...
12
POLITIKEN
LØRDAGSLIV Lørdag 4. marts 2017
@
Spørg om sundhed
Bente Klarlund
Pedersen
Brevkasse om sundhed. Bente
Klarlund Pedersen er overlæge
på Rigshospitalet, professor ved
Københavns Universitet og leder
af TrygFondens Center for Aktiv
Sundhed, der forsker i, hvordan
fysisk aktivitet gavner sundheden.
Indlæg bringes på nettet med
angivelse af relevante kilder.
Spørg om sundhed:
[email protected]
Alternative
fakta
I dag spredes misinformation lige så hurtigt
som information. Vores kritiske sans
trænger til et løft.
DA TRUMP SAGDE, at det var holdt op med at regne, at solen var begyndt at skinne, og at der var flere mennesker
end nogensinde på pladsen foran Kongressen, blev udtrykket ’alternative fakta’ født.
Begrebet er dog ikke nyt, og den amerikanske præsident har ikke monopol på fænomenet. Ifølge retorikprofessor Christian Kock har det været normen i mange år, at
ministre – med hjælp fra embedsmænd – skærer fakta til
og håndplukker det, der kan få deres egen politik til at tage sig godt ud.
Alternative fakta fylder også inden for sundhed. I sidste
uge satte Politiken fokus på det problem, at de sociale
medier har gjort det nemt at samle utilfredse borgere om
’alternative sandheder’: Gluten er sundhedsskadeligt.
Fluor i tandpasta er usundt. Hpv-vaccinen har mærkelige
bivirkninger.
Vi taler om ’det postfaktuelle samfund’, selv om der altid har eksisteret både folkelige og faglige miljøer
med ’alternative fakta’. Men internettet har medført, at der er skruet
op for strømmen. Når en sag går viralt, spredes både information og
misinformation i et hidtil uset omfang, og gennemslagskraften afspejler ikke nødvendigvis budskabets
væsentlighed eller tyngde. Og har
man først mistet troen på den forskningsbaserede diagnostik og behandling, mangler der ikke alternativer derude. Frustrerede åndsfæller
samles i menigheder på nettet.
Manglende tillid til det etablerede
system skaber grobund for ekspertlede og forskningsresistens, og man afviser veldokumenterede forebyggelsestiltag, som f.eks. vacciner, og kaster sig over udokumenterede behandlinger.
Hvordan sikrer man, at den enkelte borger kan finde
vej gennem sundhedsjunglen? Svaret er viden, viden og
viden. Selv om en videnskabelig teori ikke er endegyldig,
selv om forskere kan være uenige, og selv om ny viden
kan give anledning til nye budskaber, er videnskab det
bedste bud. Det er forskning, kritik og diskussion, der har
skabt menneskehedens fremskridt, og det er vores eneste
chance for nye landvindinger og overlevelse.
Frustrerede
åndsfæller
samles i
menigheder
på nettet
DET ER DERFOR vigtigt, at forskerne kommer på banen og
aktivt modsiger ’alternative fakta’ på deres ekspertområder, så videnskabens autoritet ikke undergraves. Det er
nødvendigt at oplyse om, hvad der giver et forskningsresultat tyngde: Er det et kontrolleret studium? Et blindet
studium? Et dobbeltblindet studium? Var der placebo? Er
resultatet blevet eftervist af andre? Var der kommercielle
interesser indblandet? Hvem er afsender af sundhedsbudskabet? Og hvilke interesser kan der ligge bag?
Befolkningens kritiske sans skal løbende styrkes. Vi
som borgere skal også klædes på til at gennemskue de
tricks, som politikerne lærer på medietræningskurser.
Snakker de udenom? Tilpasser de fakta, så de matcher deres politiske holdninger? Jeg er overbevist om, at vi er
nødt til at lære at stille sådanne spørgsmål allerede i folkeskolen, så mængden af ’alternative fakta’ modtages
med sund kritisk sans, når der sættes strøm til nettet.
[email protected]
Hælspore bliver ved med at gøre ondt
?
BENTE PETERSEN:
Kunne du tænke dig at skrive
noget om hælspore/betændt
svangsene? Jeg genoptog løbetræning
for cirka to år siden efter at have fået en
hofteprotese.
Jeg startede på begynderhold i april,
og i oktober løb vi Eremitageløbet. Det
blev for meget for min akillessene, som
gjorde så ondt, at jeg måtte stoppe løbetræning.
