1. No category

den danske
landinspektørforening
Beretning 2014
Den danske landinspektørforening · Beretning
3: Indledning
4: Politikområder – fokus på
1. Regeringens Vækstpakke 2014
2.Landinspektøruddannelsen
3. Strukturudvikling i profession og branche
7: Aktiviteter
1. I ALF-bestyrelsen
2.OK-forhandlingerne
3. Tillidsrepræsentantarbejdet og uddannelse
4.Lønstatistik
5.Efteruddannelse
6. Branding af landinspektørerne
7.Kommunikation
8.Pension
9. Fagligt Møde 2014
10.Ændret støttepolitik
11.Lov og vedtægter
(ekstraordinær generalforsamling)
12.Sommerhusene
10: Samarbejder
1.Nationalt
2.Internationalt
12: Regnskab 2014 – budget 2015
13: Sekretariatet
Indledning
Landinspektørprofessionen og – branchens rammevilkår og
beskæftigelse styres først og fremmest af samfundsøkonomien og det offentliges ressourcer.
Samfundet er ualmindeligt langsomt på vej ud af den økonomiske krise. Afkastene fra investeringer i statsobligationer
og aktier har været generelt lavt, hvilket har medført lave
boligudgifter, og samtidig har landinspektørerne den laveste
eller næstlaveste ledighed blandt akademikerne. Dansk landbrug er på vej ind i en økonomisk deroute, der tangerer eller
overgår krisen i firserne. Udkantområderne ser mere og mere
trøstesløse og tomme ud.
Og alligevel er landinspektørerne ansat i landinspektørfirmaer og andre private firmaer i omfang, der ikke er set
længe, og de offentlige institutioner har stort set ikke fyret
landinspektører. Ledigheden er raslet ned. Kommunerne er
for alvor ved at blive ’akademiseret’ efter kommunalreformen, så der burde være plads til yderligere landinspektører i de
kommuner, der ikke har opdaget professionens kvaliteter.
Branchen har været kendetegnet ved omfattende sammenlægninger og fusioner, som med garanti vil fortsætte i de
kommende år. For at øge kendskabet til profession og branche
og øget tilgang til studiet gennemførte foreningen den store
brandingindsats. På et tidspunkt, hvor universitetet kæmper med økonomiske reduktioner og deraf følgende trussel
mod fagligheden.
Bestyrelsen ser tilbage på et år med mange udfordringer og
opgaver, - nævnt i flæng: Uddannelsen, branding, fremtid for
Fagligt Møde, pension, foreningens økonomi, vækstpakken.
Bestyrelsen takker alle aktive og fratrådte i udvalg og grupper for den store indsats i årets løb. Foreningen eksisterer på
grundlag af Jeres indsats.
13: Lister og oplysninger
14: statistik
Kolofon
Udgiver: Den danske Landinspektørforening, januar 2015
Foto: Ole Konstantyner og Torben Lund Christensen
Fra foreningens brandingkampagne og brochure 2014
Redaktør: Kim Ingemann, DdL
Lay-out: Jesper Lind Jans, J-Grafik
Tryk: IDA-Print
BERETNING · 2014
3
Den danske landinspektørforening · Beretning
Politikområder – fokus på
Rapporten fra udvalget forventes afgivet i foråret 2015. Den
efterfølgende politiske behandling skal ses i lyset af det kommende folketingsvalg så det er et åbent spørgsmål om, hvorvidt
og hvornår en udmøntning eventuel kan finde sted.
1.Regeringens Vækstpakke 2014
I juni 2014 fremlagde regeringen en Vækstplan 2014 med formålet at fremme vækst og beskæftigelse i Danmark med mere end
90 initiativer, som blev tiltrådt af partierne.
Landinspektørbranchen blev nævnt under emnet ”Højere produktivitet og billigere produkter i byggebranchen” med initiativ
nr. 49, hvor der var enighed om at igangsætte en undersøgelse
af ejerskabsrestriktioner for landinspektører.
Der blev herefter nedsat et tværministerielt udvalg med Miljøministeriet/Geodatastyrelsen som formand og bemanding af
Erhvervs- og Vækstministeriet og Finansministeriet. Det er opfattelsen bag kommissoriet, at det nuværende system begrænser
adgangen til erhvervet og konkurrencen.
Udvalgets har fået til opgave: ”…aflevere en rapport til regeringen med forslag til mulige nye ejerskabsmodeller i landinspektørerhvervet og redegøre for, hvilke konsekvenser disse
har i forhold til den nuværende regulering med hensyn til uafhængighed, ansvar, konkurrence og ejendomsregistreringen”.
En opstramning i forhold til den folketingspolitiske enighed om
gennemførelse af en undersøgelse.
4
2.Landinspektøruddannelsen
Et tilstrækkeligt antal og et velkvalificeret fagligt niveau hos dimittenderne er forudsætningen for at landinspektørprofessionen og -branchen kan opretholdes.
Landinspektøruddannelsen havde ved udflytningen i 1974 til
Aalborg Universitet til formål at håndtere en omstilling fra en
profession domineret af landinspektørpraksis til en trestrenget
profileret profession bestående af: landinspektørpraksis, offentlig sektor og den øvrige private sektor
At det er lykkedes til overmåde kan ses af landinspektørernes
spredning på ansættelsesområder sideløbende med en støt stigende andel erhvervsaktive fra omkring 600, da de første AUCuddannede landinspektører blev uddannet til nu ca. 1.000 erhvervsaktive.
