Dyre forbindelser - AVT Business School

16 ERHVERV
Onsdag den 30. november 2011
Redigeret af
Ledelse
Bestyrelsesposter er en del af vores
arbejde. Derfor opfatter jeg det som
pamperi at afholde honorarer.
Dennis Kristensen
Formand, FOA
Dyre forbindelser
ALUMNE-NETVÆRK: Netværket
er lige så vigtigt som indholdet,
når AVT business school skal
tiltrække erhvervsfolk til skolens
kurser.
EVA ANDERSEN
[email protected]
und til mund-markedsføring virker,
når man som business school skal
M
trække kunder i butikken.
Har man de rigtige navne
og virksomheder på kundelisten, er det den bedste reklame, man kan få. Flere vælger
nemlig skole ud fra, hvem
der kan tilbyde det stærkeste
netværk. Derfor handler det
ifølge kommerciel direktør
Michael Nordmann fra AVT
business school i høj grad om
at dyrke netværket. Og derfor
har den privatejede københavnske business school udvidet programmet med en serie master classes for dem,
som vil støve MBA’en af og
videredyrke netværket.
»I USA bliver business
schools ofte valgt netop på
grund af deres alumne-netværk, fordi netværket er så afgørende for den fremtidige
karriere. Vi håber, at vores
Master Class kan medvirke
til, at vi bliver foretrukket
frem for andre skoler,« siger
Michael Nordmann.
AVT business school har
haft små 1.000 alumner gennem systemet. Skolens MBAuddannelse hører til i den dyre ende med en pris på
420.000 kr. plus moms.
Tager sig godt betalt
I sparetider er kostbare efteruddannelser ikke yndlingskost for virksomhederne, og
AVT har som andre kursusudbydere været ramt af krisen.
18.000 kr. plus moms for fire
eftermiddage, som den nye
Master Class strækker sig
over, er da også mange penge, mener en af deltagerne,
business unit manager Martin Hellesen fra Toms Gruppen.
Alligevel endte han med at
gå til sin arbejdsgiver med sit
ønske.
»Det er mange penge for et
fire dages-program, og derfor
tøvede jeg også med at tilmelde mig. Det var afgørende, at der var en høj deltagelse, for netværksdelen er me-
Tonny Vangsgaard Gravesen (øverst)
og Martin Hellesen betalte hver
18.000 kr. for en master class
bestående af fire eftermiddage med
oplæg og netværk.
Foto: Nanna Kreutzmann
get vigtig for mig. Jeg tilmeldte mig først, da jeg så
den endelige deltagerliste,«
fortæller Martin Hellesen,
som afsluttede sin MBA for et
år siden.
Med på holdet er også
adm. direktør Tonny Vangsgaard Gravesen fra Container Centralen. Han afsluttede sin MBA i 2006.
Direktøren skal også lære
»Selvom man er direktør og
bestyrelsesmedlem, skal man
stadig lære. Skal jeg være på
arbejdsmarkedet en 10-20 år
endnu, tror jeg ikke på, at jeg
kan klare mig med det, som
jeg har i værktøjskassen lige
nu. Jeg er nødt til løbende at
holde min viden ved lige,
præcis som hvis jeg var blikkenslager. Så skulle jeg også
på kursus en gang imellem.
På samme måde sker der nyt
inden for management.«
Mødet med dygtige professorer inspirerer ham, lige
som mødet med sidemanden, som han falder i snak
med i pauserne.
»Der sker en vekselvirkning. Jeg hører, hvad andre
har gjort og føler mig inspireret og omvendt. Det bliver
man aldrig for gammel til,«
siger Tonny Vangsgaard Gravesen.
Martin Hellesen var en
smule skeptisk, da han begyndte på MBA-uddannelsen ved AVT.
Der var mange bank-, it- og
forsikringsfolk på MBA-holdet, mens han var den eneste
fra fødevarebranchen. Men
han blev klogere, for det viste
sig at være fordel at netværke
med folk fra fremmede brancher.
»Det viste sig hurtigt, at
forskelligheden faktisk var
en fordel. Det har næsten været kilden til den største lærdom. At man får talt med folk
uden for sin egen branche,
hører om deres problemstillinger og får friske øjne på si-
ne egne udfordringer,« siger
Martin Hellesen.
Han har arbejdet i flere af
verdens førende fødevare-
virksomheder og kan godt lide kombinationen af oplæg
fra tunge professorer og oplæg fra tunge erhvervsfolk,
kan blive rigtig farlig også for
danske virksomheder.
