INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Frederikssund Kommune Uanmeldt tilsyn, Bofællesskabet, Linde Allé 8 Oktober 2011 Tilsynsrapport Frederikssund Kommune Linde Allé Uanmeldt tilsyn Oktober 2011 0 WWW.BDO.DK Frederikssund Kommune Uanmeldt tilsyn, Bofællesskabet, Linde Allé 8 Oktober 2011 Indholdsfortegnelse 1 Tilsynets vurdering .............................................................. 2 1.1 Tilsynets bemærkninger og anbefalinger ..................................................... 3 2 Datagrundlag ..................................................................... 3 2.1 Oplysninger .......................................................................................... 3 2.2 Opfølgning på foregående tilsyn ................................................................ 4 2.2.1 Opfølgning fra sidste tilsyn ................................................................... 4 2.3 Fysiske rammer ..................................................................................... 5 2.4 Pædagogik ............................................................................................ 6 2.4.1 Pædagogisk metode og referenceramme .................................................. 6 2.5 Særligt fokusområde ............................................................................... 6 2.5.1 Pædagogiske planer og mål for borgerne ................................................. 6 2.6 Hverdagsliv ........................................................................................... 2.6.1 Hverdag og aktiviteter ........................................................................ 2.6.2 Medindflydelse og kommunikation .......................................................... 2.6.3 Sprogbrug og omgangsformer ................................................................ 2.6.4 Tryghed og trivsel .............................................................................. 7 7 8 8 9 2.7 Organisatoriske og personalemæssige forhold ............................................... 9 2.7.1 Internt samarbejde og kommunikation .................................................... 9 2.7.2 Procedurer og retningslinjer ................................................................ 10 2.8 Særligt fokusområde .............................................................................. 10 2.8.1 Magtanvendelser ............................................................................... 10 3 Formål og metode ............................................................. 11 3.1 Formål med tilsynet ............................................................................... 11 3.2 Metode ............................................................................................... 11 3.3 Tilsynets varsling og tilrettelæggelse ......................................................... 12 3.4 BDO´s definitioner på bemærkninger, anbefalinger og påbud .......................... 12 4 Kontaktoplysninger ........................................................... 13 4.1 BDO Kommunernes Revision .................................................................... 13 1 Frederikssund Kommune Uanmeldt tilsyn, Bofællesskabet, Linde Allé 8 1 Oktober 2011 Tilsynets vurdering BDO har på vegne af Frederikssund Kommune foretaget et uanmeldt tilsyn i bofælleskabet Linde Allé og er kommet frem til følgende vurdering på baggrund af analysen af det datamateriale, som er indsamlet gennem interviews og observationer. Det overordnede indtryk af bofælleskabet Linde Allé er, at der er tale om et relevant tilbud til målgruppen, og der er engagerede medarbejdere, der er i stand til at redegøre for pædagogik og metoder. Tilsynet vurderer, at de fysiske rammer og indretning er overensstemmelse med beboernes behov. Lejligheder og fælleslokaler fremstår ryddelige og rengjorte. Tilsynet konstaterer, at personalefaciliteterne jævnfør tidligere tilsynsrapport, ikke er tilfredsstillende, idet der ikke findes et kontor/personalerum, hvor medarbejderne uforstyrret kan udføre administrativt arbejde. Leder oplyser, at medarbejderne oftest benytter sig af et fælleslokale, når disse opgaver skal løses. Det er tilsynets vurdering, at der er overensstemmelse mellem det beskrevne om bofællesskabet på hjemmesiden og på Tilbudsportalen, og det tilsynet observerer. I