Uddannelsens erhvervsmæssige gennemslagskraft afspejler en
høj faglig kvalitet hos de nyuddannede, understøttet af den for
tiden usædvanligt lave arbejdsløshed. Den overordnede beskrivelse fra 70’erne: En juridisk, administrativ og teknisk uddannelse har holdt stik og været holdbar.
Foreningspolitisk er opgaven delt mellem DdL og PLF.
DdL håndterer spørgsmålene om landinspektørerne generelt,
dvs. antal uddannede, erhvervs- og aldersfordeling på individniveau, samt spørgsmål om uddannelsen.
PLF håndterer spørgsmålene om ejerforholdene med fordeling på firmastørrelser, konkurrenceforhold i branchen, prisudvikling etc.
Uddannelsen vurderes dog aktuelt at være under krydspres –
økonomisk og kvalitetsmæssigt. Uddannelsens oprindelige bemanding med op til 5 professorater er styrtdykket til et professorat i GIS. Uddannelsens absolutte kernefag i ejendomsdannelse
og eksistensberettigelse er under pres. Foreningen er foruroliget.
For at afdække spørgsmål og ønsker fra de parter, som har udtrykt ønske om at følge udvalget eller potentielt kunne forestille
sig at være interesseret i udvalgets arbejde, blev PLF, Ingeniørforeningen IDA, Danske Byggeri, COWI og Den danske Landinspektørforening inviteret til møde primo december. Ingeniørforeningen IDA og Danske Byggeri afslog at deltage.
Tilgangen af studerende har gennem årene været svingende –
i lange perioder generelt lav og i modsætning til tidligere år sker
der i disse år tilsyneladende et betydeligt frafald under studiet.
Oprettelsen af uddannelsen i København har nok været med
til at bedre på tilgangen, men har også sat både studerende og
lærere på en hård opgave med fjernundervisning og rejser frem
og tilbage, ligesom lokalerne i København ikke er indrettet til
AAU-studieformen. Men lærerkræfterne gør en stor, stor indsats.
Det er let at identificere forskellige ønsker om udkommet. PLF
ønsker som udgangspunkt ejerreglerne opretholdt, idet man imødegår påstandene om manglende konkurrence og ikke har mødt
problemer med udviklingen af branchen forårsaget af manglende
investeringsmuligheder. COWI – og andre - argumenterer for, at
man selv burde kunne gennemføre den matrikulære proces.
Universiteterne i Danmark har generelt en dårlig økonomi.
AAUs økonomi omtales som særlig dårlig, hvor etableringen
i København indgår som en medvirkede årsag. Det lægger pres
på studierne for øget samlæsning = læs: besparelser og risiko
for udvanding af identiteten.
I DdL har sagen været genstand for en grundig drøftelse, og selv
om bestyrelsen er delt i meninger om det ønskelige resultat, så
er der enighed om, at lovgivningens krav til uddannelse, praktik, etik, landinspektørnævn m.m. skal fastholdes. Altså uanset
retning af udfaldet fastholdes landinspektørens faglige niveau
og integritet.
Uddannelsens kvalitet og omfang udgør et af kerneområderne
for bestyrelsen, som løbende drøfter udviklingen og tager initiativer. Bestyrelse:
• er aktiv i universitetets aftagerpanel, hvor uddannelsen drøftes
• har rejst spørgsmålet om rekruttering og økonomi hos univer sitetets ledelse
BERETNING · 2014
Foto: Ole Konstantyner
Camilla Gottwald Bønnelycke
Ansat ved Landinspektørfirmaet Vektor A/S
BERETNING · 2014
5
Den danske landinspektørforening · Beretning
• samarbejder med universitetets marketingsmedarbejdere om
rekruttering til uddannelsen
• presser på for at få lærerstaben opnormeret og opfordrer til
inddragelse af eksterne kræfter til kompensation på de ud satte områder
• har i samarbejde med AAU reetableret ”Tidsskrift for Kortlæg ning og Arealforvaltning” som et digitalt tidskrift til styrkelse
af det faglige miljø og en støtte til forskernes publiceringsmu ligheder på dansk.
• har tæt kontakt til de studerende gennem deres repræsenta tion i bestyrelsen
• opfordrer firmaer, virksomheder og kommuner til at ansætte
nyuddannede og praktikanter/studenter. Det sidste er en stort
set sikker rekruttering til uddannelsen.
3.Strukturudvikling i profession og branche
Branchen og professionen har undergået store forandringer
genne de sidste 40 år parallelt med samfundets infrastrukturelle
udvikling fra land til by og fra analog til digital. Den håndbårne
teknologi har forandret samfundet på måder, som i dag opleves
som naturlige, men i bakspejlet er voldsomme. Branche og profession har løbende tilpasset sig de samfundsmæssige behov og
blevet voldsomt centraliserede.
I 1975 var der 550 erhvervsaktive landinspektører med 65 %
i landinspektørpraksis som indehavere eller assistenter. De resterende 35 % var ansat i det offentlige eller (ganske få) i den
private sektor.
I 2014 er antallet af erhvervsaktive er nu tæt på 986, med 38
% er i landinspektørpraksis. Knap 45 % er ansat i det offentlige
eller offentligt ejede institutioner og knap 18 % er ansat i den
private sektor med en stort set ligelig fordeling mellem ingeniørog entreprenørfirmaer og IT-relaterede/geodatafirmaer.
