Svendeprøven som indvielses
Fabrikantspillet Tværfagligt undervisningsforløb for fagene innovation, kemi og teknologihistorie med udgangspunkt i tekstil- og beklædningsindustriens udvikling i det midtjyske område fra ca. 1950 og frem til i dag Udviklet af Herningsholm Gymnasium, Htx, i samarbejde med Museum Midtjylland 2011 Indhold Overfaglige mål (studieområdet Htx) Fag-faglige mål Fabrikantspillet – model Dilemma 1-4 Refleksionsopgave / Selvevaluering Omvisning på Textilforum i Herning hvor museets frivillige demonstrerer, hvordan de gamle tekstilmaskiner fungerer. Foto: Museum Midtjylland Overfaglige mål (Studieområdet Htx) Eleverne skal kunne: 1. Redegøre for sammenhænge mellem den teknologiske udvikling og samfundsudviklingen i relation til eksemplet tekstil- og beklædningsindustriens i Midtjylland. 2. Demonstrere og producere viden om praktisk-teoretiske problemstillinger i samspillet mellem fag 3. Kombinere fagenes metoder og skabe sammenhæng i faglig viden inden for det enkelte fag og fagene imellem 4. Udvikle kommunikative færdigheder, skriftligt og mundtligt, især ved formidling af videnskab og teknik 5. Udvælge, behandle og formidle centrale flerfaglige emner i en skriftlig opgavebesvarelse. Metodisk skal eleverne kunne: 1. Søge, vurdere, udvælge og bearbejde kilder i de enkelte fag og i samspillet mellem fagene. 2. Dokumentere viden om og anvende forskellige formidlings- og præsentationsformer. 3. Sætte sig faglige og personlige mål og evaluere kvaliteten af deres eget arbejde. www.museummidtjylland.dk/miraklet_paa_heden/ 1 Fag-faglige mål Innovation Eleverne skal have overblik over grundlæggende innovationsbegreber. De skal opnå kendskab til innovation på forskellige niveauer i samfundet, i dette tilfælde tekstilbranchen i Herning-området. Eleverne skal også have kendskab til mulige konsekvenser af innovation, hvad end det er positive konsekvenser som profit eller flere arbejdspladser, eller negative miljømæssige og sociale konsekvenser. Kernestoffet: Virksomheders ageren, der perspektiverer og uddyber de faglige mål omkring innovation og samfund: Innovation i samfundet og entreprenør-skab. Kemi Eleverne skal anvende faglig viden til at identificere, redegøre for og diskutere kemiske problemstillinger fra teknologi, produktion, hverdag og den aktuelle debat. Eleverne skal forstå anvendelsen af kemi i hverdag og inden for teknik, produktion og teknologi. Teknologihistorie Eleverne skal opnå kendskab til vigtige elementer af den teknologiske udvikling fra forskellige historiske epoker og forskellige kulturer. Eleverne skal kunne forstå væsentlige årsager til udviklingen af nogle konkrete teknologier. Eleverne skal kunne analysere og vurdere fordele og ulemper ved en given teknologi, herunder introduceres til og anvende den teknologihistoriske analysemodel ”trekassemodellen”: I fabrikantspillet er fokus primært på de to første ”kasser” – nemlig årsagerne til at den teknologiske udvikling sker – og at virksomhederne tager nogle bestemte (teknologiske) valg. www.museummidtjylland.dk/miraklet_paa_heden/ 2 Fabrikantspillet - model Udviklet af Herningsholm Gymnasium Htx i samarbejde med Museum Midtjylland I fabrikantspillet skal eleverne opfinde en virksomhed inden for tekstil- og beklædningsindustrien i Midtjylland anno 1950’erne og føre dens scrapbog frem til i dag. I scrapbogen skal eleverne beskrive virksomhedens historie bl.a. traditioner, organisering, medarbejdere og fysiske rammer. De skal vælge hvilke produkter virksomheden skal producere og hvordan det tilpasses tidens muligheder, hvad angår materialer og maskiner. Derudover skal de finde ud af hvor virksomhedens marked ligger og beskrive kundegrundlag og markedsføring. Endelig skal de gøre rede for hvilke følgevirksomheder deres virksomhed har brug for. Opstart Eleverne inddeles i grupper, hvor de hver især bliver givet en arbejdsfunktion. Dermed får den enkelte særligt ansvar for bestemte områder og/eller stadier i virksomhedens udvikling: 1. 