KFSPRESSO Andagt april 2013 Guds største skabning Mennesker er kronen på Guds skaberværk. Selvom vi har syndet, elsker Gud os ubetinget, og han ønsker at genoprette livet i os. Af kommunikationsmedarbejder, Jens Jørgen Jensen, [email protected] Gud vil mennesker. Det ved vi af den simple grund, at vi er til. Hvis han ikke ville os, ville han ikke have skabt os. Og Gud vil os stadig, ellers ville vi ikke fortsætte med at eksistere. Gud opretholder os hele tiden: ”Hvis han kun havde tanke for sig selv, hvis han tog sin livsånde tilbage, da ville alt levende omkomme, og mennesket blive til jord igen.” (Jobs Bog kapitel 34, vers 14-15) Og han ikke bare vil os, han vil os det også godt – i hvert fald hvis man tror på, hvad han selv siger. Han siger det nemlig selv i Bibelen adskillige gange. For eksempel siger Jesus i det meget kendte vers fra Johannesevangeliet kapitel 3, vers 16: ”for således elskede Gud verden...” Han elskede verden! Den verden Gud elsker, er også os mennesker. Ja, endda især os mennesker, ellers ville resten af verset ikke give mening. ”... at han gav sin enbårne søn, for at enhver som tror på ham, ikke skal fortabes, men have et evigt liv.” Gud skabte mennesker som kronen på skaberværket. Mennesket skabte han som det ypperste, han nogensinde har skabt. Mennesket er den skabning, som står over resten af det skabte. ”Gud sagde: ”Lad os skabe mennesker i vort billede, så de ligner os! De skal herske over havets fisk, himlens fugle, kvæget, alle de vilde dyr og alle krybdyr, der kryber på jorden” ” (Første Mosebog kapitel 1, vers 26). Du er skabt i Guds billede, og du ligner ham. Kong David forundres i salme 8 over Guds fantastiske skaberværk. ”Du har gjort det kun lidt ringere end Gud, med herlighed og ære har du kronet det.” Ikke alene ligner vi Gud, men han har gjort os kun lidt ringere end ham. Det er ellers noget af en lovprisning af mennesket! Måske har vi lært at sige de rigtige ting om Guds store kærlighed. Men det ligger ofte ubevidst i os, at Gud alligevel synes bedre om os, hvis vi gør, som han siger. At vi på en eller anden måde skal gøre os fortjent til hans kærlighed. På en måde er det jo klart nok, at vi får det galt i halsen. Alle de mennesker, vi har kendt, møder os mere eller mindre på den måde. Men Gud er anderledes. Vi er syndere, og det siger Gud også meget klart: ”alle har syndet og har mistet herligheden fra Gud” (Romerbrevet kapitel 3, vers 23) Men vi kan hurtigt komme til at føle eller tro, at vi for Gud ikke er noget værd, fordi vi er syndere. Det er simpelthen løgn! ”Gud viser sin kærlighed til os, mens vi endnu er syndere” (Romerbrevet kapitel 5, vers 8). At vi er syndere ændrer ikke det mindste ved, at Gud elsker os og har givet os uendelig høj værdi. Guds ønske om at skabe liv gælder stadig. Han ønsker at genoprette det sprudlende liv i mennesket, så vi lever et fuldkomment liv, og ikke et liv, hvor synden og dermed døden stadig klæber til. Det er derfor, Gud selv blev til synd. Døden, som er hans modsætning, synden, som han ikke tåler, fik han i stedet for os, fordi han af hele sit hjerte vil liv. Vil liv i os. Og det er ikke bare sådan en laden-som-om, men en virkelig ombytning, så vi ikke mere har døden i os. Det liv, som var i Jesus, skal være i os! Så lad os da tage imod det liv, han allerede har givet for os! KFS’ ressourcebank · Al kopiering er tilladt! · KFS · Kristeligt Forbund for Studerende · www.KFS.dk