1. No category

Nyhedsbrev – Juli 2013 – Bjørn Christiansen Landinspektører (4.årgang, nummer 3) LANDBJØRNEN
Randers Kommune lover hurtigere sagsbehandling De fleste, der har haft med matrikulære sager at gøre i Ran‐
ders Kommune de seneste år, vil vide, at sagsbehandlingsti‐
den har været alt for lang – ofte mere end 6 måneder. Randers Kommune har været opmærksomme på problemet, men har tilsyneladende ikke været i stand til at skaffe de nødvendige ressourcer til at løse problemet. Nu lover land‐
inspektør Uffe Ravn‐Christensen, at sagsbehandlingstiden kommer ned. Der er fundet en ekstra medarbejder til at tage sig af landzonesagerne og det skulle kun‐
ne aflaste Uffe Ravn‐Christensen så meget, at de matrikulære sager kan blive ek‐
spederet. Vi kan konstatere, at vi, de seneste 2 uger, har fået mange sager retur i godkendt stand og håber på, at det er tegn på, at der er fundet en løsning. Lad os håbe at kommunen fastholder fokus på området, så vi ikke havner i samme situation igen. Gratis adgang til Tingbogen Folketinget har vedtaget en lov, hvorefter det fra 1. juli 2013 bliver gratis at søge oplysninger i tinglysningssyste‐
met. Hidtil har det alene været gratis for ejeren af ejen‐
dommen at se sine egne oplysninger. Men nu kan du altså gratis søge på alle ejendomme. I stedet for at opkræve en særskilt afgift for at tilgå oplysninger i tinglysningssy‐
stemet er det besluttet at gøre adgangen til tinglysningsoplysningerne gratis mod en samtidig justering af den faste del af tinglysningsafgiften fra 1.400 kr. til 1.660 kr. Tinglysningsafgiften er den afgift, der betales, når man anmelder et elektronisk dokument til tinglysning. Med lovforslaget foretages en markant forenkling og modernisering af afgiftssystemet, hvilket skal sikre, at flere bruger de oplysninger, der ligger i systemet. Måske en kommende landinspektør. Fra landbrugsmessen på Gl. Estrup i maj Indhold Randers Kommune 1 Gratis adgang til tingbogen 1 Fredskov 2 Puljeskov 2 Landbrugspligt og frijord 2 B JØ RN C HRIS TIA NSE N
LANDINSPEKTØRER
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Teknisk assistent Helle Laursen [email protected]).
”Vi sætter spor i landskabet” (4.årgang, nummer 3) Nyhedsbrev – Juli 2013 – Bjørn Christiansen Landinspektører Fredskov Langt den største del af de danske private skove og alle offentlige skove er fred‐
skovspligtige. Fredskovspligten blev indført for 200 år siden for at sikre Danmarks forsyning med træ, efter at næsten al skov i landet var blevet ryddet. Fredskov er arealer, som altid skal drives efter skovlovens regler om god og flersi‐
dig skovdrift. Det betyder bl.a., at man ikke må bygge i fredskov. Det er ejerens pligt at sikre, at skovloven overholdes. En fredskov skal bestå af træer, som enten danner eller er ved at vokse op til skov af højstammede træer. Der kan være ube‐
voksede arealer i en fredskov, og moser, heder, enge o.l., der naturligt hører til en fredskov, skal bevares som de er, uanset størrelsen. Postamentpladen på Agri Bavnehøj. Punktet har koordinaterne 200 km, 200 km i system34, der er det mest anvendte kooordinatsystem blandt landinspektører. Fredskovspligten følger ejendommen. Det betyder, at en ny ejer altid overtager fredskovspligten ved køb af ejendommen. Fredskovspligt går forud for andre ret‐
tigheder, og bortfalder ikke, hvis ejendommen kommer på tvangsauktion. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Landinspektør Anne K. M. Mouritsen ([email protected]). Puljeskov Efter §4 i skovloven kan et areal, der findes egnet til bæredygtig skovdrift, blive blive fredskovspligtigt. Efter §5 i bekendtgørelse om erstatningsskov kan arealet herefter indenfor en nærmere afgrænset periode anvendes som "puljeareal" til at modsvare fremtidige vilkår om erstatningsskov. Dog kan et areal, der tilplantes med tilskud, ikke anvendes som puljeareal. Bjørn Christiansen Landinspektører Randers: Jordsmonnet 2 8900 Randers Tlf: 86 42 24 77 Syddjurs: Hovedgaden 16B 8410 Rønde Tlf: 86 36 53 84 Email: [email protected] Web: http://www.landbjorn.dk For at komme i betragtning som puljeskov, skal der i forbindelse med ansøgning om pålæg af fredsskov specifikt gøres opmærksomt på, at arealet ønskes registre‐
ret som puljeskov. Såfremt Naturstyrelsen godkender puljeskoven vil der kunne handles med det i 10 år fra datoen for tilladelsen. Styrelsen vil kræve en deklara‐
tion lyst på ejendommen om vilkårene. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Landinspektør Anne K. M. Mouritsen ([email protected]). Landbrugspligt og Frijord Begrebet landbrugspligt betyder, at en ejendom er undergivet landbrugslovens bestemmelser om drift, samdrift, forpagtning, sammenlægning, erhvervelse m.v. Landbrugspligt ligger altid på en ejendom i sin helhed og hvis landbrugspligten skal ophæves på en del af en landbrugsejendom, må arealet udstykkes som en selvstændig ejendom eller fraskilles ved arealoverførsel til en bestående ejendom (uden landbrugspligt). Ved administrationen af lovgivningen om jordbrugets strukturforhold anvendes ofte begrebet ”frie jorder”. Der er ingen officiel definition på dette udtryk, der heller ikke fremgår af lovgivningen. Ved frie jorder forstås i almindelighed arealer i det åbne land uden landbrugspligt som enten udnyttes til jordbrug, er skovbe‐
voksede (uden fredskovspligt) eller ligger uudnyttede hen. Arealer, der anvendes til andre formål, f.eks. med bebyggelse, betragtes derimod ikke som frie jorder. De frie jorde er frit omsættelige, idet de ikke er bundet af landbrugslovens er‐
hvervelsesregler og derfor ofte attraktive for f.eks. jægere. På frijorderne er ofte lyst en forkøbsret til staten og forkøbsretten forbliver tinglyst på ejendommen, også selvom staten ikke benytter den. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Landinspektør Anne K. M. Mouritsen ([email protected]). ”Vi sætter spor i landskabet”