2. 3. 4. 5. Virksomhedens grundlægger Teknisk chef Marketingchef Sekretær Nuværende direktør De fire dilemmaer Hver gruppe stilles derefter overfor det første af fire dilemmaer, inspireret af udviklingen i den midtjyske tekstil- og beklædningsindustrien siden 1950’erne: Dilemma 1: 1950’erne. Virksomhedens etablering Dilemma 2: 1960’erne. Mulighederne med de nye syntetiske materialer Dilemma 3: 1980’erne og 1990’erne. Konkurrences udfordringer Dilemma 4: 2011. Den globale virksomhed Dilemmaerne uddeles efterhånden som forløbet skrider frem. Sammen med dilemmaerne får eleverne en oversigt over hvilke kilder i Ressourcebanken, som bør inddrages. Samtidig opfordres de til at hente inspiration i Axel Hansens scrapbog og finde oplysninger i Ressourcebankens øvrige materiale. De fire dilemmaer kan ses på side 6-15. www.museummidtjylland.dk/miraklet_paa_heden/ 3 Produkt og fremlæggelse Hver gruppe producerer en scrapbog (fysisk eller digital), som præsenteres ved en mundtlig fremlæggelse. Derudover laver hver elev en refleksionsopgave, hvor de evaluerer deres egen arbejdsproces (se opgave side 15). Scrapbogen vurderes dels i forhold til graden af overensstemmelse med den historiske kontekst dvs. hvor realistisk virksomhedens historie er, dels i forhold til hvordan det tilgængelige kildemateriale er blevet anvendt. Eksempler på opslag i virksomhedernes scrapbøger, Herningsholm Htx Omfang og arbejdsform Undervisningsforløbet er afviklet som et intensivt forløb over 18 lektioner fordelt på: Innovation (8), kemi (3), teknologihistorie (7). Forløbet kan dog strækkes over længere tid, hvor der indlægges flere timer med teori undervejs. www.museummidtjylland.dk/miraklet_paa_heden/ 4 På lektionerne er der hovedsageligt arbejdet med de fire dilemmaer, herunder indsamling af viden og information i forhold til virksomhedernes ageren i forhold til dilemmaerne. Ca. 80 pct. af tiden er anvendt på projektarbejde i grupper. Dette er suppleret med teoretiske gennemgange inden for kemi og teknologihistorie. Derudover har eleverne besøgt Textilforum, hvor de fik en omvisning og introduktion til museets tekstilmaskiner. De har været på byvandring, hvor formålet har været at blive bevidst om, hvor i Herning tekstil- og beklædningsindustriens fabrikker har ligget og dermed hvor deres egen virksomhed potentielt kunne have ligget. Endelig har de været på et besøg i en tekstilvirksomhed, hvor virksomhedens ejer og grundlægger fortalte om sin egen og virksomhedens historie gennem godt 40 år. www.museummidtjylland.dk/miraklet_paa_heden/ 5 Dilemma 1 1950’erne. Virksomhedens etablering Herning i 1950’erne var mulighedernes by og præget af iværksætteri og virkelyst, især indenfor tekstilindustrien. Udviklingen havde flere rødder. Man byggede på (historien om) hosebinder-traditionen, der havde været i området siden 1600-tallet, og den hjemmeindustri der havde givet områdets bønder og småfolk en ekstra indtægt. Derudover blev der bygget videre på de mindre industrier der opstod i området i mellemkrigstiden, typisk med maskiner der blev købt brugt fra konkursboer i de større byer østpå. Tekstilmesserne i Herning var ved at blive kendt landet over og tiltrak fabrikanter og handelsfolk i stor stil. Det var i starten af1950’erne tekstilfabrikanternes ansigt udadtil, og stedet hvor det virkelig var muligt at skabe kontakter og profilere sine produkter til et større marked. Indenlands såvel som til udlandet. Perioden var præget af velstandsstigning i den