Der er 6 arbejdspladser med mere end 20 landinspektører, heraf
3 landinspektørfirmaer. Markant topscorer er LE34 med COWI
på en anden plads.
Der er 20 arbejdspladser med 8 eller flere landinspektører ansat, heraf 9 landinspektørfirmaer, og 51 arbejdspladser med 5
eller flere landinspektører, og heraf 14 landinspektørfirmaer.
Samtidig er antal firmaer faldet drastisk, mens antal kontorsteder stort set er opretholdt på godt 140 spredt over landet.
Erhvervsaktive fordelt pr. december 2014
Største arbejdsplads
Landinspektørfirmaer/selskaberPLF’ere
Ansatte landinspektører
192
178
LE34114
Ansat i offentlige og offentligt ejede Institutioner
Kommune
270
Stat160
Region12
Aalborg17
Geodatastyrelsen43
Nordjylland5
Private virksomheder
Ingeniører, Entreprenører mv
IT-firmaer, landboorganisationer etc
83
91
COWI58
NIRAS9
986
246
Landinspektørfirmaernes udvikling
Firmaudvikling
Antal firmaer
Praktiserende
Ansatte landinspektører
6
BERETNING · 2014
2006
2014
reduktion i %
98
205
232
56
192
178
43 %
6%
23 %
Aktiviteter
1.I ALF-bestyrelsen
ALF-bestyrelsen drøfter løbende, hvordan ALF får mest indflydelse. Bestyrelsen har afholdt et internt strategiseminar med
deltagelse af en proceskonsulent for at afklare, hvor ALF skal
bevæge sig hen – med bedst mulig udnyttelse af ALFs ressourcer.
Bestyrelsen arbejder for nedenstående i prioriteret rækkefølge:
• OK 15: procentuelle generelle lønstigning. Benchmark for of fentlige arbejdspladser i forhold til trivsel. Opstramning af for handlingsprocedurerne i Ny løn
• Bedst muligt resultat af forhandlingen mellem ALF og PLF
• Afholdelse af min. 2 årlige møder for landinspektør-TR-repræsentanterne
• Bedst mulig forrentning af ALF-fonden
• Dimittendledigheden følges tæt
• Høj organisationsgrad
• Synliggøre de ydelser foreningen tilbyder hjemmesiden
• Mest mulig indflydelse i eksterne udvalg
• Holde skarpt øje med IDA og foreningens fagforeningsmæs sige tiltag. Hvilke ting kan vi bruge?
2.OK-forhandlingerne
OK15 – På det offentlige område
Arbejdsmarkedets parter har udvekslet OK-krav. DdLs forhandlinger
foregår gennem IDA med Akademikerne/AC som hovedforhandler.
OK15 bærer præg af at blive en vedligeholdelsesoverenskomst
i et folketingsvalgår. Der er ikke fremsat store og revolutionære
krav, og der er præg af, at der ikke ønskes konflikt. De generelle
krav om lønstigninger forventes at ligge på 4-6 %.
Akademikerne har et krav om opstramning af forhandlingsprocedurerne ved Ny løn. Sker dette ikke – vil et nyt krav til
en kommende OK-periode sandsynligvis være afskaffelse af ’ny
løn’. Der er forslag om en 3-årig OK periode. Der er stadig ikke
voldsomt gang i væksten, så en 2-årig periode er kort tid.
OK15 – På det private område
Ved OK13 blev det efter ønske fra PLF aftalt, at der skulle nedsættes en kommission med repræsentanter fra PLF og ALF, som
sammen skulle se på mulighederne for en ændring af den faste
lønstruktur. Kommissionsarbejdet blev færdiggjort i 2014, så resultaterne kunne indgå i OK15, men der kunne ikke opnås enighed om ændringer, som PLF mente ville kunne betale sig bl.a.
ift. det ekstra administrative arbejde, som mere individuelle lønforhold ville betyde. ALF stod sammen med de øvrige ansattes
foreninger (KLF og TL) fast på, at en ændring af lønstrukturen
ikke må betyde en formindskelse af den samlede lønsum.
Ligesom på det offentlige område indstiller ALF, at kan indgås
en 3 årig overenskomst.
skelige forhandlingsrammer. Arbejdsgiverne har ofte ikke afsat
penge til tillæg og supplerende løn.
I efteråret blev der afholdt et af de to årlige møder mellem ALF og
tillidsrepræsentanterne. Stemningen er optimistisk, men der skal
fortsat arbejdes hårdt på at lønnen lever op til forventningerne.
TR´repræsentanterne har været flittigere til at tage på de TRkurser, der tilbydes gennem foreningen. Kurserne bidrager til en
fortsat udvikling af TR´s gennemslagskraft på arbejdspladserne. TR kan få opbakning og støtte til arbejdet fra IDAs medarbejdere. Hvis det er nødvendigt i den enkelte sag, kan foreningen
endvidere yder støtte til eventuel advokatmæssig bistand.
4.Lønstatistik
Foreningen har i december fået udarbejdet en lønstatistik 2014.
Lønstatistikken giver et fint overblik over lønudviklingen, men
anvendeligheden begrænses ved en relativ lav svarprocent kombineret med den lave landinspektørpopulation. ALF-bestyrelsen
overvejer, om der er alternative metoder til at indsamle validt
materiale til lønstatistikken, men udarbejdelse af en landinspektørlønstatistik er fortsat prioriteret.
