægten var på eller over 90 %
percentilen på høje/vægt kurven, og som svært overvægtig hvis vægten var på eller over 97 % på højde/vægt kurven.
Fra 2008-09 er højde og vægt kurverne omregnet til BMI værdier. I 2008-09 benyttede man Dansk Pædiatrisk Selskabs
børne-BMI kurver. I årene derefter er overvægt udregnet udfra Coles cut off værdier.
Den kategori, der betegnes som ”overvægtig” refererer til moderat overvægt, hvilket i store træk svarer til en voksne BMI
på over 25 kg/m2. Den kategori, der betegnes som ”svær overvægtig” svarer til voksen BMI på over 30 kg/m2 (ref 6).
Der er godt en 1/5 del af eleverne i 9. klasse, der er overvægtige eller begyndende overvægtige. Man finder færre
overvægtige i de store nationale undersøgelser, men i disse undersøgelser er der tale om selvoplyste højde/vægte,
hvilket måske kan give anderledes resultater. Sundhedsprofiler på 9. klasses elever udført i andre Vestkøbenhavnske
kommuner, f.eks. Ishøj viser samme høje hyppighed af overvægt som i Albertslund.
Som det fremgår andre steder i denne sundhedsprofil dyrker overvægtige elever lidt mindre sport, transporterer sig
oftere i skole med bus eller bil og har mindre hyppigt fritidsarbejde. De spiser endvidere mere uregelmæssigt, det vil sige
springer oftere morgenmad og frokost over.
Der findes ingen sikker kønsforskel på hyppigheden af overvægt for de forskellige årgange.
For årgangen i 2004-05, 2008-09 og 2010-11 har man fundet en højere forekomst af overvægt blandt de 2 sprogede
elever. I 2010-11 fandt man, at 31% af de 2 sprogede elever var overvægtige, og at 16% af de etniske danske elever
var overvægtige. Heraf var 22% af de 2 sprogede elever let overvægtige, tilsvarende var 13 % af de etnisk danske elever
let overvægtige. Den største forskel på de 2 grupper sås ved svær overvægt. Der var 9% af de 2 sprogede elever, som
var svært overvægtige og 3% af de etnisk danske elever, der var svært overvægtige. Disse fund er foreneligt med fund
fra andre danske og udenlandske undersøgelser (ref 7). Andre årgange er ikke undersøgt desangående.
Årgang
2003-04
2004-05
2005-06
2006-07
2007-08
2008-09
2009-10
2010-11
2011-12
elever i alt undersøgt overvægt over 90 %
over 97%
overvægtige.
overvægtige
percentil
percentil
etniske danske
2 sprogede
306
295
23%
12%
11%
317
304
23%
12%
11%
18%
28%
282
271
21%
297
289
22%
328
321
22%
(38) 12%
(31) 10%
289
277
26%
(33) 12%
(36) 14%
(34) 21%
(35) 33%
315
278
331
305
271
322
23%
21%
23%
(55) 18%
(44) 16%
(57)18%
(16) 5%
(14) 5%
(16) 5%
(29) 16%
(29) 31%
Tabel 4 viser hyppigheden af overvægt blandt elever i 9. klasse i Albertslund kommune. Totalt, hos etnisk danske og
blandt 2 sprogede elever. Årgang 2003-12.
Der har gennem årene kørt forskellige overvægtprojekter i kommunen, men for tiden eksisterer kun overvægtstilbuddet
”Motion på recept”. Motion på recept har eksistereret siden 2008, og er rettet mod alle overvægtige i skolealderen. Det er
et tilbud, hvor det overvægtige barn kan træne ½ år i Juniorfitnesscentret eller andre steder med kommunalt tilskud.
Familierne betaler selv kun 2-400 kr. for ½ års træning. Indtil nu har i alt 170 været tilmeldt tilbuddet. Relativt har der
været flere 2 sprogede børn tilmeldt tilbuddet, og de 2 sprogede elever har også relativt oftere benyttet tilbuddet end de
etnisk danske elever.
Grundtanken er først og fremmest, at børnene skal opnå glæde ved bevægelse, og forhåbentlig komme i så god form, at
de får lyst til bevægelse i klub, frikvarterer eller anden sport. Undersøgelser viser, at motion uanset børnenes vægt er
gavnligt for deres sundhed (forebygger bla. metabolisk syndrom, forstadier til type 2 diabetes).
14
30
svær overvægt
overvægt
25
5
20
14
11
11
5
5
10
15
21
10
5
22
18
12
12
2003-04
2004-05
12
12
2007-08
2008-09
16
18
0
2005-06
2006-07
2009-10
2010-11
2011-12
Figur 12 viser i procent hyppigheden af overvægt og svær overvægt blandt elever i 9. kl fra 2003-12.
