Beskrivelse af Vejen Varmeværks nye halmværk

Beskrivelse af Vejen Varmeværks nye halmværk
Da Dong i november 2010 lukkede Vejen Affaldskraftvarmeværk mistede Vejen
Varmeværk 8 MW biomassevarme.
Det blev hurtigt klart at det kun var akkumuleringstanken og enkelte maskindele der kunne
genbruges, så det gamle værk blev skrottet og revet ned til 1 m under jordoverfladen.
Denne nedbrydning blev betalt af værdien i skrot. Det skal dog nævnes at netop denne
placering for et nyt varmeværk er klar den bedste, da hele Vejens varmeforsyning netop er
lagt ud efter at varmen kommer derfra. Enhver anden placering af et nyt værk ville koste
mange millioner på nyt ledningsanlæg.
Da Vejen Varmeværk i forvejen har to fliskedler besluttede bestyrelsen at det nye værk
skulle fyre med halm. Et 10 MW halmværk.
Da det nye værk ville blive en markant bygningsdel ved en af indfaldsvejene til Vejen blev
der udskrevet en arkitektkonkurrence som endte med dette resultat.
Ind over sommeren 2014 blev maskindelene monteret
Kedelhallen bliver lukket
Halmlageret tager form
I december 2014 blev der så tændt op i kedlen
Hermed en beskrivelse af det nye værk, hvor vi starter med halmlageret.
På en rundtur til andre værker blev vi hurtigt klar over, at det kunne betale sig at ofre på en
stor robotkran, der kan løfte 6 bigballer ad gangen. Det giver flere store fordele. Billedet
ovenfor er taget af et halmlager, hvor en medarbejder løfter en balle ad gangen af lastbilen
med en frontlæsser eller truck og placerer den på lageret. Ud over at det tager gulvplads
på lageret når der skal være manøvreplads, er det heller ikke tilladt at lagre ballerne i mere
end 4 ballers højde når der er personer på lageret. Fugtighedsprøverne tages manuelt i
hver halmballe og vægten af ballerne tages på en brovægt.
Brandsikkerhedsmæssigt er det sådan, at hvis gulvarealet på et halmoplag overskrider
1.000 m2 skal der brandsektioneres, så det betyder meget hvis hele gulvarealet kan
udnyttes uden manøvreareal og tilmed kan lagre i 6 bigballers højde i stedet for fire.
Som nævnt blev det besluttet, at ofre de ekstra penge på en robotkran, som ud over at
kunne håndtere 6 bigballer ad gangen også tager både vægt og fugtighed på ballerne.
Lastbilen bliver placeret i en aflæsseposition, chaufføren går ind i et lukket rum og når
døren er lukket, trykker ham på startknappen. Kranen aflæsser derefter alle 24 bigballer i 4
løft og placerer dem på lageret. Denne operation tager ca. 15 min. Hvorefter der er plads
til næste lastbil.
Da kedlen har behov for ca. 100 bigballer om dagen ved fuldlast, skal der en del lastbiltræk til om dagen, når der også skal lagres til weekenden. Når halmlageret er fyldt helt op
er der ca. 700 bigballer, altså til 7 dages fuldlast.
For at få stabilitet i lagringen når der lagres så højt, bliver ballerne lagret i ”forbandt” som
det ses ovenfor og som nævnt kan alle kvadratmeter af lageret udnyttes, da der ikke skal
være plads til manøvreplads.
Når kedlen kalder på brændsel bliver den fodret med 6 baller ad gangen. Ballerne bliver
placeret på et fødebord og bliver så enkeltvis ført ind i kedlen gennem et brandspjæld og
videre ind i en halmopriver.
Efter halmopriveren falder den løse halm så ned i en tragt, hvor indskubberen så skubber
halmen ind i kedlen.
Her kommer så næste udfordring, at overholde miljøkravene til udledning af kvælstof,
hvilket er svært med halm. Det har dog vist sig at kravene kan overholdes ved at fyre med
økologisk halm, men det har også vist sig at hvis man går ned på halv last, kan kravene
også overholdes, hvilket har sat tankerne i gang. Det må være det samme, som at have
en stor rist og et stort brændkammer i forhold til kedellasten og det er netop det vi har
købt.
På intet tidspunkt har vi indtil nu set en overskridelse af udledningskravet ved fuldlast. Den
grønne kurve er kravet og den røde er den aktuelle udledning.
Når der tales om udledning af kvælstof kommer dette to steder fra.
Det der kaldes ”termisk NOx” kommer fra selve forbrændingen, hvor det atmosfæriske
kvælstof, ved høj temperatur, går i forbindelse med den ilt der er til rådighed og bliver til
NO og NO2, som med en fællesnævner bliver kaldt NOx.
Netop her vil en lavere ristebelastning og en køling af flammespidserne kunne minimere
denne udvikling.
Det er sådan at ”termisk NOx” er den største kilde til udledning af kvælstof, men kvælstof
kan også tilføres med brændslet, hvis f.eks. kornet ikke har fået lov til at modne færdig
hvor kvælstoffet bliver trukket op i kernerne. Hvis der så indfyres halm med et højt indhold
af kvælstof, kan vi i forbindelse med et sporingssystem finde tilbage til netop den
landmand der har leveret præcis den balle der er tale om.
Vi har lige i forbindelse med at der er ”smuttet” nogle baller forbi vores test af maksimum
fugtighed, fundet tilbage til leverandøren.
Da vi kom ned i stakken kom disse baller frem.
Det viser sig, at disse baller hører til en aflæsserapport med nummer 49 og har et
batchnummer 142. Så kan ballen spores tilbage til landmanden, som har leveret denne.
Når halmballerne er brændt af er der kun aske tilbage, men det går heller ikke til spilde.
Asken bliver transporteret tilbage til landmanden, som bruger den som gødning på
markerne.
12-01-2015
Torben H. Pedersen