Emnenavn Læs litteratur med indlevelse, indsigt og fordobling - undervisningsdifferentiering i dansk Dorte Østergren-Olsen + Susanne Arne-Hansen, UCC 14. januar 2014 Program • • • • • Undervisningsdifferentiering et princip møder praksis Litteraturforløb om Bent Hallers forfatterskab: Stilladsering: modellering og notatark Skrivning som vej til litteraturforståelse Organisering Undervisningsdifferentiering - et bærende pædagogisk princip Undervisningsdifferentiering et princip møder praksis og udfordres af praksis: Hvordan får vi så mange elever som muligt i engagementszonen? Gibbon, Pauline: English Learners. Academic Literacy and Thinking – Learning in the Challenging Zone. 2009 Emnenavn 14. januar 2014 Samme mål – flere læringsmuligheder Lærere og skolelederes forståelse ifølge EVA: De ser overvejende undervisningsdifferentiering som individualiseret undervisning og som en organiseringsform de kan gribe til når det er muligt. Undervisningsdifferentiering elevdifferentiering EVA’s rapport, 2011 Emnenavn 14. januar 2014 Litteraturundervisning og undervisningsdifferentiering Tre centrale parametre i dansk: • Teksterne • Opgaverne • Organiseringen • Undervisningsdifferentiering handler om at få indblik i elevernes grad af målopfyldelse gennem løbende evaluering. Emnenavn 14. januar 2014 Undervisningsdifferentiering og synlige mål • Undervisningsdifferentiering og inkluderende læreprocesser kræver, at der tages afsæt i elevernes læring. • Lærer og elever må kende målene for det, der skal læres, som også John Hattie fremhæver : • Lærere og elever må kende læringsmålene og kriterierne for målopfyldelse i lektionerne, vide i hvilket omfang samtlige elever opfylder disse kriterier og vide, hvad næste skridt er i lyset af afstanden mellem elevernes nuværende viden og forståelse og kriterierne for: ”Hvor er du på vej hen? Hvordan klarer du dig? Og hvor skal vi hen herfra?” Hattie, John(2013): 47 Emnenavn 14. januar 2014 Tre mål for litteraturundervisningsforløbet i 5. klasse Fælles Mål, trinmål efter 6. klasse • Synlige mål for forløbet • vise kendskab til både genrers og enkelte forfatterskabers særpræg • fortolke, perspektivere og forholde sig til tekster ud fra både oplevelse og analyse Emnenavn 14. januar 2014 Feedup – dagens program og synlige mål Emnenavn 14. januar 2014 Tekster fra Bent Hallers forfatterskab, der indgår i forløbet • • • • Tre små piger Rig og berømt Udvalgte tekster fra Grænsebørn Dem fra Osser Emnenavn 14. januar 2014 Sprogbrugssituationer og undervisningsdifferentiering i praksis Sproget er kilde til refleksion og dermed til læring: • Læsning giver mulighed for både at overvære, at deltage og leve sig ind i • Samtale om tekster kan sætte gang i nye tanker, forståelser og give mulighed for at lytte til andres sprog • Skrivning kan være middel til at huske eller leve sig ind i og forstå personer og dermed få nye erkendelser om verden. • Mundtlig formidling til gruppe eller klasse Emnenavn 14. januar 2014 Sammenhæng mellem talesprog og læseforståelse • Forbindelsen mellem fonologisk bevidsthed og læsning er mest markant i de første skoleår, mens forbindelsen mellem talesproget og læseforståelsen fremtræder tydeligere på senere klassetrin. (s. 117) • Mange andre studier har imidlertid peget på at det særligt er ordforråd og samtalefærdigheder, der er vigtige for børns senere læseforståelse. (s. 120) Vibeke Aukrust, 2008 Feedup - forforståelse • Rammesætning af lektionens undervisning • Sidste gang … • Spørgsmål i klassen • Læreren opsummerer • Eleverne taler sammen • Løbeild • Forforståelse i forhold til den enkelte tekst • Bordet rundt • Mødet på midten Emnenavn 14. januar 2014 Feedback • Systematisk løbende evaluering – blik for klassen og for den enkelte elev: Emnenavn 14. januar 2014 