Tværposten januar 2015 - Dagcentret Tværbommen

Tværposten
Januar Februar Marts
2015
Dagcentret Tværbommen
Tværbommen 6
2820 Gentofte
Tlf.: 39 98 78 80
Indlæg kan mailes til [email protected]
www.tvaerbommen.dk
Indholdsfortegnelse:
2.
3.
5.
6.
7.
8.
10.
11.
12.
13.
14.
16.
18.
19.
20.
23.
24.
Nye Gæster
Tinas side
Opslagstavlen
Malerdrama på Ordrupgård
Idyllisk sensommertur på Frilandsmuseet
Høstfest
Tur til Louisiana
tur til Frederiksberg Auktionshus
Udflugt til Høsterkøb Kloster
Turen går til Kabyssen
Der var engang….
Tværbommens 40 års jubilæum
Kære alle sammen
Julefrokost på Tværbommen
Referater fra Dagcenterrådsmøder
Tværbommens jubilæums sang
Glimt fra året der gik
1
Nye gæster:
Tove Sørensen den 25.09.14
Jørgen-Ulrik von Scholten den 29.09.14
Carl-Aksel Rasmussen den 30.09.14
Hans Erik Nielsen den 06.10.14
Sonja Thomsen den 09.10.14
Kirsten Larsen den 10.10.14
Ruth Olsson den 13.10.14
Vitus Burmester den 14.10.14
Eyd Boserup den 20.10.14
Lis Jensen den 27.10.14
Helen Aida Jensen den 04.11.14
Inger Houkohl Busgaard den 19.11.14
Eva Rasmussen den 9.12.14
Erling Larsen den 5.01.15
Mogens Peterslund den 6.01.15
Niels-Henrik Uth den 14.01.15
Kirsten Hansen den 07.01.15
Vi mindes: Tove Solaas og Gerda Pedersen
2
Så er vi klar til at tage fat på endnu et år og jeg håber, alle har haft en god jul og et godt
nytår. Det nye år 2015 bliver et spændende og udfordrende år. Gentofte kommune er med
på beatet, hvilket er med til at man som ansat føler det attraktivt at være en af
drivkræfterne i kommunen.
Alle medarbejdere har været på 3 kursusdage i rehabilitering, ligesom alle ansatte i social
og sundheds området, så det vil vi arbejde med
fremadrettet med det formål at I kan forblive
selvstændige og have et meningsfuldt liv.
Vi kom godt ind i efteråret med et storslået
høsttema, der forløb over 14 dage afsluttende
med en dejlig høstfest. Huset emmede af efterår
og hygge og der blev i fællesskab handlet ind og
lavet mad til festen.
Der blev lavet ture til plantager, hvor der blev samlet æbler (40 kg. æbler blev det til) til
æblekage, der blev samlet ting i naturen, så vores hus blev pyntet op til efterår.
Der blev kørt i hestevogn på Grantoftegaard og der blev handlet meget ind i diverse
gårdbutikker. Høstfesten blev afholdt i dagtimerne og der er udtrykt ønske om at vi
fremadrettet afholder vores fester om dagen, da mange føler sig utrygge ved at gå ud om
aftenen.
Vores 40 års jubilæum var en dejlig, sjov og anderledes uge med aktiviteter og musik der
relaterede til 1974. På selve jubilæumsdagen, hvor vi havde åbent hus kom der omkring
100 besøgende for at ønske tillykke, og vi bød på en
utrolig lækker buffet.
Hans Toft, Gentofte kommunes borgmester, kom på
besøg og der var taler og medarbejdere og gæster
3
havde skrevet en jubilæumssang, der blev sunget mange gange hele ugen.
Der var billeder overalt i huset, for at illustrere hvor mange mennesker der er kommet på
Tværbommen gennem de sidste 40 år. Det har været til stor morskab og mange glade
minder fra tiden der er gået.
December måned emmede hele huset af jul og hygge. Der blev kørt til Lyngby Centeret i en
hel uge, så der kunne købes julegaver, der blev lavet bolcher, læst julehistorier, sunget,
besøg på diverse
julemarkeder og traditionen
tro havde vi vores
egen bod på Gentofte Rådhus
julemarked. Tak til
medarbejderne og gæster for
den store og
produktive indsats. Vi havde
også besøg af Lucia
børn, hele to gange. Først kom
der elever fra
Vangede Fritidscenter og
derefter kom der
børn fra børnehaven
Cassiopeia.