relation til de pædagogiske planer vurderer tilsynet, at beboerne har kendskab til deres pædagogiske plan og at de inddrages i udarbejdelsen af planen. Tilsynet konstaterer, ifølge samtale med en medarbejder, at de pædagogiske planer løbende revideres, således at det sikres, at de pædagogiske planer understøtter arbejdet med den enkelte beboer. Tilsynet konstaterer dog, at den pågældende medarbejder ikke tidligere i sin 3-årige ansættelse har været med til § 141 handleplansmøder for beboerne. I lyset af dette, anbefaler tilsynet, at de pædagogiske planer kontinuerligt, og mindst en gang årligt revurderes, således at målene afspejler den enkelte beboers aktuelle situation. Tilsynet vurderer, at de aktiviteter beboerne tilbydes stemmer overens med beboernes behov. Beboernes betingelser for at deltage i aktiviteterne anerkendes og respekteres af medarbejderne. Derudover er beboerne bekendte med de daglige rutiner, og er bevidste om deres individuelle arbejdsopgaver i huset. Beboerne sikres indflydelse på deres dagligdag igennem ugentlige husmøder, samt via et ugentligt personligt møde med deres respektive kontaktpersoner. Det er endvidere tilsynets vurdering, at der generelt er en god tone og omgangsform mellem beboerne, og at personalet afklarer retningslinjerne for god sprogbrug og omgangsform med beboerne i den konkrete situation. Det er samtidig tilsynets klare opfattelse, at beboerne er glade og trygge ved at bo på Linde Allé. Tilsynet konstaterer, at den daglige kommunikation og samarbejdet mellem de faste medarbejdere er tilfredsstillende. Det er samtidig tilsynets vurdering, at vikarer kunne have gavn af at informationer også fandtes skriftligt, ligesom en øget skriftlighed kunne bidrage til dokumentation og evaluering af det pædagogiske arbejde. Tilsynet konstaterer, at medarbejderne er bekendt med retningslinjer og procedurer omkring medicinhåndtering. Medicinen er aflåst og udleveres en gang ugentligt til de to beboere, der skal have medicin. Derudover har medarbejderne kendskab til magtanvendelsesproceduren i Frederikssund kommune. Tilsynet konstaterer, at magtanvendelser og gråzoner ikke debatteres kontinuerligt, fordi der ikke udøves magtanvendelse i bofællesskabet. Alligevel anbefaler tilsynet, at magtanvendelse indgår som et tema på personalemøder, for at skærpe opmærksomheden på gråzonerne, med henblik på, at relevante, nødvendige pædagogiske tiltag diskuteres. I relation til retningslinjer vedr. brand, så anbefaler Tilsynet, at beboerne introduceres til gældende brandinstruktion og deltager i brandøvelse, samt at der ophænges synligt brandudstyr. Det anbefales at brandinstruktion og øvelse gennemgås efter gældende regler fra brandvæsenet. 2 Frederikssund Kommune Uanmeldt tilsyn, Bofællesskabet, Linde Allé 8 1.1 Oktober 2011 Tilsynets bemærkninger og anbefalinger Tilsynet giver anledning til følgende bemærkninger, anbefalinger og påbud: Bemærkninger 1. Tilsynet bemærker, at personalefaciliteterne har de samme mangler, som blev bemærket af tilsynet i 2008, men at medarbejderne ikke opfatter det som et problem. Anbefalinger 1. Tilsynet anbefaler, at de pædagogiske planer kontinuerligt, mindst én gang årligt revurderes, således at målene afspejler den enkelte beboers aktuelle situation. 2. Tilsynet anbefaler, at der indføres en højere grad af skriftlighed omkring arbejdet, også med henblik på dokumentation og vidensdeling. 3. Tilsynet anbefaler, at beboerne introduceres til gældende brandinstruktion og deltager i brandøvelse, samt at der ophænges synligt brandudstyr. Det anbefales at brandinstruktion og øvelse gennemgås efter gældende regler fra brandvæsenet. 4. Tilsynet anbefaler, at magtanvendelser indgår som et tema på personalemøder for at skærpe opmærksomheden på gråzonerne, med henblik på, at relevante, nødvendige pædagogiske tiltag diskuteres. 5. Påbud Ingen påbud 2 Datagrundlag 2.1 Oplysninger Adresse Bofællesskabet Linde Allé, Linde Allé 8, 3600 Frederikssund Leder Henriette Fals Tilbudstype og juridisk grundlag Tilbuddet er et kommunalt botilbud til Tilbuddets juridiske grundlag er SEL § 107 Antal pladser og belægningsgrad 5 pladser Takst pr. døgn Ifølge tilbudsportalens oplysninger er prisen pr. døgn kr. 829 Målgruppebeskrivelse Målgruppen er personer med betydelig nedsat fysisk eller psykiske funktionsevne eller sociale problemer.