I. Fysisk aktivitet
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn og unge under 18 år er fysisk aktive mindst en time daglig. Aktiviteten skal være af
moderat til høj intensitet og ligge ud over almindelige kortvarige dagligdags aktiviteter. Hvis de 60 minutter deles op, skal
hver aktivitet være af mindst 10 minutter. Mindst 3 gange om ugen skal der indgå fysisk aktivitet med høj intensitet af
mindst 30 minutters varighed for at vedligeholde kondition og muskelstyrken. Der skal indgå aktiviteter, som øger
knoglestyrken og bevægeligheden. Fysisk aktivitet udover det anbefalede vil medføre yderligere sundhedsmæssige
fordele.
Flere undersøgelser viser, at danske børn bevæger sig for lidt i forhold til disse anbefalinger. I Albertslund oplyser 59%
af eleverne årgang 2011-12 at gå til organiseret sport, figur 13. Der kan være mange unge, der bevæger sig meget og på
den måde dyrker uorganiseret sport f.eks. spiller fodbold på vejen med vennerne. Eleverne er derfor også blevet spurgt
om, hvor meget de i det hele taget bevæger sig. Svarene ses i nedenstående figur 14 for årgang 2007-12. Som tidligere
anført oplyser 15 % af eleverne i årgang 2011-12, at de enten aldrig eller ca. én gang pr. måned bevæger sig, så de
bliver forpustet.
Transport til skole kan også være en motionsform. Som vist i figur 17 transporterer 88 % af eleverne sig selv til skole ved
at cykle/gå mm, hvilket er meget fint sammenlignet med fund i nationale undersøgelser.
.
15
Elever i 9. klasse, der dyrker sport
70%
60%
62%
58%
59%
59%
57%
56%
54%
50%
47%
45%
40%
30%
ja sport
20%
10%
0%
2003-04
2004-05
2005-06
2006-07
2007-08
2008-09
2009-10
2010-11
2011-12
Figur 13 viser i procent antallet af elever i 9. klasse i Albertslund kommune, der går til organiseret sport fra 2003-12.
Figur 14. Viser 9. klasse elevers besvarelse af spørgsmålet ”Hvor tit laver du motion, som gør dig forpustet eller svedig?”
fra årgang 2007-12.
16
I 2010-11 svarede 17% af de 2 sprogede elever, at de aldrig dyrker sport eller dyrker sport en gang om måneden. 7% af
de etnisk danske børn svarede på tilsvarende vis figur 15. Også i 2005-7 viste sundhedsprofilen, at flere etnisk danske
børn (50%) end 2 sprogede børn (32%) gik til sport. I 2010-11 oplyste 11% af de etnisk danske elever, at de tog bil/bus
til skole, mens 22% af de 2 sprogede elever oplyste at tage bil/bus til skole.
I årgangen 2005-07 fandt man endvidere, at flere normalvægtige (46 %) end overvægtige (34 %), gik til organiseret
sport, og at flere drenge (49 %) end piger (41 %) gik til sport.
De fleste elever bevæger sig tilfredsstillende jævnfør Sundhedsstyrelsens anbefalinger, men der er tilsyneladende en
gruppe børn i kommunen, som bevæger sig mindre end det Sundhedsstyrelsen anbefaler. Det er derfor godt at
kommunen har sat fokus på sport og bevægelse. Man er netop nu ved at implementere bevægelsesstrategien i
kommunens institutioner. Et af målene i Bevægelsesstrategien er blandt andet,. at børnene skal bevæge sig en time om
dagen, mens de opholder sig i kommunens institutioner. Det er nok lettere at realisere for de små elever end for elever i
udskolingen. Hvis man vil have de ældre elever til at bevæge sig mere, skal man nok tænke i alternative bevægelsestilbud som f.eks. fitness og Zumba.
Fundene i denne sundhedsprofil er samstemmende med fund i andre nationale undersøgelser.
50%
46%
45%
danske
38%
40%
2 spr
35%
30%
27%
26%
25%
20%
22%
20%
19%
13%
15%
11%
10%
3%
5%
4% 4%
0%
motion dgl
motion 2-4*
ugtl
motion 1* ugtl motion 1* mdt aldrig motion
busbil til sk
Figur 15. Viser de etnisk danske og 2 sprogede 9. klasse elevers besvarelse af spørgsmålet ”Hvor tit laver du motion,
som gør dig forpustet eller svedig?” Endvidere viser figuren andelen af etnisk danske og 2 sprogede elever, som tager
bus/bil til skole. Besvarelserne vedrører årgang 2010-11.
