Bestemmelse af markens økonomisk optimale kvælstofbehov
TEMA: GØDSKNING 33 Fastsættelse af N-behov - kan det gøres bedre? Bestemmelse af markens økonomisk optimale kvælstofbehov Den økonomisk optimale kvælstofmængde på markniveau skal korrigeres efter forholdene på den enkelte mark og bedrift. Kvælstofkvoterne er både underoptimale og kan ikke tilpasses individuelle forhold. Chefkonsulent Leif Knudsen SEGES [email protected] Begrebet den økonomisk optimale kvælstofmængde Målet for alle landmænd må være at tilføre netop den kvælstofmængde, der er økonomisk optimal på sin egen bedrift. For at bestemme denne mængde kvælstof er der gennemført en lang række forsøg med stigende mængder kvælstof, hvorudfra den økonomisk optimale kvælstofmængde under givne forudsætninger kan beregnes. Ud fra disse forsøg udarbejdes der vejledninger og computerprogrammer, der i forskellige detaljeringsgrader kan angive det økonomisk optimale behov. Det er velkendt, at kvælstofbehovet afhænger af forfrugten, dyrkningshistorien herunder tilførsel af husdyrgødning, jordtype, udbytteniveau m.v. Men tilbage står, at der altid kan være individuelle forhold på den enkelte bedrift, som behovet skal korrigeres efter. Det gælder, f.eks. om proteinindholdet i kornet skal tillægges en værdi som f.eks. ved opfordring, om der er specielle erfa- 2015 158 ringer fra marken med hensyn til lejesæd m.v. Kvælstofnormer eller kvælstofkvoter Ved vedtagelse af Handlingsplanen for Bæredygtigt Landbrug i 1992 blev det bestemt, at landmanden skulle udarbejde gødningsplan og gødningsregnskab. Udgangspunktet skulle være, at landmanden ikke anvendte en større mængde kvælstof, end hvad der er økonomisk optimalt. Ræsonnementet var, at landmanden ikke har nogen interesse herfor, og at anvendelse af kvælstof op til den økonomisk optimale kvælstofmængde ikke giver anledning til en unødvendig stor udvaskning (Østergaard & Knudsen, 2014). Den vigtigste funktion af kvælstofnormerne var reelt, at de var nødvendige for at kunne beregne, at de lovbestemte krav til udnyttelse af kvælstof i husdyrgødning blev overholdt. Systemet udviklede sig dog efter få år til, at de økonomisk optimale kvælstofnormer blev til kvælstofkvoter, som ikke måtte overskrides på den enkelte bedrift, og de individuelle muligheder for at korrigere behovet efter forholdene på den enkelte bedrift blev færre og færre. Det gjaldt f.eks. muligheden for at fastsætte forventede udbytter. Underoptimale kvælstofkvoter I forbindelse med vedtagelse af Vandmiljøplan II i 1998 for at nå målet fra Vandmiljøplan I i 1987 om at halvere kvælstofudledningen, indgik det, at kvælstofnormerne skulle reduceres med 10% i forhold til det, som blev betragtet i 1998 som værende økonomisk optimalt. Reduktionen af normerne skete første gang fra høsten 1999. Resultatet af aftalen i Vandmiljøplan III om korrektion af kvælstofkvoten for ændringen i det dyrkede areal fik den stik modsatte virkning end tiltænkt. Forøgelsen af det dyrkede areal ved ophævelse af braklægningsforpligtigelsen resulterede i en stigning i reduktionsprocenten Se PowerPoint-show med indlæg på www.plantekongres.dk TEMA: GØDSKNING Fastsættelse af N-behov - kan det gøres bedre? (undergødskningen) på 3-4%. Samtidig er udbyttepotentialet steget, og det betyder, at kvælstofbehovet er steget. Men da ”loftet” ligger fast på 2003/2004 niveau betyder dette også en stigende undergødskning. Derfor har undergødskningen udviklet sig fra at være politisk vedtaget til 10% til en undergødskning ifølge NaturErhvervstyelsens beregninger på godt 18% i 2015 (NaturErhvervstyrelsen, 2014). Undergødskningen er reelt større, idet der er indført begrænsninger i måden, hvorpå de beregnes. Hvordan beregnes kvælstofnormerne? De økonomisk optimale kvælstofnormer indstilles hvert år til NaturErhvervstyrelsen af et udvalg nedsat af Fødevareministeriet. Kommissoriet for dette udvalg er at indstille de økonomisk optimale kvælstofmængder for hver afgrøde. Udvalget kan opdele normerne på jordtyper efter forfrugter etc. Formandsskabet for udvalget varetages af Aarhus Universitet, og udvalget består af repræsentanter fra NaturErhvervstyrelsen, Miljøstyrelsen, Aarhus Universitet og Videncentret for Landbrug. Udkastet til indstilling af normer udarbejdes af en arbejdsgruppe, hvor Videncentret for Landbrug har formandsskabet. I denne arbejdsgruppe er ovennævnte institutioner repræsenteret samt repræsentanter for planteavlskonsulenterne. Videncentret for Landbrug beregner i princippet normerne på samme måde, som hvis det blot var vejledende normer. Prisforudsætningerne er gennemsnitspriser for kvælstof og afgrøder de sidste 5 år. Udbytterne på jordtyper er bestemt ud fra forsøg og justeret til Danmarks Statistik. Kvælstofbehovene beregnes for de forskellige jordtyper, og forfrugtsvirkningen beregnes. Forsøgsresultaterne korrigeres for eftervirkning af husdyrgødning og efterafgrøder således, at normerne gælder