FORENINGEN NORDEN De islandske Skjalde i nationaldragt. Brødrene Arnar og Dadi Halldorsson fortæller, spiller, synger og viser billeder af folk, fæ og natur. Vi fik både brugt smilebånd og hjerneceller, da vi fik besøg af dem i Skumringscaféen på Humlebæk Bibliotek. Medlemsblad for lokalafdelingen Fredensborg www.norden-fredensborg.dk Blad nr. 48, januar 2014 Formandens klumme Vågn op Norden Anders Jerichow prøver at råbe de nordiske lande op i en artikel i Politiken den 27. december. Jerichow efterlyser større indsats og samarbejde mellem de nordiske lande. Det gælder Arktis, forskning, infrastruktur, innovation, undervisning, film og tv og kultur. F.eks. synes han, at der burde være meget hurtigere trafikale forbindelser mellem f.eks. København og Stockholm og København og Oslo. Han efterlyser også fælles nordiske kulturhuse, der kan informere og formidle nordisk kultur. Jerichow finder det skammeligt, at vi i vores uddannelsessystem ikke udnytter, at vi i Norden næsten forstår hinanden. Nordiske sprog og kultur skal tilbage i folkeskolen, gymnasier og erhvervsfaglige uddannelser, så de studerende får lyst til og får gode muligheder for praktikpladser og studieophold i vore nordiske nabolande. Godt brølet, Jerichow. Lad os håbe nogen hører det og reagerer på det.. Udgivet af Foreningen Norden Fredensborg lokalafdeling Redaktion: Bestyrelsen Ansvarshavende redaktør: Lisa Juhler Oplag: 150 eksemplarer Forsidefoto: Lisa Juhler Foreningen Nordens bestyrelse: Lisa Juhler, Axel Møllers vej 4, 3490 Kvistgård 2251 0829 Leif David Nielsen, Asmundshøj 229, 3480 Fredensborg 4848 1464 Heidi Ølgaard, Gl. Strandvej 57, 3050 Humlebæk 4919 2346 Børge Østermand, Teglgårdsvej 101, 3050 Humlebæk 4919 3648 Barbro Nielsen, Langebjergvej 354 A 3050 Humlebæk 4919 1761 Bjørn Sandberg, Hvedevænget 48, 2980 Kokkedal 61302980 Kontingent: Personligt medlemsskab: 260 kr. Husstandsmedlemsskab: 340 kr. Pensionist: 160 kr. Pensionistpar: 200 kr. Landsforeningen – og dermed også lokalafdelingen - har desværre været nødt til at forhøje kontingentet. Forsiden og ovenrstående fotos er fra Skumringstid i november 2013, hvor vi blev mesterligt underholdt af brødrene Arnar og Dadi Halldorsson. De kalder sig De islandske skjalde og de har meget på hjerte ang. forholdet mellem islændinge og danskere. Danskerne var bestemt ikke altid rare koloniherrer og velfærd og selvstændighed er noget forholdsvist nyt for islændingene. Den økonomiske kollaps og årsagerne til den havde de to skjalde også et bud på. Deres musikalske foredrag blev ledsaget af vidunderlige billeder af natur og mennesker i Island. Kommende arrangementer Nordiske Filmdage 28. februar til 7. marts 2014 i Humle Bio Vi afholder Nordiske Filmdage i samarbejde med Filmklubben Humlebien, Humle Bio og Humlebæk Bibliotek. Vi viser 4 film for unge og voksne og 3 skoleforestillinger film for børn og unge. Fredag den 28. februar kl. 18.30 Monica Z. 111min. Sverige Indledning af ?. Foreningen byder på en forfriskning. Lørdag den 1.marts kl. 18.30 Dybet. 95 min. Island Søndag den 2.marts kl. 16.00 To liv/Zwei Leben. 97 min. Tyskalnd, Norge Søndag den 2.marts kl. 18.30 Oslo, 31. august. 95 min.Norge. Et program kan fås på kommunens biblioteker og kan ses på foreningens hjemmeside fra 10. februar. Billetter til forestillingerne købes i Humle Bio eller på www.humlebio.dk. Tirsdag den 25. marts kl. 19.00 på Humlebæk Bibliotek Generalforsamling kl. 20.00 Skandinavien rundt i 60 minutter. Vi fejrer Norges 200 års selvstændighed med en musikalsk rejse. René Schmidt synger, spiller og fortæller og skaber dermed et musikalsk univers med forskellige tider, steder og stemninger. Åben for alle. Generalforsamlingen er for foreningens medlemmer. 