Modellering Berømmelse af Bent Haller Han syntes selv, han var meget forsigtig, at han altid tænkte sig om og aldrig løb nogen unødig risiko. Tanken om at blive opdaget fyldte ham med skam, når han tænkte på sin mor. Derfor måtte han aldrig nogensinde blive afsløret. Aldrig. Han sørgede for, at ingen vidste noget om hans interesse for, hvad der stod i avisen. Det var ham der gik ned til containeren med de gamle aviser og reklamer. Når der ikke var nogen i skuret, det var der sjældent, så rev han siden ud af avisen, foldede den forsigtigt sammen og puttede den i inderlommen på sin vindjakke. Senere ville han klippe den til. Scrapbogen gemte han oppe på loftet under et løst gangbræt. Sammen med saks og limstift Der kom aldrig nogen på loftet. Der var intet deroppe. Han sørgede for at være alene, før han hentede stigen. På forsiden af bogen var der et fotografi af ham selv, og hans navn stod med store blokbogstaver. Bogen var god at holde i hånden. Hver gang han var på loftet, talte han udklippene. Der var efterhånden mange. Tyve styk fra Dagbladet. Han kunne dem efterhånden udenad. Ildspåsættelse. En ødelagt postkasse. Smadrede bilruder. Et indbrud, hvor intet var blevet stjålet. Graffiti på to taxaer. Far syntes, det var mærkeligt, at politiet ikke kunne få ram på den psykopat. Emnenavn 14. januar 2014 Læseforståelsesstrategier • At forudsige • At stille spørgsmål • At opklare • At sammenfatte • At se det for sig Emnenavn 14. januar 2014 Berømmelse – hvad vil det sige, hvad kan man være berømt for …? Bent Haller – forfatter, der skriver fiktion. Fiktion skal tolkes. Jeg ved, at Haller tit skriver om forholdet mellem børn og voksne. Han syntes selv, han var meget forsigtig, at han altid tænkte sig om og aldrig løb nogen unødig risiko. Hvem er han? Hvad er det for en risiko, han ikke vil løbe? Tanken om at blive opdaget fyldte ham med skam, når han tænkte på sin mor. Opdaget? Hvad har han gjort? Hvorfor skulle han skamme sig? Hvorfor må hans mor ikke vide det? Hvor gammel er han? Derfor måtte han aldrig nogensinde blive afsløret. Aldrig. Afsløret for hvad? Han sørgede for, at ingen vidste noget om hans interesse for, hvad der stod i avisen. Det var ham der gik ned til containeren med de gamle aviser og reklamer. Når der ikke var nogen i skuret, det var der sjældent, så rev han siden ud af avisen, foldede den forsigtigt sammen og puttede den i inderlommen på sin vindjakke. Hvorfor er han optaget af, hvad der står i avisen? Hvad er det han river ud? Senere ville han klippe den til. Klippe hvad til? Måske artiklen? Scrapbogen gemte han oppe på loftet under et løst gangbræt. Emnenavn 14. januar 2014 Fortsat … Sammen med saks og limstift. Hvad er der i den scrapbog, og hvilken sammenhæng er der mellem den og artiklerne i avisen? Der kom aldrig nogen på loftet. Der var intet deroppe. Han sørgede for at være alene, før han hentede stigen. Hvorfor sørgede han for at være alene? Det må være noget forbudt der er i scrapbogen, siden det er omgærdet med så megen hemmelighed? På forsiden af bogen var der et fotografi af ham selv, og hans navn stod med store blokbogstaver. Er det, fordi det er hans bog, eller fordi artiklerne i bogen handler om ham? Bogen var god at holde i hånden. Hver gang han var på loftet, talte han udklippene. Der var efterhånden mange. Tyve styk fra Dagbladet. Han kunne dem efterhånden udenad. Ildspåsættelse. En ødelagt postkasse. Smadrede bilruder. Et indbrud, hvor intet var blevet stjålet. Graffiti på to taxaer. Er det drengen, der har gjort dette? Far syntes, det var mærkeligt, at politiet ikke kunne få ram på den psykopat. Ja, drengen er den psykopat, som faren taler om, men hverken hans mor eller far ved åbenbart noget om det. Emnenavn 14. januar 2014 PIRLS: De fire forståelsesprocesser 1. Finde og