5.Efteruddannelse
Efteruddannelsesudvalget fokuserer på kompetencegivende og
udviklende kurser for professionen og kurser som kan styrke
landinspektørområdets faglige profil. Med et øget fokus på kvalitet og innovation ved udvikling og markedsføring af kurser
og efteruddannelse. De udbudte kurser har primært været fagrelevante kurser for praktiserende landinspektører og enkelte
fagrelevante kurser som er målrettet de kommunale opgaver.
Der har været færre kursister på de udbudte kurser – i forhold til
det ”normalt” – og desværre også med aflysning af flere kurser.
Samtidig er der gennemført flere kurser, med færre antal tilmeldte
– typisk mellem 14-20 deltagere. De gennemførte kurser var overvejende målrettet mod de praktiserende landinspektører. De aflyste kurser henvender sig til både PLF, ALF og andre faggrupper.
Formidling af efteruddannelse
Kursusmateriale er i årets løb blevet omlagt til digitale kursusmapper, hvilket der er taget pænt imod. Hjemmesiden har fået
indarbejdet en ny digital kursustilmelding, ligesom der foretages en digital booking til kurser.
Udvalget har i årets løb overvejet, hvordan det trykte kursusprogram udbredes bedre, samt drøftet gennemførelse af en
brugerundersøgelse i 2015, hvor der ønskes en tættere dialog
med branchen om, hvad der aktuelt efterspørges af kurser og
efteruddannelse. Det er 3 år siden, at der blev gennemført en
tilsvarende undersøgelse.
6.Branding af landinspektørerne
3.Tillidsrepræsentantarbejdet og uddannelse
Tillidsrepræsentanternes indsats er et vigtigt element i sikring
af ordentlige løn- og ansættelsesvilkår, men foregår under van-
Foreningens brandingkampagnen i forår/sommer 2014 er et af de
dyreste projekter i foreningens historie. Kampagne løb af stablen
med busstanderreklamer og busreklamer over hele landet ad to
BERETNING · 2014
7
Den danske landinspektørforening · Beretning
omgangen. Opfølgningen har bestået af facebook-side og remarketing på nettet. Som led i kampagnen blev udarbejdet en digital
brochure, som i samarbejde med Aalborg Universitet blev optrykt
fysisk. Det er vanskeligt i sig selv at måle et direkte resultat, men
antal nye studerende på bachelor er oppe på omkring 50.
Kampagnen er tænkt som første skub i et længere, sejt træk, der
skal synliggøre faget, professionen og branchen og – sammen
med universitets indsats – bidrage til at tiltrække flere studerende til uddannelsen.
7.Kommunikation
Fagbladet ”Landinspektøren” skal holde et højt redaktionelt niveau med en stor grad af faglighed, serveret på en læsevenlig
form og i et indbydende layout. Bladet bygger på journalistiske
grundprincipper med fuld redaktionel frihed.
Fagbladet skal være med til at profilere landinspektørerne som
profession og branche og bidrage til den interne faglige debat
og til samfundsdebatten generelt, hvor dette er relevant. Derfor
bliver udvalgte artikler i forbindelse med nye numre af bladet
promoveret overfor relevante medier.
Ultimo 2014 er der indgået fornyede aftaler om tryk, layout og
forsendelse, som vil sikre samme høje standard i 2015 til et uændret prisniveau. Der blev udgivet 6 numre.
Hjemmesiden
I 2014 lanceredes en tiltrængt, fornyet hjemmeside. Den fremtræder nu mere brugervenlig og indbydende. Siden bygger
ovenpå IDAs hjemmesidestruktur. Det har den fordel, at der er
sammenhæng mellem hjemmesiden og både efteruddannelseskurser og medlemsoplysninger, men som også giver udfordringer. Hjemmesiden kan ikke blive præcist, som sekretariatet
ønsker. Det er et ret tungt system at administrere.
I første omgang er det primært det eksisterende indhold, der
blev lagt, men der har været en væsentlig udbygning af fagforeningselementerne, hvor medlemmerne inden for foreningens
ressourcer gerne skal kunne finde nødvendig viden og hjælp.
I december igangsattes arbejdet med videreudvikling af hjemmesiden med integrering af foreningens dokumenter og mulighed for at i første omgang bestyrelse og udvalg kan bruge hjemmesiden til debat og som dokumentbibliotek.
Sociale medier
Foreningen har to profiler på Facebook; foreningens ”hovedside”
samt en selvstændig side for Fagligt Møde. På hovedsiden Den
Danske Landinspektørforening er der i årets løb lagt 26 nyheder
ud, som i gennemsnit er nået ud til 352 brugere. Siden fungerer primært som information fra foreningen til landinspektørsamfundet – det er begrænset hvad der foregår af debat. Fagligt
Møde-siden har i løbet af 2014 lagt 49 nyheder ud, som i snit er
nået ud til 133 brugere.
8
BERETNING · 2014
Elektronisk tidsskrift
Den 15. december 2014 blev første udgave af det nye videnskabelige elektroniske tidsskrift offentliggjort. Foreningen har i en
række år sammen med Aalborg Universitet arbejdet på at etablere det elektroniske tidskrift, der hovedsagelig skal anvendes til
at sprede relevant forskning og undersøgelsesvirksomhed, samt
til at lærerkræfterne kan få peer-review og pointgivet artikler til
dokumentation af gennemført publikationsvirksomhed.