Cirka et halvt år senere forplantede
smerterne sig til under foden, specielt
ved hæftet til hælen. Jeg gik til fysioterapi, kiropraktorer, reumatolog – alle
gav diagnosen hælspore/betændt
svangsene. Jeg laver fodøvelser, forsøger med indlæg, da jeg pronerer, men
jeg kan stadig ikke løbe eller gå langt;
efter et par kilometer gør det ondt.
Der findes sikkert ingen mirakelkur,
men skal det virkelig tage så lang tid,
før senen under foden bliver bedre?
Jeg har fået det lidt bedre, men er bestemt ikke smertefri. Mange af mine løbevenner har lignende problemer. Er
det meget udbredt blandt løbere?
BENTE KLARLUND PEDERSEN:
Hælspore er hyppig blandt løbere og er i det hele taget en
meget hyppig tilstand. Risikofaktorer
er overvægt, alder over 35 år, stor be-
lastning f.eks. ved løb samt hulfod og
platfod. Diagnosen stilles på baggrund
af sygehistorien, og hvis tryk på hælballens forreste indre del udløser smerter,
der breder sig som ringe i vandet, så
hele hælballen bliver øm. Røntgen er
værdiløst.
Symptomer på hælspore er, at der er
kraftige igangsætningssmerter, hvor
personen ofte ikke kan støtte på hælen.
Derefter kommer en periode med lettelse, og endelig bliver det værre igen
efter længere tids gang/løb. Der er udtalt ømhed i den forreste indre del af
hælballen ved direkte tryk.
Forskere fra Aalborg Universitet berettede for nylig, at de havde god effekt
med en enkelt øvelse. Michael Skovdal
Rathleff fortalte, at øvelsen i al sin enkelhed går ud på, at man med det forreste af foden stiller sig på et trappetrin
og samtidig lægger et håndklæde under tæerne, så tæerne er bøjede. Derefter bevæger man hælen op og ned.
Patienterne udførte gennem det tre
måneder lange forskningsstudie øvelsen 12 gange a 3 sæt hver anden dag de
første to uger. Herefter blev belastningen øget yderligere, da patienterne fik
en rygsæk fyldt med bøger på og i stedet skulle udføre øvelsen 10 gange a 4
sæt hver dag. Efter fire uger blev belastningen endnu en gang øget i form af
flere bøger i tasken og hele 5 sæt med 8
repetitioner.
Ortopædkirurgen Jens V. Brun fortæller, at trædepuden er opbygget i små
celler i stil med bikuber, så fedtet i de
enkelte rum afbalancerer hinanden,
når der kommer tryk ovenfra ved belastning.
Går der hul på væggene imellem de
enkelte rum, splattes fedtet ud til siderne, og så er der ikke noget fedt til at beskytte hud og underliggende knogle.
Inden der går hul mellem de enkelte
rum, kan overbelastningen udløse en
betændelsesreaktion i trædepuden
(netdoktor.dk).
Ifølge Jens V. Brun kan hælspore behandles med et indlæg, der aflaster
hælballen helt, ved at den reelt svæver
frit over underlaget. Men det er uhyre
vigtigt, at indlæggene er rigtige. På
hjemmesiden jensvbrun.net kan du se,
hvordan et korrekt indlæg skal se ud.
Hvis man aflaster korrekt, er smerterne typisk væk efter 3-5 måneder.
Hvis ikke man bliver behandlet, vil tilstanden brænde ud af sig selv, men det
kan i så fald tage et par år.
Jeg forstår, at du allerede anvender
indlæg, men du kan jo tjekke, om disse
kan optimeres. Ellers synes jeg, du skulle prøve Aalborg-gruppens øvelse. Du
kan læse mere på loeberne.dk.
Skal man bruge kondom ved oralsex?
?
SOLVEJ:
Jeg er klar over, at man altid bør
beskytte sig med kondom ved
sex med en, som man ikke kender så
godt. Men gør det samme sig gældende for oralsex?
Jeg håber, at du vil svare, da det er
mit indtryk, at mange er i tvivl, og da
jeg hører, at kønssygdomme som go-
norré bliver spredt over hele landet i
øjeblikket.
BENTE KLARLUND PEDERSEN:
Oralsex er ikke sikker sex, men
’sikrere’ sex. Oralsex med sædafgang i munden må betegnes som
usikker sex. Sygdomme som hiv, syfilis,
gonorré, kønsvorter og klamydia smit-
ter også gennem slimhinden i munden, selv om risikoen er mindre end
ved samleje.
Tandbørstning og brug af tandtråd
inden sex kan i øvrigt forhøje risikoen
for at blive smittet med en kønssygdom i forbindelse med oralsex, idet
selv små sår og revner i munden forhøjer risikoen.