uddrage informationer udtrykt direkte i teksten 2. Drage direkte følgeslutninger 3. Fortolke og samordne centrale ideer og informationer 4. Undersøge og vurdere indhold, sprog og tekstuelle elementer PIRLS, 2011 Undervisningsdifferentiering og Boyers vidensniveauer Forskellig grad af målopfyldelse handler også om forskellige niveauer af tilegnelse af viden: • • • • Opdagelse af ny viden Integration af viden Anvendelse af viden At kunne undervise i den ny viden (Boyers fire former for viden citeret fra Søren Kruses artikel i Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift, november 2006) Emnenavn 14. januar 2014 Stilladseringsark til fortolkning af: Berømmelse Stilladseringsark Mine tanker Det uforståelige om det (Skriv det uforståelige som et spørgsmål) Noget udenfor teksten, der kan forklare det uforståelige (udfylde tomme pladser) Han har brug Teksten hedder Berømte Hvorfor Berømmelse, og mennesker får samler han for meget artikler og opmærksom der fortælles og mærke om en scrapbog opmærksomhed gemmer han er til i med billeder af og samler dem ham selv på artikler om sig hemmeligt verden. forsiden. selv i scrapbøger. på loftet? Emnenavn Noget i teksten, der kan forklare det uforståelige 14. januar 2014 Et bud på en fortolkning (Tekstens tema – hvad drejer teksten sig egentlig om?) Han har brug for at blive set og anerkendt og må ty til voldsomme veje for at opnå berømmelse. Negativ opmærksomhed er bedre end ingen. Skrivning som vej til litteraturforståelse Meddigtning fx ny genre eller skift af synsvinkel Danmarks Tidende – sidste nyt Graffiti på to taxaer på Ballevej Det skete kl. 9.12. Øjenvidner fortæller, at de så en lille grå skikkelse løbe væk. Han var 165 cm høj og løb væk med en graffitidåse. Det lykkedes ikke politiet at fange ham. Politikommissæren udtaler følgende: ”Lige meget hvad, så skal vi nok fange ham.” Borgmesteren udtaler: ”Selvfølgelig er det en grim sag, men indtil da foreslår jeg, at alle taxachauffører låser deres bildøre.” Emnenavn 14. januar 2014 Skrivning som vej til litteraturforståelse Videredigtning ”Er det din dagbog?” Faren åbnede bogen. Ildspåsættelse stod der. Faren blev meget chokeret. Faren råbte og råbte af ham. Han sagde: ”Nu skal du høre, din idiot. Hvis du ikke stopper det, så smider jeg dig ud af huset, og du er ikke min søn mere.” Han gik ned. Han gik så hårdt, at man næsten kunne se ild på gulvet. To dage senere. Drengen var meget sulten. Han gik ind til sin mor. Hun var i gang med at lave mad. Han spurgte: ”Er der snart mad?” Moren svarede ikke. Han gik ud og satte sig foran døren. Han var meget ked af det. Faren kom fra arbejdet og satte sig ved siden af ham. Faren spurgte, om han ville fortsætte med det. Han sagde nej. Han ville brænde bogen. Faren sagde: ”Godt.” Drengen gik og startede et bål. Han smed den i ilden. Han slukkede bålet, efter at han havde brændt bogen. Han gik indenfor. Faren, moren og drengen blev gode venner. • Emnenavn 14. januar 2014 Afprøv stilladseringsarket på Hallers kortprosatekst Sygdom • Læs Sygdom, og afprøv stilladseringsarket enten alene, med makker eller i gruppe. (10 min.) • Gå sammen med en til to nye makkere. Drøft fortolkningen af teksten. (5 min.) • Overvejelser over stilladseringsarkets muligheder (fælles). Emnenavn 14. januar 2014 Organisering – fokus- og matrixgrupper • Grænsebørn af Bent Haller • Nedenstående tekster fordeles mellem grupper af elever: Damer, Storesøster, Bison, Hotel, Flyveturen, Pligt, Koncentration. • Fokusgrupper Eleverne læser deres tekst og benytter stilladseringsarket i fortolkingsprocessen • Matrixgrupper En elev fra hver gruppe går sammen og fremlægger fortolkning af teksterne for hinanden • Fælles samtale Karakteristik af Bent Hallers forfatterskab Emnenavn 14. januar 2014
© Copyright 2024