Emnenavn
Læs litteratur med indlevelse, indsigt og fordobling
- undervisningsdifferentiering i dansk
Dorte Østergren-Olsen + Susanne Arne-Hansen, UCC
14. januar 2014
Program
•
•
•
•
•
Undervisningsdifferentiering et princip møder praksis
Litteraturforløb om Bent Hallers forfatterskab:
Stilladsering: modellering og notatark
Skrivning som vej til litteraturforståelse
Organisering
Undervisningsdifferentiering - et
bærende pædagogisk princip
Undervisningsdifferentiering et princip møder praksis og
udfordres af praksis:
Hvordan får vi så
mange elever som
muligt i
engagementszonen?
Gibbon, Pauline: English Learners.
Academic Literacy and Thinking –
Learning in the Challenging Zone. 2009
Emnenavn
14. januar 2014
Samme mål – flere læringsmuligheder
Lærere og skolelederes forståelse ifølge EVA:
De ser overvejende undervisningsdifferentiering som
individualiseret undervisning og som en organiseringsform
de kan gribe til når det er muligt.
Undervisningsdifferentiering
elevdifferentiering
EVA’s rapport, 2011
Emnenavn
14. januar 2014
Litteraturundervisning og
undervisningsdifferentiering
Tre centrale parametre i dansk:
• Teksterne
• Opgaverne
• Organiseringen
• Undervisningsdifferentiering handler om at få indblik i
elevernes grad af målopfyldelse gennem løbende
evaluering.
Emnenavn
14. januar 2014
Undervisningsdifferentiering og synlige mål
• Undervisningsdifferentiering og inkluderende
læreprocesser kræver, at der tages afsæt i elevernes
læring.
• Lærer og elever må kende målene for det, der skal læres,
som også John Hattie fremhæver :
• Lærere og elever må kende læringsmålene og kriterierne
for målopfyldelse i lektionerne, vide i hvilket omfang
samtlige elever opfylder disse kriterier og vide, hvad
næste skridt er i lyset af afstanden mellem elevernes
nuværende viden og forståelse og kriterierne for: ”Hvor er
du på vej hen? Hvordan klarer du dig? Og hvor skal vi hen
herfra?” Hattie, John(2013): 47
Emnenavn
14. januar 2014
Tre mål for litteraturundervisningsforløbet i 5. klasse
Fælles Mål, trinmål
efter 6. klasse
• Synlige mål for forløbet
• vise kendskab til både
genrers og enkelte
forfatterskabers
særpræg
• fortolke, perspektivere
og forholde sig til
tekster ud fra både
oplevelse og analyse
Emnenavn
14. januar 2014
Feedup – dagens program og synlige mål
Emnenavn
14. januar 2014
Tekster fra Bent Hallers forfatterskab, der
indgår i forløbet
•
•
•
•
Tre små piger
Rig og berømt
Udvalgte tekster fra Grænsebørn
Dem fra Osser
Emnenavn
14. januar 2014
Sprogbrugssituationer og
undervisningsdifferentiering i praksis
Sproget er kilde til refleksion og dermed til læring:
• Læsning giver mulighed for både at overvære, at deltage og
leve sig ind i
• Samtale om tekster kan sætte gang i nye tanker, forståelser
og give mulighed for at lytte til andres sprog
• Skrivning kan være middel til at huske eller leve sig ind i og
forstå personer og dermed få nye erkendelser om verden.
• Mundtlig formidling til gruppe eller klasse
Emnenavn
14. januar 2014
Sammenhæng mellem talesprog og
læseforståelse
• Forbindelsen mellem fonologisk bevidsthed og læsning er
mest markant i de første skoleår, mens forbindelsen
mellem talesproget og læseforståelsen fremtræder
tydeligere på senere klassetrin. (s. 117)
• Mange andre studier har imidlertid peget på at det
særligt er ordforråd og samtalefærdigheder, der er
vigtige for børns senere læseforståelse. (s. 120)
Vibeke Aukrust, 2008
Feedup - forforståelse
• Rammesætning af lektionens undervisning
• Sidste gang …
• Spørgsmål i klassen
• Læreren opsummerer
• Eleverne taler sammen
• Løbeild
• Forforståelse i forhold til den enkelte tekst
• Bordet rundt
• Mødet på midten
Emnenavn
14. januar 2014
Feedback
• Systematisk løbende evaluering – blik for klassen og for den
enkelte elev:
Emnenavn
14. januar 2014
Modellering
Berømmelse af Bent Haller
Han syntes selv, han var meget forsigtig, at han altid tænkte sig om og aldrig løb
nogen unødig risiko. Tanken om at blive opdaget fyldte ham med skam, når han
tænkte på sin mor. Derfor måtte han aldrig nogensinde blive afsløret. Aldrig.