Deltagelse i skoleidræt
Da det er kommunallægens indtryk, at en del elever ikke deltager i idrætstimerne, blev eleverne årgang 2006-11 spurgt,
om de havde deltaget i sidste idrætstime. Som det ses på figur 16, deltog mange elever ikke i sidste idrætstime. I 201011, så det dog ud som om, at flere elever var med i idrætstimerne. Det er en fin udvikling, og man må håbe, at det
holder, da mange undersøgelser viser, at det er væsentligt at bevæge sig, hvis man vil bevare et godt helbred på
længere sigt. Fra et sundhedsmæssigt synspunkt er skoleidræt derfor et vigtigt fag
17
For årgang 2006-07 fandt man, at det især var pigerne (31 %), der ikke deltog mod 19 % af drengene. I Herlev var
deltagelsen i idræt den samme, her viste det sig også, at deltagelsen var mindre blandt piger end blandt drenge. Blandt
de 2 sprogede piger var deltagelsen kun 50 %.
40%
2006-07
2007-08
35%
2008-09
2010-11
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
Vrids
H. vester
Ege
H. øster
Hyld
Figur 16 . Viser andelen (i procent) af elever i 9. klasse, som ikke deltog i sidste idrætstime fordelt på de enkelte skoler,
fra årgang 2007-11.
Transport til skole
Kommunen er kendt for gode stisystemer, som medfører at mange børn i de små klasser får lov at cykle og gå til skole.
Transport til og fra skole/arbejde er en god og simpel motionsform. At aktiv transport til skole er en vigtig motionsform, er
netop blevet bekræftet igen ved det store Masseeksperimentarium, som viste, at børn, der aktivt havde transporteret sig
til skole klarede sig bedre indlæringsmæssigt end børn, der var blevet transporteret i bil/bus til skole (ref. 9).
Kommunens Bevægelsesstrategien anbefaler derfor også, at endnu flere elever skal transportere sig selv til skole.
I 2011-12 svarer 65% af 9. klasse elever, at de cykler til skole, 23% svarer at de går/skater mm til skole og 13% svarer,
at de kommer til skole med bil/bus/tog.
I 2010-11 svarede 11% af de etniske danske elever, at de kom med bus/bil til skole, mens 22% af de 2 sprogede elever,
kom i skole med bil/bus. Man skal dog i den forbindelse huske på, at nogle af de 2 sprogede elever har en længere
skolevej, da de i nogle tilfælde ikke går på deres distriktsskole. På grund af sprogproblemer bliver en del af de 2
sprogede elever fordelt på de forskellige folkeskoler, dette kan relativt give dem en længere skolevej end de etniske
danske elever, der måske oftere vælger deres distriktsskole.
I 2005-07 viste den kommunale sundhedsprofil, at der var lidt flere piger end drenge, der benyttede bil/bus til skolen. Der
var endvidere flere 2 sprogede piger end danske piger, der benyttede bil/bus til skole.
Kommunen placerer sig meget fint på dette punkt. I Skolebørnsundersøgelsen fra 2010 fandt man, at kun 45% af elever i
9. kl. cykler til skole, hvor vi som anført her i kommunen havde 66%, der oplyste at cykle til skole i 2010-11 og 65% der
cyklede til skole i 2011-12.
18
105
andet
bil/bus
100
95
0
cykel/gå
1
1
2
9
12
13
13
86
86
2010-11
2011-12
90
85
91
87
80
75
2006-07
2009-10
Figur 17. Viser i procent 9. klasse elevers besvarelse af spørgsmålet: ”Hvordan kom du til skole i dag?” svarene er: Gik,
cyklede, rulleskøjter/skateboard/andet eller bil/bus/tog. Årgang 2007-12. Transportformerne cykling og at gå er lagt
sammen her og udgør tilsammen 86% i 2011-12..
19
J. Forbrug af tobak
Som det ses i figur 18 oplyser 57% af eleverne i årgang 2011-12, at de aldrig har røget cigaretter. 16% oplyser at have
røget fra én til ti gange og 19% har røget over 10 gange. 6% oplyser at være dagligrygere, se figur 19.
Hyppigheden af dagligrygere i kommunen ser ud til at være faldende, hvilket man også finder i de nationale
undersøgelser og i de fælleskommunale undersøgelser. Også for voksne finder man et nedadgående tobaksforbrug.
I Albertslund kommune er der dog, trods et faldende forbrug, et relativt stort tobaksforbrug blandt voksne og dermed
mange rygerelaterede sygdomme. Man har derfor i nogle år haft fokus på tobak og har etableret gratis rygestopkurser
blandt såvel voksne som for børn og unge.
Hyppigheden af dagligrygere i 9. klasse er generelt lavere i denne undersøgelse, end det man finder i de nationale
undersøgelser samt i SSPs Livsstilsundersøgelse ref. 8. Det kan muligvis skyldes, at der er tale om en underrapportering
i denne undersøgelse, da der ikke er tale om en anonym undersøgelse. Det kan også skyldes, at spørgsmålet i de sidste
par år, er blevet stillet på en lidt anden måde, hvilket gør en sammenligning lidt sværere. Der kan selvfølgelig også være
tale om et reelt fald i rygefrekvens. Uanset hvad, vil der formentlig være tale om den samme grad af underrapportering
gennem årene, så en evt. tendens burde være korrekt nok.