8.Fagligt Møde 2014
Nye tider medfører nye teknologier og nye metoder. Ved FM14
gennemførtes for første gang fuldt digital tilmelding uden de
store problemer. På mødet blev der gennemført forsøg med fladskærme, hvorfra der sendtes live fra det store mødelokale. Inden
for de sidste par år er finansiering af deltageromkostningerne
langsomt flyttet rundt, så deltagerne som udgangspunkt betaler
for de ydelser, som de bestiller, hvilket afspejler sig i stigende
udgift til deltagelse i festmiddagen.
Ved FM14 deltog 53 studerende. Deltagelsen blev vurderet som
meget succesfuld og værdifuld og de samlede omkostninger
værd. Gæsterne ved FM14 udgjordes alene af de nordiske gæster.
Der var 486 deltagere, som fordelt på foreningens medlemsgrupper i skemaet. I højre kolonne vises, hvor stor andel af den
samlede medlemsgruppe, der deltog på et eller andet tidspunkt
under FM14.
AntalGruppens andel
deltagere
af foreningen
Ansat i praksis
Offentlig ansat
Praktiserende Privat ansat Studerende
Pensionister,
arbejdsløse, andet
% af gruppen
der deltager
140
93
100
63
55
13 %
30 %
13 %
14 %
10 %
76 %
22 %
57 %
32 %
40 %
35
20 %
13 %
Medlemsundersøgelse om FM14
Med en svarprocent på 42 % (550 medlemmer) blandt alle medlemmer gennemførte foreningen en undersøgelse om medlemmernes deltagelse i Fagligt Møde.
49 % har deltaget ’hyppigt’, og godt 10 % har aldrig deltaget,
som oftest ”studerende” eller ”offentlig ansatte”. De ’hyppige’
deltagerer er overvejende ”privatansatte”.
Vedr. manglende deltagelse angav 28 % økonomiske årsager
og 22 % manglende interesse. For offentlig og privat ansatte,
er arbejdsgivers betaling af omkostninger en væsentlig barriere
for deltagelse. Og mødegebyret er for de offentligt ansatte en
mindre barriere, mens det for de private ikke er det. Arbejdspladsens finansieringsvillighed betyder altså meget. Undersøgelsen har givet mange detaljerede svar, som i de kommende
Foto: Ole Konstantyner
Regitze Gottschalch
Ansat ved Lyngby-Taarbæk kommune
BERETNING · 2014
9
Den danske landinspektørforening · Beretning
år vil danne grundlag for arbejdet i Fagligt Mødeudvalg med
planlægning af de kommende Faglige Møder.
9.Pension
”Falster” var udlejet i 14 uger, hvilket ikke er nok til, at huset
”hviler” i sig selv. Haven er renoveret med træfældning, så der
kommer mere sollys ind ALF-bestyrelsen vil reklamere mere for
leje af husene.
Foreningen har pensionsaftale med Danica Pension for overenskomstansatte, hvor andre landinspektører frivilligt kan tilslutte
sig ordningen.
I 2014 var der journalistisk og medlemsmæssigt meget opmærksomhed på pensioner og afkast. Foreningen fik senest i 2011 gennemført en ekstern analyse af den daværende pensionsaftale med
Danica Pension. Aftalen med Danica er løbende blevet forbedret og
indrettet i overensstemmelse med bestyrelsens beslutninger. Senest
vedr. afskaffelse af dispensation til udbetaling i fm. stillingsskift.
Bestyrelsen har besluttet at få pensionsordningen gennemgået
grundigere i begyndelsen af 2015 med forventning om fornyede
forhandlinger med Danica Pension, evt. at sende ordningen i udbud.
Samarbejder
1.Nationalt
Akademikerne (AC)
Akademikerne er en tværgående arbejdsmarkedsorganisation,
som omfatter selvstændige, privat ansatte og offentligt ansatte
akademikere.
Akademikernes bestyrelse har i løbet af efteråret hovedsagligt
arbejdet med Dagpengekommissionen, regeringens dimensionering af de videregående uddannelser og forberedelse på en kommende valgkamp samt fingeraftryk på et nyt regeringsgrundlag.
10. Ændret støttepolitik
Foreningen havde i efteråret det årlige møde med bestyrelserne
for de to FoFoDaLa-foreninger med drøftelse af uddannelsessituationen, erhvervsmulighederne, deltagelse ved Fagligt Møde
og øvrig bistand til studenterarbejdet.
Foreningen har efterfølgende omlagt foreningens støtte, så foreningen fremover støtter aktiviteter, der kommer flere til gode
med fokus på studenterne, som studenternes deltagelse i Fagligt
Møde, hvert tredje år i INTERGEO i Tyskland og de årlige nordiske studentersamarbejder mv.
Det er således ikke længere muligt at søge individuel støtte fra
foreningen.
11. Lov og vedtægter (ekstraordinær generalforsamling)
Den 27. august 2014 gennemførte foreningen en ekstraordinær
generalforsamling i København med det ene formål at sammenlægge ALF-Fonden og PALF-fonden.
I praksis skulle generalforsamlingen træffe beslutning om
nedlæggelse af PALF-Fonden, overflytning af alle midler til
ALF-Fonden og gennemføre nødvendige ændringer af reglerne
i foreningens lov og vedtægter.
På den ordinære generalforsamling i januar 2014 var der imidlertid ikke fremmødt tilstrækkeligt antal medlemmer til, at forslaget
kunne vedtages, hvorfor der blev indkaldt til ekstraordinær generalforsamling med beskedent fremmøde. Forslagene blev vedtaget.
