1. No category

”Værd at vide om Orienteringsløb”
af
Rolf Andersen
02-03-2012
Værd at vide om orienteringsløb
Afsnit 1.
Sværhedsgrader
Indenfor O-Sport i Danmark opdeler man O-Baner i 4 sværhedsgrader. Disse er..
På den måde sikrer man at der er baner til alle
uanset om man er Begynder eller Elite løber.
På indbydelser til løb kan man se denne
farvekodning, og for flere af disse 4 kategorier
kan der være baner af forskellige længder.
Det er vigtigt at man som begynder IKKE
kaster sig ud i noget der er for svært, for så
mister man hurtigt motivationen.
Er du helt ny, så vælg en GRØN bane ! Gerne
et par gange så du får en god fornemmelse for
et O-Løbs helhed.
Har du løbet et par gange, og er blevet lidt
fortrolig med hvad det overhovedet går ud på
så vælg en HVID bane.
Synes du nu du er blevet ret god såååååå……
Tag et par HVIDE baner mere, det giver
selvtillid, og det er godt at have når man vil
prøve en GUL bane.
Er du nået op i GUL bane, så løb gerne mange
af disse. Ofte så er det ikke lykkedes
banelæggerne at respektere niveauet, og
mange banelæggere får lavet for SVÆRE gule
baner.
Først når du føler at det hører til undtagelsen
at BOMME (det kommer i en senere mail, men
det betyder at man ikke kan finde posten eller
er faret vild) skal du prøve en SORT bane.
Når du kaster dig ud på en SORT bane, kan
det være en god ide at alliere sig med en
erfaren O-Løber, og bede denne skygge dig,
det vil sige følge efter dig og holde øje med at
det ikke går helt skævt for dig.
Det er bl.a. dette som klubbens og forbundets
træningsløb er velegnede til.
02-03-2012
Værd at vide om orienteringsløb
Afsnit 2.
Baner og klasser.
Ved Orienteringsløbs stævner opererer vi med 2
begreber, nemlig ”Baner” og ”Klasser”
En BANE er de poster som banelægger har
bestemt løbere skal opsøge, normalt i
nummerorden, mellem Start og Mål.
En BANE kan have betegnelsen ” 7,4 Km Svær
18 Poster”.
Det betyder at Banen fra start til mål, målt i
luflinje fra Start og via alle poster til Mål, er 7,4
Km lang, at der er tale om SVÆR orientering
(jævnfør mail #1) og at der udover Start og Mål
er 18 poster på banen.
En ”KLASSE” er en gruppering af løbere opdelt
efter forskellige kriterier, så som : Køn , Alder ,
Evner mm.
En ”KLASSE” Kunne være ”Begyndere” , en
anden kunne være ”KVINDER mellem 35 og 39
ÅR som løber SVÆR orientering”
Som løber inddeles man i aldersklasser der
normalt for voksne springer med 5 års
intervaller. I de yngre rækker er det lidt
anderledes samt at der kun er en klasse mellem
21 og 35 år.
En ”KLASSE” kunne f.eks. hedde ”H 45-A” Den
er for MÆND (H for Herrer, for kvinder hedder
den D for Damer !) der i kalenderåret fylder 45
år eller mere men som ikke fylder 50 år i
kalenderåret, og som løber SVÆR orientering,
angivet ved A´et til sidst.
I et kalender år løber man således i den samme
klasse HELE året.
Man kan også være B eller C løber d.v.s
Mellemsvær eller Let orientering.
Ved et stævne forberedes et antal BANER i
henholdt til stævnereglementet.
Flere KLASSER kan godt løbe den samme
BANE, men man konkurrerer kun mod andre i
samme KLASSE.
De der løber samme BANE men i en anden
KLASSE har deres egen resultatliste.
Endelig skal nævnes Åbne Baner, hvor der IKKE
stilles krav til hvor KØN man er ;-) hvor
GAMMEL man er, eller hvor RUTINERET man
er! Her er der fri ret til at stille op lige hvor man
har lyst.
M.h.t. KLASSER skal det siges at man altid
gerne må rykke OP i KLASSERNE, men ikke
ned.
Det vil sige en D 45-A løber (kvinde fra 45 og til
og med 49 der løber SVÆRe baner) må gerne
stille op i f.eks. D 21-A, D 35-A eller D 40-A da
disse KLASSER løbere længere baner, end man
egentlig skulle ifølge sin alder, men man kan jo
have lyst til at løbe lange baner, selvom man er
kommet op i alderen.
Denne D 45-A løber må dog IKKE stille op i
f.eks. D 50-A, for her vil hun kva sin alder have
en fordel.
I praksis må man dog gerne, hvis der er særlige
grunde, f.eks. ved genoptræning efter en skade,
men man løber UDEN FOR KONKURRENCE
som markeres med UFK både på startlisten og
på resultat listen hvor arrangøren kan vælge at
placere vedkommende i tidsorden, men tydeligt
mærket UFK, eller nederst, sammen med
Fejlkipperne og de ikke startende.