29. marts til 11. april på Humlebæk Bibliotek Udstilling af den svenske billedkunstner Stefan Mås Persson. Perssons motiv er ofte det bebyggede landskab, store huse og boligkarréer. Hans huse og bymotiver har dog noget gådefuldt over sig. De er fulde af synsbedrag, tricks og forskudte gesimser, tage og trapper. Kom til fernisering lørdag den 29. marts kl. 10-13. Arrangeres i samarbejde med Kunstforeningen for Humlebæk og Omegn og Humlebæk Bibliotek. Fredag den 4. april kl. 10-15 Udlugt til Nordatlantens Brygge Blok P – en boligblok i Nuuk. Udstilling og frokost. Udflugt til Nordatlantens Brygge i anledning af en udstilling om Blok P i Nuuk. Boligblokken blev bygget i 1966 og blev i 2012 revet ned. Udstillingen fortæller om den betydning bygningen fik for Nuuk og blokkens beboere. Entré 40 kr. Vi tager også et smut ind i igloen og Dansk Arkitekt Center, der ligger på Nordatlantens Brygge. Derefter frokost.Vi mødes på Humlebæk Station kl. 10.00. Tilmelding til Lisa Juhler på tlf. 22510829 eller mail [email protected] eller til Børge Østermand på tlf. 49193648. Mandag den 28. april kl. 19.30 på Humlebæk Bibliotek Møde med forfatteren Katrine Marie Guldager. Arrangeres i samarbejde med Humlebæk Bibliotek. Billetter a 50 kr. købes på Fredensborg Bibliotekerne fra 10. marts. Forfatterskolen 2013 Ida Bjørnvig fortæller om Forfatterskolen på Biskops Arnö Efter at have sendt en ansøgning og derefter blive accepteret til Forfatterskolen på Biskops Arnö i Sverige, fik jeg og 29 andre unge mellem 15-18 år fra Finland, Island, Sverige, Norge og Danmark muligheden for at deltage i et forfatterkursus kaldet ”Forfatterskolen for unge” i slutningen af juli 2013. Da jeg havde tilmeldt mig til forfatterskolen, havde jeg ingen forventninger til det. Jeg vidste egentlig ikke, hvad jeg gik med til, men det var noget i mig, der havde lyst til at springe ud i det. Allerede første ’skoledag’ blev vi introduceret til en alternativ måde at formidle litteratur: lyd. Alle unge blev sendt ud i 30 min. for at lytte. Blot lytte og skrive ned, hvad disse lyder fik os til at tænke, reflektere over. Jeg husker, hvordan vi alle sammen valgte at drage udenfor. Biskops Arnö er et meget idyllisk sted. De røde træhuse, vi boede i, så ud som noget, der kunne være hevet ud af Astrid Lindgreens verden med hvide vindueskarme og Narnia-lignende lygtepæle uden for hvert hus. Efter at have skrevet alle indtryk ned, blev vi delt op i vores sproggrupper, så man kunne få den bedst mulige respons fra deltagere samt læreren fra samme land. Maja Lee Langvad var den danske forfatter, der vejledte os igennem ugen. Efter de 30 min. havde vi en time til at skrive en længere tekst omkring én af de lyde, vi havde hørt. Dette kunne være alt fra en novelle til et digt. Frit valg. Jeg selv tog udgangspunkt i lyden fra raslende nøgler; lyden af en nøgle, lyden af muligheder og låste døre, der skal åbnes eller åbne døre, der skal låses. Lyden af forpligtelse og lyden af noget man ejer, har. Metal mod metal, raslen, syngende. Glas der slås til jorden, raslende armbånd om håndleddet. Ved morgenbordet Jeg valgte derefter at skrive en novelle, der omhandlede en fyr, der altid bar et stort nøglebundt rundt om halsen. Denne første skriveøvelse