for marker uden eftervirkning af husdyrgødning og efterafgrøder. Normerne for korn beregnes som gennemsnittet af optimale kvælstof mængder uden og med korrektion for værdien af protein til svinefoder. Rationalet bag dette er, at der afsættes en stor mængde foderkorn til grovvareforretningerne uden korrektion for protein. For grovfoder foretages en fuld proteinkorrektion af normerne. Kvælstofkvoter og økonomisk optimale kvælstofmængder De kvælstofnormer, som Videncentret for Landbrug indstiller til NaturErhvervstyrelsen via normudvalget, udtrykker således de økonomisk optimale mængder under de forudsætninger, som de er beregnet under. Men på den enkelte ejendom vil der ofte være nogle individuelle forudsætninger, der gør en korrektion nødvendig. Hvis al kornet fodres op, vil der skulle ske en korrektion i opadgående retning, og hvis al korn sælges uden proteinkorrektion, skal korrektionen være modsat. Tilsvarende skal kvælstofnormen justeres op, hvis der forventes højere udbytter i marken, end det udbytte hvorudfra normen er beregnet. I stedet for at kunne foretage individuelle justeringer ud fra Se PowerPoint-show med indlæg på www.plantekongres.dk en beregnet økonomisk optimal norm bliver de indstillede normer, som beskrevet, reduceret med godt 18%. Det betyder, at der er mange brug, hvor den reelle undergødskning er betydeligt over 18%, men tilsvarende også nogle brug, hvor den er under de 18%. Alternative metoder til at fastsætte markens kvælstofbehov Forudsigelse af kvælstofbehovet ud fra de faktorer, som typisk indgår i udarbejdelse af vejledende normer (forfrugt, jordtype, udbytte, dyrkningshistorie), er meget usikker i forhold til det målte kvælstofbehov i forsøg. Der er gennem årene afprøvet en række metoder til forbedring af forudsigelse af kvælstofbehovet. Det er velkendt, at en aktuel måling af N-min-indholdet ved vækstsæsonens begyndelse kan gøre behovsbestemmelsen mere præcis. Forskellige metoder til måling af markens mineralisering i vækstsæsonen er afprøvet, men har ikke fundet anvendelse i praksis. Der er arbejdet med forskellige optiske metoder (sensorer). I 2014 har Videncentret for Landbrug afprøvet NDVI-målinger med en Greenseeker sensor eller en håndholdt Yara-N-Sensor med lovende resultater (Pedersen, 2014). Det er fra Bæredygtigt Landbrug fremført, at kvælstofbehovet skal fastsættes ud fra optaget af kvælstof i hele afgrøden (inklusive halm, avner, stub og rod), og der dertil skal lægges en kvælstofmængde til bevarelse af jordens frugtbarhed. Kvælstofoptagelsen skal beregnes ud fra markens potentielle udbytte og ud fra ønsket om proteinind- 2015 159 33 TEMA: GØDSKNING 33 Fastsættelse af N-behov - kan det gøres bedre? hold i kerne. Metoden er ikke specificeret i en grad, der umiddelbart gør det muligt at teste metoden mod fundne optima i forsøg. En generel kritik, der ofte har været fremført mod Videncentret for Landbrugs model til bestemmelse af kvælstofbehov er, at udbyttekorrektionen, det vil sige, hvordan kvælstofbehovet skal korrigeres ved et udbytte, der afviger fra udbyttenormen, er for lav. Denne korrektion er for vinterhvede 1,5 kg N pr. hkg kerne. Ved et proteinindhold på 11,5% i kerne vil merbortførslen i kerne være 1,71 kg N pr. kg kerne. Hvis man inkluderer bortførslen i halm, vil den være 2,1, og hvis der derudover også inkluderes optagelsen i stub, avner og rod ca. 2,4 kg N pr. hkg kerne. Det kan tilmed fremføres, at da optagelsen af kvælstof kun er 50% af den tilførte kvælstofmængde, skal mertilførslen af kvælstof ved en udbyttestigning på 1 hkg pr. ha være endnu større. Fastsættelsen af en stigning i kvælstofbehovet på 1,5 kg N pr. hkg kerne i Videncentret for Landbrugs model bygger på en statistisk analyse af forsøgsresultater. Rent agronomisk kan den lave korrektion forklares med, at afgrøder med et højere udbytte har en bedre kvælstofudnyttelse på grund af et bedre rodsystem m.v. Det giver sig også udslag i, at udbyttet uden tilførsel af kvælstof er positivt korreleret med udbyttet ved optimal kvælstoftilførsel. Alt andet lige vil det betyde, at modellen foreslået af Bæredygtigt Landbrug vil resultere i højere kvælstofbehov ved høje udbytter og lavere kvælstofbe- 2015 160 hov ved lave udbytter end beregnet efter Videncentret for Landbrugs model for optimal gødskning. Litteratur Høringsmateriale fra NaturErhvervstyrelsen i forbindelse med høring af bekendtgørelse om Jordbrugets anvendelse af gødning og plantedække, juli 2014. Pedersen JB. 2014. Oversigt over Landsforsøgene 2014. Under publicering. Østergaard HS, Piil K & Knudsen L. 2014. Kvælstofgødskning, udbytte og kvælstofudvaskning. Planteavlsorientering – 219, Oprettet: 06-06-2014. Landbrugsinfo, Videncentret for Landbrug. ■ Se PowerPoint-show med indlæg på www.plantekongres.dk TEMA: GØDSKNING Fastsættelse af N-behov - kan det gøres bedre? Se PowerPoint-show med indlæg på www.plantekongres.dk 2015 161 33
© Copyright 2024