02-03-2012
Værd at vide om orienteringsløb
Her ser i en tabel der viser KLASSER:
De lodrette pile angiver den retning man gerne
må RYKKE OP, og de vandrette angiver at
Kvinder gerne må løbe Mande baner, men
Mænd må IKKE løbe KVINDE baner (Ligesom i
det virkelige liv hvor kønnenes ligestilling også
er slået helt igennem….. eller HVA` ???... ;-)
Herunder ser i en baneoversigt som er
gældende for visse stævner. Der findes flere
andre, som finder anvendelse ved Danmarks
mesterskaber, Divisionsturnering, Kreds-løb
mm.
02-03-2012
Værd at vide om orienteringsløb
Her anvendes ikke opdeling i A, B og C og her
kan i også se at f.eks. bane 6 løbes både af
piger/kvinder op til og med 20 år, og af Mænd på
55 år til og med 59 år.
At jeg vælger at fremhæve netop denne
kombination har intet med tallet 6 at gøre samt
at jeg skulle antyde at denne blanding af Køn og
Alder falder særligt godt i min smag .
Ved særlige stævner kan de længste A baner
eventuelt tilbydes i forkortede udgaver, de ville
så hedde M for Mellem eller K for Kort.
Et Stævne kunne tilbyde:
H 21-A (19,4 Km)
H 21-AM (15,2 Km)
H 21-AK (12,3 Km).
Her er alder, køn og sværhedsgrad den samme,
men der er forskellige længder at vælge mellem.
02-03-2012
Værd at vide om orienteringsløb
Afsnit 3.
Elektronisk tidtagning og postkontrol
Der findes i Danmark 2 systemer til elektronisk
tidtagning og kontrol af at man har været på alle
poster.
Det ene hedder EMIT og det bruges primært i
Jylland.
Systemet består af en postenhed og en ”Brik”
som løberen har med.
I princippet fungerer det på samme måde som
SI (se nedenfor) men ”brikken” indeholder også
en lille papir lap, og Postenheden har nogle
”søm” i et mønster så man kan aflæse dette
mønster hvis Postenheden skulle svigte.
Hvorfor er der 2 systemer ? Aner det ikke, og
jeg kan ikke forstå at vi ikke kan nøjes med et i
lille Danmark L
I Østdanmark, her hvor vi fra AMOK
hovedsagligt løber, bruger vi SI-Systemet.
SI er forkortelse for Sport-Ident og fungerer
ligesom EMIT ved at der er en elektronisk
postenhed som kan programmeres med et
kontrolnummer.
Tror du allerede du kender alt om SI så læs
alligevel videre…. Det kunne være…???
Løberen medbringer sin SI brik,
som man ved hver post stopper i et dertil
beregnet hul, hvor enheden så overfører det
programmerede postnummer, samt klokkeslæt
for ”stempling” til SI Brikken.
Når man ”stempler” skal SI Postenheden give et
bip, og en lille rød lampe vil blinke, som
kvittering.
Det kan ske at enheden ikke fungerer korrekt,
men hvis blot ENTEN den bipper ELLER lampen
blinker, så burde det være OK !
Skulle der hverken komme et bip eller et blink,
så må man ty til ”nødstempling”, da der IKKE
som i EMIT systemet er indbygget en mekanisk
backup funktion.
På O-Kort hvor SI systemet anvendes skal der
være et antal reserve klippe felter, normalt 3, og
første gang man møder en post der IKKE virker,
så skal man klippe i felt nr 1 med den klippetang
der også er anbragt på posten.
Man skal altså IKKE klippe med tangen, hvis
man har fået elektronisk OK.
Skulle man møde flere døde SI enheder på sin
tur, må man klippe i felt 2 o.s.v.. Skulle der ikke
være felter nok, må man klippe i kortet i
forlængelse af nødfelterne.
02-03-2012
Værd at vide om orienteringsløb
På visse baner f.eks. Åbne baner med ”Put and
Run” skal man stemple STARTEN, som er
signal til at tidtagning er startet.
Ved stævner hvor man er tildelt en bestemt
start-tid skal man IKKE stemple starten,
medmindre dette klart angives. Systemet kender
jo din tildelte start-tid.
Skulle det ske at man ved sådan et løb kommer
for sent til start, får man som regel lov til at
starte alligevel, og man sendes af sted hurtigst
muligt uden at genere andre løbere der starter
”til tiden”.
Tidtagningen starter dog derfra hvor man skulle
have startet, så der må regnes med forøget
registreret løbs tid svarende til hvor meget man
kom for sent.
Ved særlige stævner kan startpersonale nægte
en at starte hvis man ikke er fremme til tiden.
Man skal altid stemple i MÅL, og det er her at
tidtagningen for dig stopper.
I forbindelse med målgang skal man
efterfølgende have registreret sin tid og at
posterne er besøgt i rigtig rækkefølge.
Det sker enten umiddelbart efter MÅL, men det
kan være at man skal begive sig til
stævnecentret der ikke er beliggende ved mål
for at registrere her.
Oftest får man også udleveret et stykke papir
med sine registrerede data på.
Om MÅL skal følgende fremhæves !!!!
Det er MEGET vigtigt, uanset om man har
gennemført hele løbet, eller har valgt at afbryde
sit løb, at man registrerer sig i MÅL.
