1. No category

Pædagogisk
vejledning- faget
dansk
1864 DEN HISTORISKE
ROMAN FOR
BØRN OG UNGE
Idékatalog til arbejdet med den historiske roman 1864
med brug af skønlitterære klassesæt fra CfU Sydslesvig
V. Tina Joost,
Skolekonsulent for faget
dansk
Pædagogisk vejledning
Dansk, idekatalog 1864
IDEKATALOG
…til arbejdet med den historiske roman 1864 med brug af skønlitterære klassesæt
fra CfU Sydslesvig
Genre: Den historiske roman
Den historiske romans handling foregår i en faktisk historisk periode (her tiden omkring 1864) med en fiktiv
person som hovedperson, gennem hvis øjne vi oplever begivenhederne.
Anna Karlskov Skyggebjerg giver i sin bog ”Den historiske roman for børn” bl.a. en oversigt over genren:
(Bogen ”Den historiske roman for børn” kan lånes på Centralbiblioteket)
Genrens fulde potentiale udfoldes i et tværfagligt samarbejde med historie, således at historiefaget
kontekstualiserer de historiske vilkår og værdier, der findes i romanen, og danskfaget i højere grad
forholder sig til de litterære fremstillingsformer.
Pædagogisk vejledning
Dansk, idekatalog 1864
Historiske romaner om 1864 i klassesæt på CfU Sydslesvig1
Bogforside
Indhold
I kugle-regn og granat-ild
Målgruppe
Noter
5.- 7. klasse
Lix 22
6. - 8. klasse
Lix 24
6. – 8. klasse
Lix 26
Kirsten Hare
Som indkaldt soldat i 1864 oplever Anders
gruen og rædslerne under kampene ved
Dybbøl, men også hjælpsomheden fra
civilbefolkningen, da han flygter fra tysk
krigsfangenskab.
Illustrationer af Svend Otto S.
Den lange vinter
Erik Jacobsen
Sønderjylland 1864. Da de tyske
besættelsestropper kommer til egnen, får
13-årige Klaus og hans familie problemer.
De hjælper en såret, dansk soldat, og
godsejeren, som faderen arbejder for, er
tyskvenlig…
Den sidste kamp
Erik Jacobsen
Kristian bliver marinesoldat på fregatten
Jylland og deltager i slaget ved Helgoland i
1864.
Bag i bogen ordforklaringer, kort og
oversigter over krigsskibene.
1
Februar 2014
Pædagogisk vejledning
Dansk, idekatalog 1864
Maries krig
6. – 9. klasse
Claes Johansen
Maries krig handler om den 14-årige Marie
fra Sønderborg, hvis far i 1864 er
reserveofficer i krigen om Slesvig. Hun ser
ham komme tilbage fra Dybbøl Skanser, når
hans afdeling har hvil, og hun følger ham på
vej til nye slag mod den østrigsk-preussiske
overmagt. Da Sønderborg bombes i april
samme år, må Marie flygte med sin mor og
lillebror ud til en onkels gård nær Kjær by.
Her indkvarteres snart også en deling
soldater, og Marie stifter bekendtskab med
hornblæseren Lille Søren, der har samme
alder som hende selv. Efter preussernes
invasion af Als hører Marie, at den lille
hornblæser ligger såret et sted, og hun
beslutter sig for at tage ud for at finde ham.
Nu er det længe siden
8. – 10. klasse
Hanne Reintoft
En sønderjysk familie følges fra slaget ved
Dybbøl i 1864 og frem til systemskiftet i
1901. Familiens udvikling afspejler en
omskiftelig periode i Danmarkshistorien
med store politiske spørgsmål og
omvæltninger i samfundslivet og privatlivet.
eller frilæsning
for stærke
læsere
(384 sider)
I udvalget og arbejdet med den historiske roman er det vigtigt at holde sig for øje, hvor nuanceret den
historiske situation bliver beskrevet. Det er typisk, at den nyere litteratur arbejder med et mere nuanceret
billede af den kendte fortælling, dvs. at der gives stemme til krigens ofre på begge sider (Fx i ”Maries krig”),
hvorimod den fx lidt ældre historiske roman, som ”I kugleregn og granatild” er mere enstrenget i sin
fortælling om krigen og dens persongalleri. Her vil det være oplagt, at man som underviser arbejder med
synsvinkel, og hvad valget af synsvinkel betyder for læserens fortolkning, dvs. uddyber den kendte
fortælling med flere nuancer.