»I øjeblikket oplever vi den
værste krise i det europæiske
samarbejde i hvert fald i min
levetid. Hvordan det kommer til at ende, ved ingen. Jeg
er meget bekymret på den
korte bane. Et sammenbrud i
euroområdet vil få kæmpe effekter på økonomien. Konsekvenser, som ingen kan forudsige,« sagde Jesper Berg og
tilføjede, at situationen i
værste fald kan blive værre
end efter Lehman-krakket.
Bergs foredrag var udgangspunkt for de tre næste
master classes, som følger til
næste år. Her vil fremtrædende udenlandske topprofessorer og erhvervsfolk give deres
bud på, hvordan virksomheder kan arbejde sig ud af krisen og tilbage på vækstsporet.
Business unit manager
Ledere på vækstkursus
N Topøkonomen Jesper
Berg var gæsteforelæser
ved AVT Business School,
da en række erhvervsfolk
mødtes til den første
Master Class med temaet
back to growth.
EVA ANDERSEN
[email protected]
En veloplagt Jesper Berg fra
Nykredit var den første taler,
da AVT business shool i København for nylig indledte
en række master class-foredrag med titlen back to growth
(tilbage til vækst, red.).
Den danske topøkonom
og medforfatter til bogen "Finansernes fald" gav tilhørerne en all round-indføring i,
hvordan eurokrisen har udviklet sig og lige nu truer med
at trække ellers sunde økonomier ned. En situation som
Onsdag den 30. november 2011
ERHVERV 17
Anders Mørkbak Bruun
Færre ledere er bundet
»Beløn de raske«
Dårlig luft på kontoret
Klausuler: Antallet af ledere, som er bundet af en klausul i ansættelseskontrakten, er faldende, viser tal fra Ledernes nye
lønstatistik. Knap hver femte leder har en eller flere konkurrence-, kunde- og jobklausuler i kontrakten. For ledere med
konkurrenceklausul er andelen faldet fra 21 pct. i 2003 til 14
pct. i 2011, skriver nyhedsbrevet Lederne Mandag.
Sygefravær: Mange ledere vil belønne lavt sygefravær kontant. 30 pct. af 1.637 adspurgte ledere i Ledernes nye sundhedsundersøgelse mener, at en medarbejder skal have kontant belønning for et lavt sygefravær. 21 pct. mener, at et lavt
sygefravær blandt medarbejderne bør kunne ses på lederens
egen lønseddel, skriver nyhedsbrevet Lederne Mandag.
Arbejdsmiljø: Dårligt indeklima er skyld i hovedpine, træthed
JP
JP
EPN
og koncentrationsbesvær på danske arbejdspladser. Det viser
en ny undersøgelse blandt kontoransatte, som YouGov har
foretaget for ejendomsudviklerfirmaet Skanska Øresund,
skriver 24 Timer. 20 pct. af de adspurgte svarer, at indeklimaet på deres arbejdsplads er dårligt eller meget dårligt.
FEM SPØRGSMÅL OG SVAR
Økonomen Jesper Berg gav sin version af eurokrisens udviklingpå den første Master Class med titlen "back to growth". Bagefter blev der
netværket. Foto: Nanna Kreutzmann
STORE DATA OG
FORANDRINGER
N Morgenavisen Jyllands-Posten fokuserer
på aktuelle emner om ledelse.
N Denne gang handler
det om nye forretningsmuligheder drevet frem
af nye data. Svarene
kommer fra:
dermed ændre traditionelle
spilleregler for detailhandel.
Mange virksomheder er allerede i fuld gang med at bruge de
sociale medier til at forstå deres kunder bedre. Brugerne
ytrer sig, og en mærkevareleverandør, en butik eller en
virksomhed kan derfor lære
noget om sympatier og antipatier på markedet.«
Hvordan skal man som leder
tackle den her udvikling?
HENRIK JEBERG
divisionsdirektør, Information Management,
SAS Institute
[email protected]
Internationale konsulentfirmaer taler og skriver om ”Big
Data”. Er det relevant i Danmark?
som har praktisk erfaring.
»Jeg har tidligere været i
Unilever, Nestlé og Danone.
Virksomheder, som kræver,
Martin Hellesen fra Toms
Gruppen forventede ikke at
komme hjem med konkrete
løsninger på, hvordan man
afblæser den krise, som også
konfekturebranchen er ramt
af. Forbrugerne har skåret
ned på slik- og chokoladeforbruget, og det mærker cho-
at man er oppe på beatet hele
tiden. Jeg har respekt for folk,
som ikke bare har siddet på et
universitet i 35 år og har skre-
koladeproducenten,
som
yderligere er ramt af de nye
fedtafgifter.