Arrangørerne ved hvor mange løbere der er
sendt af sted, og stævnepladsen lukker ikke før
ALLE STARTENDE er registreret i mål.
Det er alle deltageres pligt at deltage i en
eftersøgning såfremt løbere ikke er registreret i
mål, og det er altså surt, og meget upopulært,
hvis den man søger efter står under bruseren
eller er på vej hjem !
HUSK DETTE !!!!
I Mål skal man også huske at meddele hvis der
har været funktionssvigt på SI enheder, og man
har klippet i kortet med klippetangen. Ellers
bliver man noteret for fejlklip og dermed
diskvalificeret.
Normalt vil en enhed svigte for alle, så alle som
skulle have været på den post som svigtede for
dig, har sikkert samme besked til Målpersonalet
men….
Der kan være årsager til at dette kun rammer
dig.
Din SI brik kan være defekt eller også……
Og her kommer vi lige til en detalje mere om SIbrikker.
Dem vi normalt bruger (de er røde) kan
indeholde ca 30 klip.
Man skal derfor altid huske før man starter på et
løb at CLEARe sin brik, d.v.s. tømme den for
gamle data. Det sker enten på stævnepladsen
eller/og senest ved start.
Her findes en enhed der er mærket CLEAR og
en anden mærket CHECK den første renser og
den anden bekræfter at alt er i orden.
Skulle man glemme at CLEARE kan brikken
godt stadig registrere poster, men man risikerer
at den bliver fyldt op, og så er der ikke plads til
de sidste poster, og derfor virker DIN SI brik ikke
mere.
Til slut noget om at klippe forkerte poster.
Husk under løbet altid at kontrollere at posten du
finder i skoven også er den du skal have. TJEK
Postens KONTROLNUMMER (det kommer i en
senere V at V).
Skulle man komme til at klippe en post man
IKKE skulle have haft, så sker der ikke noget
ved det, medmindre det sker så tit under et løb,
at din SI-Brik er fyldt op inden du når de sidste
poster og Mål. L
Skulle du begå en fejl og f.eks. komme til at
springe en post over, så kan denne fejl rettes
uden at man bliver diskvalificeret.
Lad os antage at du har klippet Post 1-2-3-4-5
men kommer til at springe 6 over og kommer
frem til 7 som du klipper.
Så opdager du at du mangler nr 6……
Løb derfor tilbage og find nr 6 og klip den, og så
IGEN hen til 7 og derefter 8-9- o.s.v.
Det er underordnet hvad du har af unødige klip,
så længe de poster du SKAL have findes i
korrekt rækkefølge.
Følgende rækkefølge ville blive godkendt:
1-2-3-7-8-9-4-5-6-7-8-9-10-11
Følgende vil IKKE blive godkendt:
1-2-3-7-8-9-4-5-6-7-10-11
02-03-2012
Værd at vide om orienteringsløb
Afsnit 4.
Startprocedure
Et O-løb begynder altid med en startprocedure.
Når der tales om stævner er der bestemte
procedurer der skal følges.
Der findes indenfor
startprocedure.
O-Løb
4
former
Begiv dig til start i god tid. Turen til start kan
passende bruges til opvarmning. Husk at
CLEARE og CHECKE din SI brik hvis dette
foregår på stævnepladsen.
for
1) Fast starttid (f.eks. fastlagt ved
lodtrækning) som sikrer at løbere på
samme bane ikke starter lige i hælene på
hinanden.
2) Fri start hvor man stiller sig i kø når man
selv er klar og starter når startpersonalet
siger OK.
3) Samlet start, hvor alle stiller op til et
bestemt tidspunkt, og alle starter
samtidig (bruges specielt ved stafetløb
og andre specielle løb)
4) Jagtstart som bruges ved etapeløb, hvor
ens samlede løbs tid forud for sidste løb i
en serie afgør hvornår man starter. De
hurtigste først, og de langsommere
derefter.
1) og 2) vil jeg nu gennemgå nærmere
Ved de fleste stævner er det denne model der
anvendes og der kan ved samme stævne godt
være både start med fast start tid 1) og Fri start
såkaldt Put and Run 2)
Har man tilmeldt sig en Klasse med fast start tid,
vil man forud for stævnet kunne finde sin start tid
f.eks, på stævnets hjemmeside.
Ved fast start tid er det dit eget ansvar at sørge
for at være klar til tiden. Tjek derfor altid
afstande fra Parkering til Stævneplads, fra
Stævneplads til Start og beregn tiden for dette
samt den tid du skal bruge til omklædning og
klargøring.
Det vil dog altid være muligt at gøre det i
forbindelse med Start.
Om vinteren tilbydes der ofte transport af
overtrækstøj tilbage til stævnepladsen, medens
det om sommeren ikke er relevant.
Tjek om der tilbydes transport af overtrækstøj
(som du IKKE skal have på under selve løbet)
inden du går til start.
Husk at få alt med: Kompas, SI-brik, Holder til
løse postdefinitioner, evt briller, SvedPandebånd, sol eller regnskærm/kasket, og
hvad du ellers bruger under et O-Løb.