Vi ønskede hinanden god jul den 23.12, hvor huset havde besøg af pårørende og gæster og
medarbejders børn og børnebørn. Så det var en festlig dag, først med bankospil, derefter
med historiefortæller Svenne, spisning af en masse risengrød og sluttelig dans om
juletræet.
Vi har fået Lars Holm i arbejdsprøvning 3 dage om ugen fra kl. 10.00 til 12.30. Desuden har
vi Mette Norrie i nyttejob, alle ugens dage fra kl. 10.00 til 14.00.
Ellers vil jeg benytte lejligheden til at takke alle, medarbejder, frivillige, gæster og
samarbejdspartnere for et godt år 2014, tak for indsatsen og for mange sjove og
indholdsrige timer sammen.
Jeg er sikker på, at der venter ligeså mange gode timer i det nye dugfriske år 2015.
De bedste hilsner
Tina Søegaard.
4
Besøg vores hjemmeside www.tvaerbommen.dk
Har du en mailadresse vil vi gerne bede om den
Fra 1.01.2015 er prisen for at gå på dagcenter 95,00 kr. pr. gang med kørsel
og 65,50 kr. pr. gang uden kørsel
Hvis I er forhindret i at komme på dagcentret så giv besked på kontoret eller
hvis afbud er samme dag, kan I ringe afbud på tlf. 39 98 78 80 inden kl. 08.30.
Husk at komme ris, ros og gode ideer i den røde postkasse, der hænger i
entreen.
Tag hensyn når du taler i mobiltelefon
Dagcentret har åben alle hverdage
5
Malerdrama på Ordrupgård – det er aldrig for sent I de seneste uger har vort dagcenter fejret dette års tidlige og sommerligt solfyldte forår
ved at gennemføre en hel serie af udflugter til udstillinger og museer, og dermed givet os et
sandt forårs-festfyrværkeri af oplevelser
Den første tur gik -fredag den 2. maj -til ”Ordrupgård” lige den dag begyndte sandt at sige
ikke særligt solfyldt
Mørkt, rusket og plaskregn var det tværtimod, da bus ”22 L” med Benny ved rattet og med
Helle og Joan som ledsagende ciceroner og kørestolskubbere straks efter morgenbordet
satte kursen mod Vilvordevej og Ordrupgård
Det solskin, morgenen havde snydt os for, fik vi rigeligt igen i de solmættede malerier, som
Ordrupgård havde stukket sammen i den udstilling, som vi var kommet på besøg for at se –
værker af de verdensberømte impressionister, Vincent van Gogh, og Paul Gauguin og deres
mindre kendte, men ikke mindre fængslende kunstner-kammerat og bofælle Emile Bernard
Solfyldtheden i deres malerier det fællestræk, der mere end noget andet kendetegner
deres bidrag til verdenskunsten almindeligvis tilskrevet, at alle tre tilbragte størstedelen af
deres tilværelse i Provence i Sydfrankrig, en provins, hvor solen bager fra en knaldblå
himmel året rundt. Det var også dér – i Provence-byen Arles, at de indviklede sig i
ophedede diskussioner om principperne og de fremtidige udviklingslinjer i den
kunstretning, der var født på deres lærreder – impressionismen – diskussioner så
lidenskabelige, at det på forskellig vis mærkede hver af dem for resten af livet - van Gogh –
mest synligt - ved, at han i vrede og ophidselse havde skåret sit ene øre af!
Udstillingen på Ordrupgård har ligefrem fået navn efter de tre malervenners historiske
sammenstød: ”Dramaet i Arles”, har kuratorerne valgt at kalde den
David Adler/man, ons & fredagsgæst.
6
Idyllisk sensommertur til Frilandsmuseet
Med Karina Ø. som arrangør og tur-leder og Michelle ved
rattet satte Bus ”L22” sig straks efter morgenbordet fredag
den 5. september sig i bevægelse med kurs mod Sorgenfri
med Frilandsmuseet som besøgsmål. Allerede ved ankomsten dertil, ventede der os en
overraskelse – i alle tilfælde de af os, der gik rundt og troede, at Karina ikke havde andet i
hovedet end at hænge ud med andre Formel1-entusiaster og ikke havde sans for andre
hestekræfter end dem, der udfolder sig under kølerhjelmen på rappe sportsvogne. Men
den dag havde hun ladet sin forelskelse i ”Ferrarierne” og alle de andre
motorsportsvidundere blive hjemme i garagen og modtog os med et nul-cylindret køretøj.