I Skolebørnsundersøgelsen svarer ca. 50% af eleverne, at de aldrig har prøvet at ryge, hvilket betyder at lidt flere på
landsbasis har prøvet at ryge. Igen er der muligvis tale om en underrapportering i denne undersøgelse.
For årgangen 2005-07 fandt man et større tobaksforbrug blandt piger end blandt drenge, idet 71 % af pigerne oplyste, at
de aldrig havde røget, mens det angiveligt var 77 % af drengene, der aldrig havde røget. I 2010-11 oplyste 7% af de
etnisk danske elever, at de var festrygere, mens 18% af de 2 sprogede elever oplyste, at være festrygere. Der er ikke
fundet nogen væsentlige forskelle på cigaretforbruget blandt de etnisk danske elever og de 2 sprogede elever i årene
2005-07 og 2008-09. I den fælleskommunale Sundhedsprofil 2010-12 og i SSPs Livsstilsundersøgelse finder man heller
ingen forskel på cigaretforbruget. Tiden må vise, om der er en reel forskel, eller om der er tale om en tilfældighed i 201011.
Prøvet tobak?
2010-­‐11
55
2011-­‐12
57
19
14
Aldrig prøvet a t
ryge
11
Ja, en gang
7
19
10
Ja, 2-­‐4 gange
5
4
Ja, 5-­‐10 gange
Ja, mere end 10
gange
Figur 18. Viser i procent 9. klasse elevers besvarelse af spørgsmålet: ”Har du prøvet at ryge?”. Årgang 2010-12.
20
daglig rygning
14%
daglig ryger
12%
12%
11%
10%
10%
9%
10%
9%
9%
8%
6%
6%
6%
6%
2010-11
2011-12
4%
2%
0%
2002-03
2003-04
2004-05
2005-06
2006-07
2007-08
2008-09
2009-10
Figur 19. Viser andelen af dagligrygere blandt elever i 9. kl i Albertslund kommune fra 2002-12.
Passiv rygning
Både i 2010-11 og i 2011-12 oplyser 50% af eleverne i 9. klasse, at de bor i hjem, hvor en eller flere hjemmeboende
familiemedlemmer er rygere. Flere 2 sprogede elever bor i hjem med passiv rygning. I 2010-11 oplyste 47% af de etnisk
danske elever, at de boede i rygerhjem, mens 65% af de 2 sprogde elever oplyste, at de boede i rygerhjem. Denne
forskel på passiv rygning i hjem hos etnisk danskere og 2 sprogede hjem er også fundet tidligere undersøgelser (ref. 7).
21
50%
daglig ryger
45%
fest ryger
44%
43%
vandpibe
40%
hash
38%
heroin/andet
34%
35%
31%
30%
25%
20%
20%
18%
15%
10%
10%
9%
10%
9%
6%
6%
6%
5%
0
0%
2005-06
20006-07
2007-08
1%
2008-09
0%
2009-10
1%
2010-11
1%
2011-12
Figur 20. Viser i procent 9. klasses elevers forbrug af cigaretter, vandpibe, hash og andet. Årgang 2005-12.
Forbrug af vandpibe
I årgang 2011-12 svarer 44% af eleverne i 9. klasse i Albertslund, at de har prøvet at ryge vandpibe. Det ser ud til, at
vandpibeforbruget gennem årene er stigende. I de nationale undersøgelser finder man et lignende forbrug.
I årgang 2005-07 fandt man, at de etnisk danske drenge oftere røg vandpibe end de 2 sprogede elever. Men for
årgangen 2008-09 fandt man, at 52 % af de 2 sprogede elever røg vandpibe, og 35 % af de etnisk danske elever røg
vandpibe. I den Fælleskommunale Sundhedsprofil for 2010-11 finder man også et større forbrug af vandpibe hos de 2
sprogede elever end blandt de etnisk danske elever. Man finder nemlig både, at de 2 sprogede elever oftere har prøvet
at ryge vandpibe, og at de 2 sprogede elever, der ryger vandpibe, har et hyppigere forbrug af vandpibe.
Forbrug af hash
10% af eleverne oplyser i årgang 2011-12 at have prøvet hash, hvilket stemmer godt overens med resultaterne i de
nationale undersøgelser.
22
K. Forbrug af alkohol
I årgang 2011-12 oplyser 50 % af eleverne, at de aldrig har været fulde, 31% oplyser at have fulde mellem en til ti gange
og 18% har været fulde over 10 gange. 24% oplyser, at de er fulde hver måned, og 4% oplyser at de er fulde hver uge.