I Udlåns- og Informationssamlingen findes desuden en del faglitterære titler og film om 1864, som vil være
oplagte at inddrage i undervisningen i et tværfagligt samarbejde med historie.
Pædagogisk vejledning
Dansk, idekatalog 1864
Læse- og litteraturpædagogisk tilgang
Følgende forslag bør rettes til og differentieres efter klassetrin og danskfaglige mål for den
pågældende elevgruppe.
Opsætning af faglige mål
Kunne fx se således ud:
Målet med arbejdet med romanen ”…bogens titel…” er, at eleven/du kan
1. Forstå og benytte litterære begreber, som:
-
Tid (fortalt tid, tidslinje…)
Miljø
Personkarakteristik
Genre
Synsvinkel
Fortæller
Motiv
Tema
Perspektivering
Ovenstående begreber skal være indlært i en sådan grad, at eleverne/du selv kan benytte dem i
kommende tekstanalyser.
Pædagogisk vejledning
Dansk, idekatalog 1864
2. Forstå og anvende følgende læseforståelsesstrategier og litteraturpædagogiske arbejdsformer:
o
Før læsning
-
o
Under læsning
-
o
Gæt handling ud fra titel
Ordkort til kommende kapitel
Viden om genren
Stikord
Skyg en person
Finde genretræk
Finde sanseudtryk/billedsprog
Lave spændingskurve og tidslinje
Benytte dobbeltnotat / kolonnenotat
Føre kort
Tilføje oplysninger til persongalleri
Efter læsning
-
resumé og referat
meddigtning
5 spørgsmål
Find et vigtigt sted
Besvare spørgsmål
Omskriv til anden genre (brev, dagbog, øjenvidneberetning, læserbrev)
Synsvinkelskift (samt gøre barn til voksen og voksen til barn)
Bøje ordklasser
Øve tegnsætning
3. Kunne gengive genretræk for den historiske roman
4. Få en fælles læseoplevelse
5. …elevens individuelle mål
Pædagogisk vejledning
Dansk, idekatalog 1864
Forslag til opstart
Hver elev skal have en mappe og linjeret papir til en logbog.
Forforståelsen aktiveres: der tales om bøgernes paratekster, dvs. fx romanens egne faktatekster
om 1864 og kort over området, som er kopieret til elevernes mappe.
Derudover skal eleverne have et hvidt ark hver til persongalleri. Forrest i mappen sættes
kendetegn for genren og oplysninger om logbogsskrivning.
• Genrekendetegn
• Logbogsoplysninger
• Linjeret papir til logbogen
• Kortudsnit
• Persongalleri
Indledningsvis gennemgås planen for logbogsskrivning, herunder også brug af persongalleri.
Herefter gennemgås genretrækkene sammen.
Forforståelse: Mindmap om bogens forside – titel og forsideillustration
Kapitel 1 læses højt for klassen, således at alle kommer godt i gang, og stemningen fæstnes…
Eksempel på oversigt over læsning
(udleveres til eleverne)
Dato, lek.
Mandag d. x/x
kapitler
Have læst kap. 1 -5
Tirsdag d. x/x
Have læst kap. 6 - 8
Torsdag d. x/x
Osv.
Osv.
Svære ord
forpost, humpel, feltflaske, regiment, søle, Mors,
livrem, tilsølet, halm, fæstningsby, vold, knippe,
tællelys, tørv, snes, løjtnant, kompagni, få kærligheden
at føle, skrumplende, trav
Eng, kugleregn, mose, ose sig frem, vogntog,
bælgmørkt, polisk, skravl, ræling, kaj
Osv.