Mange kan godt lide selv at tage tid, med et
armbåndsur med mellemtider, men det er ved
elektronisk tidtagning ikke nødvendigt.
Det er IKKE tilladt at medbringe andre
hjælpemidler, så som mobiltelefon eller GPS.
Det er dog tilladt at anvende simple armbånds
GPS´er så som Garmins Forerunner eller
lignende, som ikke rigtig er anvendelig som
hjælpemiddel, men som kan logge den rute man
følger, og som derfor kan være meget nyttigt
ved det efterfølgende analyse arbejde af dagens
løb.
02-03-2012
Værd at vide om orienteringsløb
Fremme ved start vil du finde et indrettet
startområde. Det kunne se sådan her ud:
Har du fast start tid så vær opmærksom på
Fremkalde tiden. Tit bliver ens navn råbt op,
men det kan ske at man selv skal henvende sig
ved startbåsen, når løbsuret viser DIN starttid.
Når startpersonalet siger til, træder du ind i den
første boks. Her bliver navn, SI-brik nummer
starttid mm ofte kontrolleret.
Her er også sidste chance for at CLEARE og
CHECKE SI-brikken.
Et løbsur bipper med et bip hvert sekund i alt 5
sekunder før starten og ved start lyder der et
langt biiiip.
Efter 1 minut i 1.boks træder man så ind i nr 2.
Her kan man ofte få udleveret løse
postdefinitioner.
Disse må man dog kun tage hvis man har en
dertil egnet holder, f.eks. en plastik manchet om
håndleddet.
Har man ikke sådan en må man ikke tage en, da
de har det med at blive tabt i skovbunden, og
Skovsvin er det sidste vi ønsker at signalere.
Efter 1 minut her træder man i boks 3. På visse
baner udleveres kortet her, andre må bare pænt
vente.
I sidste boks stiger spændingen. Kortet bliver tit
lagt på jorden foran en, eller også ligger kortene
i kasser markeret med Baner og Klasser.
Hvis kortene ligger i kasser, er det DIT ansvar at
finde den rette kasse, og først i det øjeblik
starten går, må du tage kortet op af kassen, og
du er i gang J
Skulle du komme for sent til start, d.v.s. du
skulle være løbet, må du henvende dig til
personalet. Der er tit et skilt der viser vej (toppen
af tegningen ovenfor)
Så er det bare med at komme af sted men……..
HUSK CLEAR af SI-brik først.
Ved Åbne Baner ”Put and Run” stiller man sig i
den anviste kø når man er klar, og så går det
næsten helt af sig selv.
Alle indledende forberedelser skal dog stadig
gennemføres !
Om 3) skal kun siges at alle forberedelser stadig
skal gennemføres inden start men når start tiden
nærmer sig, bliver man kaldt frem som regel
opstillet i lange rækker skulder ved skulder.
Kortet ligger enten på jorden foran dig, eller
hænger med en tøjklemme i en ”tørresnor”
I startøjeblikket tager man kortet og…..
AFSTED.
Denne startform kan opleves meget stressende
fordi 50 eller 100 eller flere løbere tonser af sted
på en gang.
Bliv ikke grebet af panik. Kig på kortet, kom i
gang stille og roligt, medmindre du løber for at få
en topplacering, og løb dit eget løb!
Først i mål på hver Klasse er vinder af klassen
(hvis altså man har alle poster !)
02-03-2012
Værd at vide om orienteringsløb
Om 4) skal siges at det er meget sjældent det
bruges, men når det gør, så er det for at få
spænding idet dem der har den korteste løbstid
fra tidligere etaper starter først, og de andre
starter det antal minutter efter som man har
været langsommere på foregående etaper.
Man bliver kaldt frem i den beregnede
startrækkefølge og går så frem i en kø medens
startpersonalet sender den ene løber af sted
efter den anden, ofte med få sekunders
mellemrum!
Det betyder at første løber i mål er samlet
vinder, og der kan her lægges op til nogle meget
spændende dyster, hvor en løber indhenter en
tidligere startende, og så er det løbe evner og
ikke mindst evnerne til at holde hovedet koldt
der kan afgøre løbet, eventuelt et regulært
spurtopgør på mål linien.
Så meget om Startprocedurer, det lyder måske
indviklet, men indtil du starter er der altid nogen
der vil hjælpe dig hvis du er i tvivl.
Straks du er startet er det ifølge reglementet
principielt slut med at få hjælp !
02-03-2012
Værd at vide om orienteringsløb
Afsnit 5.
Vejvalg
BIIIIIIP… det var lyden fra start-uret der
signalerede at nu må du kigge på kortet
og begive dig ud på løbet.
Fat i kortet….. Hvor løber alle de andre
hen, hovedet under armen og efter
dem…..
Sådan er du heldigvis ikke 
Nu er det at dine evner til at Orientere
skal prøves.
Jeg kan ikke anbefale det nok. Hvis man
vil have et godt O-Løb er det vigtigt at
komme godt i gang.
En stresset og forhastet start fører meget
ofte til BOM (herom senere) og til
ærgrelser, flere BOM og en dårlig
oplevelse, samt en dårlig placering på
resultatlisten.