Med kun en enkelt hesteskrafts træk-effekt – altså en god gammeldags hestevogn, som hun
havde lejet til os med hest og kusk til at transportere os rundt på museet. På den blev vi
bænket i to rækker, hvorfra vi havde det mest perfekte udsyn til den snes stråtækte
bindingsværksgårde, som vi i dovent luntetempo blev trukket forbi til akkompagnement af
grusets knasen under vognhjulene samt vor kusks
kundskabsrige ledsagekommentarer.
I den dags idylliske sensommersolskin føltes det
som at være havnet midt i det indtagende
sommer-sceneri i en Morten Korch film. Vor kusk
kunne da også konkret udpege bygninger og
miljøer blandt dem, vi kom forbi, som i tidens løb
har været benyttet ved optagelser af Morten
Korch- og andre danske – og i’øvrigt også svenske - film!
Turen gennem de romantiske fortidskulisser afsluttedes med en gedigen frokost i
Frilandsmuseets café-restaurant, hvor der blev tid til at småsnakke om de mange indtryk –
og tilmed til en kop kaffe, før Bus ”22L” på ny bragte os til Vangede, hvor vi – vel ankomne
til Tværbommen – sluttede af med et brag af et tak-for- i dag-bifald til Joan & Karina Øvre.
7
Høstfesten den 3. oktober 2014
I år havde dagcentret besluttet at festen skulle være om dagen. Klokken 12.00 kom vi alle
kørende i de hvide busser, hvor alle pladser var besat, så vores venlige og hjælpsomme
chauffører havde nok at se til. Indgangen til dagcentret var fint pyntet med fine
dekorationer af hø med vindruer og efterårsblade. Det så rigtig hyggeligt ud.
Indenfor var bordene smukt pyntet med fine efterårsfarver.
Roser og kønne røde bær og kastanjer, der var dækket til 85,
så det har været en uge med travlhed for gæster og
medarbejdere i Susannes køkken. Vi blev budt velkommen
af Tina S.
Der var arrangeret en fin fiskeret ”ørred” som nogle
af gæsterne havde fanget sammen med Karina og
Jeppe. Efter denne fine fiskeret var der dejlig
dyrekølle med waldorfsalat, nye kartofler som var
tilberedt i høkasse. Desserten var æblekage.
Æblerne var hentet i en æbleplantage, så der har
rigtig været gang i æbleskrælning.
Vi havde en rigtig hyggelig eftermiddag med sang og musik af Benny med sin harmonika. Vi
savnede Jeppe med sin guitar. Der var livlig snak ved bordene, som vi er rigtig gode til.
Tak! Til alle der har været med til dette store
arrangement i dette gode hus – som vi alle er glade
for at besøge.
Aase Johansen/fredagsgæst
8
TAK, til alle på Tværbommen der har været med
til at lave sådan en vellykket
HØSTFEST
Alt klappede!
Fint pyntet op inde og ude – smukt dækkede
borde og en god stemning.
Maden var super til 5 kokkehuer.
Også en tak til musikken.
Fra Annie Ohlendorff/onsdagsgæst
9
Tur til Louisiana den 10.10.2014
Vi havde en skøn tur til Louisiana. Solen skinnede og vandet langs Strandvejen var
blik stille.
Louisiana lignede sig selv. Vi startede med at se udstillingen, så spiste vi ved 12
tiden. Der var næsten ingen kø, næsten alle spiste en laksemad, hvilket kan
anbefales.
Annelise og Eva fik også en lækker Sara Bernard kage, der smagte pragtfuldt.
Humøret var i top. Da vi gik videre i udstillingen, fik vi prøvet nærmest samtlige
elevatorer.
Det var en flot udstilling. Nogle fortsatte i billedafdelingen, mens andre gik i
butikken.
Glade gik vi ud og ventede et øjeblik i solen, før Benny kom og turen gik hjemad.
10
Tur til Frederiksbergs auktionshus den 7.11.2014
Vi kørte ned i godt vejr og hjem igen med solen som selskab.
Trappen var en lille udfordring, som alle klarede fint.
Eldorado i biler i alle afskygninger.
Der må være så mange biler, så Karina Øvre måske blev mæt på biler, siger Frode med et
glimt i øjet.