vestlige verden som Danmark var en del af. Efter stilstand og materialeknaphed i mellemkrigstiden og under 2 verdenskrig kommer der gang i hjulene igen. Især Marshall-hjælpen gjorde det muligt at låne til investeringer i nye maskiner og produktionsudstyr til en mere effektiv produktion. Der var således åbnet muligheder for både at øge produktionen og afsætte de færdige produkter til både hjemmemarkedet og udlandet. I scrapbogen skal I beskrive følgende 1. Virksomhedens historie: bl.a. traditioner, organisering, medarbejdere, fysiske rammer 2. Hvordan forholder virksomheden sig til udfordringen a. Valg af produkt(er)? b. Hvordan tilpasses jeres produkt(er) tidens muligheder? c. Hvilke materialer anvendes? (Uld? Bomuld? – andre naturmaterialer?) d. Hvilke maskiner anvendes? Hvor kommer de fra? (Nye/gamle/brugte, Import? Hvorfra?) Hvordan vælger I hvilke maskiner I skal investere i (hvor får I viden om dem?) e. Kundegrundlag og marked, herunder markedsføring? Herunder hvordan udnytter virksomheden Tekstilmesserne? f. Hvilke følgevirksomheder har firmaet behov for? Til tekstiler (produkter) og/eller maskiner Bedømmelseskriterier: Jeres scrapbog for perioden vurderes i forhold til følgende: Hvor god overensstemmelse er der med den historiske kontekst (dvs. hvor realistisk er jeres historie i forhold til virkeligheden) – herunder hvor godt I forholder jer til introduktionen (ovenfor) Hvor godt anvendes det tilgængelige materiale www.museummidtjylland.dk/miraklet_paa_heden/ 6 Materiale: Især følgende bør inddrages, men se i øvrigt Ressourcebanken på www.museummidtjylland.dk/miraklet_paa_heden/ Fra æ bindstouw til en manchetskjorte på 48 sekunder Sdr. Felding-gårdejer blev storfabrikant Tekstilindustrien forrest i udnyttelsen af Marshall-hjælpen Div. reklamer fra ”Tidsskrift for Tekstilteknik” 1953 1 & 2 www.museummidtjylland.dk/miraklet_paa_heden/ 7 Dilemma 2 1960’erne. Mulighederne med de nye syntetiske materialer I perioden lykkes det for mange tekstilvirksomheder at opbygge en bæredygtig eksport. Eksporten spiller en stigende rolle, ikke blot for den enkelte virksomhed og industrien, men også for den danske samfundsøkonomi. Det økonomiske opsving betyder fuld beskæftigelse og gode tider for tekstilindustrien. Konkurrencen er dog hård. Virksomhederne må automatisere, rationalisere og specialisere sig. Nye syntetiske fibertyper som polyamidfibre (f.eks. Nylon), polyesterfibre (f.eks. Terylene) og polyacrylfibre (f.eks. Dralon) er taget/ tages i brug, hvor naturfibre som bomuld, uld, hør og silke tidligere har været helt dominerende. Fordelene ved de syntetiske fibre er, at tøjet er lettere at vaske, det tørrer hurtigt og krøller ikke. Tøj fremstillet af blandinger af naturfibre og syntetiske fibre er mere slidstærkt, holder bedre faconen og er lettere. De nye syntetiske fibre udfordrer dog også fabrikanterne. F.eks. oplever firmaet Neila, at alle nålehovederne på strikkemaskinen ryger, da polyestergarnet spinlon bliver prøvekørt. Garnet er for stift og hårdt. Tilføres godt med olie og petroleum afhjælpes problemet, men resultatet er dog, at færdigvaren indeholder så meget olie, at emballagen med færdigvaren efter et par dage flyder med olie. Herunder ses Danmarks udførsel af tekstilvarer: År Millioner kroner 1938 14,0 1948 39,8 1953 129,4 1958 266,8 1959 296,5 1960 347,4 1961 372,6 1962 420,0 1963 494,4 1964 616,6 Kilde: De danske tekstilerhverv, bind 1. Forlaget Liber A/S, 1965 www.museummidtjylland.dk/miraklet_paa_heden/ 8 Markeder for danske tekstilvarer 1953 og 1963: Norge Sverige Finland Island Storbritannien Schweiz Østrig Holland Vesttyskland Øvrige fællesmarkedslande Øvrige Europa Afrika Canada USA Øvrige Amerika Asien Australien m.m. Ialt 1953 Millioner kroner 