9. klasses elever i Albertslund kommune har sjældnere været fulde end det man finder i den Fælleskommunale
Sundhedsprofil 2010-12 (ref 3). De nationale undersøgelser Skolebørnsundersøgelsen og MULD undersøgelserne har
lidt andre spørgsmål, og der kan derfor ikke sammenlignes direkte med deres besvarelser.
De 2- sprogede elever har et betydeligt mindre alkoholforbrug end de etnisk danske elever, hvilket er undersøgt i 200507 og 2010-11. I den FællesKommunale Sundhedsprofil årgang 2010-11 finder man tilsvarende, at 72% af de 2
sprogede elever ikke har prøvet at være fulde, mens kun 24% af de etnisk danske elever ikke har været fulde. De 2
sprogede der drikker sig fulde, er dog lige så ofte fulde, som de etnisk danske elever, der drikker sig fulde.
Danske unge har et stort alkoholforbrug og Sundhedsstyrelsen har derfor gennemført flere kampagner med henblik på at
mindske forbruget. Siden 1998 har der været regler om salg af alkohol til unge. Loven blev strammet i 2004 og i 2011 er
loven strammet endnu en gang, så man nu skal være 16 år for lovligt at kunne købe øl og 18 år for at kunne spiritus. Der
ser ikke ud til at være nogle væsentlige ændringer i alkohol forbruget i Albertslund kommune gennem de sidste år. Men
sådanne vaner tager lang tid at ændre, så der vil nok kunne ses en positiv udvikling over de kommende år. En vigtig
forebyggende indsats med hensyn til unges alkoholvaner er bla. undervisning, forældreaftaler og at skolerne har en
tydelig alkoholpolitik. Kommunen har i den forbindelse etableret kontaktlærere på alle skoler og obligatorisk brug af
Sundhedsstyrelsens materiale (Tackling) sundhedsundervisning rettet mod mellemtrin og udskolingsklasser.
alkohol
aldrig fuld
1-3* fuld
4-10* fuld
fuld hv mdr
fuld hv uge
undersøgt
2007-08
52%
18%
15%
12%
2%
321
2008-09
44%
24%
9%
18%
2%
277
2010-11
50%
24%
9%
24%
4%
271
2011-12
50%
22%
9%
24%
4%
322
Tabel 5. Viser i procent 9. klasses elevers besvarelse af spørgsmålet ” Har du nogensinde været fuld og hvor mange
gange om måneden er du fuld? Årgang 2007-12.
23
60%
52%
50%
2007-08
50%50%
2008-09
44%
2010-11
40%
2011-12
30%
24%24%
24% 24%
22%
20%
18%
18%
15%
12%
9% 9% 9%
10%
2% 2%
4% 4%
0%
aldrig fuld
1-3* fuld
4-10* fuld
fuld hv mdr
fuld hv uge
Figur 21. Viser i procent 9. klasses elevers besvarelse af spørgsmålet ” Har du nogensinde været fuld og hvor mange
gange om måneden er du fuld? Årgang 2007-12.
L. Erhvervsarbejde i fritiden
I 2011-12 oplyser 34% af elever i 9. klasse, at de har et fritidsjob. 25% arbejder 0-5 timer om ugen og 7% arbejder 5-12
timer ugentlig. 1% af eleverne arbejder over 12 timer ugentlig, hvilket overskrider arbejdstilsynest bekendtgørelse
vedrørende børn og unge i den skolepligtige alder.
I årgangene 2005-7 og 2008-09 fandt man, at de etnisk danske elever oftere havde et fritidsarbejde (48 %/38%) end de
2 sprogede elever (32 %/25%). Denne forskel på erhvervsfrekvens fandt man også i den fælleskommunale
Sundhedsprofil for 2010-11.
For årgange 2005-07 fandt man ingen kønsforskel på erhvervsfrekvensen. Man fandt, at de overvægtige arbejdede
mindre ofte (34 %) end de normalvægtige (44 %).
Det kan være godt og lærerigt at have et fritidsjob, men fritidsarbejdet kan i nogle tilfælde også være medvirkende årsag
til træthed, hovedpine, rygsmerter og stress.
24
100%
90%
3%
0%
6%
1%
7%
12%
19%
80%
25%
15%
70%
over 12 t pr u
5-12 t pr u
60%
0-5 t pr uge
50%
ej arbejde
40%
69%
75%
66%
30%
20%
10%
0%
2009-10
2010-11
2011-12
Figur 22 viser 9. klasse elevers besvarelse af spørgsmålet: ” Har du et job uden for skoletid?”. Årgang 2009-12.
25
M. Sundhed på de enkelte skoler
I tabel 6 nedenfor vises udvalgte resultater fra de enkelte skolers sundhedsprofiler. Sundhedsprofilerne på skolerne i
Albertslund kommune ligner langt hen ad vejen hinanden, men der er alligevel forskelle.