Tag kortet og, er du relativt ny, så BLIV
STÅENDE eller GÅ langsomt fremad.
Find den rød/violette start trekant og kig
på strækket til Post 1.
Tag også gerne et hurtigt kig rundt på
hele banen. Når du bliver mere rutineret,
så kan det være nyttigt at vide lidt om
hvad der venter dig senere i løbet.
Når du har fundet start og post 1 på
kortet, skal strækket planlægges.
Er du på en begynder eller let bane vil det
være relativt indlysende hvilken vej du
skal, men løber du mellemsvær eller svær
bane, så er det dig der skal afgøre hvad
der hurtigst bringer dig hen til post 1.
Jeg vil tage udgangspunkt i processen for
Svær Orientering, men det kan sagtens
bruges på lettere baner også.
Planlæg ”baglæns” !
Kig på post 1 placering – er der ledelinjer
der fører lige hen til posten, og som
kommer sådan cirka fra den side af
posten som du forventer at komme fra.
Altså er der ledelinjer der starter et sted
mellem START og Post 1, og som fører ind
til Posten.
Ved Svær orientering bør svaret være
NEJ! Det er det der kendetegner Svær
Orientering.
Er der i mellem dig (Start) og Post 1, så
tæt på Post 1 som muligt en eller flere
tydelige terrængenstande eller linjer som
du hurtigt og relativt nemt kan Orientere
hen til ?
Det bør der være, men afstanden herfra
og til posten kan variere, og i særlige
tilfælde kan det faktisk være der hvor du
står lige nu !
Dette kaldes at finde Sidste Sikre
Udgangspunkt SSU.
Det er fra dette punkt at du skal
FINORIENTERE ind til Posten.
Planlægningen og gennemførelsen er nu
at komme hurtigst muligt hen til SSU !
Planlæg altså baglæns. Fra SSU studerer
du kortet bagud og til der hvor du står lige
nu.
Det gælder om at finde nogle ”gelændere”
som man kan holde fast i så længe som
muligt på vej til posten.
Starter ”gelænderet” allerede ved Start,
så hold fast i det og følg det så langt som
muligt til SSU.
Det gælder om at få øje på disse
”gelændere”. På Begynder og lette baner
vil det være stier, og du står allerede på
den !
I mellemsvær og svær orientering kan det
godt være at ”gelænderet” først starter et
stykke fra hvor du står nu.
Du skal altså finde en hurtig vej hen til
starten af ”gelænderet”. Det kan være en
grov kompaskurs hen mod ”gelænderet”
Når du først har fat i ”gelænderet” gælder
det om at holde fast.
02-03-2012
Værd at vide om orienteringsløb
Brug stier, grøfter, vækstgrænser, jord
eller sten diger og, når du bliver mere
øvet, højdekurver som ”gelænder” altså
ting der her en lineær udstrækning. (I
modsætning til punktformede objekter,
som sten, huller, punkthøje og lignende)
Det kan godt være at du skal skifte
”gelænder” undervejs hvis der ikke er et
ubrudt et, der fører helt frem til SSU.
Ved ”gelænderskift” gør du på samme
måde som da du gik fra start og frem mod
første ”gelænder”.
Inden
du
kaster
dig
ud
på
”gelænderstrækket” skal en anden teknik
nævnes, nemlig FORENKLING.
For ikke at skulle stoppe hele tiden og
tjekke at kortet nu også passer med hvad
du ser, så er det en god ide at fjerne alle
overflødige
detaljer
fra
din
opmærksomhed.
Kig på dette stræk fra Post 1 til 2 (ja, det
er i Kongelunden)
SSU har jeg valgt til at være sti krydset
lige syd for posten
”Gelænderet” har jeg også tegnet ind (du
har her venstre hånd på gelænderet)
Altså - først hen til ”gelænderet”.
Her kan den grønne tæthed afgøre hvad
vej du vil løbe.
Du kan vælge den venstre pil væk fra post
1, idet der i starten er markeret en bedre
gennemløbsretning, men senere kommer
der mere tæthed.
Du kan også vælge den højre pil og
dermed undgå det tætte, men du skal i
stedet på tværs af gennemløbsretningen.
VALGET ER DIT !!!!
Jeg personligt ser det IKKE som en
mulighed at følge gennemløbsretningen
SYD på altså ned mod det du kan se af 10
tallet for at følge stierne rundt, men som
sagt, VALGET ER DIT ;-)
Når du er kommet ud på stien, hvad enten
du valgte venstre eller højre pil, så gælder
det om at få bekræftet at det er den
rigtige sti du står på.
Havde du valgt den venstre pil, så skal du
løbe TIL HØJRE når du kommer ud på
stien
Havde du valgt den højre pil, så skal du
løbe TIL VENSTRE når du kommer ud på
stien
Hvad nu hvis du havde valgt den venstre,
men p.g.a. tætheden før stien var drevet
for meget til højre….?
Hvis du ikke på stien tjekker stiens
retning v.h.a. kompasset, så kunne du jo
tro at du faktisk havde fulgt den venstre
pil og derfor skulle til HØJRE ad stien.