(kilde: hjemmeside). 3 Frederikssund Kommune Uanmeldt tilsyn, Bofællesskabet, Linde Allé 8 Oktober 2011 Antal ansatte og personalesammensætning Personalegruppen består af: Funktionsleder, Henriette Fals 2 pædagoger Pædagogstuderende Vikar – social- og sundhedshjælper Dato og tidspunkt for tilsynsbesøg Tirsdag d.18.10.2011 kl.18.15 – 20.30 Deltagere i interviews Medarbejdere: Vikar, social- og sundhedshjælper. Har været tilknyttet botilbuddet i 1 ½ år og har samlet haft 10 vagter Pædagog, ansat i 3 år (samtale foregår telefonisk og dagen efter tilsynet, da kun vikaren var til stede under tilsynet) Beboere: 5 beboer; 3 kvinder og 2 mænd i alderen 33 til 50 år, alle beboer har boet i bofællesskabet siden det blev bygget i 2000. BDO blev vist rundt på stedet af: Tre beboere. Tilsynsførende Lene Thorius (Chefkonsulent, cand.pæd., PD og socialpædagog) Marianne Grube Christiansen (Chefkonsulent, cand.pæd., PD og socialpædagog) 2.2 Opfølgning på foregående tilsyn 2.2.1 Opfølgning fra sidste tilsyn Data Ved sidste anmeldte tilsyn (maj, 2008), gennemført af Frederikssund kommune, bliver der givet følgende anbefalinger: 1. Beboerne gøres bekendt med alarmsystemet, hvorfor det henstilles til, at beboerne undervises i det og at der jævnligt sker en opfølgning på denne procedure. Adspurgt, demonstrerer beboerne, at de godt ved, hvordan de skal betjene alarmsystemet, og beskriver, hvornår de skal bruge det. 2. Tilsynet finder det uhensigtsmæssigt at beboerne har adgang til Frederikssund kommune PC’er, hvorfor der henstilles til at funktionslederen orienterer sig om datatilsynets regler for anvendelse af PC med boger oplysninger. Vikaren oplyser, at beboerne ikke har adgang til PC`en, idet der er blevet sat en af beboerne ukendt kode på PC´en. 3. Tilsynet finder det ikke acceptabelt, at personalet er henvist til at opholde sig på et toilet eller udendørs, når der skal føres fortrolige 4 Frederikssund Kommune Uanmeldt tilsyn, Bofællesskabet, Linde Allé 8 Oktober 2011 telefonsamtaler. Tilsynets holdning er, at der skal etableres ordnede personalefaciliteter for dels at tilgodese personalets behov, men også i respekt for brugerne, idet beboerne må udelukkes fra at benytte fællesrummet når det benyttes til fortrolige samtaler Tilsynet bemærker, at personalefaciliteterne fortsat ikke er tilfredsstillende. Det oplyses, at forholdene fungerer i hverdagen om end, at der kan opstå situationer, hvor medarbejderne må bede beboeren om at opholde sig på eget værelse, mens der afholdes møder. Efterfølgende oplyser leder, at der yderst sjældent foregår administrativt arbejde i bofællesskabet, og at medarbejderne bruger et fælleskontor til disse opgaver, hvor faciliteterne og roen er tilstede. Tilsynets Vurdering 2.3 Tilsynet vurderer, at beboerne har kendskab til alarmsystemet, og at beboerne ikke længere har adgang til Frederikssund kommunes PC. Tilsynet bemærker, at personalefaciliteterne har de samme mangler, som blev bemærket af tilsynet i 2008, men at medarbejderne ikke opfatter det som et problem. Fysiske rammer Data Bofælleskabet Linde Allé ligger i et parcelhuskvarter ikke langt fra centrum af Frederikssund. Huset er en etplans villa omkranset af en have. Bofællesskabet er indrettet med tre lejligheder med indgang i den ene ende af huset og to lejligheder med indgang i modsatte ende af huset. Alle lejligheder har egen terrasse. Hver lejlighed består af stue med tekøkken med adgang til egen terrasse, et soveværelse med adgang til stort badeværelse, hvor der er plads til hjælpemidler. Tilsynet bliver vist rundt i tre lejligheder af de respektive beboere. Lejlighederne er personligt indrettet og fremstår rydelige og velholdte. Alle tre beboere udtrykker begejstring når de fortæller om indretningen af deres lejlighed. Mellem lejlighederne er der et stort køkken/fællesrum med udgang til fælles terrasse. Desuden findes der bryggers med fælles vaske-/tørremaskine, samt et gæste-/personaletoilet. Fællesrummet bærer præg af hjemlig hygge med spiseafdeling og dagligstue. På væggene hænger beboernes egne kreationer i form af oliemalerier. I reolen findes alarmsystemet. Der findes ingen personalefaciliteter, såsom mødelokale/kontor. Personalet benytter aflåst toilet til at opbevare pengeskab, medicin og kontormateriale. Medarbejderne oplever det ikke som et problem, hvis de har behov for at arbejde fortroligt, bliver beboerne henvist til deres egne lejligheder. Tilsynets vurdering Tilsynet vurderer, at de fysiske rammer og indretning er overensstemmelse med beboernes behov. Lejligheder og fælleslokaler fremstår ryddelige og rengjorte. Tilsynet bemærker, at personalefaciliteterne jævnfør tidligere tilsynsrapport, ikke er tilfredsstillende. Der er ikke et kontor/personalerum, hvor medarbejderne uforstyrret kan udføre pædagogisk arbejde, hvilket har den konsekvens for beboerne, at de udelukkes for at benytte deres fællerum, når personalet udfører fortroligt arbejde. 