Vi var rundt i hele afdelingen. Der var så mange smukke ting: dukkehuse, biler, toge,
tegneserier mm.
Hans og Dorthe var nogle rigtig søde mennesker, der fortalte og viste rundt i auktionshuset.
Dejlig tur var der enighed om i hele bussen på vej hjem.
11
Udflugt til Høsterkøb Kloster den 11.11.2014.
Det var en utrolig smuk tur til Høsterkøb, det er en smuk
egn og jeg bemærkede især at Høsterkøb Kirke har
begravelsespladser i skoven.
Da vi kom til Klosteret, blev vi mødt af en velholdt stor have.
Vi kom ind i deres kirke, hvor vi blev mødt af 2 af søstrene,
den ene fra Brasilien og den anden fra Danmark. Der er
flyttet 5 nonner fra Brasilien til Danmark, fordi vi ikke havde nogen danske nonner i
Danmark i 2006.
Den yngste søster Maria Viktoria støbte stearinlys. Råvarerne hertil købes i Sverige.
Lysene, juletræer og yndige kort med naturblomster bliver solgt og vi var da flere, der
blev fristet til at købe lys og kort, der var utroligt flot håndarbejde.
Søstrene er altid imødekommende og åbne.
Det er et besøg, der er anbefalelsesværdigt
Lise Stern/tirsdag og torsdagsgæst.
12
Turen går til Kabyssen tirsdag den 9. december.
Klokken er 11.08 og vi sidder i bussen og er klar. Solen
skinner fra en skyfri himmel, det er 3 graders varme og der
er en god stemning i bussen, hvor Benny er chauffør.
Kabyssen ligger ved Ishøj havn med udsigt til Arken, vi
sidder i restauranten, et lille hyggeligt rum, hvor alle
kommer hinanden ved. Der er pyntet op til jul og julelys på
bordene.
Helen er glad for at komme med på denne tur, hun har aldrig været her og synes det er
meget hyggeligt.
Kirsten fortalte, at hun og hendes mand i sin tid havde en båd i denne havn.
Nu kører vi mætte og glade hjem igen, vi kunne sludre sammen selv om vi var mange
mennesker.
Med på turen var:
Kirsten Kruhl, Alis Kielfred, Helen Jensen, Margit Knudsen, Preben Morsø, Gydde Sørensen,
Lone Dahl, Jørgen Kjær, Lise Stern, Carl-Aksel Rasmussen , Birgit Botved samt Karina & Tillie.
13
Der var en gang (sådan begynder jo alle Æventyr) en rød tæppe-løber...Selv om
den blev kaldt en løber, så kom den sandt at sige ikke så langt omkring, og det var den lidt
trist over. Den lå faktisk bare på en hylde i Netto og kedede sig. Men den havde dog en
kuriøs fornemmelse for, at der var noget stort på vej... den vidste ej hvad, men den
glædede sig. Og minsandten om ikke to søde piger en skjønne dag kom forbi og købte
løberen. Afsted afsted til et sted den aldrig havde set før. Et fint hus kom den til, og selv om
den igen kom til at ligge på en kælderhylde, var den dog en fornemmere en, end den hvor
den kom fra.
Nu var denne røde løber lidt ud over det sædvanlige; det er hovedpersonen vanligen altid.
Selv om den ikke kunne løbe, så havde den mange andre mageløse usædvanlige evner!
Den kunne både høre, se gennem vægge og fornemme hvad der skete omkring den. Eja,
hvilke sælsomme evner; men uden disse, ingen historie om en pragtfuld uge. I
parkanlægget ved indgangen var der overalt sat fine Dannebrogsflag og en prægtig
guirlande omkring indgangen, mødte ens øjne. Så smukt det var, og gæsterne der kom
dagligt om morgenen, skønnede derpå. Og retteligen så! Hvor
magnifique!
Tiden var oprunden - nemlig dagen for Bommens 40tyvende år
som et herberge - til at den røde løber skulle frem på i lyset for
at blive placeret bardus foran indgangen og det blev den så; det
var så den helt rystede i fibrene over denne fornemme
placering, for nu var den jo der, hvor den rigtigt kunne følge
med i det hele; også lige hvor den største stimlen var. Alle skulle
jo henover løberen for at komme ind i de flot festdekorerede
stuer. Sågar var en lirekassemand indforskreven til at forrette
sin lystige musik; dette naturligt til gæsternes store fornøjelse. Den røde løber følte sig som
"lidt ved musikken" thi lirekassemanden stod nemlig midt på den.