Hvis nu du uden at bemærke det var
”svajet” for meget til højre, og så, ude på
stien (den med det gule omkring) løber til
HØJRE som du jo havde planlagt….. ?
Så er du på vej i stik modsat retning og
på vej sydover 
02-03-2012
Værd at vide om orienteringsløb
Derfor….. Når du skal ramme sådan en sti
så skal du, vel ude på stien have
bekræftet at det er den rette.
Til dette skal vi ved hjælp af kompasset
kunne RETVENDE kortet….
Det gemmer vi til en senere mail.
Lad os antage at det gik godt,
den venstre pil og ramte stien
højre hen til sti sammenløb,
”gelænderet” starter.
Herfra skal vi FORENKLE frem til
Det må være:
du valgte
og løb til
der hvor
SSU.
”Fortsæt ad stien til første stikryds. Passer
grøften og find den sti der går i en vinkel
på 45 grader (alle de andre er 90 grader).
Ud ad denne til første kryds og så til
venstre til første kryds her…. STOP ”.
Du er nu ved SSU !
Vi krydsede et par grøfter på vejen, men
de
er
uvæsentlige
for
denne
grovorientering, så der er ingen grund til
at stoppe op og tjekke om grøften på
kortet nu også er der i virkeligheden.
Fra SSU lægger vi kompasset på (det
kommer senere) og følger kompaskursen
ind til posten.
I dette tilfælde her, har vi et fortrinligt
OPFANG bag ved posten, nemlig de to
grøfter der krydser hinanden lige nord for
den lille lavning.
Skulle vi ramme en grøft uden at have
fundet lavningen, så gælder her nøjagtig
det samme som da vi forlod post 1
Kompasset på og RETVEND kortet for at
finde ud af hvilken af de 2 grøfter du står
ved, og om du derfor skal til venstre eller
højre for at komme til grøftekrydset
meget tæt på posten.
02-03-2012
Værd at vide om orienteringsløb
Afsnit 6.
Postdefinitioner
Denne
gang
Postdefinitoner
nummer.
kigger
vi
lidt
på
og
postens
kontrol
Her er et eksempel:
Orienteringsløb er at finde vej i ukendt
terræn ved hjælp af kort og kompas. Det
er der vistnok ikke noget nyt i.
Det er hensigten at det er en terræn
genstand der skal findes, og når man har
fundet denne, skulle posten også gerne
være synlig.
Det er altså terrængenstanden og IKKE
Post SKÆRMEN der skal findes.
Hvad er forskellen ?
Jo forskellen er at man ikke kan anbringe
en postskærm, midt i INGENTING og så
regne med at O-Løberne alene v.h.a.
kompas
og
afstandsmåling
finder
SKÆRMEN.
For at oplyse løberen om hvad det er for
en terrængenstand der skal findes er der
udviklet et internationalt tegnsæt, så alle,
uanset sprog og nationalitet kan forstå
disse.
Det gør at man på sin ferie til f.eks. Japan
kunne deltage i et O-Løb uden at kunne
det japanske sprog og skrifttegn.
Ikke
mindst
er
det
jo
yderst
hensigtsmæssigt,
når
man
afholder
internationale stævner og for eksempel
VERDENS mesterskaber.
Denne norm for postdefinitioner kaldes
IOF
Control
description
(IOF
er
International Orienteering Federation =
det Internationale Orienterings forbund)
Bortset fra øverste linje, som kan være
arrangementets navn, og som i dette
tilfælde ligner volapyk, så skal resten
kunne forstås af alle.
M16 er Klassens/banens navn ( se mail nr
2) den er 4,1 Km lang målt i luftlinje fra
post til post, og der er i dette tilfælde i alt
120 meters stigning på banen.
02-03-2012
Værd at vide om orienteringsløb
Om stigning kort: det er ikke sådan at
man slutter 120 meter højere end hvor
man startede, men man lægger den
samlede stigning sammen uden at tage
hensyn til at man også engang imellem
løber nedad.
Denne information fortæller noget om
hvor fysisk krævende banen kan være. Et
højt tal = meget opad ! Det er ikke alle
løb der oplyser dette, og det er sjældent
at det finder sted i Danmark !
Herefter kommer det vigtige:
Trekanten er startpunktet i dette tilfælde
et STI KRYDS !
Post nr 1 har KONTROLNUMMER 40 og
ligger OPPE I den SYDØSTLIGE SLUGT.
Hvordan ser jeg det ?
Tallet 40 til højre for 1 tallet er postens
kontrolnummer.
Ved de allerfleste løb er der mange poster
sat ud i skoven, og de enkelte baner
udgør et udvalg af disse poster.
INGEN poster i skoven har SAMME
kontrolnummer og man starter som regel
nummereringen fra 31 og opefter. Hvorfor
det?
De færreste baner har over 30 poster
(husk de SI brikker vi anvender kan
rumme ca 30 poster !), og for ikke at
skabe forvirring mellem postens nummer i
rækkefølgen af dem du skal have nemlig
Start – 1 – 2 – 3 – 4 – 5 ……Mål og
kontrolnummeret vælger man at starte
ved 31.
