HUMLEBÆK SÆRUDSTILLING 2012 Træk af bysamfundenes historie Det oprindelige Humlebæk var de to fiskelejer Humlebæk og Sletten samt herregården Krogerup. Humlebæk omtales første gang i et brev fra 1516, og den ældste omtale af Sletten er fra 1560. Først da kystbanen bliver indviet i 1897, sker der en udbygning mellem de 2 fiskelejer og ”Ny Humlebæk” opstår. I 1943 sælges Krogerup til staten, og jorden øst for kystbanen bliver købt af Asminderød - Grønholt Kommune (fra 1970 ændret til Fredensborg – Humlebæk) med henblik på at styre udviklingen. I årene 1946 til 1952 bygges det første etagebyggeri ”Blokkene”, og i 1953 står det første rækkehusbyggeri ”Torpenvangen” færdig. Senere bygges på østsiden af jernbanen ”Borgerbo”. I midten af 1960’erne er området øst for jernbanen udbygget, og bebyggelser vest for jernbanen er fortsat. Det første etagebyggeri er her Teglværksparken, hvis første etape står færdig i 1958, senere følger Humleparken, Dageløkkeparken og Enebærhaven. I 1960’erne udstykkes også jorderne fra gårdene i Nederste og Øverste Torpen og Dageløkke til parcelhuse og rækkehuse. Der bygges på Baunebjergvej, Boserupvej, Bogårdsvej, Langebjergvej til håndværkerområdet på Bakkegårdsvej ved Kongevejen. FREDENSBORG LOKALHISTORISKE MUSEUM Avderødvej 19 - Avderød - 2980 Kokkedal - www.lokalhistorisk-museum.dk FREDENSBORG Byen Fredensborg er opstået omkring Fredensborg slot fra 1722. Før slottet lå her en mindre herregård Østrup. Her kom kongerne på jagt, I en brevveksling hedder det: ”For Konger og store Herrer er det et lystigt Sted og Plazier af Skov og Esse Sø, samt mangfoldige Dyr, der er meldt”. Byens første huse blev bygget på lejede grunde langs den nuværende Slotsgade og Jernbanegade, og nogle af disse gamle huse sætter fortsat deres præg på byen. Slottets aktiviteter har alle dage direkte og indirekte haft betydning for byen. Slottet har også betydet, at mange kunstnere har været tiltrukket af selv at bo i byen eller været her om sommeren. I den første del af 1900-tallet stagnerede byen. Etagebyggeriet Parken og Rosenvænget bygges i 1950’erne. I 1960-erne sker der en betydelig udvikling af byen på Nørredamsvej og mod landsbyerne Asminderød og Endrup med bl.a. Fredensborg Søpark. Desuden inddrages gårdene i Asminderød, her bygges parcelhuse og rækkehuse på Båstrupvej, Asmundshøj og i 1970-erne den private udstykning Vilhelmsro. Længere ude er bebyggelserne Dannevang, Lillevang og Lystholm samt det nyeste byggeri Slotshaven og parcelhuse på Ravnsbjergårdsvej. NIVÅ KOK K EDAL Nivå er det ældste af de fire bysamfund. Hvor Nivå landsby nu ligger er der fundet 8000 år gamle bopladser. For omkring 6000 år siden stod havet på sit højeste. Øresund strakte sig som en fjord fire km ind i landet, hvor nu Nive Å og den nordligste del af Usserød Å løber. Langs bredderne af denne fjord er der fundet mere end 20 bopladser. Omkring år 1370 lå et lille landsbysamfund ved Nive åens udmunding, kaldet Oos eller Niveos. Landsbyen bestod af en gård og fem jordløse huse og lå på det sted, hvor Nivå landsby nu ligger. Den var et fiskeleje, hvilket bl.a. ses af, at den årlige landgilde, der skulle betales til kongen, bestod af sild, flyndere og torsk. Fra 1701 begyndte teglværksdriften, hvor der leveredes mursten til slotsbyggerierne i København og Nordsjælland. Og fra 1722 til 1727 leveredes byggematerialer til mange af de 241 skoler, der byggedes i de militære rytterdistrikter. I sidste halvdel af 1800-tallet leveredes millioner af mursten til den store udbygning af København. 1872 overtog Johannes Hage ved faderens død Nivågård med teglværket. Han skulle blive Nivås store mæcen, en velgører af usædvanlig art. Han byggede en bedesal, en skole, en kirke, et forsamlingshus, et kunstmuseum og Danmarks første plejehjem. Fra 1970 begyndte en forvandling af den daværende Karlebo Kommune fra landbokommune til bosætningskommune. En eksplosiv befolkningsvækst medførte, at Niverød/Nivå-området i løbet af blot ti år 20-doblede sin befolkning til knap 10.000. Der skete kun en ringe erhvervsudbygning, idet tre fjerdele af de ny indbyggere hver dag tog på arbejde uden for kommunen. Kokkedal ligger egentlig i Hørsholm. Men i 1970 begyndte den store byudvikling i de områder, der hidtil havde udgjort landsbyerne Jellerød, Ullerød og Brønsholm. Her var postadressen ”pr. Kokkedal”, fordi posten blev sendt via Kokkedal Station, der som bekendt ligger i det Hørsholmske Kokkedal. Efterhånden blev de nye byggerier imidlertid også benævnt Kokkedal, så idag findes der et Kokkedal i det nordlige Hørsholm og et Kokkedal i den sydlige del af Fredensborg Kommune. 1799 solgte en bonde i Brønsholm sin jord til en klædefabrikant, der kaldte området for Brønsholmsdal. Den første bebyggelse i Kokkedal bestod derfor i opførelsen af ”De Brønsholmsdalske Fabriker”. Bebyggelsen bestod af 13 forskellige bygninger, d.v.s. fabriksbygninger og boliger til 32 arbejderfamilier. Desuden direktørens bolig, det nuværende medborgerhus Egedal. 1865 etableredes Brønsholmsdal Fattigforsørgelses- og Arbejdsanstalt i de tomme fabriksbygninger. Det var de 4 kommuner i Hørsholm Distrikt, Hørsholm, Karlebo, Birkerød og Bloustrød, der stod bag købet af de tidligere fabriksbygninger til formålet. 1907 indrettede man alderdomshjem i den gule bygning, Karlebos senere rådhus. Forvandlingen fra fattiganstalt til alderdomshjem skete gradvist. Indtil 1934 var der både fattigforsørgelses- og alderdomshjem på Brønsholmsdal. En eksplosiv befolkningsvækst i 1970érne medførte - som i Niverød/ Nivå-området - at også i det nye Kokkedal 20-dobledes befolkningen. Og også her skete der kun en ringe erhvervsudbygning, så hovedparten af de nye indbyggere måtte tage på arbejde uden for kommunen.