Pædagogisk vejledning
Dansk, idekatalog 1864
Eksempel på opgavetype:
I kugleregn og granatild af Kirsten Hare
kapitel 1- 5
Før læsning
1. Hurtigskrivning 5 minutter: Bogens titel og forsidebillede – hvad tror du, bogen handler
om?
2. Ordkendskab: forpost, humpel, feltflaske, regiment, søle, Mors, livrem, tilsølet, halm,
fæstningsby, vold, knippe, tællelys, tørv, snes, løjtnant, kompagni, få kærligheden at føle,
skrumplende, trav
Under læsning
3. Hvordan kan vi se, at det er en historisk roman (genretræk)? Skriv med sideangivelse i
logbogen, når du støder på dem.
Efter læsning
4. Hvor befinder vi os på kortet? Skriv stikord til miljø
5. Notér informationer (stikord) om hovedpersonen til persongalleriet
Pædagogisk vejledning
Dansk, idekatalog 1864
I kugleregn og granatild af Kirsten Hare
kapitel 6 -8
Før læsning
1.
Ordkendskab: Eng, kugleregn, mose, ose sig frem, vogntog, bælgmørkt, polisk, skravl,
ræling, kaj
Under læsning
2.
Notér byer og steder.
Efter læsning
3.
Hvor befinder vi os? Notér Anders´ rejse på dit kort.
4.
Da Anders ankommer til Sønderborg, synger folk ”Den tapre landsoldat”.
Hør sangen på http://www.youtube.com/watch?v=cvQs02EK1AQ og syng med!
Tal med din læsemakker/gruppe: hvad handler sangen om?
Pædagogisk vejledning
Dansk, idekatalog 1864
Kolonnenotatet
Kolonnenotatet kan bruges i mange læsesituationer og er en metode, eleverne meget hurtigt tager
til sig. Den giver god overskuelighed, er enkel og ligetil at lave.
Kolonnenotatet er altså et redskab, der skal hjælpe eleven med at få styr på begivenhederne i
teksten – i den rækkefølge, de finder sted.
Kolonnenotatet kan naturligvis varieres efter behov, som for eksempel med flere kolonner eller
lignende.
Eksempel fra ”Maries krig”:
Hvornår?
Hvad?
Hvor?
Sted i
bogen?
Fredag morgen i
december
1863
Jul, december
1863
Nytår, december
1863
Marie og Hans Frederik på gården,
faren indkaldes til krig.
Sønderborg
Far skriver breve hjem til familien,
kommer ikke hjem til gården til jul.
Vindue smadres om natten til 1.
januar 1864
Marie i Sønderborg, far i Kapitel 4
Slesvig, Dannevirke
I butikken, Sønderborg
Kapitel 6
Kapitel 1
Pædagogisk vejledning
Dansk, idekatalog 1864
Yderligere undervisningsidéer til arbejdet med den historiske roman
Med udgangspunkt i bogen ”I kugleregn og granatild” gives her nogle ideer til arbejdet med andre
historiske romaner (markeret med fed).
-
Vælg et billede i bogen og skriv ud fra en persons synsvinkel, hvad
vedkommende oplever og føler. Brug beskrivende adjektiver. Fx ”Jeg står her
med min tunge kurv over min trætte arm…” (Konen s. 26-27)
-
(s. 31) Skriv Anders brev til Hanne. Hvad har han oplevet, og hvad tænker og føler
han? Skriv smukt med din flotteste håndskrift… og måske med blæk og fyldepen?
-
(s. 44-45) Tal i grupper/pa klassen om ”Himmelbrevet”. Hvad er det noget, og
hvad betød det for folk? Perspektivér til i dag: Hvad tænker du om
”himmelbrevet” i dag? Kom med jeres egen mening.
-
Vælg et sted i bogen, og skriv Anders´ dagbog.
-
(S. 54) Tal i grupper eller på klassen om følgende: Anders taler med en mand,
som siger ”Gud give, at vi gør gavn ved at ligge her”. Hvad tror I, at det betyder?
Hvad er jeres fortolkning af tekststykket? Hvorfor nævnes Gud?