Ungdomsskolen adskiller sig som tidligere fra de andre skoler på flere felter.
Årgang 2011-12
Meget glad for tiden
Vældig glad for skole
Dårligt helbred
Daglig morgenmad
Daglig frokost
Prøvet at ryge
Prøvet vandpibe
Ryger/prøvet hash
Passiv rygning
Aldrig været fuld
Fuld over 10 gange
Sport hver dag
sport 2-4* pr uge
sport 1* pr uge
Sport 1* pr mdr
Aldrig sport
Bil/bus til skole
Fritidsarbejde
Overvægt
H vester
50%
19%
1%
70%
70%
50 %
48 %
12%
48%
49%
19%
36%
36%
19%
6%
3%
4%
32%
23%
H øster
46%
27%
3%
78%
71%
38%
33%
9%
51%
52%
8%
26%
49%
13%
6%
7%
18%
33%
18%
H lund
44%
13%
0%
60%
73%
32%
57%
10%
50%
55%
22%
21%
37%
13%
11%
19%
17%
30%
32%
Egel
56%
19%
0%
66%
84%
51%
51%
9%
43%
44%
27%
47%
38%
9%
4%
2%
7%
37%
23%
Lille
33%
28%
6%
83%
71%
47%
12%
12%
41%
50%
22%
39%
39%
17%
0%
6%
0%
56%
19%
Ungd sk
14%
14%
7%
77%
64%
77%
57%
21%
71%
36%
36%
7%
43%
21%
21%
7%
29%
31%
23%
Totalt
46%
21%
2%
71%
73%
43%
44%
10%
50%
50%
18%
30%
41%
14%
7%
8%
13%
34%
23%
Tabel 6, viser visse sundhedsindikatorer for de enkelte skoler Albertslund kommune for 9. klasse elever i årgang 201112.
N. Referencer
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
Fælleskommunal Sundhedsprofil årgang 07-09 og 08-09. Søren Krue
Fælleskommunal Sundhedsprofil for udskolingselever, skoleår 2009-10, A. Storr-Paulsen og T.Keiser Nielsen.
Fælleskommunal Sundhedsprofil for udskolingselever, skoleår 2010-11 og 2011-12, T.Keiser Nielsen
Skolebørnsundersøgelsen 2010 (HBSC undersøgelsen). Mette Rasmussen, Pernille Due. Holstein. Institut for Folkesundhed,
2007
Unges livsstil og dagligdag 2008. MULD-rapport nr. 7. Inge H. Clemmesen. Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen,
2009.
”Body mass index cut offs to define thinness in children and adoloscents: international survey BMJ 2007;335:194, TJ Cole, K
Klegal et al.
Overvægt og livsstil hos 5-8 årige. J Coolidge, EB Herner et al. Ugeskrift for læger 172/37, 2535-2539.
Mikkel Nielsen, Livsstilsundersøgelse 2011.
Masseekseperiment 12, Koncentration og smag, M Himmelstrup, Dansk Naturvidenskabsformidling, 2012
PS: Ønsker man yderlige data/rådata vedr. elever i 9. klasse/sundhedsadfærd, kan man henvende sig hos kommunallæge Eva Bøcher
Herner, [email protected]
Bilag
1. Tabeller over sundhed gennem tiden
2. Tabel over sundhed etnisk danske børn og 2 sprogede børn
3. Spørgeskema
26
O. Bilag 1; tabel 7, 8 og 9
Årgang
2004-05 2005-06 2006-07
2007-08
2008-09 2009-10 2010-11 2011-12
elever i alt
317
282
297
328
289
315
278
331
elever undersøgt
(96%) 304 (96%) 271 (97%)289 (98%) 321 (96%) 277 (97%) 305 (97%) 271 (97%)322
Ej fortrolig m voksne
19%
17%
14%
Ej fortrolig m børn
5%
6%
18%
Sex debut
24%
23%
21%
Glad for skole
17%
20%
19%
Synes ikke om skole
astma
Høfeber
Eksem
Hovedpine
Rygsmerter
Mavesm.