22,2 35,3 7,4 5,3 7,7 0,9 0,1 1,9 8,2 1963 Millioner kroner 122,8 159,2 15,2 9,1 28,8 10,1 7,2 10,8 52,2 2,3 9,4 4,3 1,0 0,4 7,1 15,0 2,3 0,1 121,5 10,0 4,8 7,8 35,4 7,4 3,2 1,0 494,4 Kilde: De danske tekstilerhverv, bind 1. Forlaget Liber A/S, 1965 I scrapbogen skal I beskrive følgende 1. Virksomhedens historie: bl.a. traditioner, organisering, medarbejdere, fysiske rammer 2. Hvordan forholder virksomheden sig til udfordringen a. Valg af produkt(er)? b. Hvordan tilpasses jeres produkt(er) tidens trends? c. Hvilke materialer anvendes? Herunder beskrives den vigtigste af firmaets fibertyper på: Symbolniveau (polymerens strukturformel) Mikroniveau (egenskaber, begrundet ud fra fiberens opbygning) Makroniveau(egenskaber forbrugeren bemærker/sanser) d. Hvilke maskiner anvendes? Hvor kommer de fra? e. Kundegrundlag og marked, herunder markedsføring? f. Hvilke følgevirksomheder har firmaet behov for? Bedømmelseskriterier: Jeres scrapbog for perioden vurderes i forhold til følgende: Hvor god overensstemmelse er der med den historiske kontekst (dvs. hvor realistisk er jeres historie i forhold til virkeligheden) – herunder hvor godt I forholder jer til introduktionen (ovenfor) Hvor godt anvendes det tilgængelige materiale www.museummidtjylland.dk/miraklet_paa_heden/ 9 Materiale: Især følgende bør inddrages, men se i øvrigt Ressourcebanken på www.museummidtjylland.dk/miraklet_paa_heden/ Kend Kemien 2, Henrik Parbo, Annette Nyvad og Kim Kusk Mortensen, Gyldendal, 1. udg. 2007, s. 177-186 (kopi udleveret) Textil Brugsegenskaber Vedligeholdelse. DTI Beklædning og Textil 1973 (kopi udleveret) Dansk Textil årbog 1956 Wonderfiber Dansk Textil årbog 1955 Textilindustriens kunstfibre Textil Brugsegenskaber Vedligeholdelse 1973 Messekatalog 1959 Det kostede 170 millioner kroner at fremstille orlon Messekatalog 1959 Sol og textiler Messekatalog 1963 Spinlon reklamer www.museummidtjylland.dk/miraklet_paa_heden/ 10 Dilemma 3 1980’erne og 90’erne. Konkurrencens udfordringer Opgangstiderne i 1960’erne, som tekstilindustrien på fornem vis havde forstået at udnytte, blev fra 1970’erne afløst af krise på flere områder. Oliekriserne i 1973 og 1979 betød at oliepriserne steg, og som følge deraf steg energi-omkostningerne til produktion og transport. I det hele taget blev det vanskeligere at opretholde en god og høj profit som man havde været vant til tidligere – også ved tekstilproduktion De gode tider i 1960’erne med fuld beskæftigelse, havde presset lønningerne opad, hvilket betød at lønudgifterne i Danmark, trods krise i 1980’erne forholdsvis høje sammenlignet med andre områder. Det gjaldt også ufaglært arbejdskraft som fx syerske og strikkere i tekstilindustrien. Den amerikanske dollar som ellers havde været bundet til guldværdien blev devalueret i 1972 – hvilket betød at den faldt i værdi i forhold til andre valutaer, også den danske krone. Det betød bl.a. at danske varer blev forholdsmæssigt dyrere på det amerikanske marked, og konkurrencen dér bliver hårdere Danmarks medlemskab af internationale organisationer, herunder EF/EU betyder frihandelsaftaler og et indre marked uden toldmurer i Europa men også øget konkurrence. Med Berlinmurens fald i 1989, og åbningen til det østeuropæiske marked blev konkurrencen yderligere skærpet. I scrapbogen skal I beskrive følgende 1. Virksomhedens nuværende status bl.a. organisering, medarbejdere, fysiske rammer 2. Hvordan forholder virksomheden sig til udfordringen a. Valg af produkt(er)? Specialiserer I eller udvider I? Satses på kvalitet eller kvantitet? b. Hvilke materialer anvendes? c. Hvilke maskiner anvendes? Indkøbes nye? Automatiseres mere? d. Placering af produktionen. Flyttes hele eller dele af produktionen? e. Kundegrundlag og marked, herunder