Privatsektorudvalget, hvor foreningen er selvstændigt repræsenteret, arbejder på en ny erhvervsstrategi, som skal komme
med politiske anbefalinger og konkrete forslag til, hvordan
koblingen mellem de højtuddannede og virksomhederne bliver
endnu bedre end i dag.
Arbejdsmiljøundersøgelsen
For at afdække det psykiske arbejdsmiljø og niveauet af stress
blandt medlemmerne, gennemførte Akademikerne iværksat en
arbejdsmiljøundersøgelse i 2014 gældende for alle medlemsorganisationer.
Alle medlemmer af Landinspektørforeningen fik mulighed for
at deltage.
Undersøgelsesresultater offentliggøres i februar 2015 opbygget over en lang række emner, som: psykisk arbejdsmiljø (sammenhæng med produktivitet, faglighed, arbejdsmængde mv.),
stress, forandringer og psykisk arbejdsmiljø, ledelse og selvledelse, sygefravær, mobning og konflikter.
Foreningen får i februar mulighed for adgang til egne medlemsdata, så det kan afklares, om landinspektørerne har særlige
problemer, der afviger fra hovedparten af akademikerne. DdLs
svarprocent var meget fin – 47,6 % – hvilket er blandt den øvre
kvartil blandt AC-organisationer.
Foreningen oplever i stigende omfang, at der er stressrelaterede problemer på arbejdspladserne, hovedsageligt de offentlige, og hvad det skyldes er uvist. Der er i den grad behov for at
stressproblemer underbygges med statistik.
12. Sommerhusene
”Samsø” var udlejet i 22 uger. Huset er malet og står som nyt.
Der er indgået aftale med en entreprenør om at vedligeholde
vejen og græsset omkring huset. Der er ved at blive indgået en
aftale med en ny rengørings- og opsynsdame. Der vil – hvis alt
falder på plads – også kunne indgås aftaler om slutrengøring
efter endt sommerhusophold.
10
BERETNING · 2014
Akademikerenes A-kasse
Foreningen er repræsenteret i AAKs bestyrelsen, og medarbejdere fra A-kassen deltager i foreningens årlige dimittendmøde
på universitetet.
I slutningen af 2013 meddelte A-kassen, at man ønskede at
træde ud af det fælles a-kassesamarbejde i AK-Samvirke. I løbet
Foto: Ole Konstantyner
Anders Tolbøll Jørgensen
9. semester studerende på
landinspektørstudiet i København
BERETNING · 2014
11
Den danske landinspektørforening · Beretning
af 2014 besluttede bestyrelsen så, at A-kassen alligevel skal forblive i Samvirket.
Det er sjældent, at foreningen modtager klager over A-kassen,
men hvis det skulle ske, vil klagen blive behandlet som en almindelig medlemsydelse og med træk på ekspertise i IDA, som så
i øvrigt er blevet oplært af A-kassen jurister efter sammenlægningen af IAK og AAK.
Der har i årets løb været stor variation på ledighedstallene mellem
A-kassen og Akademikernes. A-kassens var højere, så foreningen
lå med en ledighed over 3 %. Det viser sig, at A-kassen indregner
cand.scient.tech’er og cand.geom’er i samme opgørelse.
2.Internationalt samarbejde
Norden
Det nordiske samarbejde er under ændring. De klassiske nordiske kongresser, som fandt sted hvert fjerde år med op mod
2-300 deltagere og med ledsagere og børn i en del af deltagernes sommerferie er fortid. De store underskud ved kongresserne
i Danmark i 2009 og Norge i 2012 har effektivt slukket lyset og
lysten hos alle nordiske lande.
Det er tanken, at der fremover afholdes ombudsmandsmøder
blandt formændene med vægt på en forlods fastlagt faglig dagsorden og med mulighed for inviterede indlæg. Det overvejes, at
supplere møderne med seminarer om aktuelle faglige problemstillinger, som f.eks. det nordiske uddannelsessamarbejde.
Årets ombudsmandsmøde, hvor fremtiden for det nordiske
samarbejde blev drøftet, fandt sted i tilknytning til de svenske
Samhällsbyggar-dage i Stockholm, hvor det nordiske islæt og
papers trak mange tilhørere. De svenske lantmätere er nu del
af en forening på 5000 medlemmer, som spænder fagligt bredt.
Den norske forening har inspireret af svenskerne taget navneforandring til Samfunnsutviklerne.
Europa
CLGE er rammen om den primære danske indsats i Europa.
CLGE har gennemløbet en markant udvikling i de seneste 10 år
fra en mindre organisation til nu at omfatte alle EU lande og en
række øvrige europæiske lande.
CLGE markerer årligt en fremtrædende landmåler/geodæt på
den internationale landmålerdag. I 2014 blev det Friedrich
Struve, som mellem 1816 og 1855 opmålte ’Struves medianbue’ fra Hammerfest i Norge til Ukraines kyst ved Sortehavet,
2.820 km gennem 10 lande for at fastslå jordklodens præcise
form og størrelse.