5 Frederikssund Kommune Uanmeldt tilsyn, Bofællesskabet, Linde Allé 8 2.4 Pædagogik 2.4.1 Pædagogisk metode og referenceramme Oktober 2011 Data Medarbejderen fortæller, at de arbejder ud fra et neuropædagogisk grundlag, hvor der trænes med de dele af hjernen, som er velfungerende for at kompensere for de dele af hjernen, der har en dysfunktion. Personalet har deltaget i flere temadage omkring neuropædagogik, og får derudover sparring af en kollega fra samarbejdsteamet. Denne kollega har en neuropædagogisk uddannelse. Medarbejderne har på nuværende tidspunkt udarbejdet neuropædagogiske screenings profiler på to beboere. Medarbejderen, som tilsynet taler med, fortæller at det er en lang proces at få lavet en neuropædagogisk profil, fordi det foregår i et samarbejde mellem medarbejder og beboer, men medarbejderen finder processen gavnlig og inspirerende for det videre pædagogiske arbejde med beboerne. Medarbejderen fortæller, at de tager udgangspunkt i den enkelte beboers behov, og støtter beboerne i selvudfoldelse og social udvikling. Beboerne fortæller, at medarbejderne hjælper dem i dagligdagen, og at de kan ringe til medarbejderne på alle tider af døgnet, hvis de skulle få behov for dette. Den medarbejder (vikar) tilsynet møder, er meget opmærksom på beboernes behov, og stiller sin hjælp til rådighed, hvis beboerne ønsker det. Medarbejderen viser respekt for beboernes beslutninger, som hun selv siger: ”Det er jo beboerne, der bor her; jeg er bare gæst i deres hus!” Tilsynets vurdering Det er tilsynets vurdering, at der er overensstemmelse mellem det beskrevne om bofællesskabet på hjemmesiden og Tilbudsportalen, og det tilsynet observerer. 2.5 Særligt fokusområde 2.5.1 Pædagogiske planer og mål for borgerne Data Tilsynet har ikke mulighed for at læse en pædagogisk plan, da medarbejderen (vikar) ikke har kendskab til opbevaringen af de pædagogiske planer. Tilsynet får fremvist et oplæg til en pædagogisk plan fra en beboers dagstilbud. Adspurgt beboerne, om de har kendskab til pædagogiske planer svarer de ”Ja”. En beboer fortæller, at hun lige har fået lavet en pædagogisk plan og siger, at den ligger i hendes lejlighed. Beboeren forsøger uden held at finde sin plan. Der bliver diskuteret indbyrdes mellem beboerne om, hvor de pædagogiske planer er, og hvornår de bliver lavet. En beboer fortæller, at hun i samarbejde med medarbejderen aftaler, hvad hun skal have hjælp til og, hvad hun godt selv kan klare. Beboerne fortæller, at de holder møde en gang om ugen med deres ”kontaktperson”, og de fire beboere, som tilsynet taler med, har alle kendskab til, hvornår næste møde skal afholdes. Beboerne fortæller, at medarbejderne hjælper dem, hvis de har brug for hjælp til praktiske opgaver, såsom rengøring, tøjvask mv., fx har en beboer brug for hjælp til at børste tænder. Beboerne oplyser, at de på alle tider af døgnet kan ringe til medarbejderne, hvis de har brug for det. 6 Frederikssund Kommune Uanmeldt tilsyn, Bofællesskabet, Linde Allé 8 Oktober 2011 En medarbejder fortæller, at de på nuværende tidspunkt næsten har færdiggjort to pædagogiske planer i samarbejde med beboerne og deres respektive sagsbehandlere, dagtilbud og pårørende. Medarbejderen oplyser, at de pædagogiske mål revideres løbende efter behov. Adspurgt om tidshorisonten for, hvor ofte man laver nye pædagogiske planer, oplyser medarbejderen, at det er første gang, at hun er med til handleplansmøde med forvaltningen; medarbejderen har været ansat i 3 år. Tilsynets vurdering Tilsynet vurderer, at beboerne har kendskab til deres pædagogiske plan og at de inddrages i udarbejdelsen af planen. Tilsynet konstaterer ifølge samtale med en medarbejder, at de pædagogiske planer løbende revideres, således at det sikres, at de pædagogiske planer understøtter arbejdet med den enkelte beboer. Tilsynet konstaterer dog, at den pågældende medarbejder ikke tidligere i sin 3-årige ansættelse har været med til § 141 handleplansmøder for beboerne. I lyset af dette anbefaler tilsynet, at der skikres en systematik omkring evaluering og justering af de pædagogiske planer, således at målene afspejler den enkelte beboers aktuelle situation. 