Fire erfarne erhvervsfolk vil skabe overblik i SMV’er SMVfokus vil hjælpe små og mellemstore virksomheder med at skabe overblik, give indsigt og komme med løsningsforslag til at optimere virksomheden. Bag SMVfokus står fire erhvervsfolk, der har mange års erfaring med sig i bagagen. Af Lisa H. Kuang Fire erfarne erhvervsfolk, der har kendt hinanden i 17 år, vil hjælpe små og mellemstore virksomheder med at få forbedret bundlinjen. De fire, Peter Hertz, Tonny Vangsgaard Gravesen, Jesper Machholm og Frans Avlund er gået sammen i virksomheden SMVfokus. Konceptet bag SMVfokus er med en praktisk tilgang hurtigt at levere klare analyser, og give virksomheden viden om dens udfordringer og potentiale. Kort sagt, hvad er status, hvad kan forbedres og hvordan? - De små og mellemstore virksomheder er rygraden i dansk erhvervsliv, men det er sjældent dem, der får den store fokus på trods af, at de ofte står med den samme type udfordringer som store virksomheder. Mange SMV’er er ejerledede, så tid og ressourcer er begrænsede i en hektisk dagligdag. Det er dem, vi fokuserer på med en praktisk tilgang og i øjenhøjde, men samtidig baseret på vore egne erfaringer fra tilsvarende og større virksomheder, siger Tonny Vangsgaard Gravesen fra SMVfokus. De fire stiftere har i mange år arbejdet indenfor hvert sit forretningsområde, og de har alle både været selvstændige og arbejdet som ledere i internationale virksomheder. De har masser af erfaring med at drive forretning, og denne samlede erfaring og ekspertise skal nu bruges til at hjælpe virksomheder, så det ikke mindst kan ses på bundlinjen. - Vores spidskompetencer er inden for ledelse, økonomi, forretningsudvikling, organisationsudvikling og informationsteknologi. Vi tilbyder en hurtig, målrettet og effektiv gennemgang og vurdering af virksomhedens tilstand og potentiale. Vi tager udgangspunkt i den situation, og det marked virksomheden befinder sig i og beskriver kort og præcist forbedrings- og udviklingsmulighederne. Vi kommer aldrig med forslag til forbedringsmuligheder, som vi ikke selv er villige til at hjælpe med til at implementere, siger Peter Hertz fra SMVfokus. De arbejder bredt SMVfokus er landsdækkende, da de fire er bosiddende i henholdsvis øst og vest for Storebælt, og Peter Hertz understreger, at SMVfokus kan arbejde i alle brancher. Han ser det ligefrem, som en fordel, at man ikke er blændet af branchenormer og lign. - Vi udfører både analyser, når det er kritisk og haster med at få et overblik, og når man blot har brug for at få målt temperaturen på virksomheden for at se om der er ting, der kan optimeres. Jeg ved godt, det lyder som en kliche, men vi brænder virkelig for at hjælpe virksomheder med at udvikle forretningen og skabe bedre resultater. Vores styrke ligger helt klart i, at vi kender hinanden rigtig godt, at vi har arbejdet sammen på kryds og tværs i mange år og ikke mindst at vi har det sjovt sammen. Vi supplerer hinanden og har tilsammen så brede kompetencer, at vi leverer en væsentlig hurtigere og bedre analyse af virksomheden, end hvis vi hver især arbejdede alene, forsætter Tonny Vangsgaard Gravesen, der understreger, at kerneværdierne hos SMVfokus er fokus, hurtighed og at så det at komme med konkrete implementerbare anbefalinger. Fakta boks: Tonny Vangsgaard Gravesen, årgang 1964, Professionel bestyrelsesformand Peter Hertz, årgang 1952, Uddannet Statsautoriseret Revisor, Professionel bestyrelsesformand Jesper Machholm, årgang 1957, Ekspert i Organisationsudvikling Frans Avlund, årgang 1960, Ekspert i Informationsteknologi Kunden er typisk virksomhedsejer, bank / investor eller den nytiltrådte direktør / bestyrelsesformand. Vi udfører både analyser, når det er kritisk og haster med at få et overblik (akut analyse), og når man blot har brug for at få målt temperaturen på virksomheden for at se om der er ting, der kan optimeres (service tjek). Læs mere om SMVfokus på www.smvfokus.dk eller kontakt Tonny Vangsgaard Gravesen eller Peter Hertz for yderligere information på [email protected] eller [email protected].
© Copyright 2024