I efteråret valgtes ny bestyrelse i CLGE. Maurice Barbieri fra
Schweiz blev valgt og ny generalsekretær blev Vasile Chiriac fra
Moldova. Det må opfattes som et sundhedstegn, at medlemmerne ser det som vigtigt at være placeret i ledelsen af CLGE. CLGE
skal i 2015 og frem både konsolidere og udvikle sig i samarbejde
med Europæiske og globale initiativer
12
BERETNING · 2014
INTERGEO i Tyskland har en særlig placering i den europæiske
indsats, hvor flere danske landinspektører søger nye tendenser
og nyheder. I tilknytning hertil finder et særligt studentermøde
sted hvert tredje år og i 2014 med 35 danske studerende.
Globalt
FIG er som FN-godkendt NGO den samlende globale organisation, som gør en stor indsats for at markere og synliggøre landmålernes/landinspektørens rolle, bl.a. gennem samarbejde med
EU og FN og deres underorganisationer.
Årets kongres blev holdt i Kuala Lumpur i Malaysia, bl.a. med
valg af professor Chryssy Potsiou, Grækenland, som ny præsident. Den siddende præsident Cheehai Teo, Malaysia, kunne
med tilfredshed se tilbage på 4 meget travle år. Præsidentposten
overdrages dog først med udgang af året. Afhængig af, hvornår
kongressen holdes, kan overgangsperioden blive meget lang,
hvilket kan vanskeliggøre overgangen.
De nordiske lande fremsatte derfor forslag om, at den kommende
nyvalgte præsident skulle tiltræde umiddelbart efter valget, hvilket endte med en anbefaling til overvejelse. Denne anbefaling har
de nordiske lande videregivet til den nye præsident og forventer
det noteret ved Working Week i maj 2015 i Sofia, Bulgarien.
På samme møde har svenskerne allerede fremsat forslag om
vurdering af kommissionernes antal, effektivitet og arbejde.
Kommissionerne er principielt rygraden i den faglige del af FIGs
indsats, og de bør efterses med henblik på større effektivitet.
Regnskab 2014 – budget 2015
Regnskab 2014
Foreningen kommer ud af 2014 med et bedre resultat end forventet. Resultatet er blevet minus godt 0,15 mio. kr. med et budget på minus godt 0,5 mio. kr.
Det er en række faktorer, der bidrager til det positive resultat,
selvom der blev brugt mere på brandingkampagnen end budgetteret. Der var en tilbageholdenhed med udbygning af hjemmesiden, indtægterne fra Fagligt Møde og egenkapitalen er over
budget, og stillingsannonceindtægter er over forventning.
Budget 2015
Bestyrelsen udviser en relativ behersket tilbageholdenhed for
2015.
Med afsæt i generalforsamlingsønsket fra 2013 om øget synlighed af professionen og i lyset af det positive resultat for 2014 budgetteres med et underskud på 0,25 mio. kr. Dvs. der budgetteres
med træk på egenkapitalen, bl.a. til gentagelse af brandingkampagnen i lidt mindre størrelsesorden, men alligevel på 0,3 mio. kr.
Budgetmæssigt tydeliggøres foreningens samlede støtte til
studenteraktiviteter på lidt over 0,2 mio. kr. De seneste års sam-
fundsmæssige økonomiske udvikling har været overordentlig
beskeden. Der forventes begrænsede stigninger i forbrugerprisindekset, hvorfor bestyrelsen har besluttet at foreslå uændrede
kontingenter. Økonomien er fortsat under ændring med reduktion af sideindtægter og et skift til fuld kontingentfinansiering
af foreningens ordinære drift.
Sekretariatet
I maj flyttede sekretariatet efter ½ års drøftelser fra Punkthuset til
5. sal i IDAs hovedbygning. Årsagen var IDAs ønske om at samle
koncernen, inkl. Mediahuset under ét tag. Fordelene er bl.a. lavere m2-pris, hvilket på kort sigt giver en samlet lavere husleje,
når den økonomiske understøtning af FIGs husleje udfases i 2016.
Samtidig deles PLF og DdL om udgifter til fælles mødelokale.
Sekretariatet er fortsat bemandet med Torben Lund Christensen i Odense og Vibeke Bo og Kim Ingemann i København.
Lister og oplysninger
Afdøde medlemmer
landinspektør låri hansen † 03.01.2014 * 24.06.1935,
tidligere medindehaver af Landmålergården, pensionist.
landinspektør mogens poulsen † 21.02.2014 *
11.09.1945, tidligere medindehaver af Landinspektørcentret
Vest, pensionist.
landinspektør christtian peter jørgensen
† 26.03.2014 * 07.07.1936, Matrikeldirektoratet 1963-1989,
Direktoratet for FødevareErhverv 1989-2006, pensionist.
landinspektør harald w. heering † 22.07.2014 *
07.05.1923, professor ved KVL 1970-1977, praktiserende
1977-1991, pensionist.
landinspektør andreas steen-jensen † 13.08.2014 *
02.07.1943, pensionist.
landinspektør jørgen madsen † 29.10.2014 * 07.03.1923,
tidligere praktiserende i Hornslet, pensionist.