Han sørgede for, at ingen vidste noget om hans interesse for, hvad der stod i
avisen. Det var ham der gik ned til containeren med de gamle aviser og
reklamer. Når der ikke var nogen i skuret, det var der sjældent, så rev han siden
ud af avisen, foldede den forsigtigt sammen og puttede den i inderlommen på
sin vindjakke. Senere ville han klippe den til. Scrapbogen gemte han oppe på
loftet under et løst gangbræt. Sammen med saks og limstift Der kom aldrig
nogen på loftet. Der var intet deroppe. Han sørgede for at være alene, før han
hentede stigen. På forsiden af bogen var der et fotografi af ham selv, og hans
navn stod med store blokbogstaver. Bogen var god at holde i hånden. Hver
gang han var på loftet, talte han udklippene. Der var efterhånden mange. Tyve
styk fra Dagbladet. Han kunne dem efterhånden udenad. Ildspåsættelse. En
ødelagt postkasse. Smadrede bilruder. Et indbrud, hvor intet var blevet stjålet.
Graffiti på to taxaer. Far syntes, det var mærkeligt, at politiet ikke kunne få ram
på den psykopat.
Emnenavn
14. januar 2014
Læseforståelsesstrategier
• At forudsige
• At stille spørgsmål
• At opklare
• At sammenfatte
• At se det for sig
Emnenavn
14. januar 2014
Berømmelse – hvad vil det sige, hvad
kan man være berømt for …?
Bent Haller – forfatter, der skriver fiktion. Fiktion skal tolkes. Jeg ved, at
Haller tit skriver om forholdet mellem børn og voksne.
Han syntes selv, han var meget forsigtig, at han altid tænkte sig om og
aldrig løb nogen unødig risiko. Hvem er han? Hvad er det for en risiko, han
ikke vil løbe? Tanken om at blive opdaget fyldte ham med skam, når han
tænkte på sin mor. Opdaget? Hvad har han gjort? Hvorfor skulle han
skamme sig? Hvorfor må hans mor ikke vide det? Hvor gammel er han?
Derfor måtte han aldrig nogensinde blive afsløret. Aldrig. Afsløret for hvad?
Han sørgede for, at ingen vidste noget om hans interesse for, hvad der stod
i avisen. Det var ham der gik ned til containeren med de gamle aviser og
reklamer. Når der ikke var nogen i skuret, det var der sjældent, så rev han
siden ud af avisen, foldede den forsigtigt sammen og puttede den i
inderlommen på sin vindjakke. Hvorfor er han optaget af, hvad der står i
avisen? Hvad er det han river ud? Senere ville han klippe den til. Klippe
hvad til? Måske artiklen? Scrapbogen gemte han oppe på loftet under et
løst gangbræt.
Emnenavn
14. januar 2014
Fortsat …
Sammen med saks og limstift. Hvad er der i den scrapbog, og hvilken
sammenhæng er der mellem den og artiklerne i avisen? Der kom aldrig
nogen på loftet. Der var intet deroppe. Han sørgede for at være alene, før
han hentede stigen. Hvorfor sørgede han for at være alene? Det må være
noget forbudt der er i scrapbogen, siden det er omgærdet med så megen
hemmelighed? På forsiden af bogen var der et fotografi af ham selv, og hans
navn stod med store blokbogstaver. Er det, fordi det er hans bog, eller fordi
artiklerne i bogen handler om ham? Bogen var god at holde i hånden. Hver
gang han var på loftet, talte han udklippene. Der var efterhånden mange.
Tyve styk fra Dagbladet. Han kunne dem efterhånden udenad.
Ildspåsættelse. En ødelagt postkasse. Smadrede bilruder. Et indbrud, hvor
intet var blevet stjålet. Graffiti på to taxaer. Er det drengen, der har gjort
dette? Far syntes, det var mærkeligt, at politiet ikke kunne få ram på den
psykopat. Ja, drengen er den psykopat, som faren taler om, men hverken
hans mor eller far ved åbenbart noget om det.