-
(62-63) Skriv en øjenvidneberetning. Forestil dig, at du står og kigger på
hændelsen med de to kammerater. (Øjenvidneberetning: Mange fakta, men
stadig ud fra personens oplevelse, beskrivende, adjektiver, sanseligt, i jeg-form)
-
Find ud af, hvilken mølle, der er skudt sammen på side 67. Brug fagbøger og
internettet til at opspore den historiske begivenhed.
-
Tegn Anders´ færden på et kort, og skriv også tid/datoer. Hvad er romanens
fortalte tid? Tegn en tidlinje.
Pædagogisk vejledning
Dansk, idekatalog 1864
-
(S. 120) Forestil dig, at Anders skriver et læserbrev til avisen. Skriv brevet…
(S. 132) Skriv Anders´ brev til Hanne.
-
Læs side 147 inden kapitel 4. Tal om dette tekststykke i klassen. Kom med jeres
opfattelse/fortolkning. Hvordan mon de tyske soldater har oplevet krigen?
-
Skriv et resume eller referat af bogen.
-
Lav en billedfrise af bogen illustrationer. Skriv forklarende tekster under
billederne.
-
Skriv en anmeldelse på computer
-
Lav en bogtrailer, fx med programmet Moviemaker
brug af tekstens højdepunkter, arbejd med personkarakteristik,
to- og trekolonnenotat, storyboardet som planlægningsværktøj,
filmiske virkemidler og med traileren som genre.
-
Gruppearbejde: Dramatiser et sted i bogen, som har gjort indtryk på jer. Film det,
eller opfør det ”live” i klassen.
-
Optag et hørespil med fx programmet Audacity ud fra et sted i bogen, som
du/gruppen synes, er spændende.
-
Syng og arbejd med ”Den tapre landsoldat” – hvad handler den om? Lav en
lyrikanalyse af sangen.
-
Anders i ”den varme stol” som en ”levende” personkarakteristik. Lad en elev
være Anders, klassen spørger ”Anders” om forundringer, tanker, følelser,
begivenheder. (Tilsvarende Hanne i ”den varme stol”).
-
Elevgenerede spørgsmål til romanen:
o Faktuelle spørgsmål: hvem, hvad, hvor?
o Uddybende spørgsmål: hvorfor og hvordan skete…?
o Reflekterende spørgsmål: hvad tror du…? Hvordan kan det være, at...?
Pædagogisk vejledning
Dansk, idekatalog 1864
”Dengang jeg drog af sted” (Den tapre landsoldat)
Denne sang udkom i særtryk den 10. april 1848. Dagen før havde de danske tropper besejret den
slesvig-holstenske styrke i slaget ved Bov, treårskrigens første militære træfning.
Dengang jeg drog af sted
Tekst: Peter Faber, 1848
Melodi: E. Horneman, 1848
Dengang jeg drog af sted,
dengang jeg drog af sted,
min pige ville med,
ja, min pige ville med.
Det kan du ej, min ven,
jeg går i krigen hen,
og hvis jeg ikke falder, kommer jeg nok hjem igen.
Ja, var der ingen fare, så blev jeg her hos dig,
men alle Danmarks piger, de stole nu på mig.
Og derfor vil jeg slås som tapper landsoldat.
Hurra, hurra, hurra!
Min fader og min mor,
min fader og min mor,
de sagde disse ord,
ja, de sagde disse ord:
"Når dem, vi stole på,
i krigen monne gå,
hvem skal så pløje markerne, og hvem skal græsset slå?"
Ja, det er netop derfor, vi alle må af sted,
for ellers kommer tysken og hjælper os dermed.
Og derfor vil jeg slås som tapper landsoldat.
Hurra, hurra, hurra!
Pædagogisk vejledning
Dansk, idekatalog 1864
Når tysken kommer her,
når tysken kommer her,
beklager jeg enhver,
ja, beklager jeg enhver.
Til Peder og til Povl
han siger: "Du bist faul",
og skælder man ham ud på dansk, så siger han: "Hols maul!"
For folk, som taler alle sprog, er det nu lige fedt,
men Fanden heller inte for den, som kun har ét.