2.6 Hverdagsliv 2.6.1 Hverdag og aktiviteter Data Tilsynet ankommer midt i aftensmaden og konstaterer, at beboerne på skift har ansvaret for menuen, indkøb og madlavning i samarbejde med medarbejderen. Tilsynet observerer ikke nogen synlig opslagstavle med overblik over aktiviteter, madplaner, møder mv. Adspurgt om fællesaktiviteter, fortæller beboerne, at de har været på ferie sammen til Gran Canaria. Beboerne fortæller videre, at de individuelt går til forskellige fritidsaktiviteter, fx ridning, svømning og fodbold. En af beboerne er meget glad for at male, og bruger tid på at udstille på gallerier. Derudover besøger de venner, kærester og familier. Alle beboerne er tilknyttet forskellige dagstilbud, såsom køkken, AKU-center, skovarbejde og andet. Hver beboer har en ugentlig fridag, hvor der er tid til personlige gøremål med mulighed for medarbejderens hjælp, hvis det ønskes og findes nødvendigt. Beboerne har i aftentimer også mulighed for at deltage i en aftenklub for udviklingshæmmede i Frederikssund. Mange af beboerne udtrykker, at de er trætte efter en lang arbejdsdag, og gerne vil tidligt i seng. De fleste beboere trækker sig tilbage til deres lejligheder efter aftensmaden, senest da medarbejderen forlader huset kl. 20.30. Tilsynet spørger, om man må have gæster i fællestuen/til aftensmad. Beboerne fortæller, at det må man, hvis der er blevet spurgt om det, men for det meste har de gæster i lejligheden. Adspurgt om, der er en særlig pædagogisk tilgang til grund for de aktivitetstilbud der tilbydes, fortæller medarbejderen, at valget af aktiviteter altid foregår i samarbejde med beboerne, men at det er svært at planlægge, fordi tilslutningen til aktiviteterne tit er afhængig af ”dagsformen” hos beboerne. Medarbejderne respekterer, hvis beboerne ikke vil deltage i fællesaktiviteter, og forsøger at motivere beboerne ved selv at være forgangsmand for aktivteten. I langt de fleste tilfælde oplever medarbejderen, at beboerne lader sig inspirere til at deltage, når blot man respekterer deres 7 Frederikssund Kommune Uanmeldt tilsyn, Bofællesskabet, Linde Allé 8 Oktober 2011 betingelser. Medarbejderne er opmærksomme på beboernes interesser/kompetencer, og forsøger at inddrage disse i dagligdagens arbejdsopgaver, fx fortæller en beboer begejstreret om sit kørekort til havegræsslåmaskine. Han har efterfølgende fået til opgave, at slå græsset på fællesområdet. Tilsynets vurdering 2.6.2 Tilsynet vurderer, at de aktiviteter beboerne tilbydes stemmer overens med beboernes behov. Beboernes betingelser for, at deltage i aktivisterne anerkendes og respekteres af medarbejderne. Beboerne kender til de daglige rutiner, og er bevidste om deres individuelle arbejdsopgaver i huset. Medindflydelse og kommunikation Data Beboerne sikres indflydelse på dagligdagen igennem deltagelse i de ugentlige husmøder, det ugentlige møde med kontaktpersonen, samt i det daglige samspil med de øvrige beboere og medarbejderne. Det vægtes højt i bofællesskabet, at konteksten bærer præg af en familie, hvor der skal være plads til alle. Medarbejderen oplyser, at beboerne også har medindflydelse på hvilke vikarer der benyttes i huset, hvilket konkret har medført, at en vikar måtte opsiges, fordi beboerne ikke følte sig trygge ved vedkommende. Adspurgt beboerne om der er en dagsorden for husmødet, bliver de tvivlende, og de mener ikke, at der er en dagsorden, men de ved, at medarbejderen tager referat af mødet. Beboerne fortæller, at man taler om næste uges menuer, fx sund kost, fællesaktiviteter og ferier. Tilsynet spørger, om man på møderne taler om de uoverensstemmelser, der kan forekomme, når man bor sammen. Det bliver bekræftet, at sådanne problematikker bliver debatteret på møderne. Medarbejderen supplerer, at man har faste (ikke nedskrevne) punkter til husmødet, hvor der tales om hvad der er sket i ugens løb, Planlægningen af næste uge, Praktiske informationer, Hver beboer fortæller, hvad de har på hjerte og Temaer debatteres. Beboerne fortæller samstemmende, at de er glade for deres samboere, selvom de også godt kan blive uvenner, og skal have hjælp af en medarbejder til at løse uoverensstemmelser. Tilsynet observerer to beboere, der fjanter, og laver sjov med hinanden, de fortæller, at de godt kan lide hinanden (som venner). Tilsynets vurdering Tilsynet konstaterer og vurderer, at beboerne sikres indflydelse på deres dagligdag igennem ugentlige husmøder, samt et ugentligt personligt møde med deres respektive kontaktpersoner. 