markedsføring? Bedømmelseskriterier: Jeres scrapbog for perioden vurderes i forhold til følgende: Hvor god overensstemmelse er der med den historiske kontekst (dvs. hvor realistisk er jeres historie i forhold til virkeligheden) – herunder hvor godt I forholder jer til introduktionen (ovenfor) Hvor godt anvendes det tilgængelige materiale. www.museummidtjylland.dk/miraklet_paa_heden/ 11 Materiale: især følgende bør inddrages, men se i øvrigt Ressourcebanken på www.museummidtjylland.dk/miraklet_paa_heden/ Dansk arbejde i Letland fra ”Stof og saks” 1994 Multifiberaftalen – Ingen ny aftale ”Stof og saks” 1991 Miraklet på heden kap. 3 i undervisningshæftet www.museummidtjylland.dk/miraklet_paa_heden/ 12 Dilemma 4 2011. Den globale virksomhed “De mest succesfulde innovationer er resultatet af en bevidst og målrettet søgning efter forandringer og problemer i samfundet.” Peter F. Drucker I Axel Hansens fabrik på Thrigesvej blev fabrikkens strikvarer designet af direktricen Fru Nielsen. Ovre i strikkeriet blev garn strikket til stof. Derefter blev tøjet skåret til i tilskæreriet. Det blev syet af syerskerne på systuen og presset fint og glat i presseriet. Derefter var det klar til at blive lagt i æsker på lageret og sendt ud til kunderne. I dag er processen med at producere tøj grundlæggende den samme, men det er sjældent, at alle processer sker i den samme bygning og på det samme kontinent. Vores tøj er mere berejst, end vi er! En af de største danske virksomheder inden for beklædning er Bestseller A/S. Bestsellers hovedkvarter ligger i Brande, men virksomhedens tøj forarbejdes over hele verden. I regnskabsåret 2009/2010 lå mere end 90 pct. af virksomhedens omsætning uden for Danmark, og der arbejdede mere end 9.600 medarbejdere i virksomheden, heraf 2.956 i Danmark. Sammenfattende medfører globalisering en grundlæggende ændring af forudsætningerne for de nationale samfund. Dermed påvirker globaliseringen på afgørende vis såvel samfundsudviklingen som det enkelte menneskes liv, økonomisk, politisk, socialt og kulturelt. Der skabes nye muligheder, som endnu kun delvist er erkendte, og der åbnes nye perspektiver, som endnu kun delvist begribes. Verdens lande og borgere bindes sammen i et skæbnefællesskab, som det bliver stadig mere vanskeligt at sætte sig uden for. Tekstilindustrien er et godt eksempel på globaliseringens skyggesider. Det er en industri, der er baseret på billig arbejdskraft og store profitter. En syerske får mindre end to kroner for et par jeans, der bliver solgt for over 300 kroner i butikkerne i USA eller Danmark. Og de 200.000 syersker i Cambodja tjener tilsammen mindre end direktøren for GAP, en af de store tøjkæder. Den globale tøj- og tekstilindustri er i dag totalt uafhængig af geografi. Tøjfirmaerne kan i dag flytte produktionen rundt efter behov, og det skaber en situation hvor tøjproducerende lande kæmper mod hinanden for at tiltrække arbejdspladser. Dette er blevet kaldt et kapløb mod bunden, fordi man ikke konkurrerer på hvem der kan producere det bedste, men på hvem der kan producere det billigst og med de færreste forhindringer og begrænsninger. Disse begrænsninger kunne f.eks. være sikkerhed, løn under barsel, mindsteløn, og sågar betaling for strøm og vand. Tøjindustrien er kendetegnet ved ikke at kræve et højt teknologisk niveau, store investeringer eller en høj uddannelse af arbejderne. Samtidig er industrien meget arbejdskrævende, og dette betyder at tøjfabrikker er opstået i mange verdens fattigste lande, hvor der er mangel på arbejdspladser. www.museummidtjylland.dk/miraklet_paa_heden/ 13 Som forbruger betyder det også, at det er langt sværere at gennemskue under hvilke forhold tøjet er produceret. Tøjmærkets navn står ikke på