Og derfor vil jeg slås som tapper landsoldat.
Hurra, hurra, hurra!
Om Dannebrog jeg ved,
om Dannebrog jeg ved,
det faldt fra himlen ned,
ja, det faldt fra himlen ned.
Det flagrer i vor havn
og fra soldatens favn,
og ingen anden fane har som den sit eget navn.
Og den har tysken hånet og trådt den under fod.
Nej, dertil er vor fane for gammel og for god!
Og derfor vil jeg slås som tapper landsoldat.
Hurra, hurra, hurra!
Vi byde fjende trods,
vi byde fjenden trods,
når kongen er med os,
ja, når kongen er med os.
Med draget sværd han står,
han snakker ej, men slår,
så dansk som han var ingen konge her i mange år.
De lader, som de tror, at han inte mer er fri,
og selv vil de dog ha' ham i det tyske slaveri.
Se, derfor vil jeg slås som tapper landsoldat.
Hurra, hurra, hurra!
Pædagogisk vejledning
Dansk, idekatalog 1864
For pigen og vort land,
for pigen og vort land
vi kæmper alle mand,
ja, vi kæmper, alle mand.
Og vé det usle drog,
der elsker ej sit sprog
og ej vil ofre liv og blod for gamle Dannebrog!
Men kommer jeg ej hjem til min gamle far og mor,
Kong Frederik vil trøste dem med disse hersens ord:
"Sit løfte har han holdt, den tapre landsoldat".
Hurra, hurra, hurra!
Hør melodien her:
http://www.youtube.com/watch?v=cvQs02EK1AQ
Supplerende forslag til aktiviteter om 1864 - links
Via dette link finder du ideer fra ”Børn i historien – Dybbøl og Dannevirke”:
http://www.boernihistorien.gyldendal.dk/dybboel/dybboel%20og%20dannevirke%20%20kom%20videre.pdf
Her findes filmklip og sange fra relateret til 1864
http://www.youtube.com/playlist?list=PLE61F35FC40D1542D
Bagrundviden til ”Den tapre landsoldat”:
http://www.dr.dk/Undervisning/Forsvar/Fredericia/Krigens+symboler.htm
Historiecenter Dybbøl Banke: På Rute 1864 kan du genopleve krigens begivenheder, mens du lytter
til øjenvidnernes beretninger. Her findes også interaktivt kort.
www.1864.dk
Pædagogisk vejledning
Dansk, idekatalog 1864
Arbejdet med ordkendskab/ordforråd
Ordkort
Det er vigtigt at arbejde med ordkendskab og -forståelse i et historisk emne som 1864, så eleverne
udvider ordforrådet og får en større forståelse for tekstens indhold.
Ordkortene kan med fordel lamineres og bruges til fx quiz og byt i klassen/ i grupper.
Desuden kan kortene bruges gennem hele forløbet: til opstart/forforståelse og til en repetition/
evaluering af ordforrådet i slutningen af forløbet.
Forklaringerne på ordkortene vil sikkert give anledning til flere spørgsmål og behov for
ordforklaringer, der kan tages op i en samtale på klassen. Man kan evt. lave en stak tomme kort,
hvor eleverne skriver deres ønsker om ordforklaringer på, så man får sin egen ”klasseordkortssamling”.
Man kan fx lade eleverne arbejde med ordkortene på en af følgende måder:






som et led i forforståelsen inden romanen læses: som quiz og byt i klassen eller i grupper
lade eleverne illustrere ordene visuelt via billeder fra nettet eller tegne ordet ud fra den
sammenhæng, dvs. den roman eller det materiale, der arbejdes med.
bruge dem i en quiz og byt, hvor eleverne staver ordene på ordkortene
lade eleverne i grupper sortere ordkortene i ordklasser og lade dem bøje ordene.
sige en sætning med ordet for at arbejde med forståelsen
finde synonymer til ordet
NB: Stednavne er ikke medtaget på ordkortene. Disse bør der arbejdes med i sammenhæng med
geografiske oversigtskort.
