16 ERHVERV Onsdag den 30. november 2011 Redigeret af Ledelse Bestyrelsesposter er en del af vores arbejde. Derfor opfatter jeg det som pamperi at afholde honorarer. Dennis Kristensen Formand, FOA Dyre forbindelser ALUMNE-NETVÆRK: Netværket er lige så vigtigt som indholdet, når AVT business school skal tiltrække erhvervsfolk til skolens kurser. EVA ANDERSEN [email protected] und til mund-markedsføring virker, når man som business school skal M trække kunder i butikken. Har man de rigtige navne og virksomheder på kundelisten, er det den bedste reklame, man kan få. Flere vælger nemlig skole ud fra, hvem der kan tilbyde det stærkeste netværk. Derfor handler det ifølge kommerciel direktør Michael Nordmann fra AVT business school i høj grad om at dyrke netværket. Og derfor har den privatejede københavnske business school udvidet programmet med en serie master classes for dem, som vil støve MBA’en af og videredyrke netværket. »I USA bliver business schools ofte valgt netop på grund af deres alumne-netværk, fordi netværket er så afgørende for den fremtidige karriere. Vi håber, at vores Master Class kan medvirke til, at vi bliver foretrukket frem for andre skoler,« siger Michael Nordmann. AVT business school har haft små 1.000 alumner gennem systemet. Skolens MBAuddannelse hører til i den dyre ende med en pris på 420.000 kr. plus moms. Tager sig godt betalt I sparetider er kostbare efteruddannelser ikke yndlingskost for virksomhederne, og AVT har som andre kursusudbydere været ramt af krisen. 18.000 kr. plus moms for fire eftermiddage, som den nye Master Class strækker sig over, er da også mange penge, mener en af deltagerne, business unit manager Martin Hellesen fra Toms Gruppen. Alligevel endte han med at gå til sin arbejdsgiver med sit ønske. »Det er mange penge for et fire dages-program, og derfor tøvede jeg også med at tilmelde mig. Det var afgørende, at der var en høj deltagelse, for netværksdelen er me- Tonny Vangsgaard Gravesen (øverst) og Martin Hellesen betalte hver 18.000 kr. for en master class bestående af ﬁre eftermiddage med oplæg og netværk. Foto: Nanna Kreutzmann get vigtig for mig. Jeg tilmeldte mig først, da jeg så den endelige deltagerliste,« fortæller Martin Hellesen, som afsluttede sin MBA for et år siden. Med på holdet er også adm. direktør Tonny Vangsgaard Gravesen fra Container Centralen. Han afsluttede sin MBA i 2006. Direktøren skal også lære »Selvom man er direktør og bestyrelsesmedlem, skal man stadig lære. Skal jeg være på arbejdsmarkedet en 10-20 år endnu, tror jeg ikke på, at jeg kan klare mig med det, som jeg har i værktøjskassen lige nu. Jeg er nødt til løbende at holde min viden ved lige, præcis som hvis jeg var blikkenslager. Så skulle jeg også på kursus en gang imellem. På samme måde sker der nyt inden for management.« Mødet med dygtige professorer inspirerer ham, lige som mødet med sidemanden, som han falder i snak med i pauserne. »Der sker en vekselvirkning. Jeg hører, hvad andre har gjort og føler mig inspireret og omvendt. Det bliver man aldrig for gammel til,« siger Tonny Vangsgaard Gravesen. Martin Hellesen var en smule skeptisk, da han begyndte på MBA-uddannelsen ved AVT. Der var mange bank-, it- og forsikringsfolk på MBA-holdet, mens han var den eneste fra fødevarebranchen. Men han blev klogere, for det viste sig at være fordel at netværke med folk fra fremmede brancher. »Det viste sig hurtigt, at forskelligheden faktisk var en fordel. Det har næsten været kilden til den største lærdom. At man får talt med folk uden for sin egen branche, hører om deres problemstillinger og får friske øjne på si- ne egne udfordringer,« siger Martin Hellesen. Han har arbejdet i flere af verdens førende fødevare- virksomheder og kan godt lide kombinationen af oplæg fra tunge professorer og oplæg fra tunge erhvervsfolk, kan blive rigtig farlig også for danske virksomheder. »I