Beskrivelse af Vejen Varmeværks nye halmværk Da Dong i november 2010 lukkede Vejen Affaldskraftvarmeværk mistede Vejen Varmeværk 8 MW biomassevarme. Det blev hurtigt klart at det kun var akkumuleringstanken og enkelte maskindele der kunne genbruges, så det gamle værk blev skrottet og revet ned til 1 m under jordoverfladen. Denne nedbrydning blev betalt af værdien i skrot. Det skal dog nævnes at netop denne placering for et nyt varmeværk er klar den bedste, da hele Vejens varmeforsyning netop er lagt ud efter at varmen kommer derfra. Enhver anden placering af et nyt værk ville koste mange millioner på nyt ledningsanlæg. Da Vejen Varmeværk i forvejen har to fliskedler besluttede bestyrelsen at det nye værk skulle fyre med halm. Et 10 MW halmværk. Da det nye værk ville blive en markant bygningsdel ved en af indfaldsvejene til Vejen blev der udskrevet en arkitektkonkurrence som endte med dette resultat. Ind over sommeren 2014 blev maskindelene monteret Kedelhallen bliver lukket Halmlageret tager form I december 2014 blev der så tændt op i kedlen Hermed en beskrivelse af det nye værk, hvor vi starter med halmlageret. På en rundtur til andre værker blev vi hurtigt klar over, at det kunne betale sig at ofre på en stor robotkran, der kan løfte 6 bigballer ad gangen. Det giver flere store fordele. Billedet ovenfor er taget af et halmlager, hvor en medarbejder løfter en balle ad gangen af lastbilen med en frontlæsser eller truck og placerer den på lageret. Ud over at det tager gulvplads på lageret når der skal være manøvreplads, er det heller ikke tilladt at lagre ballerne i mere end 4 ballers højde når der er personer på lageret. Fugtighedsprøverne tages manuelt i hver halmballe og vægten af ballerne tages på en brovægt. Brandsikkerhedsmæssigt er det sådan, at hvis gulvarealet på et halmoplag overskrider 1.000 m2 skal der brandsektioneres, så det betyder meget hvis hele gulvarealet kan udnyttes uden manøvreareal og tilmed kan lagre i 6 bigballers højde i stedet for fire. Som nævnt blev det besluttet, at ofre de ekstra penge på en robotkran, som ud over at kunne håndtere 6 bigballer ad gangen også tager både vægt og fugtighed på ballerne. Lastbilen bliver placeret i en aflæsseposition, chaufføren går ind i et lukket rum og når døren er lukket, trykker ham på startknappen. Kranen aflæsser derefter alle 24 bigballer i 4 løft og placerer dem på lageret. Denne operation tager ca. 15 min. Hvorefter der er plads til næste lastbil. Da kedlen har behov for ca. 100 bigballer om dagen ved fuldlast, skal der en del lastbiltræk til om dagen, når der også skal lagres til weekenden. Når halmlageret er fyldt helt op er der ca. 700 bigballer, altså til 7 dages fuldlast. For at få stabilitet i lagringen når der lagres så højt, bliver ballerne lagret i ”forbandt” som det ses ovenfor og som nævnt kan alle kvadratmeter af lageret udnyttes, da der ikke skal være plads til manøvreplads. Når kedlen kalder på brændsel bliver den fodret med 6 baller ad gangen. Ballerne bliver placeret på et fødebord og bliver så enkeltvis ført ind i kedlen gennem et brandspjæld og videre ind i en halmopriver. Efter halmopriveren falder den løse halm så ned i en tragt, hvor indskubberen så skubber halmen ind i kedlen. Her kommer så næste udfordring, at overholde miljøkravene til udledning af kvælstof, hvilket er svært med halm. Det har dog vist sig at kravene kan overholdes ved at fyre med økologisk halm, men det har også vist sig at hvis man går ned på halv last, kan kravene også overholdes, hvilket har sat tankerne i gang. Det må være det samme, som at have en stor rist og et stort brændkammer i forhold til kedellasten og det er netop det vi har købt. På intet tidspunkt har vi indtil nu set en overskridelse af udledningskravet ved fuldlast. Den grønne kurve er kravet og den røde er den aktuelle udledning. Når der tales om udledning af kvælstof kommer dette to steder fra. Det der kaldes ”termisk NOx” kommer fra selve forbrændingen, hvor det atmosfæriske kvælstof, ved høj temperatur, går i forbindelse med den ilt der er til rådighed og bliver til NO og NO2, som med en fællesnævner bliver kaldt NOx. Netop her vil en lavere ristebelastning og en køling af flammespidserne kunne minimere denne udvikling. Det er sådan at ”termisk NOx” er den største kilde til udledning af kvælstof, men kvælstof kan også tilføres med brændslet, hvis f.eks. kornet ikke har fået lov til at modne færdig hvor kvælstoffet bliver trukket op i kernerne. Hvis der så indfyres halm med et højt indhold af kvælstof, kan vi i forbindelse med et sporingssystem finde tilbage til netop den landmand der har leveret præcis den balle der er tale om. Vi har lige i forbindelse med at der er ”smuttet” nogle baller forbi vores test af maksimum fugtighed, fundet tilbage til leverandøren. Da vi kom ned i stakken kom disse baller frem. Det viser sig, at disse baller hører til en aflæsserapport med nummer 49 og har et batchnummer 142. Så kan ballen spores tilbage til landmanden, som har leveret denne. Når halmballerne er brændt af er der kun aske tilbage, men det går heller ikke til spilde. Asken bliver transporteret tilbage til landmanden, som bruger den som gødning på markerne. 12-01-2015 Torben H. Pedersen