Ingen lagde mærke til det - bortset fra monstro den røbe løber - men de små nysselige
ørkenrotter stod på bagbenene med poterne højt løftet, og skuede ud gennem deres
glasvæg på mylderet.
På alle væggene ved indgangen og på gangen til locummiteterne, var der fine farve
illustrerede photos af livets gang på Bommen. Gennem 40tyve år. Mange af de gulnede
photos - atter kommet til live, var fundet fundet i skuffer og skabe. Her som hisset. Man
kunne jo godt skimte, fra fortidens photos af Bommens personager - gæster som ansatte at de havde nogle år bag sig.. Men som den røde løber tænkte ved sig selv; "De er
jo ikke gamle, det er blot unge der er blevet ældre....". Den røde løber var jo normalt
beskedenheden selv, men i sjældne stunder, følte den sig alligevel ret så forstandig.
14
Så var det, at alle høfligt blev gelejdet ind i stadsstuen, og sikke et for øjnene pragtfuldt
skue. - Bommens langborde sat sammen i een lang række, næsten fra væg til væg, og på
smukkeste vis pyntet med blomster og lys og fortryllende dekoreret af Bommens personale.
I dagens festlige anledning og for at gøre dem genkendelige som værter, var de iført lange
hvide kjortler. Særlig Bommens svar på Niels Olsen - den flotte alfahan Jeppe - så noget så
yndig ud. De quindelige værter var de vanlige smukke Vestalinder og gjorde deres ypperste
for at alle blev bespist og havde noget i glasset. Et traktement af de fineste og værdig til
højeste karakter på skalaen, nemlig hele 6 "Bomhuer" !!!
Fine taler blev det også til. Først til at gribe den elektriske megafon, var Bommens åndelige
Guru og Chef Jane, der bød alle et hjerteligt velkommen. Ikke mindst til hele Reservatets
allerøverste chef, Hans Toft I den højtidelige dagens anledning, havde han iført sig
skinnende guldkæde med en medaillon midt på maven. Et herligt syn, der næsten bragte
tårer i øjnene, især da han så smukt gav hånd til alt og alle. Hvilket herligt galanteri. Han
holdt også en fin tale for Bommens personale og takkede for det gode, altopofrende
arbejde, de gjorde dag ud og dag ind. Altid med et kærligt smil på læberne og smukke sange
i deres hjerter.
Dagen gik på hæld - det mørknedes uden for vinduerne og gæsterne forlod etablissementet. Alle, forståes, glade
og vældig tilfredse med dagens arrangement. Den røde
løber fik jo rig lejlighed til at følge med fra sin position ved
døren. Men også for ham var dagen ved at være slut;
Bommens daglige leder og inspirator Tina S gav den en
hård - men kærlig - omgang med fejekosten og så kom den
atter ned i kælderen. Nu har den de dejligste minder og
drømmer om igen at komme til at pryde indgangen. Hvem ved, måske til
juleafslutningen.....
Snip, snap snude...............
På den Røde Løbers Vegne - tak – Gregers/tirsdag & fredagsgæst
PS: Dejligt med fine duge på vores runde borde - ditto
blomster - og lune morgen rundstykker (endog med ost) i
hele Jubi-ugen. Og selvfølgelig den extra gode frokost.
15
Tværbommens 40 års jubilæum.
Der ligger et hus i Vangede, der bor ingen, men hver dag hele
året ankommer der 4 busser med glade gæster, som skal ind i det dejlige hus ” Dagcenter
Tværbommen”, som åbner dørene for os gæster, der glæder sig til gensynet med venner og
medarbejdere, som møder én med et smil.
I dag er det en særlig dag, vi skal fejre 40 års jubilæum. Jeg er kommet i mange år på dette
gode sted, hvor jeg har haft rigtig mange glade timer. Jeg har været rigtig glad for at sy tøj
på systuen, som er godt besat med gæster. Alle værksteder er i fuldt sving, der foregår hele
tiden mange interessante ting med god hjælp fra medarbejderne.