øjeblikket oplever vi den værste krise i det europæiske samarbejde i hvert fald i min levetid. Hvordan det kommer til at ende, ved ingen. Jeg er meget bekymret på den korte bane. Et sammenbrud i euroområdet vil få kæmpe effekter på økonomien. Konsekvenser, som ingen kan forudsige,« sagde Jesper Berg og tilføjede, at situationen i værste fald kan blive værre end efter Lehman-krakket. Bergs foredrag var udgangspunkt for de tre næste master classes, som følger til næste år. Her vil fremtrædende udenlandske topprofessorer og erhvervsfolk give deres bud på, hvordan virksomheder kan arbejde sig ud af krisen og tilbage på vækstsporet. Business unit manager Ledere på vækstkursus N Topøkonomen Jesper Berg var gæsteforelæser ved AVT Business School, da en række erhvervsfolk mødtes til den første Master Class med temaet back to growth. EVA ANDERSEN [email protected] En veloplagt Jesper Berg fra Nykredit var den første taler, da AVT business shool i København for nylig indledte en række master class-foredrag med titlen back to growth (tilbage til vækst, red.). Den danske topøkonom og medforfatter til bogen "Finansernes fald" gav tilhørerne en all round-indføring i, hvordan eurokrisen har udviklet sig og lige nu truer med at trække ellers sunde økonomier ned. En situation som Onsdag den 30. november 2011 ERHVERV 17 Anders Mørkbak Bruun Færre ledere er bundet »Beløn de raske« Dårlig luft på kontoret Klausuler: Antallet af ledere, som er bundet af en klausul i ansættelseskontrakten, er faldende, viser tal fra Ledernes nye lønstatistik. Knap hver femte leder har en eller flere konkurrence-, kunde- og jobklausuler i kontrakten. For ledere med konkurrenceklausul er andelen faldet fra 21 pct. i 2003 til 14 pct. i 2011, skriver nyhedsbrevet Lederne Mandag. Sygefravær: Mange ledere vil belønne lavt sygefravær kontant. 30 pct. af 1.637 adspurgte ledere i Ledernes nye sundhedsundersøgelse mener, at en medarbejder skal have kontant belønning for et lavt sygefravær. 21 pct. mener, at et lavt sygefravær blandt medarbejderne bør kunne ses på lederens egen lønseddel, skriver nyhedsbrevet Lederne Mandag. Arbejdsmiljø: Dårligt indeklima er skyld i hovedpine, træthed JP JP EPN og koncentrationsbesvær på danske arbejdspladser. Det viser en ny undersøgelse blandt kontoransatte, som YouGov har foretaget for ejendomsudviklerfirmaet Skanska Øresund, skriver 24 Timer. 20 pct. af de adspurgte svarer, at indeklimaet på deres arbejdsplads er dårligt eller meget dårligt. FEM SPØRGSMÅL OG SVAR Økonomen Jesper Berg gav sin version af eurokrisens udviklingpå den første Master Class med titlen "back to growth". Bagefter blev der netværket. Foto: Nanna Kreutzmann STORE DATA OG FORANDRINGER N Morgenavisen Jyllands-Posten fokuserer på aktuelle emner om ledelse. N Denne gang handler det om nye forretningsmuligheder drevet frem af nye data. Svarene kommer fra: dermed ændre traditionelle spilleregler for detailhandel. Mange virksomheder er allerede i fuld gang med at bruge de sociale medier til at forstå deres kunder bedre. Brugerne ytrer sig, og en mærkevareleverandør, en butik eller en virksomhed kan derfor lære noget om sympatier og antipatier på markedet.« Hvordan skal man som leder tackle den her udvikling? HENRIK JEBERG divisionsdirektør, Information Management, SAS Institute [email protected] Internationale konsulentﬁrmaer taler og skriver om ”Big Data”. Er det relevant i Danmark? som har praktisk erfaring. »Jeg har tidligere været i Unilever, Nestlé og Danone. Virksomheder, som kræver, Martin Hellesen fra Toms Gruppen forventede ikke at komme hjem med konkrete løsninger på, hvordan man afblæser den krise, som også konfekturebranchen er ramt af. Forbrugerne har skåret ned på slik- og chokoladeforbruget, og det mærker cho- at man er oppe på beatet hele tiden. Jeg har respekt for folk, som ikke bare har siddet på et