Pædagogisk vejledning
Dansk, idekatalog 1864
Bajonet
At storme
lang, spids (og skarptsleben) klinge til
at montere på et gevær, så dette kan
anvendes i nærkamp
rette et angreb mod en fjendtlig stilling
med et stort antal soldater,
med magt trænge ind i, som regel
hurtigt og overraskende
Barak
Batteri
enkel (træ)bygning opført til
midlertidig brug
sted, fx på skanse eller vold, hvor
artilleri er opstillet også om samlingen
af skyts på stedet
Dragon
Brændevin
let bevæbnet soldat i kavaleriet
alkoholisk drik fremstillet ved
destillation af en væske, som har gæret
på fx korn, kartofler, druer, ris, frugter
eller bær
Civil
Drøn
uden tilknytning til militæret, som ikke voldsom lyd fremkaldt af fx et tungt
er (en del af) en uniform; almindelig
fald, et slag eller et stød
om tøj, sko m.m.
Deling
Diligence
Militær enhed på 30-40 mand, indgår
organisatorisk i et kompagni eller en
eskadron
stor, firehjulet, lukket hestevogn til
transport af mennesker og post
Pædagogisk vejledning
Dansk, idekatalog 1864
Ebbe
Flintelås
den del af tidevandsbevægelsen, hvor
vandstanden er faldende, eller hvor
den er lavest
geværlås, hvor gnister fra en flintesten
der hamrer mod en stålbøjle, antænder
krudtet
Eksercere
Pikkelhuer
udføre militære træningsøvelser under
en overordnets kommando, fx i
våbenbrug, march og fysisk
udholdenhed
militær (læder)hjelm med et kort,
spidst metalspyd på toppen til at sætte
en svejf eller fjerbusk på især kendt fra
den preussiske hær
Eksercits
Feltflaske
militær træningsøvelse under en
overordnets kommando, fx i
våbenbrug, march og fysisk
udholdenhed
flaske af stødsikkert materiale og med
tætsluttende låg, beregnet til at have
drikkevarer i på marcher, vandreture
el.lign.
Forfatning
Forpost
grundlæggende regler for en stats
styreform og organisation oftest
nedskrevet i en forfatningstekst
(grundlov)
mindre troppestyrke eller militærlejr
placeret i nogen afstand fra
hovedhæren for at observere og hindre
overraskelsesangreb
Forræder
Forskanse sig
person, som begår forræderi, brud på
eller oprør mod nogle (uskrevne)
regler, en idé el.lign.
opholde sig på et sted, mens man
forsvarer sig mod en forfølger,
angriber el.lign., typisk bag volde eller
barrikader
Pædagogisk vejledning
Dansk, idekatalog 1864
Forsvarslinje
Fæstningsby
tænkt linje gennem et område eller
bygningsanlæg eller by opført med
linjeformet landskabsformation, som et voldgrave, høje mure eller andre
militært forsvar bygges op om
foranstaltninger for at sikre mod
militære angreb
Granat
Halm
stort projektil af form som en tilspidset tørrede kornstrå brugt som strøelse,
cylinder, med en ladning af sprængstof foder eller energikilde
Herred
Herredsfoged
område som udgjorde en retskreds,
med en herredsfoged som øverste
myndighed
øverste juridiske myndighed og
dommer i et herred
Husere
Indbo
optræde eller være til stede på en
voldsom, skadelig eller afskrækkende
måde
samling af ejendele der findes i en bolig
fx møbler, køkkenudstyr, bøger
Invalid
Isslag
person med helt eller delvis tabt
førlighed og arbejdsevne pga. et
handicap
(vejr med) regn i form af
underafkølede vanddråber der fryser
til et meget glat lag af is i samme
øjeblik, de rammer jorden
Pædagogisk vejledning
Dansk, idekatalog 1864
Kaj
Kansler
fladt areal, der ligger langs et
havnebassin el.lign., og ved hvis kant
skibe kan lægge til
regeringsleder for
forbundsrepublikken i henholdsvis
Tyskland og Østrig
Kavaleri
Knippe
militær enhed, der kæmper til hest