2.6.3 Data Sprogbrug og omgangsformer En medarbejder fortæller, at hun generelt oplever positivt sprogbrug og omgangsform imellem beboerne og i de tilfælde, hvor det modsatte viser sig bliver uoverensstemmelserne drøftet med det samme. Medarbejderen tilføjer, at hun oplever, at beboerne er gode til at tage hånd om hinanden, de oplever sig som en stor familie. Beboerne giver samstemmende udtryk for at være glade for at bo i bofællesskabet. To beboere siger, at de er rigtig gode venner, hvilket tilsynet også observerer i det indbyrdes samspil; de holder om hinanden, fjanter og de 8 Frederikssund Kommune Uanmeldt tilsyn, Bofællesskabet, Linde Allé 8 Oktober 2011 laver sjov sammen. Generelt er det tilsynets opfattelse, at beboerne trives i bofællesskabet, de virker glade – og viser omsorg for hinanden. Tilsynet observerer fx, at en beboer ikke kan finde sine sko, de øvrige beboere deler hans bekymring og foreslår forskellige handlemuligheder. En time efter episoden spørger en bekymret beboer medarbejderen, om den pågældende beboer har fundet sine sko. Adspurgt om deres omgangstone, svarer de beboere tilsynet taler med, at den er rar, men at de også godt kan blive vrede på hinanden. En beboer tilføjer, at de får hjælp af medarbejderne til at løse uoverensstemmelser. Tilsynet observerer, at omgangstonen mellem medarbejdere og beboere er præget af ligeværdighed og respekt. Medarbejderen lytter til beboernes behov og stiller sin hjælp til rådighed. Beboerne fortæller, at personalet er gode at tale med og de bliver ikke ”sure”. Tilsynets vurdering 2.6.4 Tilsynet vurderer, at personalet afklarer retningslinjerne for god sprogbrug og omgangsform med beboerne i den konkrete situation, og at der generelt er en god tone og omgangsform mellem beboerne. Tryghed og trivsel Data Beboerne er glade og åbne, også overfor tilsynet, de virker tilfredse og i trygge omgivelser. Ved aftensmåltidet bliver der talt om løst og fast, og i præsentationsrunden venter beboerne til sidemanden har talt færdigt. Adspurgt om, hvad beboerne gør, hvis de ikke kan lide maden, fortæller de, at så får de bare et stykke rugbrød. Medarbejderen fortæller, at de gør meget ud af at være informative for at give beboerne så tryg og forudsigelig en hverdag som muligt, fx ved gentage vigtig information flere gange. Tilsynets vurdering Tilsynet konstaterer glade og trygge beboer, der har kendskab til aftaler med deres kontaktperson, de andre beboers aftaler og medarbejdernes færden. 2.7 Organisatoriske og personalemæssige forhold 2.7.1 Internt samarbejde og kommunikation Data Medarbejderen oplyser, at de har et fast ugentligt personalemøde, og hver 14. dag har de møde i teamet, som består af medarbejdere fra et andet bofælleskab, samt medarbejdere der er ”bostøtter” for udeboende borgere. Medarbejderen betragter det interne samarbejde som positivt. De samarbejder om de forskellige pædagogiske tiltag, og hjælper hinanden med at følge op på de aftaler der indgås med beboerne. Adspurgt om supervision oplyser medarbejderen, at de internt superviserer hinanden, ligesom der er mulighed for på teammøderne at få supervision af en uddannet superviser. Omkring vidensdeling fx om neuropædagogik oplyser medarbejderen, at en medarbejder i teamet er uddannet i neuropædagogik, og at de også her kan få vejledning, hvis de har behovet. Tilsynet får oplyst, at nye medarbejdere introduceres via en følordning på ca. 14 dage. Derudover er medarbejdernes telefoner altid åbne, hvis der skulle være behov for råd/vejledning. 