universitet i 35 år og har skre- koladeproducenten, som yderligere er ramt af de nye fedtafgifter. Finder de små korn »Jeg forventer ikke, at jeg kommer hjem med to punchlines, og så redder jeg lige Toms verden, det tvivler jeg vet et par bestsellere. Det virker stærkt, når man henter en ung professor ind, som tidligere har arbejdet for Apple, på. Men man får nogle idéer med undervejs, og det gælder om at finde de små korn, som man selv kan bruge. Jeg tror ikke på, at krisen er overstået lige med et. Det tager tid, og der skal en bølge af positive historier til, før folks tillid til markedet vender tilbage, og og som kan hive et produkt frem af jakkelommen, som han selv har designet. Det har jeg respekt for.« de begynder at bruge penge igen,« sagde Martin Hellesen. »Big Data er et brandvarmt buzzword lige nu. Årsagen er, at det beskriver en stor forandring af samfund og virksomheder, og den forandring vil være drevet af nye datatyper og ny teknologi. Danmark vil være meget tæt på forkanten af den udvikling, fordi vi er rige i et globalt perspektiv og itmæssigt langt fremme. Vi render næsten alle rundt med en smartphone eller en tablet, og det skaber et behov for adgang til data nu og her. De data, vi får præsenteret på farten, skal gøres relevante. Hvor er vi? Med hvem? Hvilken situation er vi i? Det kommer virksomheder og butikker til at knokle med. Det er i øvrigt ikke kun mennesker og computere, der frembringer data. Alt kan efterhånden sluttes til internettet, og vores ting leverer en lind strøm af data om forbrug, temperatur, position, status, hastighed, støjniveau og vind og vejr.« »Ledelsen kan spørge sig selv, om der er viden, som den meget gerne vil have. Er der viden, som vil være voldsomt værdifuld? Kan ændre virksomhedens stilling? Butikkens kundegrundlag? Big Data handler om, at vi nu kan svare på de store spørgsmål, som tidligere var gætværk. Hvad vil kunderne købe i fremtiden? Hvilke kunder er utilfredse? Hvor henter kunderne deres viden? Spørgsmålene er meget forskellige fra virksomhed til virksomhed, men det er muligt at etablere valide svar på noget, som man tidligere kun kunne have luftige fantasier om.« Hvor stor effekt får ”Big Data” for vores samfund? »Der er tale om store forandringer og et voldsomt stort potentiale. McKinsey Global Institute har i år fremlagt en rapport, som sætter milliardbeløb på effekten af den her udvikling. Detailhandelskæden kan f.eks. forbedre sin margin med 60 pct. Branche for branche peger rapporten på to- og trecifrede milliardbeløb i den vestlige verden. Staterne i Europa har potentiale til at hente mellem 1.300 og 2.600 mia. kr. ved at effektivisere og få mere ind i skat.« Hvad er det virkeligt nye set fra ledelsens synspunkt? Hvor slår udviklingen først igennem? »Virksomheder, butikker og offentlige myndigheder har adgang til nye typer af data. Især bølgen af sociale medier, web-kommunikation og smartphones skaber disse data, som er tæt på det enkelte individ. Samtidig har virksomhederne mulighed for at bruge disse eksploderende datamængder, fordi computere får større kapacitet, båndbredden er større og software-løsningerne bliver stadig mere smarte. Det kan foregå online og uden forsinkelser. På den måde kan butikken f.eks. kommunikere målrettet til mennesker, som er geograﬁsk tæt på, og »Mange virksomheder arbejder allerede stenhårdt med at skabe bedre kundeoplevelser. De nye datatyper og smartphonen vil hurtigt skabe nye måder at kommunikere med kunder. Virksomheden kan kommunikere meget mere præcist til sit publikum, og her tror jeg at vi hurtigt vil se nye måder at gøre det på. I stedet for at dele sin målgruppe op i fem segmenter, kan man måske arbejde med 1.000 forskellige målgrupper og ramme den enkelte effektivt. Mange store virksomheder vil bruge disse muligheder til at blive personlige og relevante over for den enkelte kunde.«