var en rigtig god måde at vise, hvor man kan få sin inspiration fra, når man vil skrive. At det sommetider ikke kræver mere end at sætte sig udenfor, alene og blot lytte. Udover Maja Lee blev vi undervist af Ida Linde og Athena Forrakhzad, der både er forfattere samt undervisere på Nordens Forfatterskole på øen, Oscar Rossi fra Finland, Eiríkur Örn Norðdahl fra Island og Arve Kleiva fra Norge. Efter frokost underviste Athena og Ida, hvor vi lærte om alt fra onomatopoesi til epiforer. Efterfulgt af dette, holdte Eiríkur et oplæg om poesi, hvor han fokuserede på sound poetry. Han afsluttede oplægget med syv intense minutter af råb, der for de fleste, var total uforståeligt; med skiftende tryk, tempo og toneleje hypnotiserede han os nærmest med sit bud på sound poetry. Ved bordet til aftensmad var vi Ane Sophie og jeg fra Danmark, Gudrun fra Island og David fra Norge. Under alle middage i løbet af ugen sad man med forskellige personer, og vi kom altid ud i nogle interessante diskussioner. Blandt andet om de forskellige landes indflydelse på hinanden, fælles tv-serier, musik og specielt sproget i sig selv; dets forskelle og ligheder. Derefter skulle vi mødes i pejsestuen, hvor det stod på litteratur-quiz samt te og anis-brød. Under pejsestuen gemte sig et smukt og også ret uhyggeligt kirkerum, som vi fandt oplagt til spøgelseshistorier. Selvom pointen var at skabe uhygge og gru, endte vi alle sammen med at ligge og græde af grin, da historierne altid blev helt absurde; jeg har svært ved at gengive vores historier, men en af dem indeholdt islændinge i Disneyland, en amulet, nordiske guder, en grotte, ABBA, brødrene Olsen og en kinesisk heksedoktor. Frokost på terrassen Dag #2 havde overskriften ”at berette”, der blandt andet hjalp os unge med at færdiggøre vores historier; altså hvis skriveblokaden indtræffer, hvad der så kunne hjælpe til at føre ens fortælling videre. Til skriveøvelsen tog vi udgangspunkt i Joe Brainards bog ”I remember”, hvor hver sætning i hans digt starter med disse to ord. Dette var helt klart mit yndlingsforløb, da det både er dét, jeg er mest sikker i, men også dét, jeg finder sjovest; nemlig at fortælle. Her er et uddrag fra mit bud på et ”I remember”-digt på dansk: Jeg husker Jeg husker min mors vejrtrækning, når hun bar mig hele vejen til busstoppestedet. Jeg husker lyden af ens fodboldstøvler knase mod det frosne græs på fodboldbanerne oppe ved gården. Jeg husker grinene fra publikum, da jeg spillede Kanonkongen Claus fra Orla Frøsnapper, og hvordan remmen fra min røde cykelhjelm klemte ved hagen. Jeg husker min lillesøsters blik den første gang hun så mig. Hun var så skrøbelig og havde ledninger over det hele på sin lille krop, men øjnene var klare, og vi betragtede hinanden ind til hun lukkede øjnene og faldt i søvn igen. Jeg husker, da jeg så min farfar ligge i sin kiste, og hvor meget det så ud som om, at han bare sov. Jeg husker hans jakkesæt og hans foldede hænder. Jeg husker de fremmede mennesker i rummet og den æske med en rosa kvarts, jeg havde lagt ved siden af ham. Jeg husker, hvordan jeg blev udstødt af mine veninder for en dag, fordi jeg sagde, vi stammede fra aberne. Jeg husker min mors bløde hud og hendes svaghed for sort/hvid-film. Jeg husker hvor uldet mit hår altid blev efter en gåtur i Lisabons gader. Jeg husker, hvad min farfar spiste til morgenmad, altid A38 og ymerdrys, og hvordan tiden omkring ham altid stod stille. Jeg husker følelsen efter at have været i