Æresmedlemmer
Stig Enemark, Niels Østergård, Niels Kristian Nielsen
Ansatte Landinspektørers Forum – bestyrelsen
Vibeke Brandhof, formand,
Søren Bredal Henriksen, næstformand.,
Kåre Christensen, Jacob Jellesen
Suppleanter: Jimmy Donsbæk,
Kasper Kornerup Thygesen, Niels Westh-Hansen
Responsumudvalg
Sti Herman Stisen, Jørgen Bang Jakobsen,
Finn Kjær Christensen, Jess Svendsen
Fagligt Møde Udvalg
Morten Krebs, formand, Morten Hellemann, Sigvard Stampe
Villadsen, Esben Hansen, Jacob Kloch, Else-Marie Ulvsgaard,
Søren Aage Nørmølle, Søren Lousdal Borkmann
Efteruddannelsesudvalg
Michael Hammer, formand, Bent Hulegaard Jensen,
Anders Heebøl, Poul Moesgaard, Lars Hoff Nielsen,
Karsten L. Willeberg, Peter Mortensen
DdL-PLF Forhandlingsudvalg
ALF: Jacob Juul Jellesen, Birthe Voer Andersen,
Jimmy Donbæk Jensen
PLF: Søren Andersen, formand,
Anne Kristine Munk Mouritsen, Torben Juulsager
Eksterne repræsentanter
Akademikerne
Bestyrelsen Frida Frost, IDA, - gennem IDA-DdLs
fællesrepræsentantskab
Privatsektorudvalget Kåre Christensen
Øvrige udvalg i Akademikerne er bemandet
af IDA i samarbejde med DdL.
Akademikernes A-kasse
Bestyrelse Christian Peter Hansen
Repræsentantskab Vibeke Brandhof,
Christian Peter Hansen
Dansk Byplanlaboratorium Repræsentantskabet
Jan P. Nielsen
Kommunale Tjenestemænd og
Overenskomstansatte Repræsentantskabet
Vibeke Brandhof
Bestyrelse
Henning Elmstrøm, formand, Morten Krebs, næstformand,
Helle Ejsing, Lise Lausten Frederiksen, Vibeke Brandhof
(ALF-repræsentant), Torben Juulsager (PLF-repræsentant)
Observatør for Fofodala, Morten Blickfeldt Laursen
Uddannelsesudvalget ved Kort- og
landmålingsteknikeruddannelsen
Søren Ladegaard Andersen, Steen Boe
Politisk revisor
Ole Kjær / Suppleant Tanja Skovsgaard
IDA-udvalg
Ansattes Råd Søren Henriksen, IDA offentlig Vibeke
Brandhof, IDA privat Kåre Christensen, Lønstatistikudvalget Jacob Jellesen
BERETNING · 2014
13
Den danske landinspektørforening · Beretning
Internationale repræsentationer
CLGE - Comité de Liaison des Géomètres-Experts Européens
Henning Elmstrøm, Torben Juulsager
FIG - Fédération Internationale des Géomètres
• Fast delegeret – Henning Elmstrøm
• Kommission 1 Professional Standards & Practice
Torben Juulsager
• Kommission 2 Professional Education
Michael Tophøj Sørensen
• Kommission 3 Spatial Information Management
Mie Mølbak
• Kommission 4 Hydrography
vakant
• Kommission 5 Positioning and Measurement vakant
• Kommission 6 Engineering Surveys
Henrik Vad Jensen
• Kommission 7 Cadastre & Land Management
Søren Fauerholm Christensen
• Kommission 8 Spatial Planning & Development
vakant
• Kommission 9 Valuation and the Management of Real Estate
Henning Elmstrøm
• Kommission 10 Construction Economics and Management
vakant
Statistik
økonomi
Indtægter 2014
Mio. Kr.
Mio. Kr.
Foreningsdrift5.4
Bestyrelse og udvalg
1.0
Indtægtsdækket virksomhed
2.1
Projekter1.4
Kommunikation0.7
10.6
Underskud0.15
14
BERETNING · 2014
Antal medlemmer pr. januar 2014
Pensionister og ude af erhverv: 279
Studenter: 139
Selvstændige:
• Praktiserende landinspektører: 192
Ansatte:
• ved landinspektørfirmaer: I offentlige / offentligt ejede institutioner:
• Kommuner: • Stat: • Regioner: • Ved øvrige private firmaer og institutioner: 178
270
160
12
174
Sum1.404
Kontingenter 5.8
Brugerbetaling2.4
Kapitalforvaltning0.3
Bidrag, tilskud mv
1.9
10.4
Udgifter 2014
Brugerbetaling: Deltagerbetaling ved bl.a.
Fagligt Møde og kurser
Kapitalforvaltning: Forrentning af egenkapitalen.
Bidrag, tilskud mv: Licensindtægter, PLF-bidrag til administrationsaftale mv, annonceindtægter, abonnementsindtægter, AKUT-tilskud.
Foreningsdrift: Udgifter til IDA, drift af sekretariatet,
kontingent til Akademikerne etc.
Bestyrelse og udvalg: Vederlag, rejseomkostninger,
mødeudgifter
Indtægtsdækket virksomhed: Udgifter til aktiviteter,
der medfører brugerbetaling.
Projekter: Brandingkampagnen, bestyrelsens uddelinger
Kommunikation: Fagbladet, kataloger, hjemmeside etc.
Nettotilvækst i årets løb: 4 medlemmer
Udgivelser
”Landinspektøren” udgivet: 6
Særudgivelser: 4 (Beretning 2013, 2 efteruddannelseskataloger, Foreningens lov og vedtægter 2014)
Nyhedsmails: 15
Efteruddannelseskurser
Planlagt: 16 kurser, heraf 1 ’PLF-kursus’
Gennemført: 8 kurser med 149 deltagere,
heraf 133 landinspektører.
Sager til Responsumudvalget: 1
Samlet antal syns- og skønsmænd: Jylland: 10,
Fyn: 3, Sjælland: 6
Møder i bestyrelsen: 5