Finder de små korn
»Jeg forventer ikke, at jeg
kommer hjem med to punchlines, og så redder jeg lige
Toms verden, det tvivler jeg
vet et par bestsellere. Det virker stærkt, når man henter en
ung professor ind, som tidligere har arbejdet for Apple,
på. Men man får nogle idéer
med undervejs, og det gælder
om at finde de små korn, som
man selv kan bruge. Jeg tror
ikke på, at krisen er overstået
lige med et. Det tager tid, og
der skal en bølge af positive
historier til, før folks tillid til
markedet vender tilbage, og
og som kan hive et produkt
frem af jakkelommen, som
han selv har designet. Det
har jeg respekt for.«
de begynder at bruge penge
igen,« sagde Martin Hellesen.
»Big Data er et brandvarmt
buzzword lige nu. Årsagen er,
at det beskriver en stor forandring af samfund og virksomheder, og den forandring vil
være drevet af nye datatyper
og ny teknologi. Danmark vil
være meget tæt på forkanten
af den udvikling, fordi vi er rige
i et globalt perspektiv og itmæssigt langt fremme. Vi render næsten alle rundt med en
smartphone eller en tablet, og
det skaber et behov for adgang til data nu og her. De data, vi får præsenteret på farten, skal gøres relevante. Hvor
er vi? Med hvem? Hvilken situation er vi i? Det kommer
virksomheder og butikker til at
knokle med. Det er i øvrigt ikke
kun mennesker og computere,
der frembringer data. Alt kan
efterhånden sluttes til internettet, og vores ting leverer en
lind strøm af data om forbrug,
temperatur, position, status,
hastighed, støjniveau og vind
og vejr.«
»Ledelsen kan spørge sig selv,
om der er viden, som den meget gerne vil have. Er der viden, som vil være voldsomt
værdifuld? Kan ændre virksomhedens stilling? Butikkens
kundegrundlag? Big Data
handler om, at vi nu kan svare
på de store spørgsmål, som
tidligere var gætværk. Hvad vil
kunderne købe i fremtiden?
Hvilke kunder er utilfredse?
Hvor henter kunderne deres viden? Spørgsmålene er meget
forskellige fra virksomhed til
virksomhed, men det er muligt
at etablere valide svar på noget, som man tidligere kun
kunne have luftige fantasier
om.«
Hvor stor effekt får ”Big
Data” for vores samfund?
»Der er tale om store forandringer og et voldsomt stort
potentiale. McKinsey Global
Institute har i år fremlagt en
rapport, som sætter milliardbeløb på effekten af den her
udvikling. Detailhandelskæden
kan f.eks. forbedre sin margin
med 60 pct. Branche for branche peger rapporten på to- og
trecifrede milliardbeløb i den
vestlige verden.
Staterne i Europa har potentiale til at hente mellem
1.300 og 2.600 mia. kr. ved
at effektivisere og få mere ind
i skat.«
Hvad er det virkeligt nye set
fra ledelsens synspunkt?
Hvor slår udviklingen først
igennem?
»Virksomheder, butikker og offentlige myndigheder har adgang til nye typer af data.
Især bølgen af sociale medier,
web-kommunikation og
smartphones skaber disse data, som er tæt på det enkelte
individ. Samtidig har virksomhederne mulighed for at bruge
disse eksploderende datamængder, fordi computere får
større kapacitet, båndbredden
er større og software-løsningerne bliver stadig mere smarte.
Det kan foregå online og
uden forsinkelser. På den måde kan butikken f.eks. kommunikere målrettet til mennesker,
som er geografisk tæt på, og
»Mange virksomheder arbejder allerede stenhårdt med at
skabe bedre kundeoplevelser.
De nye datatyper og smartphonen vil hurtigt skabe nye
måder at kommunikere med
kunder. Virksomheden kan
kommunikere meget mere
præcist til sit publikum, og her
tror jeg at vi hurtigt vil se nye
måder at gøre det på. I stedet
for at dele sin målgruppe op i
fem segmenter, kan man måske arbejde med 1.000 forskellige målgrupper og ramme
den enkelte effektivt. Mange
store virksomheder vil bruge
disse muligheder til at blive
personlige og relevante over
for den enkelte kunde.«