9 Frederikssund Kommune Uanmeldt tilsyn, Bofællesskabet, Linde Allé 8 Oktober 2011 Adspurgt om hvordan vikaren får information, oplyser hun, at de aftaler der indgås på personalemøder og i andre sammenhænge får hun viden om telefonisk. Ligeledes bliver information om ”aftenvagten” fra vikaren overgivet telefonisk til dagvagten. Tilsynets vurdering 2.7.2 Tilsynet vurderer, at daglig kommunikation og samarbejde mellem de faste medarbejdere er tilfredsstillende. Tilsynet vurderer dog, at vikarer kan have gavn af, at informationer også findes skriftligt. Derfor anbefaler tilsynet, at der indføres en højere grad af skriftlighed omkring arbejdet, også med henblik på dokumentation og vidensdeling. Procedurer og retningslinjer Data Medarbejderne er alle bekendt med proceduren om medicinhåndtering. Medicinen opbevares aflåst og bliver en gang ugentligt doseret i doseringsæsker til de to beboere, som skal have medicin. Beboerne er selv ansvarlige for at tage medicinen, og medarbejderen fortæller, at når de er på besøg i lejlighederne, altid flygtigt registrerer, om medicinen er taget. Hvis en beboer mangler at tage sin medicin, bliver der gjort opmærksom på det. Tilsynet observerer, at der ikke hænger synlig brandinstruktion og udstyr, men at der er opsatte brandalarmer. Medarbejderen oplyser, at hun har kendskab til – og har deltaget i brandøvelser, men at hun ikke i de 3 år hun har været ansat i bofællesskabet har deltaget i en brandøvelse. Medarbejderen tilkendegiver, at brandinstruktion og udstyr er utilstrækkeligt, og de på næste husmøde vil tage temaet op. En beboer bliver utryg, da vi taler om brand, og beder vikaren om at slukke stearinlysene. Tilsynets vurdering Tilsynet konstaterer, at medarbejderne er bekendt med proceduren omkring medicinhåndtering. Medicinen er aflåst og udleveres en gang ugentligt til de to beboere, der skal have medicin. Tilsynet anbefaler, at beboerne introduceres til gældende brandinstruktion og deltager i brandøvelse, samt at der ophænges synligt brandudstyr. Det anbefales at brandinstruktion og øvelse gennemgås efter gældende regler fra brandvæsenet. 2.8 Særligt fokusområde 2.8.1 Magtanvendelser Data Medarbejderen og vikaren er bekendt magtanvendelsescirkulæret, men magt har aldrig været et issue i bofælleskabet og er derfor heller ikke et tema, der ofte debatteres. Tilsynets vurdering Det vurderes af tilsynet, at medarbejderne har kendskab til retningslinjer og procedurer vedr. magtanvendelser. Samtidig konstaterer tilsynet, at magtanvendelser ikke debatteres kontinuerligt, fordi der ikke udøves magtanvendelse i bofællesskabet. Alligevel anbefaler tilsynet, at magtanvendelse indgår som et tema på personalemøder, for at skærpe opmærksomheden på gråzonerne, med henblik på, at relevante, nødvendige pædagogiske tiltag diskuteres. 10 Frederikssund Kommune Uanmeldt tilsyn, Bofællesskabet, Linde Allé 8 3 Formål og metode 3.1 Formål med tilsynet Oktober 2011 I henhold til Retssikkerhedslovens § 16 og Servicelovens § 148a er kommunalbe styrelsen forpligtet til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, herunder at sikre kommunalbestyrelse, brugere og pårørende indsigt i den pædagogik, omsorg og trivsel, der leveres på det enkelte tilbud. Jf. lovgivningen er formålet med tilsynet: At påse at borgerne får den hjælp, de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet. At hjælpen er tilrettelagt og bliver udført på en faglig og økonomisk forsvarlig måde. At forebygge ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer. Tilsynene skal dermed bidrage til at sikre kvaliteten i tilbuddene, herunder at der er overensstemmelse mellem gældende lovgivning, tilbuddets beskrevne pædagogik og praksis. BDO’s tilsyn er tilrettelagt med udgangspunkt i ovenstående lovgivning og retningslinjer på området, og omfatter tilsynet med de pædagogiske, organisatoriske og personalemæssige forhold på de enkelte tilbud. Tilsynet sætter fokus på hverdagslivet for beboere/brugere/borgere og således også på, hvordan hjælpen efter deres og de pårørendes opfattelse fungerer. De fysiske rammers egnethed i forhold til beboernes behov indgår ligeledes i tilsynet. Med udgangspunkt i omfattende erfaringer med at føre tilsyn på hhv. ældre- og det socialfaglige område har BDO udviklet koncepter for tilsynsområderne, som gør det muligt at lade kontrol og læring gå op i en højere enhed. BDO lægger vægt på, at den dokumentation, der indhentes i forbindelse med tilsynene, er anvendelig i det fremadrettede arbejde med kvalitets- og kompetenceudviklingen indenfor både ældreområdet og det socialfaglige område. Det økonomiske tilsyn dvs. tilsynet med forbrug, budget, kapacitetstilpasninger etc. indgår efter aftale med Frederikssund Kommune ikke i BDO’s tilsyn. 