vandet, solet og derefter gået hjem på bare tæer. Jeg følte mig slidt af naturen, som en sten, hvis kanter er blevet runde på grund af sandet og havet. I en anden skriveøvelse skulle vi lade som om, at vi skrev et brev fyldt med spørgsmål til en, vi havde kær. Dette kun både være til en ekskæreste, afdød mormor, bedste ven – hvem som helst, bare de havde en betydning for os. Dette var en utrolig grænseoverskridende øvelse, men efter at vi i sproggruppen havde læst vores tekster op for hinanden, følte jeg, at vi var kommet tættere på hinanden og vist den skrøbelighed, vi alle sammen bærer rundt på. Generelt, overraskede det mig, hvor tæt du kommer på en person af at læse op fra dine egne tekster og lytte til de andres. Dag #3 omhandlede postmodernisme og konkret poetry. Meget abstrakt dag. Først holdte Oscar Rossi et oplæg om postmodernisme. Det omhandlede meget dét, at vi var gået fra fællesskab til et individorienteret samfund, og at dette gjorde, at vi havde mangel på værdier som religion og familie. Vi lever dermed i en kaotisk verden uden en typisk orden udover ”Me, Myself and I”. Han nævnte blandt andet forfatteren Virginia Woolf, der har skrevet romanen ”Orlando”, der satte fokus på individet, der prøvede at ”gribe verden”, dog uden held. Det var et meget interessant og kompliceret oplæg, der skabte debat blandt os elever omkring den postmodernistiske litteratur og dens betydning for os. Efter oplægget skulle vi lære om konkret poetry: poesi gennem billeder, det visuelle. Her fik vi endelig lov til at blive blandet med deltagerne fra de andre lande, og det var sjovt at skabe noget sammen med de andre. Vi skulle lave en collage, hvor det eneste krav var, at alle sprog var til stede. Efter frokost skulle vi med bus til Stockholm, hvor vi besøgte museet for moderne kunst. Et kunstværk skulle vælges og beskrives. Det var sjovt, at se alle os unge liste rundt i diverse udstillinger for at finde lige præcis dét kunstværk, de ønskede at skrive om. Der var alt fra multifarvede Andy Warhol-billeder til oppustelige badedyr klistret op på væggen, men jeg valgte at skrive om en kunst-installation placeret uden for caféen, hvor en lille pige beundrede sig selv, idet hun kunne spejle sig selv i kunstværket. Efter kaffe og oplæsning tog vi hjem til aftensmad, som stod på grillmad og aftensol. Grundet godt humør og lyst til spontanitet hoppede vi alle i den ellers grønne og dunkle sø. Efter hyl og skrig endte vi alle i vandet, og heldigvis var der en sauna, vi kunne gå ind i bagefter. Jeg husker, hvordan jeg blev ramt af nostalgi, da der nu kun var én dag tilbage af forfatterskolen. Den sidste dag skulle vi udvælge det værk, vi havde skrevet i løbet af ugen, som vi bedst kunne lide, da det skulle indspilles og lægges på deres hjemmeside. Vi havde derfor formiddagen til at rette vores tekster til og samtidig blive undervist i artikulation af Maja Lee. Det var en meget stille og rolig dag, hvor vi også bare fik lov til at sidde og drikke kaffe og spise kanelboller samt nyde den sidste dag i hinandens selskab. Igen, var jeg overrasket over, hvor tæt jeg kom på disse personer, og hvor meget jeg ville komme til at savne dem. Om aftenen havde lærerne sørget for, at vi alle fik udleveret et ”forfatterskolebevis”, hvor hver enkelt skulle op og hente det under klapsalver fra de andre elever. Vi klappede generelt meget i løbet af den uge. Efter uddeling af beviserne, havde alle os deltagere skrevet et ”I remember”-digt til