ensartede, aflange genstande, der er
samlet tæt og fæstnet med en snor
el.lign. fx halm eller grene
Kompagni
Korporal
militær enhed på 100-250 mand,
indgår organisatorisk i en bataljon
(person med) laveste militære
befalingsmandsgrad: mellem
overkonstabel og sergent
Kærre
Ladestok
enkel, tohjulet vogn
stok til at lade et gevær
Lazaret
Livrem
midlertidigt behandlingssted for syge
og sårede, typisk oprettet i en
krigszone
bælte (til herrer), ofte af læder
Pædagogisk vejledning
Dansk, idekatalog 1864
Løbegrav
Løjtnant
gravet rende, ad hvilken soldater
ubemærket og beskyttet kan flytte sig
fra et sted til et andet under en
belejring
(person med) militær grad mellem
chefsergent og premierløjtnant (fra
1986) laveste officersgrad
Mose
Palisader
sumpet, evt. oversvømmet, stykke jord,
hvis øverste lag består af tørv typisk
opstået, hvor planter vokser ved eller i
stillestående ferskvand
kraftig pæl, der er tilspidset foroven og
slået ned i jorden, og som sammen med
en række tilsvarende pæle danner et
forsvarsværk
Regiment
Ræling
administrativ militær enhed med
ansvar for uddannelse af værnepligtige
og for opstilling af enheder til
felthæren, taktisk feltenhed på 10002000 mand
en skibssides øverste kant, som regel
forlænget op over dækket for at
forhindre, at personer eller ting falder
over bord
Sergent
Skanse
(person med) militær
befalingsmandsgrad mellem korporal
og oversergent
(jord)vold, der er indrettet til militært
forsvar til alle sider
Slagmark
Snes
Sted, hvor der udkæmpes eller er
udkæmpet et militært slag
mængde på 20 stk. ofte ved
omtrentlige mængdeangivelser
Pædagogisk vejledning
Dansk, idekatalog 1864
Stab
Stemmeret
gruppe af personer, der assisterer og
rådgiver ledelsen af fx en hær eller en
virksomhed
ret til at stemme ved et valg eller en
afstemning
Sund
Til spot og spe
smalt farvand, som forbinder to større
farvande, der ligger mellem fastlandet
og en ø eller mellem to øer
for at blive spottet; således at nogen
bliver hånet
Tornyster
Tugthus
stiv, firkantet rygsæk, især om
skolebørns og soldaters rygsæk
opdragelses- og arbejdsanstalt for
kriminelle, løsgængere, vanartede børn
m. fl.
Tællelys
Tørv
Talg, som er formet til en stang og
forsynet med en væge, der giver lys,
når den tændes
brunt, porøst materiale der er opstået
ved delvis nedbrydning af døde
plantedele i moser, og som bl.a. bruges
til jordforbedring og som brændsel
Udkigspost
Vandpost
Sted, hvorfra man kan overvåge et
område
udendørs pumpe, hvormed man med
håndkraft henter vand op af en brønd
Pædagogisk vejledning
Dansk, idekatalog 1864
Vogntog
Vold
kolonne af (heste)vogne, især
prærievogne
aflang forhøjning af opdynget jord, ofte
forstærket med sten eller murværk og
brugt som del af et fæstningsanlæg
omkring en by eller en borg
Skyts
Artilleri
skydevåben med stor kaliber; tunge
én eller flere militære enheder med
skydevåben. genstand som bruges til at tunge skydevåben, fx kanoner
kaste med, især for at skade nogen
eller noget
Eskadron
Belejre
militær enhed inden for
pansertropperne på typisk 10-12
kampvogne eller 100-150 mand
at omringe en by, fæstning el.lign. med
en hær og isolere den fra omgivelserne
for at fremtvinge en overgivelse
Projektil
Bataljon
metalgenstand (med eller uden
sprængladning) som skydes, kastes
eller slynges ud af et skydevåben især
om kugle eller granat
militær enhed inden for fodfolket eller
pansertropperne på typisk 500-800
mand inddelt i kompagnier eller
eskadroner
Pædagogisk vejledning
Dansk, idekatalog 1864