Søvnproblemer
Humørsvingninger
helbred virkeligt godt
helbred godt
helbred nogenlunde
helbred dårligt
Overvægt
hørelse nat
h. ml 20-30 DB
h. o 30 DB
morgenmad daglig
morgenmad 3-4 dg
morgenmad 1-2 dg
morgenmad sjældent
frokost daglig
frokost 3-4 dg
frokost 1-2 dg
frokost sjældent
3%
29%
39%
12%
23%
23%
11%
22%
22%
47%
35%
32%
20%
26%
24%
54%
21%
2%
21%
70%
19%
25%
29%
43%
32%
23%
29%
33%
27%
54%
18%
2%
22%
70%
17%
26%
26%
39%
31%
32%
20%
26%
26%
54%
19%
1%
22%
6%
20%
25%
25%
51%
31%
33%
26%
29%
18%
55%
21%
4%
26%
11%
11%
18%
5%
4%
20%
16%
8%
46%
34%
30%
24%
24%
26%
56%
3%
0
23%
7%
18%
17%
23%
43%
32%
31%
28%
21%
29%
53%
17%
2%
21%
16%
15%
22%
41%
33%
30%
27%
28%
27%
56%
14%
2%
23%
67%
17%
7%
9%
67%
25%
6%
9%
69%
9%
8%
13%
74%
12%
9%
5%
71%
11%
9%
8%
73%
15%
6%
6%
Tabel 7 viser sundhedsindikatorer inden for trivsel, symptomer, vægt og måltider for 9. kl elever fra 2004-12.
27
Årgang
2004-05 2005-06 2006-07
2007-08
2008-09 2009-10 2010-11 2011-12
elever i alt
317
282
297
328
289
315
278
322
elever undersøgt
(96%) 304 (96%) 271 (97%)289 (98%) 321 (96%) 277 (97%) 305 (97%) 271 (97%)331
organiseret sport
59%
56%
45%
57%
47%
54%
52%
59%
motion ca. daglig
27%
18%
23%
26%
30%
motion2-4* pr uge
44%
45%
44%
44%
41%
motion 1* pr uge
19%
24%
20%
20%
14%
motion ca. 1* pr mdr.
2%
6%
7%
6%
7%
motion aldrig
8%
6%
4%
3%
8%
transp til skole, cykel
91% (c+g)
83%
66%
65%
bus bil mm til sk
9%
12%
13%
13%
transp til skole, gå
20%
23%
% med til gymn
22%
21%
21%
% job
60%
68%
69%
75%
66%
0-5 t
15%
19%
25%
7%
5-12 t
12%
6%
over 12 t
3%
1%
0%
Tabel 8 viser sundhedsindikatorer inden for motion og fritidsjob for 9. kl elever fra 2004-12.
Årgang
2004-05
2005-06
2006-07 2007-08
2008-09
2009-10 2010-11
2011-12
elever i alt
317
282
297
328
289
315
278 331
elever undersø (96%) 304 (96%) 271 (97%)289 (98%) 321 (96%) 277 (97%) 305 (97%) 271 (97%)322
aldrig fuld
52%
45%
46%
50% 50%
1-3* fuld
18%
23%
9%
24% 22%
4-10* fuld
15%
14%
16%
9% 9%
fuld hv mdr
12%
5%
13%
18% 24%
fuld hv uge
daglig ryger
fest ryger
holdt op
Vandpibe
Hash
heroin/andet
Sniffe
aldrig røget
passiv rygning
11%
7%
40%
13%
10%
7%
10%
18%
9%
7%
9%
20%
3%
5%
2%
2% 2%
6%
7%
9%
31%
8%
0
1%
78%
9%
7%
11%
38%
12%
1%
1%
69%
10%
12%
6% 6%
7% 7%
34%
8%
0%
43% 44%
7% 10%
1% 1%
78%
55% 57%
50% 50%
Tabel 9 viser sundhedsindikatorer inden rusmidler for 9. kl elever fra 2004-12.
28
P. Bilag 2, tabel 10
sundhed danske/2 spr Etnisk dansk
skole vældig god
(26/189) 14%
skole ganske godt
(92/189) 49%
skolen nogenlunde
(54/189) 29%
skole ikke så godt
(13/189) 7%
synes ikke om skole
(4/189) 2%
overvægt
(29/180) 16%
vægt o 90% perc
(23/180) 13%
vægt o 97% perc
(5/180) 3%
morgenm dgl
(140/186) 75%
morgnm 3-4 dg
(13/186) 7%
morgenm 1-2 dg
(16/186) 9%
morgenm sjældent
(17/186) 9%
frokost dgl
(143/187) 76%
forkost 3-4 dgl
(21/187) 11%
frokost 1-2 dgl
(16/187) 9%
frokost sjældent
(7/187) 4%
motion dgl
(49/184) 27%
motion 2-4* ugtl
(85/184) 46%
motion 1* ugtl
(36/184) 20%
motion 1* mdt
(6/184) 3%
aldrig motion
(9/184) 4%
transport til sk gå
(44/187) 24%
transport til sk cyk
(122/187) 65%
transport til sk b/bus
(21/187) 11%
passiv rygning
(88/189) 47%
dagligryger
(14/189) 7%
festryger
(14/189) 7%
2 spr
(27/97)
(43/97)
(23/97)
(2/97)
(2/97)
(29/96)
(20/96)
(8/96)
(56/96)
(11/96)
(10/96)
(19/96)
(64/96)
(15/96)
(10/96)
(7/96)
(18/96)
(37/96)
(25/96)
(12/96)
(4/96)
(18/96)
(57/96)
(21/96)
(63/97)
(9/97)
(17/97)
28%
44%
24%
2%
2%
31%
22%
9%
58%
11%
10%
20%
67%
16%
10%
7%
19%
38%
26%
13%
4%
19%
59%
22%
65%
9%
18%
I alt
(53/286) 19%
(135/286) 47%
(77/286) 27%
(15/286) 5%
(6/286) 2%
(58/276) 21%
(43/276) 16%
(13/276) 5%
(196/282) 70%
(24/282) 9%
(26/282) 9%
(36/282) 13%
(207/283) 73%
(36/283) 13%
(26/283) 9%
(14/283) 5%
(67/280) 24%
(122/284) 44%
(61/280) 22%
(18/280) 6%
(13/280) 5%
(62/283) 22%
(179/283) 63%
(42/283) 15%
(151/286) 53%
(23/296) 8%
(31/286) 11%
Tabel 10, viser udvalgte sundhedsforhold på etnisk danske elever, 2 sprogede elever og alle elever i 9. klasse i
Albertslund kommune incl. elever i Ungdomsskolen. For årgang 2010-11.