Jeg har her i august måned været gæst på Tværbommen i 25 år – det blev fejret med
blomster og dejlige lagkager. Jeg har mange gode minder at tænke tilbage på. Jeg har
deltaget i mange, mange gode ferieture til Vesterhavsgården, Skagen med besøg på
Skagens Museum og Brønnums hotel til dejlig frokost, Bornholm med besøg på Bornholms
smukke Kunstmuseum, Karrebæksminde med besøg på Gaunø og også Harzen i Tyskland
for blot at nævne dem, jeg husker bedst. En gang på Vesterhavsgården husker jeg meget
tydeligt. Jeg var gået ned til Vesterhavet og morgenbadede helt alene – der fik jeg læst og
påskrevet bagefter, at sådan noget gjorde man ikke, når man var på ferie med
Tværbommen!
Jeg har i alle årene syet rigtig mange fine ting til min garderobe med god hjælp af de
forskellige medarbejdere, der har været ansat på systuen. Jeg husker Jette, Birthe, Kirstine,
Marianne og Laila for blot at nævne nogle få. De har igennem tiderne været til stor hjælp,
når der skulle klippes, ries, tilrettes og syes de mange forskellige beklædningsgenstande,
som jeg har fremstillet. Jeg husker også med et smil på læben, når vores sygeplejerske
Bente Surholm kom ind på systuen og spredte godt humør og glæde. Når Bente skulle have
en lille pause kom hun ind på systuen og spurgte højt ” hvem har en smøg?” og det var der
jo altid en der havde og sad hun og hyggede sig med os en smøg-tid – ja dengang måtte vi
jo gerne ryge på værkstederne. Jeg mindes også de fine mannequinopvisninger vi havde
dengang – alle de gæster, som syede tøj til sig selv, gik mannequinopvisning – i den
forbindelse var der også udstilling af alle de andre ting, man kunne fremstille på de andre
værksteder. Det var lidt af et tilløbsstykke med inviterede gæster fra nærområdet og ikke
mindst gæster fra de andre dagcentre. Mannequinopvisningen blev altid afsluttet meget
højtideligt med, at alle mannequinerne fik overrakt en smuk buket blomster for deres
indsats.
16
De traditionsrige julefrokoster, som bliver holdt hvert år i december måned, husker jeg med
glæde. Det har altid været sådan, at der har været underholdning, som skulle være en
overraskelse for os gæster. Vi har nydt rigtig mange forskelligartede kunstnere, der har
underholdt os – jeg kan blot nævne nogle få som Dario Campeotto, Tove Hyldgaard og
Tonny Landy og ikke mindst syngepigerne fra Bakkens Hvile. Langt de fleste kunstnere har
forstået at underholde os på den helt rigtige måde, så man er gået hjem med gode minder.
Der var og er stadigvæk en ting ved julefrokosterne, som jeg også gerne vil fremhæve – det
er godt nok ikke en overraskelse, men dejligt, at Hans Toft trofast møder op hvert år og
giver sig tid til at hilse på os alle og ønske os god jul den dag.
Jeg husker også den gang vi fra A.P.Møllers Fond modtog penge til en tur i den dengang nye
Opera - det var godt nok ikke en opera vi så, men en dejlig ballet i det smukke hus. Vi
samledes til fælles aftensmad på Tværbommen inden vi i samlet flok drog til Operaen, dem
af os, der var så heldige at blive udtrukket i lodtrækningen om billetterne.
Helle Stenberg var forstander, da vi havde 25 års jubilæum. Jubilæet blev fejret ved en
aftenfest på Rygårdscentret, hvor der blev budt på fin middag og underholdning af
medarbejdere og gæster. Der var en optræden, som jeg husker særlig – det var en gæst
Peter Schibbye, som sang Admiralens vise fra Pinafore. Jane Buus Lassen som er vores
forstander nu, huserer i kontoret ud mod vores have, hvor hun kan beundre synet af de
smukke roser og gæster, som nyder det om sommeren i vores dejlige have, hvor der for
første gang i år er blevet dyrket kartofler, ærter og krydderurter i vores nye højbede.
Der er gået mange såvel gæster som medarbejdere igennem Tværbommen i årenes løb –
alle har haft en del af æren for den gode stemning og fællesskabet i huset. Sammen har vi
gjort en forskel for hinanden, således, at vi er gået lidt gladere hjem og med lidt mere mod
på livet.
Ja minderne vælder frem, når først jeg får tænkt lidt tilbage – jeg håber disse tilbageblik kan
give andre her på Tværbommen gode erindringer.
Huset har forandret sig i de 25 år jeg er kommet her og heldigvis for det, for os gæsterne
har nemlig også forandret sig og jeg håber og tror, at det vil fortsætte sådan de næste 40
år!