Hvis du f.eks. skulle til post nummer 11
der har kontrol nummer 13 kunne du let
bytte rundt på dette, så derfor…… !
Når du finder en post i skoven kan du
straks overbevise dig om at det også er
den post som du er på vej til.
Er du på vej til Post 1 i ovenstående
eksempel og du finder en skærm med
nummer 40 på, så har du fundet den rette
post.
Finder du en skærm med nummer 54, så
er det IKKE en du skal have!
Finder du en skærm med nummer 53, så
er det faktisk din post nummer 2 og
dermed en hjælp til dig om hvor du er lige
nu, men var du på vej til Post nummer 1
(kontrolnummer 40) så må du altså lige
tilbage til den før du atter vender tilbage
til nr 2. Husk fra ”V at V #3” at der ikke er
noget ulovligt i at ”bippe” nr 2 før du løber
til nr 1, men du skal altså engang mere
forbi nr 2 og bippe, før du kan løbe videre
til nr 3!
Tredje kolonne er en nærmere udpegning
af terræn genstanden, hvis der er flere af
samme slags indenfor postcirklen.
Af ovenstående må man kunne slutte at
der nok ligger en slugt mere meget tæt
på, men nordvest for den som du skal
finde.
Symbolet der ligner en vase der står på
hovedet betyder en SLUGT !
Det sidste tegn, de to lodrette streger
med en prik i toppen, betyder OPPE I (der
er også et tegn for NEDE I (gæt hvordan
det ser ud), samt et for OPPE PÅ, som
ikke er det samme som oppe I !)
Sådan fortsætter man så gennem hele
banen, og jeg henviser til vedhæftede
korte fortegnelse for de fleste symboler,
hvor du selv kan prøve at fortolke det.
Nederst i denne mail finder du et link til
den komplette fortegnelse over IOF post
definitioner på dansk.
På mange løb vælger man at give sidste
post før mål nummer 100. Som regel skal
ALLE løbere forbi denne før opløbet til
mål, men det er mig bekendt IKKE et krav
at gøre sådan.
Fra sidste post er der 180 meter
afmærket rute til Mål !
På begynder baner anbefales det at man
også giver postdefinitioner i klart sprog,
men det kan selvfølgelig ikke bruges ved
internationale stævner !
Normalt er definitionerne trykt på kortet,
enten som en del af kortprintet, men kan
også vær påklistret bagsiden af kortet.
02-03-2012
Værd at vide om orienteringsløb
Tillige
tilbydes
der
ofte
løse
postdefinitioner ved start. Disse er
kopierede små papirlapper, og disse må
kun tages, hvis man har en sikker måde
at medtage dem på.
Der
tilbydes
et
bredt
udvalg
af
plastiklommer til at spænde på armen, og
man skal have sådan en for at tage en.
Dette er fordi man har det med at tabe
den, hvis man løber med den i hånden, og
det er grimt visitkort at smide i naturen.
HUSK…. Det er dit eget ansvar at tage den
rigtige postdefinition, hvis du vælger en
løs !
Hvorfor tilbyder man overhovedet løse
definitioner hvis de er på kortet ?
Det er fordi de fleste folder kortet således
at kun den lille del man lige nu har brug
for er synlig, og det kan være
tidskrævende ved hver post at skulle folde
hele kortet ud for at læse definitioner, og
så folde det igen for at komme videre.
Derfor tilbydes denne service ofte, så man
kan have definitionerne ”lige ved hånden”
selvom kortet et foldet !
Tillige oplyses det i instruktionen om
denne service tilbydes, så man kan vide
om man skal tage sin holder med til start
eller ej.
Link
til
en
fyldig
vejledning
Postdefinitioner fra DOFs hjemmeside.
http://www.dof.dk/dok/normer/2004_postbeskrivelser_f
uld_farve.pdf
i
02-03-2012
Værd at vide om orienteringsløb
Afsnit 7.
Mere om ”Klasser”
Der er 3 ting der afgør hvilken KLASSE
man løber i. Det er:
1) Dit Køn altså H for Herre eller D for
Dame
2) Din alder og
3) Dine Orienterings tekniske evner
For 1)
Kig ”sydpå” ;-)
For 2)
se mail #2
For 3) (Orienterings tekniske evner)
gælder:
1) E for Elite løber (SORT)
2) A
for
rutineret
med
højt
Orienterings teknisk niveau (også
SORT)
3) B for nogen rutine (GUL)
4) C for den der er kommet over
BEGYNDER stadiet, men som stadig
mangler rutine (HVID)
5) Begynder
for
den
absolutte
begynder (GRØN)
Der er ikke nogen regler for hvornår man
er A – B – C eller Begynder, men rent
sportsligt så bør man ikke stille op i en for
let klasse blot for at skaffe point, eller
vinde klassen !
Samtidig skal man være forsigtig med at
rykke op for tidligt, for det giver ingen
rutine, men til gengæld nogle dårlige
oplevelser, som kan føre til at man giver
op 
Det er med andre ord fuldt lovligt at skifte
mellem de forskellige tekniske klasser
efter behag!