29
Q. Bilag 3; spørgeskema 2011-12
Kommune: _______________
1. HVOR GAMMEL ER DU? _____ÅR
KØN
DRENG
Skole:__________________
Klasse:___________
SPROG I HJEMMET FORUDEN DANSK: ____________
PIGE
2. Hvordan har du det for tiden?
Jeg er meget glad
(sæt kun et kryds)
Jeg har det godt nok
Jeg er ikke særlig glad
Jeg er slet ikke glad
3. Hvad synes du om at gå i skole?
Synes vældigt godt om det
(sæt kun et kryds)
Synes ganske godt om det
Synes det er nogenlunde
Synes ikke særligt godt om det
Synes slet ikke om det
4. Synes du selv dit helbred er?
Virkelig godt
(sæt kun et kryds)
Godt
Nogenlunde
Dårligt
Meget dårligt
5.a Har du indenfor de sidste 14 dage haft:
(sæt et kryds i hver linie)
Ja
Nej
Ja
Hovedpine
Søvnproblemer
Mavesmerter
Humørsvingninger
Smerter i ryggen
andre smerter
5.b har du eller har du nogensinde haft:
(sæt et kryds i hver linie)
Nej
Ja
Nej
Astma
Høfeber
Eksem
6. Hvor tit får du følgende måltider i en skoleuge (mandag – fredag): sæt et kryds i hver linie
Dagligt
3-4 dage 1-2 dage
Sjældnere/aldrig
Morgenmad
Frokost
7. Har du prøvet at ryge (sæt et kryds)
Nej
Ja, kun 1 gang
Ja 2-4 gange
Ja 5-10 gange
Ja mere end 10 gange
Hvis ja, hvor gammel var du, da du røg 1. gang? ___________ år
30
Ryger du stadig? nej
Ja dagligt
Ja, mindst én gang om ugen
Ja, men sjældnere end hver uge
8. Har du nogensinde røget hash?
(sæt kun et kryds)
Nej
Ja, jeg ryger dagligt
Ja, jeg ryger jævnligt - mindst en gang om ugen
Ja, jeg ryger jævnligt - mindst en gang om måneden
Ja, men højst 5 gange i alt
Ja, har prøvet en enkelt gang
Hvis ja, hvor gammel var du da første gang du røg hash_____ _______________ år
9. Har du nogensinde prøvet at ryge vandpibe
Ja
Nej
At tage speed, amfetamin, kokain el ecstacy ? Ja
Nej
10. Har du nogensinde været fuld?
Aldrig
(sæt kun et kryds)
1 gang
2-4 gange
5-10 gange
Ja mere end 10 gange
Hvis ja, hvor gammel var du da du var fuld 1. gang_____________ år
Hvor mange gange om måneden er du fuld?
Mere end 4 gange
3-4 gange
1-2 gange
under 1 gang
11. Hvor ofte dyrker du motion i fritiden som gør dig forpustet eller svedig?
(sæt kun et kryds)
Dagligt/næsten dagligt
2 – 4 gange om ugen
1 gang om ugen
Ca. 1 gang om måneden
Aldrig
12. Har du et job uden for skoletid?
Ja
Hvis ja, hvor mange timer pr. uge: 0-under 5 timer
13. Bor du sammen med nogle der ryger: nej
5-12 timer
min mor ryger
Nej
>12 timer
min far ryger
andre der
ryger
14. Hvordan kom du til skole i dag? Gik
Cyklede
Rulleskøjter/skateboard
Bus/bil/tog
___________________________________________________________________________________
Højde: __ __ __ , __ cm.
Vægt: __ __ __ , __ kg.
Abd omfang_________________ cm
31