Aase Johansen/fredagsgæst
17
Kære alle sammen.
Det er i dag Tværbommens 40 års jubilæum og der er sat billeder op på væggen i den
anledning.
I år er det 26 år siden jeg kom her.
Når jeg ser billederne, genkender jeg mange ansigter. Vi har været sammen både ude og
inde, gå ture og her på Tværbommen i værkstederne og i dagligstuen og i spisesalen.
Hvad den gode mad angår, lå køkkenet dengang der, hvor tv-stuen nu ligger. Der var
trangt og der var mange skridt personalet skulle gå op og ned ad for at kunne serverer.
Køkkenet blev flyttet til der, hvor systuen var og systuen blev flyttet over på den
modsatte side og en væg blev hugget ned for at give plads til både systue og
væveværksted.
Vi har været på mange dejlige ture både i udlandet og i indland og rundt i omegnen på
museer og lignende og hjemme på Tværbommen blev der sørget for underholdning på
mange måder. Værkstederne bliver flittigt besøgt og dygtige medarbejdere har gjort
meget for at hygge om os, så vi følte os hjemme.
Jeg vil takke Tværbommen for de 26 år og vil ønske for gæster og personale at
Tværbommen må blive bevaret som et dagcenter, der kan hjælpe ældre og handicappede
til en bedre tilværelse en eller flere gange om ugen.
Tak for tiden der gik og alt godt i fremtiden.
Erik Gerner/torsdagsgæst
18
Julefrokost den 22. december 2014
En dejlig dag sidst i december, lige inden jul, kom vi
til en smukt pyntet julefrokost, hvor bord og træ
var pyntet så man næsten ikke savnede sneen
udenfor.
Det var pragtfuldt mad, lækker vin, dertil
akkompagneret af musik.
Næste år skal vi bare være enige om teksten til de sange vi sang, da visse af sangene var
omskrevet af personalet.
Hele seancen sluttede af med kaffe, klejner og chokolade,
hvor chokoladen var gaver fra vores 40 års jubilæum.
Tak til snefnugklipperne og festudvalget, samt personalet
som stod på pinde for os.
Vi glæder os til næste år…….
Anne Dorte Dural og Aase Petersen /tirs & torsdagsgæst
19
Gentofte Kommunes Dagcenter Tværbommen.
Dagcenterrådsmøde fredag den 24.10.2014.
Deltagere: Klavs Gruno, Gregers Ørtenblad, Aase Johansen, Bjarne Sørensen,
Mørk og Tina Søegaard.
Rikke
Fraværende: Lene Grønbech.
Referent:
Tina Søegaard
………………………………………………………………………………………
Referat fra 26.09.2014 godkendt.
Nyt fra Tina:
Elisabeth Jungløv jobtrænings forløb er forlænget til 01.04.15.
Thomas Nielsen er i virksomhedspraktik fra 30.09.14 og 13 uger frem.
Mette Norrie er i nyttejob fra den 03.11.14 og 13 uger frem.
Status på vores 40 års jubilæum: Vi har fået afslag på legatet vi søgte hos Fogh og afventer
svar fra Lions klub og Danske Bank. Jubilæumsugen er ved at tage form, der er sendt
invitationer ud til receptionen den 18.11.14. Der har været møde i jubilæumsudvalget og
der har været mange gode forslag og ideer, så det skal nok blive en festlig uge.
I tråd med at al post bliver digital den 1. november, skal vi også som offentliginstitution
sender alt vores udgående post digitalt. Vi vil gerne opfordre jer til at oplyse om, hvis I har
en mailadresse.
Vi har haft en dag, hvor I selv skulle smøre jeres frokost. Det var en succes så det vil vi gerne
gøre igen – det er helt i tråd med hele strategien omkring træn dig fri – som Gentofte
kommune arbejder med. Alle medarbejdere skal kompetenceudvikles ved at deltage i et 3
dages kursusforløb om rehabilitering.
20
Der er indgået bred toårig aftale i kommunalbestyrelsen om budgettet i Gentofte
kommune.
Sommerferien til næste år bliver til Kalmar i slutningen af august.
Nyt fra gæsterne:
Der er ønske om at der bliver 1 Ekstra Blad og 1 BT, hver dag i stedet for 2 BT.
Tina Søegaard undersøger om det kan lade sig gøre.