lærerne, hvor vi hver især havde skrevet en sætning om, hvad vi ville huske fra Biskops Arnö. Derefter stod det på te og oplæsning fra dem, der havde lyst. Det endte med, at alle havde læst op fra deres tekster mindst en gang. Believe it or not, så var der diskofest derefter. Aftenen stod på ABBA-musik og dans (dette var inklusiv lærerne). Selvom aftenen var præget af smil, dybe samtaler og spas, var det alligevel en meget trist aften, da ingen af os var klar til at rejse hjem dagen efter. Vi fik alle sammen alt for lidt søvn den uge, men til gengæld har jeg og 29 andre fået venskaber på tværs af Norden, som man aldrig vil glemme. Da vi alle var hjemme igen, kunne vi heldigvis holde kontakten gennem vores Facebook-gruppe, og vi skriver stadig sammen den dag i dag; både for at diskutere og reflektere over alt fra Harry Potter til egne skrevne tekster, men også bare for at være pokkers sentimentale og mindes den uge, vi alle savner. Julen 2013 Den 10. december afholdt lokalafdelingen sit traditionelle julearrangement med spisning, sang, musik, oplæsning og banko. Peter Brandt spillede dejlig julemusik og akkompagnerede os til vore julesange. Rytterskolerne I Fredensborg Kommune har vi haft 3 rytterskoler beliggende i Grønholt, Dageløkke og Avderød. Rytterskolen i Avderød huser nu Fredensborg Lokalhistoriske Museum, men man kan stadig besøge den gamle skolestue og komme en tur på skolebænken med den gamle lærer. Børnekomiteen besøger Rytterskolens skolestue i påsken 2009. De kongelige skoler i rytterdistrikterne Af Niels Storgaard Simonsen Historiker, cand.mag. Ganske mange har stiftet bekendtskab med udtrykket ”rytterskoler”. Måske uden helt at have forstået, hvad disse skoler egentlig var for noget? Ubesvarede spørgsmål har spøgt i hovedet på dem. Sådan var det i hvert fald for mit vedkommende, da jeg første gang hørte om dem. Hvor og hvornår blev de bygget? Havde det noget med heste at gøre? Og var det også en almindelig skole eller hvad? Da jeg har den lykke at være leder af Fredensborg Lokalhistoriske Museum, der netop holder til i en sådan gammel rytterskole, skal jeg hermed i det følgende søge at besvare disse spørgsmål. I juni måned 2014 kan vi fejre 200 året for indførelsen af den danske folkeskole. Men skolens historie i Danmark er langt ældre. På en måde kan man sige, at den er ligeså gammel som kirken, idet der ved klostre og domkirker var etableret kloster- og domskoler, hvor man uddannede unge mænd fra de øverste sociale lag, særligt med henblik på en eller anden karriere i den daværende katolske kirke. Skolen var altså så at sige en gren på kirkens stamme, derfor ordnedes dens forhold også gennem de såkaldte kirkeordonnanser, dv.s. forordninger om kirkens forhold. Kongerne, d.v.s. staten, følte imidlertid ingen forpligtelse til at oprette tilsvarende omkostningskrævende institutioner for almuen, d.v.s. for 95% af befolkningen. Martin Luther havde været af den opfattelse, at den enkelte skulle have en personlig religiøs overbevisning. Derfor mente han, at det var nødvendigt, at også almuen kunne læse den nye oversatte bibel og hans ”lille” katekismus med Trosbekendelsen, Fadervor og De ti Bud. Tankerne om det kristne liv, som noget centralt i tilværelsen var stadigvæk herskende. Alligevel forblev kirken og hjemmet efter reformationen i 1536 fortsat helt overvejende de steder, hvor undervisningen i kristendommen og evt. en smule læsning fandt sted. Artiklen om Rytterskolerne fortsættes i næste nummer.