siden af fabriksbygningen, og den ene dag kan arbejderne sy jeans for Levi’s, mens de den anden dag kan sy poloer til H&M. Tøjfirmaer som H&M og Bestseller har bygget en forretningsmodel op på denne måde med stor succes. Firmaerne har alle opstillet retningslinjer for arbejdsforhold og rettigheder m.m., kaldet ’Codes of Conduct’, men når man som Bestseller har omkring 1000 leverandører, og når disse også har underleverandører, er det ikke noget de kan kontrollere til fulde. Opgave Producér materiale til jeres virksomhedsscrapbog. Materialet skal således beskrive og dokumentere virksomhedens ageren i 2011. Bemærk: I 2011 er virksomhedens grundlægger trådt tilbage og virksomheden ledes af ”nuværende direktør”. I scrapbogen skal I beskrive følgende 1. Virksomhedens historie: bl.a. traditioner, organisering, medarbejdere, fysiske rammer 2. Hvordan forholder virksomheden sig til udfordringen a. Valg af produkt(er)? b. Hvordan tilpasses jeres produkt(er) tidens muligheder? c. Hvilke materialer anvendes? (Uld? Bomuld? Syntetiske fibre? Andet?) d. Hvilke maskiner anvendes? Hvor kommer de fra? (Nye/gamle/brugte, Import? Hvorfra?) Hvordan vælger I hvilke maskiner I skal investere i (hvor får I viden om dem?) Hvordan vælger I hvilke maskiner I skal investere i (hvor får I viden om dem?) e. Kundegrundlag og marked, herunder markedsføring? f. Hvilke følgevirksomheder har firmaet behov for? Til tekstiler (produkter) og/eller maskiner Bedømmelseskriterier: Jeres scrapbog for perioden vurderes i forhold til følgende: Hvor god overensstemmelse er der med den historiske kontekst (dvs. hvor realistisk er jeres historie i forhold til virkeligheden) – herunder hvor godt I forholder jer til introduktionen (ovenfor) Hvor godt anvendes det tilgængelige materiale Kildemateriale til inspiration Miraklet på heden, Museum Midtjylland http://www.museummidtjylland.dk/miraklet_paa_heden/index.htm Videncenter for intelligente tekstiler, TEKO: http://www.intelligentetekstiler.dk/ www.museummidtjylland.dk/miraklet_paa_heden/ 14 Omtale af udstilling af trøjer fra S.N.S. Herning på Textilforum: http://www.kulturspot.dk/idn474.asp Hjemmeside for S.N.S. Herning: http://www.sns-herning.com/ Hjemmeside for JBS: http://www.jbs.dk Hjemmeside for KnowledgeCottonApparel: http://www.knowledgecottonapparel.com Site for DR dokumentar- og realityprogrammet Blod, sved og t-shirts, produceret 2010/2011. Som et eksperiment har fem danske unge, sagt ja til at arbejde en måned i den indiske tekstilindustri: http://www.dr.dk/DR1/blod-sved-og-tshirts/om-programmet.htm www.museummidtjylland.dk/miraklet_paa_heden/ 15 Fabrikantspillet Refleksionsopgave / Selvevaluering Denne refleksionsopgave er individuel. Besvarelsen skal fylde mellem 1 og 2 standardsider. Gruppearbejdet og grupperoller Hvordan fungerede gruppen? Sammenlign jeres roller i virksomheden med Belbins grupperoller1. Hvordan hang gruppen sammen som helhed, og hvordan hang din typiske grupperolle sammen med din rolle i virksomheden? Innovation; begreber og metoder Hvordan anvendte du/I begreber og metoder fra innovation i udviklingen af jeres virksomhed (herunder i beslutningsprocesser undervejs)? Kemi; viden Hvordan anvendte du/I viden fra kemi i valget af materialer – specielt i 1960’er dilemmaet, men også generelt? Teknologihistorie; analysemodel, årsager og teknologivalg Hvordan har dilemmaernes samfundsmæssige betingelser og udfordringer, været bestemmende for jeres valg af teknologi? Vurdér i forhold til trekassemodellens to første kasser (årsager og teknologi). 1 Psykologen Meredith R. Belbin. Se Merci Lund, Birgitte & Dorte Blicher Møller 2009: SO2 – studieområdet del 2 – htx. Systime www.museummidtjylland.dk/miraklet_paa_heden/ 16
© Copyright 2024