Der var både ris og ros om maden, men det er svært at gøre 50 gæsterne glade for dagens
menu, da smag og behag er forskellig.
Ros for både høsttemaugen og høstfesten, det var meget vellykket
Forslagskassen:
Tur til Arken
Hegnslund
Glyptoteket
Næste møde: Fredag den 28.11.14 – klokken 13.00
21
Gentofte Kommunes Dagcenter Tværbommen.
Dagcenterrådsmøde fredag den 5.12.2014.
Deltagere: Gregers Ørtenblad, Aase Johansen, Lene Grønbech og Tina Søegaard.
Fraværende: Bjarne Sørensen Klavs Gruno og Rikke Mørk
Referent:
Tina Søegaard
………………………………………………………………………………………
Referat fra 24.10.2014 godkendt.
Trods det lille deltagerantal, blev mødet afholdt, da vi måtte aflyse i november.
Nyt fra Tina:
Thomas Nielsen der var i virksomhedspraktik, måtte stoppe igen, da han havde
helbredsproblemer.
Vi fik desværre også afslag på legatet vi søgte til vores jubilæum i Den Danske Bank.
Der er blevet bestilt nye borde og stole til spisestuen.
Er der blandt gæsterne nogen der har lyst til at stryge vores duge?
Medarbejderne oplever ofte, når en gæst dør, at der er rigtig mange af jer gæster der
kommer og spørger om, hvem var det og hvordan ser vedkommende ud. Derfor vil
medarbejderne spørge om det er i orden at der bliver sat et lille billede med lys på, på
klaveret i 1 uge, således alle kan se og tage afsked med vedkommende? Der var enighed i
dagcenterrådet om at det var en god ide.
Der er udsalg af rester fra julemarkedet i den næste uge.
22
Evaluering af jubilæumsugen:
Stor enighed om at det havde været en pragtfuld uge, med aktiviteter der, alle på den ene
eller anden måde, var fra 1974. God forplejning både til morgen, frokost og
eftermiddagskaffen. Selve receptionsdagen den 18.11, var en herlig dag med mange
gæster.
Dog er der skuffelse over det var så lidt omtalt i medierne.
Nyt fra gæsterne:
Der er ønske om der kommer lyskæde på granguirlanden i indgangspartiet.
Stor ros til de dage, hvor der er ”smør selv” frokost, det er mere frisk og velsmagende.
God ide med at holde festerne om dagen, der er mange der ”ikke tør” tage alene ud om
aftenen.
Der er ofte dårlig indeklima, især efter frokost. Der skal luftes ud, hver dag i min. 5 minutter
et par gange i løbet af en dag. Hvis det trækker eller er koldt, må man gå andens sted imens
det står på.
Forslagskassen:
Ingen ting!!
Næste møde: Fredag den 21.01.2015 - Efter ønske klokken 11.00.
23
Tværbommens jubilæumssang
Mel. Ole sad på en knold og sang
Tværbom-men holder fødselsdag
Hip hurra for et dejligt sted
Højt hurra, det skal vi há
Vi er jo alle sammen med
Tværbom-men har plads til dig
Hip hurra for et dejligt sted
Oss’ din nabo på samme vej
I er jo alle sammen med
I vort køkken Susanne bor
Hip hurra for et dejligt sted
Varmer sovsen så godt som mor
Tak for dejlig mad, råber vi i kor
Altid er vi i fuld vigør
Hip hurra for et dejligt sted
Meld dig bar’ – det er godt du tør
Du og jeg og vi to har prøv´t det før
Arbejdsbyrden er rigtigt stor
Hip hurra for et dejligt sted
Navnlig for dem på vort kontor
Godt, at vi har dem ved vores ror
Flittige hænder tager fat
Hip hurra for et dejligt sted
Strik og skål og filtet hat
Vi ka’ blive ved både dag og nat
I vort bad får du nusset tæ’er
Hip hurra for et dejligt sted
Vasket håret, får rene klæ´r
Det er rigtig dejligt, at de er nær
Sang, quiz, film og gymnastik
Hip hurra for et dejligt sted
Træf dit valg, gå i gang – vær kvik!
Vi skal jo alle sammen med
Tværbom-men håber vi består!
Hip hurra for et dejligt sted
Også de kommende 40 år
Vi er jo alle sammen med
Hip hurra Klavs Gruno, Connie & Jeppe
24
Glimt fra året der gik……..
25