Emnenavn
14. januar 2014
PIRLS: De fire forståelsesprocesser
1. Finde og uddrage informationer udtrykt direkte i teksten
2. Drage direkte følgeslutninger
3. Fortolke og samordne centrale ideer og informationer
4. Undersøge og vurdere indhold, sprog og tekstuelle
elementer
PIRLS, 2011
Undervisningsdifferentiering og Boyers
vidensniveauer
Forskellig grad af målopfyldelse handler også om forskellige
niveauer af tilegnelse af viden:
•
•
•
•
Opdagelse af ny viden
Integration af viden
Anvendelse af viden
At kunne undervise i den ny viden
(Boyers fire former for viden citeret fra Søren Kruses artikel i Dansk
Universitetspædagogisk Tidsskrift, november 2006)
Emnenavn
14. januar 2014
Stilladseringsark
til fortolkning af: Berømmelse
Stilladseringsark
Mine tanker
Det
uforståelige om det
(Skriv det uforståelige
som et
spørgsmål)
Noget udenfor
teksten, der kan
forklare det
uforståelige
(udfylde tomme
pladser)
Han har brug Teksten hedder Berømte
Hvorfor
Berømmelse, og mennesker får
samler han for
meget
artikler og opmærksom der fortælles
og mærke
om en scrapbog opmærksomhed
gemmer
han er til i
med billeder af og samler
dem
ham selv på
artikler om sig
hemmeligt verden.
forsiden.
selv i scrapbøger.
på loftet?
Emnenavn
Noget i teksten,
der kan forklare
det uforståelige
14. januar 2014
Et bud på en
fortolkning
(Tekstens tema –
hvad drejer
teksten sig
egentlig om?)
Han har brug for
at blive set og
anerkendt og må
ty til voldsomme
veje for at opnå
berømmelse.
Negativ
opmærksomhed
er bedre end
ingen.
Skrivning som vej til
litteraturforståelse
Meddigtning fx ny genre eller skift af synsvinkel
Danmarks Tidende – sidste nyt
Graffiti på to taxaer på Ballevej
Det skete kl. 9.12. Øjenvidner fortæller, at de så en lille grå
skikkelse løbe væk.
Han var 165 cm høj og løb væk med en graffitidåse. Det
lykkedes ikke politiet at fange ham.
Politikommissæren udtaler følgende: ”Lige meget hvad, så skal
vi nok fange ham.”
Borgmesteren udtaler: ”Selvfølgelig er det en grim sag, men
indtil da foreslår jeg, at alle taxachauffører låser deres bildøre.”
Emnenavn
14. januar 2014
Skrivning som vej til
litteraturforståelse
Videredigtning
”Er det din dagbog?” Faren åbnede bogen. Ildspåsættelse stod der.
Faren blev meget chokeret. Faren råbte og råbte af ham. Han sagde:
”Nu skal du høre, din idiot. Hvis du ikke stopper det, så smider jeg dig
ud af huset, og du er ikke min søn mere.” Han gik ned. Han gik så hårdt,
at man næsten kunne se ild på gulvet.
To dage senere. Drengen var meget sulten. Han gik ind til sin mor. Hun
var i gang med at lave mad. Han spurgte: ”Er der snart mad?” Moren
svarede ikke. Han gik ud og satte sig foran døren. Han var meget ked af
det. Faren kom fra arbejdet og satte sig ved siden af ham. Faren
spurgte, om han ville fortsætte med det. Han sagde nej. Han ville
brænde bogen. Faren sagde: ”Godt.” Drengen gik og startede et bål.
Han smed den i ilden. Han slukkede bålet, efter at han havde brændt
bogen. Han gik indenfor.
Faren, moren og drengen blev gode venner.
•
Emnenavn
14. januar 2014
Afprøv stilladseringsarket på Hallers
kortprosatekst Sygdom
• Læs Sygdom, og afprøv stilladseringsarket enten alene,
med makker eller i gruppe. (10 min.)
• Gå sammen med en til to nye makkere. Drøft
fortolkningen af teksten. (5 min.)
• Overvejelser over stilladseringsarkets muligheder
(fælles).
Emnenavn
14. januar 2014
Organisering – fokus- og
matrixgrupper
• Grænsebørn af Bent Haller
• Nedenstående tekster fordeles mellem grupper af elever:
Damer, Storesøster, Bison, Hotel, Flyveturen, Pligt,
Koncentration.
• Fokusgrupper
Eleverne læser deres tekst og benytter stilladseringsarket i
fortolkingsprocessen
• Matrixgrupper
En elev fra hver gruppe går sammen og fremlægger
fortolkning af teksterne for hinanden
• Fælles samtale
Karakteristik af Bent Hallers forfatterskab
Emnenavn
14. januar 2014