3.2 Metode BDO’s tilsynskoncept kombinerer en række forskellige metoder til indsamling af viden, som alle tager afsæt i den anerkendende metode og en konstruktiv tilgang. Den anerkendende og værdsættende tilgang handler om at fokusere på og lade sig inspirere af dét, der virker på det enkelte tilbud. Dette indebærer, at man i fællesskab søger at identificere tilbuddets ressourcer, styrker og gode erfaringer. Metoden er særlig velegnet til det fremadrettede arbejde med henblik på at få overensstemmelse mellem borgernes og pårørendes ønsker og forventninger og medarbejdernes og ledelsens muligheder og rammer. Den anerkendende tilgang kan ses som det ene ben i tilsynskoncepterne, mens det andet ben er struktureret og stringent metodeanvendelse. Alle former for dataindsamling, som benyttes i tilsynet, har udgangspunkt i gennemarbejdede og afprøvede skabeloner. De anvendte metoder er henholdsvis kvalitative interviews, fokusgruppeinterviews, observation og gennemgang af dokumentation. Tilsynet giver et øjebliksbillede baseret på dialog, udsagn, observationer samt det foreliggende baggrundsmateriale. Tilsynet er derfor ikke nogen garanti for, at alle forhold på 11 Frederikssund Kommune Uanmeldt tilsyn, Bofællesskabet, Linde Allé 8 Oktober 2011 tilbuddet til enhver tid lever op til de lovgivningsmæssige krav og kommunalbestyrelsens forventninger. 3.3 Tilsynets varsling og tilrettelæggelse Tilsynsforløbet besluttes og planlægges ud fra de omstændigheder, som er gældende for det tidspunkt, hvor det uanmeldte tilsyn foregår. Så vidt muligt foregår tilsynet på et tidspunkt hvor der er mulighed for dialog eller samvær med flere af beboerne/brugerne. Til brug for forberedelsen af tilsynet har BDO indhentet materiale fra kommunen, herunder eventuelle kvalitetsstandarder, oplysninger fra kommunens hjemmeside, ligesom oplysninger fra Tilbudsportalen og tilbuddets egen hjemmeside har indgået i det konkrete tilsyn. 3.4 BDO´s definitioner på bemærkninger, anbefalinger og påbud Bemærkninger Bemærkninger gives, hvor tilsynet finder anledning til at fremhæve bestemte forhold. Det kan være forhold, som er i udvikling eller som tilbuddet og kommunen skal være opmærksomme på i tiden frem til det næste tilsyn. Bemærkninger kan have vejledende og/eller informerende karakter. Anbefalinger Anbefalinger gives, hvor der er tale om forhold, der kan forbedres og som tilbuddet derfor bør arbejde med. Tilbuddet forventes at forholde sig til anbefalingen, fx ved at tage stilling til hvornår og hvordan de vil tage hånd om den givne anbefaling. Såfremt der ikke handles på anbefalingen forventes det, at tilbuddet har taget stilling til , hvorfor anbefalingen ikke er fulgt op. Påbud Påbud gives, hvor der er alvorlige forhold, som af en given grund fordrer hurtig/øjeblikkelig handling. Her forventes det, at det pågældende tilbud indenfor fire uger fremsender en redegørelse til kommunen om, hvordan de har taget hånd om problemet. 12 Frederikssund Kommune Uanmeldt tilsyn, Bofællesskabet, Linde Allé 8 4 Oktober 2011 Kontaktoplysninger Ved behov for yderligere oplysninger kan henvendelse ske til HELEN HILARIO JØNSSON Chefkonsulent [email protected] BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab Havneholmen 29 1561 København V 4.1 BDO Kommunernes Revision BDO er en uafhængig privat leverandør af rådgivning til de danske kommuner, herunder tilsyn med plejehjem og på socialområdet. BDO gennemfører i dag tilsyn på såvel ældreområdet som på det sociale område i en lang række kommuner over hele landet). På ældreområdet omfatter tilsynene plejehjem, hjemmepleje samt trænings- og rehabiliteringscentre. På det sociale område omfatter tilsynene både børne- og ungeområdet, handicap- og psykiatriområdet samt udsatteområdet, herunder herberger, misbrugs- og krisecentre. BDO’s rådgivningsafdeling løser ud over tilsynsopgaver en lang række forskelligartede rådgivningsopgaver indenfor alle sektorer i den kommunale virksomhed. BDO’s rådgivningsafdeling beskæftiger i dag godt 35 konsulenter med kompetencer, der dækker bredt både i forhold til de kommunale sektorområder og tværgående kompetencer, som fx økonomi, ledelse, evaluering mm. 13
© Copyright 2024