02-03-2012
Værd at vide om orienteringsløb
I reglementet er de 4 sværhedsgrader uddybet lidt:
02-03-2012
Værd at vide om orienteringsløb
Afsnit 8.
Korthåndtering og Nord vending af kortet….
I forlængelse af vores teoriaften tirsdag
den 8.marts er her lidt mere om
korthåndtering og nordvending af kortet.
Se på dette kortudsnit, og lad os antage
at vi skal fra post 12 til post 13.
Når du kommer frem til enden af den røde
streg (ved mindestenen og den store sti)
skal du så til højre eller venstre ?
Hvis du kigger på kortet som du ser det
ovenfor, så skal du til VENSTRE på kortet,
men det er til HØJRE i virkeligheden !
Hvis du i stedet havde holdt kortet således
at dit startsted (i dette tilfælde post 12)
var nærmest dig og retningen til næste
post ( post 13) pegede væk fra dig…
Sådan her :
Læg mærke til at jeg har indtegnet en
kompasnål som er orienteret med nord
mod kortets top og parallel med
meridianerne (den sorte streg gennem
nålen)
Som du ser det her, så er kortet
NORDVENDT !
Den røde streg (tegnet ved siden af stien
for at du kan se stien) viser den vej man
kunne vælge at løbe men…
Så er det meget nemmere at se hvilken
retning man skal løbe i når man når frem
til mindestenen nemlig:
Til HØJRE på kortet OG til HØJRE i
virkeligheden.
02-03-2012
Værd at vide om orienteringsløb
Læg mærke til at kortet fortsat er
nordvendt idet kompasnålen er er parallel
med meridianen
Fremme ved fjerde sti til venstre drejer vi
igen kortet sådan….
Fremme ved mindestenen drejer vi kortet
(og kroppen = løberetning) lidt sådan at
strækket hen ad den store sti nu vender
”FREMAD” sådan:
Læg igen mærke til kompasnålen !
Fra mindestenen skal vi så ad FJERDE sti
til venstre ! ( eller nummer 5 hvis du
tæller stien ved mindestenen med)
Hvorefter vi løber frem ad stien og
krydser én sti, og fremme ved der hvor
grøften (med det lille vandhul på venstre
side af stien) krydser stien skal vi….
Jeps …. Til HØJRE ind til grøfteknækket og
post 13 !
Hvorfor er nålen hele tiden parallel med
meridianerne, når nålen jo bevæger sig
inde i kompasset ?
Det er den fordi vi selv skifter løberetning,
og altså drejer kroppen (som holder kortet
som vist) således at nålen peger mod
nord PÅ KORTET !
Giver det mening ?
02-03-2012
Værd at vide om orienteringsløb
Afsnit 9.
BOMTEKNIK
At Bomme : Fra Norsk (skydning) at
skyde forbi
Hvornår har man bommet : Når posten
ikke står der hvor man forventer at finde
den, eller når man slet ikke kan få kortet
til at passe med det terræn man står i.
Hvem har ALDRIG bommet ? Selv Elite
løbere ”bommer”
Hvem har oplevet BOM hvor tids tabet var
mere end 10 minutter ? De fleste OLøbere har mindst én gang oplevet det !
Det sværeste er AT ERKENDE BOMMET
og gøre det HURTIGT !
Tankevirksomhed under O-Løb :
Hvor
kommer
jeg
fra
(tommelfingerkompas på sidste kort
kontakt), hvor er jeg (skridt tælling) ,
hvor er jeg på vej hen (forenkling) ,
Sidste Sikre Udgangspunkt (SSU), Postens
kontrolnummer
og
definition
af
terrændetaljen for postens placering, hvad
skal jeg når jeg når frem (retning væk fra
posten mod næste post)?
Hvor meget andet end O-opgaveløsningen
har jeg tænkt på under løbet ? (formentlig
INTET !)
Når man har erkendt et bom eller blot har
en mistanke om det så …. = STOP!
Tænk tilbage, hvor kommer jeg fra,
passer kortet med hvad jeg har set siden
jeg sidst konsulterede kortet.
Brug max 30 sekunder på at få kort og
terræn til at passe sammen. PAS PÅ, det
er meget nemt at finde enkeltheder der
passer, men helheden er stadig forkert.
Søg TILBAGE til sidst kendte sted, eller
hen til en meget markant terræn detalje,
som med sikkerhed kan stedfæstes på
kortet.
Start forfra som om dit nye stå sted er
forrige post, læg en ny plan for grov/fin
orientering og Sidste Sikre Udgangspunkt.
SSU
Løb med nedsat fart og mere kontrol af
kort og terræn. Lad være med at stresse
og forsøge at indhente det tabte, det gør
ondt værre !
uden
Hold denne lavere fart indtil du føler at du
har genvundet ”rytmen”
ALT MULIGT ANDET !!! (f.eks…kors hvor
er det kedeligt, og så gør det ondt :-)
Under hele forløbet: Nordvend kortet
hyppigt og tjek at kort og terræn stadig
passer sammen.
Tankevirksomhed
opgave ???
under
jogging
Prøv efter et O-Løb at spørge dig selv: