1. No category

Ek
str
a
20 12
RIV DETTE
OMSLAG
AF, OG
FIND TIL
TRO OM
TEMAET
"LØFTER"
INDENI
20 12
Kristeligt Forbund for Studerende
Tema: Løfter
Tre sagde ja til Jesus på Discipeltræf » 4
Ledige stillinger i KFS » 7
Sydsekretær søger til Sydamerika » 8
Ny sekretær drømmer om frimodige kristne » 9
Kristeligt Forbund for Studerende
Gør KFS til effektive
budbringere i studieverdenen
– støt os økonomisk!
Glædelig advent og velsignet jul fra alle KFS' medarbejdere:
Lars (sekratariat), Kristoffer (volontør), Jens (kommunikation), Frank (LTC), Robert (generalsekretær)
Øjvind (sekretær), Stefan (sekretær), Kathrine (sekretær), Hanne (LTC), Randi (Montenegro)
Anna-Kathrine (fundraising), Maria (landskasserer), Markus (volontør), Casper "Sjuske" (volontør),Nic (LTC),
Daniel (sekretær), Carsten (sekretær), Anne (husmor, kontor), Martin (web), Mette (husmor på barsel).
"Mange er
blevet rystet i
deres vantro”
Læs generalsekretær
Robert Bladts julehilsen
på næste side
2
Ekstraomslag • december • 2012 • Julehilsen
”Hvordan går det i KFS?”
Sådan bliver jeg tit spurgt, når jeg snakker med jer KFS-venner. ”Tak fordi du
spørger. Det går rigtig godt!” Sådan svarer jeg ofte. For det er overskriften. Vi
oplever os båret og omsluttet af jeres forbøn og gavmildhed. Vi mærker, at
Gud velsignelser det kristne studenterarbejde gennem jer.
I år nåede vi i mål med en treårig målsætning om at besøge alle 406
studiesteder i Danmark med mere end 100 studerende. I den periode er vi
kommet til at stå stærkere på gymnasierne. Vi har kontakt til væsentlig flere
kristne gymnasieelever, og vores LTC-elever og medarbejdere holder mærkbart flere religionstimer i forhold til for tre år siden.
Henholdsvis 662 og 483 har deltaget i vores to landslejre, og i evalueringen giver næsten 70 % udtryk for, at de har fået et stort eller meget stort
åndeligt udbytte af lejrene.
Blandt videregående studerende står vi ikke talmæssigt stærkere. Til
gengæld har vi gode erfaringer med at få evangeliet i spil blandt studerende. Fire dage i november har vi afholdt foredrag med gratis frokost på tre
studiesteder i København. Over 300 studerende hørte et kort foredrag om et
centralt spørgsmål til den kristne tro. Opfølgningsmøder om aftenen har ført
til en håndfuld kontakter. Men mange flere er blevet rystet i deres vantro.
Vores målsætning for de kommende tre år fokuserer på at udruste kristne
studerende til at ”møde deres studiested og medstuderende med evangeliet
i dialog og fællesskab.” Gud har lagt mulighederne hen til os. Gennem jer
KFS-venner vil han fortsat give os, hvad vi har behov for. Tak til jer, som trofast beder for og giver til KFS. Jeg håber, at flere vil lade venskab følges med
forbøn og givertjeneste.
Vi mangler inden nytår 460.000 kr. ud over det, vi er blevet lovet på
gavebreve og fastgiveraftaler. Det er 60.000 kr. mere, end vi modtog i
samme periode sidste år.
Robert Bladt
Generalsekretær i KFS
”Jeg håber, at flere vil lade
venskab følges med forbøn og
givertjeneste”
60.000 kr. mere end sidste år, skal samles ind i december.
Men hvad ville vi egentlig mangle, hvis de penge ikke kom
ind?
For at nå budgettet mangler vi inden nytår 460.000 kr. ud over det, vi er blevet lovet på gavebreve og fastgiveraftaler. Vi brug for 60.000 kr. mere i år i forhold til gavebiddrag i december
sidste år.
Det er en lille del af lagkagen, men tænk hvad det ville gøre for skolebesøgene, hvis vi ikke
havde penge til rejseudgifterne. Så skulle religionstimerne gennemføres via skype. Det kunne
nok godt lade sig gøre, men det ville slet ikke være det samme. Eller forestil dig Påskelejr i
telte, fordi vi ikke havde råd til at leje skoler.
Hjælp os til at være effektive budbringere i studieverdenen ved at støtte os økonomisk.
2012
år ............................................................
fra måned ..............................................
hvert år
hvert kvartal
hver anden måned
hver måned
kr. .............................................................
Jeg er allerede Fastgiver, men vil gerne
ændre min ordning, så jeg fremover betaler:
Rej
s
eom
Info
Bygnin
kos
ger
tni
nge
Fordeling af udgifter 2011
2012
Kristeligt Forbund for Studerende
teligt Forbund for Studerende
.kfs.dk, Ribevej 71, Ødsted, 7100 Vejle
Løn
www.kfs.dk, Ribevej 71, Ødsted, 7100 Vejle
Dato: .................Underskrift:...............................................................................................
CPR nr. ................................... Bank reg. nr. .......... Bank konto nr. .................................
(Det er frivilligt, om du vil oplyse CPR-, Bank reg.- og kontonr., men oplysningerne
letter administrationen ved PBS-tilmelding og gør tilmeldingen billigere. Du skal være
fyldt 18 år for at få en PBS-ordning. CPR-nummeret er desuden et krav, hvis du vil
have fradrag for din gave).
Tlf:.....................................................e-mail: ......................................................................
Postnr:....................................................By: .......................................................................
Adresse:...............................................................................................................................
Navn:...................................................................................................................................
Jeg vil gerne modtage KFS’ blad Til Tro gratis seks gange om året
Jeg betaler selv via homebanking - reg.nr. 9544 kontonr. 0004054954
Jeg vil gerne indbetale via PBS du skal være fyldt 18 år for at få en PBS-aftale)
år ............................................................
hvert år
hvert år
år ..............................................................
hvert kvartal
hvert kvartal
fra måned ..............................................
hver anden måned
hver anden måned
fra måned .................................................
hver måned
kr. .............................................................
kr. .............................................................
hver måned
Jeg er allerede Fastgiver, men vil gerne
ændre min ordning, så jeg fremover betaler:
Jeg vil godt melde mig som Fastgiver, og
indtil jeg skriftligt opsiger aftalen, indbetale:
Du skal vide, hvad du lover:
1.
Du lover at give et fast beløb til KFS fx én gang om måneden.
2.
Du får et brev med fastgivernummer. Du kan også tilmelde indbetalingen til PBS.
3.
Du kan ophæve aftalen ved at skrive til KFS’ landskontor og melde fra.
4.
Aftalen er ikke juridisk bindende, men KFS regner med den, indtil den skriftligt
er opsagt.
5.
Du kan få fradrag for beløbet efter 14.500-kroners-reglen, hvis KFS får dit cpr-nummer.
Bliv en fast KFS-giver
: .................Underskrift:...............................................................................................
nr. ................................... Bank reg. nr. .......... Bank konto nr. .................................
sion
er frivilligt, om du vil oplyse CPR-, Bank reg.- og kontonr., men oplysningerne
r administrationen ved PBS-tilmelding og gør tilmeldingen billigere. Du skal være
18 år for at få en PBS-ordning. CPR-nummeret er desuden et krav, hvis du vil
fradrag for din gave).
r
urel mis
Tværkult
...................................................e-mail: ......................................................................
ter
gif
ud
les
r:....................................................By: .......................................................................
LTC
l
Fæ
sse:...............................................................................................................................
:...................................................................................................................................
Jeg vil gerne modtage KFS’ blad Til Tro gratis seks gange om året
Jeg betaler selv via homebanking - reg.nr. 9544 kontonr. 0004054954
Jeg vil gerne indbetale via PBS du skal være fyldt 18 år for at få en PBS-aftale)
...........................................................
åned .................................................
hvert år
hvert kvartal
hver anden måned
hver måned
...........................................................
il godt melde mig som Fastgiver, og
l jeg skriftligt opsiger aftalen, indbetale:
kal vide, hvad du lover:
Du lover at give et fast beløb til KFS fx én gang om måneden.
Du får et brev med fastgivernummer. Du kan også tilmelde indbetalingen til PBS.
Du kan ophæve aftalen ved at skrive til KFS’ landskontor og melde fra.
Aftalen er ikke juridisk bindende, men KFS regner med den, indtil den skriftligt
er opsagt.
Du kan få fradrag for beløbet efter 14.500-kroners-reglen, hvis KFS får dit cpr-nummer.
liv en fast KFS-giver
En god økonomi giver
gode arbejdsbetingelser
Magasinpost SMP • •
ID-nr. 42728 • •
"Giverens"
Arbejdet er stadig værdifuldt
"Min faste givertjeneste til KFS startede,
da jeg var gym-KFS’er. Dengang oplevede
jeg det som helt naturligt at støtte arbejdet økonomisk, og jeg oprettede et gavebrev på en procentdel af min indkomst. I
dag har jeg kun en perifer tilknytning til
KFS, men jeg betragter stadigt arbejdet
som meget værdifuldt, og min økonomiske støtte til KFS er derfor stadig en
naturlig del af min givertjeneste. Og i takt
med, at mit gavebeløb til KFS over årene
automatisk er øget i takt med en stigende
indtægt, er min glæde ved at give kun
blevet større."
Det er ikke mine penge.
"De penge, som står på min bankbog er
ikke mine. Jeg er så velsignet at bo i et
land, hvor vi modtager penge bare for
at gå i skole. Og desuden så er alle mine
penge Guds, da det alene er ham, der
regerer. Det, at være fastgiver, hjælper mig
til vedvarende at give ud af de penge jeg
har modtaget for intet. KFS er en fantastisk organisation, som spreder Guds ord,
og det er det vigtigste, mine penge kan gå
til."
Kasper Breindahl,
film- og tvstuderende
Esben Aabenhus,
HR og IT manager hos
whiteaway.com
- Overfør et engangsbeløb ved bankoverførsel ved hjælp af girokortet bag på magasinet.
- Benyt "STØT KFS" online ved at gå ind på www.kfs.dk og klikke på den blå knap oppe højre hjørne. Du kan
både give et enkelt beløb eller oprette en fastgiverordning. Hvis du opgiver CPR-nummer, giver vi automatisk skat besked.
- Udfyld en fastgiver-blanketter på forrige side, klip den ud og send den til os (Ribevej 71, Ødsted, 7100 Vejle).
- Send en mail til [email protected] for at få kvittering elektronisk og gør vores administration lettere.
STØT KFS
Muligheder for at støtte økonomisk
20 12
Kristeligt Forbund for Studerende
Tema: Løfter
Tre sagde ja til Jesus på Discipeltræf » 6
Ledige stillinger i KFS » 9
Sydsekretær søger til Sydamerika » 10
Ny sekretær drømmer om frimodige kristne » 11
her
står
du
11
8
KFS’eren
5
Ledige
stillinger i KFS
Tema:
Løfter
18
Stor
opstandelse
24
21
Tre sagde ja
til Jesus på DT
Anstrengende
misforståelser
27
Det
største
løfte
Vores Gud er
mangemillionær
Bøn
Bøger
Refleksioner
34
Medier
36
Generalens
Leder
Brud med Bibelens autoritet
Af generalsekretær Robert Bladt,
[email protected]
Folkekirken har fået et nyt ritual. Nu kan to af samme køn blive gift
i folkekirken. Dermed står vi i en ny situation. For første gang har
folkekirken autoriseret et ritual, som lodret modsiges af Bibelen. Det
er alvorligt. Folkekirken er blevet tilføjet et sår, som får vanskeligt
ved at hele igen.
Mange af os spørger os selv, hvad der er det rigtige at gøre som
medlem af folkekirken. Nogen har også spurgt KFS, hvad vi mener
og vil anbefale.
For at sige det kort, så synes vi ikke, det er så enkelt. Men selv
om noget i vores situation er nyt, har kristne før os stået med en
tilsvarende udfordring. Udfordringen er, hvordan vi skal forholde os
til, at præster og andre ledere i kirken bryder med Bibelens autoritet.
Da man i Norge i begyndelsen af 1900-tallet oplevede, at den
liberale teologi vandt frem og fik taleret i kirken, samledes 950 udsendinge fra Norges kirkelige organisationer i Calmeyergate missionshus i Oslo. Her udstak man en linje, som man ville holde sig til:
”Bibeltro kristne må ikke indgå i frivilligt samarbejde med den, som
har brudt med Bibelens autoritet.”
Meningen var naturligvis ikke, at man skulle holde op med at
omgås mennesker, der ikke troede på eller levede efter Bibelen. Men
kristne, som udbredte og agiterede for synspunkter og etik, der ikke
var i overensstemmelse med Bibelen, skulle man ikke frivilligt samarbejde med. Dette er i flugt med bibelsteder som 1. Korintherbrev
kapitel 5, vers 11 og Matthæusevangeliet kapitel 18, vers 15-17.
Calmeyergatelinjen – som dette er blevet kaldt – er værd at bemærke sig. Vielsesritualet for to af samme køn er et tydeligt brud
med Bibelens autoritet. Præster og andre ledere i kirken, som anvender det eller bakker op om det, bør vi ikke frivilligt indgå i samarbejde med. Denne linje er ikke entydig. Den kan praktiseres med
forskellig konsekvens alt efter, om man står i eller uden for folkekirken. Men den må få en betydning for, hvor vi går til gudstjeneste
om søndagen, hvem vi inviterer til at forkynde Guds ord, og hvem vi
indgår i fælles missionsprojekter med.
For nogle af os får Calmeyergatelinjen den konsekvens, at vi
melder os ud af folkekirken. For andre af os, betyder den derimod
medlemskab af folkekirken med skærpet opmærksomhed. For os
alle er den nye situation en påmindelse om, hvor væsentligt det er,
at fællesskab og samarbejde i kirken hører sammen med en fælles
anerkendelse af Bibelens autoritet.
Udgiver
Redaktionen
Tryk
Kristeligt Forbund For Studerende
Ribevej 71, Ødsted
7100 Vejle
Tlf: 35 43 82 82
Fax: 35 43 48 04
E-mail: [email protected]
TIL TRO: [email protected]
Giro: 405-4954
Gymnasiesekretær Kathrine Kofod-Frederiksen
(ansvarshavende redaktør)
Kommunikationsmedarbejder Jens Jørgen Jensen
(redaktionssekretær og nyhedsredaktør)
Stud.hum.inf Mathilde Due Ørskov
Stud.ling Vera Sønderby Jensen
Stud.scient Simon Stark
Sygeplejestuderende Liv Braüner Jensen
Pædagogmedhjælper Mikkel Haahr Andersen
Lærerstuderende Daniel Sundgaard
Stud.theol. Nicolai Woller Jensen
Filip Friis Jakobsen
Kolofon
Abonnement
Det er gratis at modtage Til Tro, men du er
velkommen til at betale et frivilligt abonnement
med lige netop det beløb, du har lyst til at give
KFS. Et frivilligt abonnement er, ligesom alle
andre gaver til KFS, fradragsberettiget. Sæt pengene ind på reg. 9544, kontonr. 0004054954
ISSN
1395-9786
Hjemmeside
www.tiltro.dk
Design
Martin Luckmann & Klaus Juul Jensen
Annoncer
Kontakt KFS på tlf. 35438282 eller [email protected]
Layout og illustrationer
Pernille Leth Petersen
6
TIL TRO · #6 · 2012 · nyheder
Tre sagde ja til Jesus
på Discipeltræf
KFS’ store efterårslejr, Discipeltræf, havde i år temaet ”Grebet af Ordet”, og lejrchef Lars
Bjerregaard Pedersen synes, at lejren har været en velsignelse.
Da det blev efterårsferie skiftede en stor
del af KFS op i et endnu højere gear end
normalt. Det skyldes Discipeltræf, hvor 483
deltagere, 95 med en opgave samt 75 gæster mødtes på Skanderborg Gymnasium til
en lejr, hvor Guds ord var i centrum. Temaet
var nemlig ”Grebet af Ordet”.
KFS’ sekretariatsleder, Lars Bjerregaard
Pedersen, som er lejrchef for Discipeltræf,
er taknemmelig for årets lejr, og det som
KFS’erne har taget med derfra.
”Vi har været velsignede på mange måder. Gode rammer for undervisning og et
rekordstort deltagertal. De mange deltagere
sætter selvfølgelig pres på vores praktiske
set up, men med de mange frivilliges hjælp,
når vi i hus. Og så er det noget særligt, at
vi får lov til at se mennesker blive ’grebet
af Ordet’!”
Der var nemlig tre, som meddelte, at de
var blevet omvendt på Discipeltræf i år. Det
er ikke første gang, mennesker er blevet
omvendt på Discipeltræf, men det er altid
helt fantastisk, når nye unge mennesker
bliver fundet af Jesus, mener Lars.
”Grebet af Ordet” var således ikke kun
et tema i taler og bibeltimer, men det var
noget, deltagerne på lejren blev. Og særligt
det åndelige udbytte har deltagerne i evalueringerne meldt positivt tilbage om.
”Næsten alle, der har udfyldt onlineevalueringen, har været positive, det vil
sige har sat kryds ved ’godt’ eller ’meget
godt’. Et andet generelt billede i deltagerevalueringerne er, at det åndelige udbytte
scorer højt,” siger Lars, der også selv sætter
krydset i den gode ende.
Temaet ”Grebet af Ordet” ligger i for-
længelse af KFS’ målsætning for de næste
tre år, som er, at se studerende, der er grebet af Bibelen, og som derigennem bliver
engageret i studieverdenen.
Derfor var det også naturligt at præsentere KFS-iværksætter på lejren. Kort
fortalt er KFS-iværksætter en mulighed for
alle KFS’ere til at modtage undervisning
og få hjælp til at gøre Jesus kendt på deres
studiested.
Der var omkring ti som registrerede sig
som KFS-iværksættere på lejren, og langt
flere som deltog i et af de særlige KFSiværksætterseminarer, som blandt andet
handlede om, hvordan man kan læse i
Bibelen.
Næste år er der igen Discipeltræf fra
lørdag til onsdag i efterårsferien.
nyheder ·· 2012
2011 · #6
# 6 · TIL TRO
nyheder
Indtryk fra Discipeltræf 2012
Seminarer
”Jeg har lige været til et seminar. Og det
var ganske fint. Der fik man set nogle nye
perspektiver på, hvordan man ser sin egen
tro og videnskaben. Det hed ”Har videnskaben skubbet Gud ud over kanten?” Når
jeg har biologi – og der er dem, der tror på
evolutionen og kun tror, at det er det rigtige
– så vil jeg argumentere for videnskaben.
At alt ikke bare kan foregå tilfældigt. Fordi
alt er jo komplekst. En celle er jo sindssygt kompleks.” Simon Søndergaard, 1.g på
Thisted Gymnasium.
Musik
”Nu er jeg jo et sangmenneske, så jeg er
helt vild med lovsangen. Jeg synes virkelig,
de gør det godt. Det, Torsten Borbye lavede
med meditationen, blev jeg virkelig fanget
af, fordi det ligesom samlede det hele, og
fordi han spillede musik.” Rikke Hartmann
Sloth Petersen, 2.g Herning Gymnasium
Simon
Nye venner
”Vores KFS er forholdsvis stor, og det er
fedt at være der. Men det er jo også helt
vildt fedt at komme et sted, hvor der bare
er 500 mennesker der bare er samlet om
det samme. Det giver rigtig meget, at alle
har den ting til fælles. Man kan jo altid
snakke om det. Hvis man møder nogle nye,
kan man snakke om talen, hvis man synes
den har været god eller noget andet. Der er
altid et eller andet at snakke om.” Tina Harregaard, 2.g Herning Gymnasium
Mad
”Jeg synes faktisk maden er helt vildt god.
Hver gang så bliver jeg overrasket over,
hvor meget de laver i forhold til, hvor mange de skal lave det til. Vi havde fået at vide,
at vi skulle have rugbrød til aftensmad, og
så tænkte jeg bare ”ahh, altså rugbrød er
godt, hvis der er godt pålæg, men der skal
jo laves til så mange.” Men der var bare helt
vildt meget lækkert.” Elisabeth Mikkelsen,
2.g Herning Gymnasium
fra venstre Rikke, Elisabeth, Tina
77
8
TIL TRO · #5
#6 · 2012 · nyheder
Forløbet
Fælles udrustning
Specifik udrustning
Events
Bibelundervisning
- Centrale i kristne tro
- Evangeliets skønhed
- Sandhed og relevans
Bibellæsning med studerende
Åben bibelstudiegruppe
Dialog om den kristne tro
Offentligt apologetisk event
Tværkulturelt engagement
Kulturmøde
Oplæring i bibellæsning
Medvandringsrelation
De fire led
For at blive KFS-iværksætter skal man
gennemgå fire led. Rækkefølgen på
disse led er ikke afgørende. Når man har
gennemgået disse led efter at være blevet
registreret, bliver man KFS-iværksætter.
De fire led er:
A. Fælles udrustning som er:
1) undervisning der er båret af tillid til
Bibelen. Målet er at undervisningen
skal give klarhed over det centrale i
den kristne tro, sans for evangeliets
skønhed og overbevisning om den
kristne tros sandhed og relevans.
2) oplæring i at læse i Bibelen på egen
hånd.
B. Specifik udrustning i en af de tre ind-
satsområder: 1) åbent bibelstudium, 2)
apologetik og 3) tværkulturelt engagement.
C. Events, det vil sige gennemførelsen af en
KFS-iværksætteraktivitet inden for et af
de tre indsatsområder.
D. En Medvandringsrelation med en anden
person, så man ikke går alene.
”Masser af kristne studerende er allerede KFS-iværksættere. Vi vil gerne gøre det
synligt. Derfor giver vi kristne studerende mulighed for at registrere sig. Og vi vil gerne
målrette vores udrustning og de events, vi laver på studiestederne. Derfor har vi lavet
et udrustningsforløb. Lige nu arbejder vi på at skabe et overblik over, hvor og hvornår
studerende kan få de forskellige udrustningselementer. Man skal nemlig have sin
udrustning gennem undervisning og events, som er tilrettelagt for iværksættere. Det er
altså ikke nok, at man allerede har lært at læse i Bibelen eller har fået et kursus i åbent
bibelstudium for nogle år siden. Rækkefølgen på de enkelte dele i KFS-iværksætter programmet er dog underordnet. Som en lille gulerod vil vi sende én af de 200 studerende,
der gennemfører KFS-iværksætter, til Mexico i 2015 som KFS’ repræsentant ved IFES’
World Assembly.”
Robert Bladt, generalsekretær i KFS
nyheder ·· 2012
2011 · #6
##56 · TIL TRO
nyheder
Ledige stillinger i KFS
KFS går ind for at bevare en dynamisk bevægelse, som ikke stagnerer i en bestemt
tradition, men som samtidigt er solidt plantet i god teologi. Det betyder blandt andet, at der
ofte kommer friske kræfter med friske øjne ind i form af nye KFS-ansatte. Til sommer bliver
der fire stillinger ledige i KFS. Du kan se stillingerne her og læse meget mere på kfs.dk.
KFS søger forstander til LTC
Brænder du for at varetage det ledelsesmæssige, teologiske og pædagogiske ansvar
for KFS’ Ledertræningscenter? Kan du skabe
plads til, at unge kan udvikle sig som mennesker, som kristne og som ledere? Fra 15.
juni 2013 søger KFS en forstander for LTC
med bopælspligt i Ødsted.
Ansøgningsfrist: 19. februar 2013.
Læs mere på www.kfs.dk
KFS søger Universitetsevangelist
Brænder du for at bringe evangeliet i spil
blandt andre livssyn på videregående studiesteder? Kan du udruste studerende til at
engagere sig i dialogen med deres medstuderende om den kristne tro? Fra 1. august
2013 søger KFS en universitetsevangelist til
en nyoprettet stilling med bopæl i København eller Århus.
Ansøgningsfrist: 19. februar 2013.
Læs mere på www.kfs.dk
KFS søger sekretær i Østdanmark
Længes du efter at se studerende, som er
grebet af Bibelen og engageret i studieverdenen? Vil du være med til at udruste kristne gymnasieelever som KFS-iværksættere?
Fra 1. august 2013 søger KFS en gymnasiesekretærsekretær med bopæl i København.
Ansøgningsfrist: 26. februar 2013.
Læs mere på www.kfs.dk
KFS søger sekretær til Nordjylland
Længes du efter at se studerende, som er
grebet af Bibelen og engageret i studieverdenen? Vil du være med til at udruste
kristne studerende som KFS-iværksættere?
Fra 1. august 2013 søger KFS en gymnasieog studentersekretær med bopæl i Aalborg.
Ansøgningsfrist: 26. februar 2013.
Læs mere på www.kfs.dk
Kæmpe skub på NOSA
Deltagerne på årets NOSAkonference tog en opmuntring om at være sig selv,
når man er i mission, med
sig hjem.
Foto af Gjermund Øystese
Rebekka Friis Rasmussen var blandt de
KFS’ere og KFS-ansatte, der tog til Bergen i
Norge for at deltage i årets NOSA-konference. Konferencen lå fra den 18.-21- oktober –
altså i slutningen af efterårsferien.
”Nu er NOSA jo en konference, så jeg
havde nok forventet, at det var ”konferenceagtigt”. Men både jeg selv og mange fra
det danske team blev virkelig berørt af det,
Pippert sagde”, siger Rebekka, der læser til
lærer på Frederiksberg Seminarium.
En af konferencens hovedtalere var Rebecca M. Pippert, der i Danmark nok mest
er kendt for sin bog ”Ud af Saltbøssen”.
”Jeg havde nok ikke forventet, at det
ville komme som et kæmpe skub, men det
gjorde det. Og der var mange, som fik befrielse i at være dem, de er; at være introvert,
hvis det er det man er; at være en føler,
der ikke altid har det helt rigtige svar. Det
er okay. Man skal møde mennesker i deres
virkelighed med sin virkelighed”, forklarer
Rebekka.
Rebekka husker særligt en formulering,
som, selvom hun først synes, den var lidt
’cheasy’, alligevel satte sig fast ”God can use
you, just the way you are”.
Pippert kommer også med på KFS’
påskelejr i 2013, så KFS’ere kan se frem til at
høre eller genhøre hende der.
NOSA er en forkortelse for NOrdic
Student Alliance og et af højdepunkterne i
dette nordiske IFES-samarbejde er denne
konference, der bliver arrangeret hvert år.
Næste gang, er det Danmarks tur til at
være værter for konferencen, der foregår
den 17.-20. oktober 2013. Temaet bliver
”Scripture Engagement”, som blandt andet
Andrew Page, Iver Larsen og Jens Bruun
Kofoed skal tage fat i fra forskellige vinkler.
99
10
TIL TRO · #5
#6 · 2012 · nyheder
Bed for verden
”Vi ønsker at se studerende som er aktivt
involveret i Guds dagsorden om at bringe
evangeliet til alle nationer.” Sådan lyder
drømmen hos IVCF Philippines, som er Filippinernes svar på KFS. Bed for deres missionskonference den 18.-21. december, hvor
de vil opmuntre studerende til at bede for
og blive involveret i tværkulturel mission.
Bed for de studerende som deltager i ENCA
2013, som er ABUA Argentinas nationale
træningskonference, den 5. januar. Bed om
at Gud må fortsætte med at bruge det, de
har lært til at engagere sig kreativt i universitetsverdenen og at forme samfundet.
dette møde til at opbygge kommende unge
ledere.
Find flere bedeemner på denne (engelske) hjemmeside: www.ifesworld.org/pray
Fra den 14.-16. januar forventer man
omkring 30 studerende på en træningslejr
for studenterledere i et sydasiatisk land,
hvor kristne bliver forfulgt. Bed om at Gud
vil sørge for velvilje og sikkerhed for alle,
der deltager, og om at han må benytte
Sydsekretær søger til Sydamerika
Efter knap tre år som KFS-sekretær i Syddanmark har Thomas Frovin sagt ja til at tage til
Peru med sin familie.
”KFS er awesome!”
Sådan siger Thomas Frovin om den bevægelse, han fra 1. december ikke længere er
ansat i. Thomas skifter nemlig livet som
KFS-sekretær på Fyn ud med et liv i Peru,
hvor han skal bo sammen med hustruen
Anne-Dorthe og deres to børn Ingeborg og
Ludvig.
De bliver sendt ud af Evangelisk Luthersk Mission (ELM) i Danmark og Sverige i
fire år for at hjælpe med at starte studenterarbejde op i den lutherske kirke i Chiclayo.
“KFS har virkelig sat sig fast i mit hjerte.
Jeg kommer helt sikkert til at savne alle de
gode folk omkring KFS – ikke mindst de
søde KFS’ere,” siger Thomas.
Men han glæder sig nu også til at
komme ud i verden.
”Og så er jeg glad for, at jeg fortsat får
lov til at arbejde med studerende, for det er
dynamisk, spændende og udfordrende på
Send en mail til [email protected],
hvis du vil modtage elektroniske nyhedsbreve. Vil du hellere blot følge familiens
kommende blog, kan du også sende en
mail. Så får du en hilsen, når bloggen med
videre er klar.
den helt rigtige måde. Jeg elsker at møde
andre udtryk af kristendom, end den vi ser
i Danmark. Nu prøver vi så igen at blive en
del af en anden kultur”, forklarer Thomas
og henviser til dengang, han og familien var
udsendt til Albanien.
KFS siger tak til Thomas for tre gode år
i glæde over, at studerende i Peru fremover
får glæde af hans livsbekræftende væsen.
nyheder ·· 2012
2011 · #6
##56 · TIL TRO
nyheder
Ny sekretær drømmer om frimodige kristne
KFS har netop ansat Stefan Schmidt Christensen som KFS-sekretær i Syddanmark efter
Thomas Frovin. Han er tidligere efterskolelærer og har studeret medievidenskab i Odense.
Den nye sekretær i Syddanmark hedder Stefan Schmidt Christensen. Han er 28 år og er
spændt på at komme i gang med arbejdet
i KFS.
”Det er et rigtigt spændende og vigtigt
arbejde, som bliver lavet blandt studerende.
Jeg har haft nogle gode samtaler med nogle
i min familie om unge og tro, og så tænkte
jeg, at det måske skulle være noget i den
retning. Samtalerne handlede om, at unge
skal være stolte af at være kristne. Det skal
ses helt uden på tøjet, at vi er kristne. Jeg
er spændt på, hvad Gud vil med det. Jeg har
i hvert fald bedt en del over det,” forklarer
Stefan.
Den 20. oktober blev Stefan gift med
Mette og flyttede til Odense. En bachelor i
medievidenskab fra Syddansk Universitet i
Odense og et tilvalg i dramaturgi fra Aarhus
Universitet er den nyudklækkede sekretærs
akademiske baggrund. Begge dele har på
sin måde handlet om kommunikation, og
han glæder sig især til at forkynde.
”Et er at stå og undervise i kristendom
en gang om ugen. Noget andet er at stå
ude midt blandt mennesker at tale direkte
ind i deres liv. Det, tror jeg, bliver en stor
udfordring, men også rigtig spændende,”
fortæller Stefan.
Han slået sine folder i IMU-regi, hvor
han blandt andet har været leder på Mørkholt Teencenter og på konfirmandkursus.
I sin fritid roder han med grafik og har
erfaring som lovsangsleder fra forskellige
sammenhænge.
Stefan starter på fuld tid til januar.
Hundredevis af deltagere til missionweek
I november blev der gennemført dialogarrangementer, hvor omkring 300 videregående
studerende i København mødte op, og hvor omkring en håndfuld fortsætter i åbne bibelstudiegrupper.
Den 12.-15. november løb en missionweek
i København af stablen under det overordnede tema Convinced? (på dansk: overbevist?). En missionweek er et koncept, hvor
der i samme by på en uge arrangeres flere
missionsevents. I København blev 11 såkaldte lunchbars gennemført. 400 studerende
deltog sammenlagt, og 300 af disse var
studerende, som ikke havde kontakt med
KFS i forvejen. De fremmødte blev budt på
et oplæg om en indvending mod den kristne
tro, hvorefter der var tid til spørgsmål. Der
blev også delt gratis frokost ud.
”Mange KFS’ere havde bedt for deres
venner, og flere oplevede, at deres venner
flyttede sig i løbet af ugen.” siger studentersekretær i København, Carsten Espersen,
som har været tovholder sammen med en
styregruppe af frivillige KFS’ere.
Ud over de 11 lunchbars var der fire aftenmøder, som præsenterede Jesus i forhold
til temaerne succes, selvbilleder, relationer
og meningen med livet, hvor der var et
oplæg og efterfølgende snak.
Ugen bliver fulgt op af et par studiegrupper, som tager udgangspunkt i Uncover,
et britisk materiale til at undersøge, hvem
Jesus er, med medstuderende. Indtil videre
ser det ud til, at omkring fem vil deltage i
en sådan gruppe. Derudover vurderer Carsten, at der er flere, som vil tale med deres
kristne venner i stedet.
”Der starter nok et par en-til-en grupper,
men lige nu er der nok en håndfuld, der vil
være med til at starte. Andre var ikke klar til
Uncover, men ville gerne høre mere, når der
skete noget igen.” forklarer Carsten, som
oplever en meget klar opbakning til at gennemføre en missionweek næste år.
11
11
12
TIL TRO · #6 · 2012 · KFS’eren
KFS’eren
Det skal være
interessant for andre
På Fjerritslev Gymnasium er der netop startet en ny KFS-gruppe op. De seks kender
hinanden fra den lokale IMU, men Cecilie mente også, at det gav mening at mødes på
selve studiet.
Selvom Cecilie Elmholdt Smidt allerede gik i IMU med de andre potentielle KFS’ere på Fjerritslev Gymnasium, syntes hun alligevel, at
en KFS-gruppe ville have sin berettigelse.
”Jeg tænker, at det er helt vildt rart at kunne mødes på selve
uddannelsesstedet, fordi man måske kan stå sammen om det. Det
kan man også i IMU, men det er noget andet at mødes på studiet.
Man går måske igennem mange af de samme ting, og så er det godt
med et pusterum. Selvfølgelig betyder det også, at det er nemmere
at invitere vores venner,” siger Cecilie, der går i 1.g på Fjerritslev
Gymnasium.
Hun har derfor startet en KFS-gruppe op på skolen.
”Jeg har en bror, der går på LTC, og som er på nordteam. Han
kendte jo til vores lille IMU i Fjerritslev, og så spurgte han, om vi ikke
ville starte en lille gruppe på gymnasiet, og sagde, at de gerne ville
hjælpe os. Jeg havde allerede tænkt, at jeg godt kunne tænke mig en
KFS-gruppe, så derfor startede vi,” uddyber hun.
Da det er helt nyt har de seks gym’ere ikke den store erfaring,
men indtil videre har der hver gang været en, som har taget kage
med. Den første gang snakkede de om, hvad de gerne ville bruge
mødet til, og hvad de skulle lave. Anden gang var der en, som delte
et bibelvers, der betød meget for hende.
Næste gang får de besøg af volontør i nord, Casper ”Sjuske”
Thomsen, der vil holde en andagt og snakke med dem for at hjælpe
dem godt i gang.
Selvom de indtil videre kun er seks, som i forvejen er kristne, er
de enige om, at de ikke vil lukke sig om sig selv.
”Vi var meget enige om, at vi også skulle have andre med i det
her, og at andre også skulle synes, det er interessant,” forklarer Cecilie.
Selvom det naturligvis er en udfordring at tage sådan et initiativ,
har de andre kristne på gymnasiet været med på idéen fra starten af
og budt ind, da initiativet først var taget.
”Folk havde selvfølgelig nogle forventninger til mig, da det var
mig, der havde sat det i gang, men folk var meget åbne over for
det og kom også med forslag til, hvad de tænkte om det”, fortæller
Cecilie.
Hvis du har lyst til at høre mere om, hvordan man starter en KFSgruppe, kan du kontakte din lokale KFS-sekretær. Find dem på kfs.
dk/kontakt/sekretærer
Tema:
Løfter
Julen er en løfterig tid. Det er historien om
et løfte om en konge til et mellemøstligt folkeslag, der blev opfyldt for omtrent 2000 år
siden. Og for os i dag står et løfte om denne
konges genkomst.
Men lige så gode som løfter kan være, lige
så smertefuldt kan det være, når løfterne
brydes – især når Gud er den, der ikke holder, hvad han lover. Eller når det ser sådan
ud. Hvad gør det ved os, når Gud ikke holder, hvad, vi tror, han lover? Og hvad lover
han i virkeligheden?
Vi giver løfter til hinanden, men der er også
løfter på et dybere plan. De løfter, som vores
samfund og kultur giver os, er mere udefinerbare, men øger indflydelse på os alligevel. Hvis du er populær, er du lykkelig, er et
eksempel på dette. Eller hvis du ikke populær, er du ikke lykkelig. På sin måde er sådanne løfter rigtige, men nogle gang strider
disse løfter mod det, der står i Bibelen.
Læs artiklerne om disse og andre undertemaer i dette blad med overskriften: Løfter.
Der er rigelig læsestof til en god aften i
december inden TV-julekalenderen og i en
pause mellem gaveindkøbene.
… og glædelig jul forresten!
14
TIL TRO · #6 · 2012 · Løfter · artikel
Dit lys
er kommet
Fra politikkens verden ved vi, at mange og store løfter
kan være svære at holde. I Bibelen giver Gud både mange og
store løfter, men det særlige er, at Gud også indfrier løfterne
- og det gør han særligt i sin søn Jesus Kristus.
Af stud.theol. Thomas Søvndal, [email protected]
"Jeg ser ham, dog ikke nu,
skimter ham, men ikke nær.
En stjerne træder frem fra Jakob,
en herskerstav rejser sig fra Israel."
Med venlig hilsen Bileam, hedensk spåmand,
omkring år 1400 f.Kr.
Nogle vise mænd fra Østerland – formentlig hedninge, der havde været i berøring med eksiljøder i Babylon – kendte til
dette skriftsted (4. Mosebog kapitel 24, vers
17) og ventede ligesom jøder på en hersker,
jødernes nyfødte konge, da de på den vestlige nattehimmel så hans stjerne gå op jf.
Matthæusevangeliet kapitel 2, vers 1-2 (Matt
2,1-2).
Poul Hoffmann fortæller i sin bog Juleevangeliet – digt eller åbenbaring?, at planeterne Jupiter og Saturn mødte hinanden hele
tre gange i løbet af år 7 f.Kr.:
”Det var noget af største betydning for mennesker i datiden, i særdeleshed for de stjernekyndige, og ikke mindst for de jødiske
stjernekyndige. Det var en tildragelse fuld af
varsler og forjættelser; det var intet mindre
end tegnet på Messias’ fødsel.”
I denne artikel vil jeg pege på nogle profetier, der går i opfyldelse med Kristi fødsel.
Det er lang fra en udtømmende fremstilling,
og det er ikke min hensigt at påstå, at de
gammel- og nytestamentlige tekster passer
fuldstændigt sammen, én til én. Men der er
klart nogle sammenhænge, og i sidste ende
er Messias, Guds Ord par excellence, den ultimative opfylder af Guds ord, ”for alle Guds
løfter har fået deres ja i ham” (2. Korintherbrev 1,20).
Salvet med Helligånden: Messias
Omkring år 700 f.Kr. havde profeten Mika
sagt om landsbyen Betlehem i Juda:
"Du, Betlehem, Efrata,
du er lille blandt Judas slægter.
Fra dig skal der udgå én,
som skal være hersker i Israel;
hans udspring er i fortiden,
i ældgamle dage."
(Mikas Bog 5,1)
Fra Betlehem skal der komme en hersker. Et
menneske, hvis udspring er i fortiden. Derfor
er denne lille flække ifølge Matthæusevangeliet ”på ingen måde den mindste” (2,6). Vi
er som bekendt en del, der nedstammer fra
fortiden. Det særlige ved denne konge er, at
han har været til fra begyndelsen, fra tidernes morgen.
Samtidig med Mika lever profeten Esajas.
Esajas kaldes af Gud til at fortælle sine jødiske landsmænd, at de skal høre og se, men
intet fatte. De skal endog fjernes fra deres
huse og byer, så landet bliver øde og forladt.
”Og er der endnu en tiendedel tilbage”, bedyrer Esajas, ”skal også den udryddes, som
når en terebinte eller en eg bliver fældet, og
der bliver en stub tilbage. Dens stub er hellig
sæd” (Esajas’ Bog (Es) 6,13).
Efter endnu nogle domsprofetier vender
Esajas tilbage til billedet om træstubben (Es
11,1f). Stormagterne skal kollapse som knejsende høje træer, der falder til jorden – men:
”Men der skyder en kvist fra Isajs stub,
et skud gror frem fra hans rod.
Over ham hviler Herrens ånd …”
artikel · Løfter · 2012 · #6 · TIL TRO
Fra den hellige sæd, træstubben, der stod
tilbage efter det ”fældede” Guds folk, skyder
en ny kvist frem. En person, over hvem Herrens ånd hviler. Han er salvet med Guds ånd,
ligesom konger, præster og profeter blev
salvet til deres embeder og derved kunne
få Guds ånd (fx 1. Samuelsbog 16,13f). Esajas
profeterer senere om Guds udvalgte tjener,
at Gud vil lade sin ”ånd komme over ham,”
og ”Gud Herrens ånd er over mig, fordi Herren har salvet mig” (Es 42,1 og 61,1).
Stilhed før stormen
I år 587/86 f.Kr. går Esajas’ profeti fra kapitel seks i opfyldelse: Jerusalem angribes
af babylonierne; templet bliver ødelagt og
jøderne ført i eksil. Landet ligger øde hen.
Guds tålmodighed med sit ulydige folk er
slut. Foreløbigt.
Gud sender fortsat profeter til sit folk,
som efter hjemkomsten fra Babylon beslutter at følge Gud. Men derefter bliver der bemærkelsesværdigt stille fra Guds side. Vi hører et sidste pip gennem profeten Malakias
cirka 430 år før Jesus’ fødsel:
"Se, jeg sender
profeten Elias til jer …
Han skal vende fædres hjerte til deres sønner
og sønners hjerte til deres fædre …"
(Malakias’ Bog 3,23-24)
Sådan slutter vores Det Gamle Testamente
(GT). Så bliver der for alvor stille. Har Gud
opgivet sit folk? Eller har folket opgivet sin
Gud?
Der var især ”stille” for hedningerne, alle
Israels nabofolk. Stan Telchin, en jødisk discipel af Jesus, beskriver i sin bog Forrådt!
det jødiske folks forhold til dets naboer efter pagtslutningen på Sinaj. Al kontakt til
hedningefolkene var forbudt; disse var i udgangspunktet afskåret fra Guds nåde, uden
håb om frelse: ”De næste 1500 år blev adskillelsen mellem jøder og hedninger endnu
skarpere. Denne adskillelse forårsagede
mistro og mistænksomhed, fjendtlighed og
frygt, vrede og had. Så kom Jesus!”
Salvet med Helligånden: Johannes &
Jesus
Ligesom Gud sendte israelitterne en befrier efter 430 år i Egypten, sender han nu
en frelser efter cirka 430 års tavshed. Men
før Jesus bliver født, går GT’s sidste profeti
i opfyldelse: profeten Elias kommer igen (jf.
Matt 11,14)! Eller i hvert fald en mand, der
besidder ”Elias’ ånd og kraft.” Præsten Zakarias bliver mødt af en engel fra Gud, som
fortæller ham, at han skal få en søn, der skal
hedde Johannes:
"Han skal fyldes med Helligånden allerede fra
moders liv, og mange af Israels børn skal han
føre tilbage til Herren deres Gud. Han skal gå
foran ham i Elias’ ånd og kraft for at vende
fædres hjerte til deres børn og give ulydige et
retfærdigt sind og skaffe Herren et folk, der er
gjort rede."
(Lukasevangeliet (Luk) 1,15-17)
har talt ved profeten, der siger: ”Se, jomfruen skal blive med barn og føde en søn, og de
skal give ham navnet Immanuel” – det betyder: Gud med os.” (Matt 1,22-23; jf. Es 7,14)
Den messianske tid, tiden for Den Salvedes
komme, er begyndt. Kvisten fra Isajs stub er
begyndt at spire – i Marias livmoder! Messias er salvet med Guds ånd; hans liv på jorden begynder med, at Helligånden skaber liv
inde i Maria.
Inden Marias graviditet bliver synlig,
skynder hun sig at rejse til sydriget Juda,
hvor hun besøger sin slægtning Elisabeth,
der er gravid med Johannes: ”Da Elisabeth
hørte Marias hilsen, sprang barnet i hendes
liv, og hun blev fyldt med Helligånden og
råbte med høj røst: ”Velsignet er du blandt
kvinder, og velsignet dit livs frugt!”” (Luk
1,41-42).
Den seks måneder gamle Johannes hopper ligefrem af glæde i maven på Elisabeth!
Hvorfor? Fordi han bliver mødt af Den Salve-
Gud er trofast mod sine løfter og tilrettelagde de
historiske begivenheder – og himmellegemerne –
for at Han må få vores ære og pris.
Med denne opfyldelse af Malakias’ profeti
giver Gud altså nye løfter om dette barn,
som ”vil gå i opfyldelse, når tiden er inde”
(Luk 1,20).
Seks måneder efter kommer den samme engel til Maria og fortæller hende, at hun skal
føde en søn, som skal ”kaldes den Højestes
søn” og have sin ”fader Davids trone”; han
skal endda ”være konge over Jakobs hus til
evig tid, og der skal ikke være ende på hans
rige.” Derefter får hun at vide, at Helligånden, ”den Højestes kraft”, skal gøre hende
gravid! (Luk 1,32-35) Jomfruen skal blive gravid! Dette overgår vores forstand. Men ”intet
er umuligt for Gud” (Luk 1,37).
Matthæus skriver om dette: ”Alt dette
skete, for at det skulle opfyldes, som Herren
de i maven på Maria! Ved dette møde fyldes
Elisabeth af Guds ånd og velsigner Maria og
hendes barn. Og mon ikke det er her, englens profeti om, at Johannes ”skal fyldes med
Helligånden allerede fra moders liv”, går i
opfyldelse (Luk 1,15)?
Tredive år senere skulle Johannes vise
syndere hen til denne Salvede med ordene:
”Se, dér er Guds lam, som bærer verdens
synd. (…) Han, som har sendt mig for at døbe
med vand, han sagde til mig: Det er ham, du
ser Ånden dale ned over og blive over, der
døber med Helligånden” ( Johannesevangeliet ( Joh) 1,29.33).
Johannes oplevede allerede som spæd
at blive berørt af Jesus; 30 år senere fik han
lov at døbe Jesus, hvorved Helligånden kom
15
16
TIL TRO · #6 · 2012 · Løfter · artikel
over Den Salvede (Luk 3,21-22). Han salvede
Davids Søn til konge over Jakobs hus, den
nye pagts folk.
Rejs dig, bliv lys!
Helligånden er hyperaktiv i denne tid. Efter
Johannes’ fødsel bliver også hans far Zakarias fyldt med Ånden og profeterer blandt andet, at ”solopgangen fra det høje vil besøge
os for at lyse for dem, der sidder i mørke og
dødens skygge, og lede vore fødder ind på
fredens vej” (Luk 1,78-79). Den højtuddannede præst har sikkert haft Esajas’ profetier
i baghovedet:
"Det folk, der vandrer i mørket, skal se et stort
lys, lyset skinner for dem, der bor i mørkets
land. – Jeg [Herren] danner dig og gør dig til
en pagt med folket, til et lys for folkene. – Rejs
dig, bliv lys, for dit lys er kommet, Herrens herlighed er brudt frem over dig. (…) Folkeslag skal
komme til dit lys og konger til din stråleglans.
Løft blikket, og se dig omkring: De samles alle
og kommer til dig (…) de bærer guld og røgelse;
de forkynder Herrens pris."
(Es 9,1; 42,6; 60,1-6)
Det jødiske folk som helhed vandrer i et åndeligt mørke; der er et slør over deres hjerte,
så selvom de ihærdigt studerer Toraen, ser
de ikke Messias. Men nu lader Gud solopgangen fra det høje lyse for dem i mørket.
”Lyset, det sande lys, som oplyser ethvert
menneske, var ved at komme til verden.” (Joh 1,9)
"For et barn er født os,
en søn er givet os …
Stort er herredømmet,
freden uden ophør
over Davids trone
og over hans rige …"
(Es 9,5-6)
Den Højestes søn, kong Davids efterkommer
(gennem sin adoptivfar Josef), hvis mor var
af præsteslægten, blev født som både konge
og præst, salvet med Helligånden. Han sidder
på Davids trone, men hans rige handler ikke
hedninger?! Det har da altid været Israel, Jakobs efterkommere, løfterne har handlet om!
På Jesus’ tid regnede man ikke med, at
frelsen gjaldt alle folk. Men GT nævner det
ofte, fx Esajas’ Bog kapitel 49 vers 6: ”Det er
ikke nok, at du som min tjener skal genrejse
Jakobs stammer og føre Israels overlevende
hjem; derfor gør jeg dig til et lys for folkene,
for at min frelse skal nå til jordens ende.” Og
Salmernes Bog kapitel 72 vers 10-11: ”Konger
fra Tarshish og fjerne øer skal frembære gaver, Sabas og Sebas konger skal bringe tribut. Alle konger skal kaste sig ned for ham,
De vise mænd rejser af sted med deres gaver.
Ikke for at se på stjerner, men for at tilbede
Stjernen fra Jakob, Det sande Lys, som nu var
kommet til verden.
om at samle et jordisk landområde, sådan
som David gjorde. Det handler om at bringe
evig fred til mennesker med Guds velbehag.
Et lys til åbenbaring for hedninger
En måned efter Jesus’ fødsel bliver den lille
familie mødt af Simeon i templet. Han ser Jesus og lovpriser Gud: For mine øjne har set
din frelse, som du har beredt for alle folk: Et
lys til åbenbaring for hedninger og en herlighed for dit folk Israel” (Luk 2,30-32). Det konstateres, at Josef og Maria undrer sig. Ja, tak!
Frelse for alle folk? Et lys til åbenbaring for
alle folkeslag skal tjene ham.”
De vise mænd rejser af sted med deres
gaver. Ikke for at se på stjerner, men for at
tilbede Stjernen fra Jakob, Det sande Lys, som
nu var kommet til verden.
GT er gennemsyret af profetier om Den Salvede, der skulle komme. Han er det egentlige Guds Ord, som vi må klynge os til. For Gud
er trofast mod sine løfter og tilrettelagde de
historiske begivenheder – og himmellegemerne – for at Han må få vores ære og pris. •
artikel · Løfter · 2012 · #6 · TIL TRO
...jeg lover, jeg nok skal gøre det...til døden Jer
skiller...jeg lover!...vi ses snart, det lover jeg...du
skal nok få pengene i næste uge, stol på det...jeg
lover, jeg nok skal gøre det...til døden Jer
skiller...jeg lover!...vi ses snart, det lover jeg...du
skal nok få pengene i næste uge, stol på det...jeg
lover, jeg nok skal gøre det...til døden Jer
skiller...jeg lover!...vi ses snart, det lover jeg...du
skal nok få pengene i næste uge, stol på det...jeg
lover, jeg nok skal gøre det...til døden Jer
skiller...jeg lover!...vi ses snart, det lover jeg...du
skal nok få pengene i næste uge, stol på det...jeg
lover, jeg nok skal gøre det...til døden Jer
skiller...jeg lover!...vi ses snart, det lover jeg...du
skal nok få pengene i næste uge, stol på det...jeg
lover, jeg nok skal gøre det...til døden Jer
skiller...jeg lover!...vi ses snart, det lover jeg...du
skal nok få pengene i næste uge, stol på det...jeg
lover, jeg nok skal gøre det...til døden Jer
skiller...jeg lover!...vi ses snart, det lover jeg...du
skal nok få pengene i næste uge, stol på det...jeg
lover, jeg nok skal gøre det...til døden Jer
skiller...jeg lover!...vi ses snart, det lover jeg...du
skal nok få pengene i næste uge, stol på det...jeg
lover, jeg nok skal gøre det...til døden Jer
skiller...jeg lover!...vi ses snart, det lover jeg...du
skal nok få pengene i næste uge, stol på det...jeg
lover, jeg nok skal gøre det...til døden Jer
skiller...jeg lover!...vi ses snart, det lover jeg...du
skal nok få pengene i næste uge, stol på det...jeg
lover, jeg nok skal gøre det...til døden Jer
skiller...jeg lover!...vi ses snart, det lover jeg...du
skal nok få pengene i næste uge, stol på det...jeg
lover, jeg nok skal gøre det...til døden Jer
skiller...jeg lover!...vi ses snart, det lover jeg...du
skal nok få pengene i næste uge, stol på det...jeg
lover, jeg nok skal gøre det...til døden Jer
skiller...jeg lover!...vi ses snart, det lover jeg...du
skal nok få pengene i næste uge, stol på det...jeg
lover, jeg nok skal gøre det...til døden Jer
skiller...jeg lover!...vi ses snart, det lover jeg...du
skal nok få pengene i næste uge, stol på det...jeg
lover, jeg nok skal gøre det...til døden Jer
skiller...jeg lover!...vi ses snart, det lover jeg...du
skal nok få pengene i næste uge, stol på det...jeg
lover, jeg nok skal gøre det...til døden Jer
skiller...jeg lover!...vi ses snart, det lover jeg...du
skal nok få pengene i næste uge, stol på det...jeg
lover, jeg nok skal gøre det...til døden Jer
skiller...jeg lover!...vi ses snart, det lover jeg...du
skal nok få pengene i næste uge, stol på det...jeg
lover, jeg nok skal gøre det...til døden Jer
Ordets magt
Som mennesker har vi den unikke egenskab at kunne tale.
Sproget giver os mange muligheder, og en af dem er muligheden for at give et løfte.
Løfter som giver håb, men som også kan lede til skuffelse, hvis de ikke indfries.
Af stud.ling. Vera Sønderby Jensen, [email protected]
Vores liv og dagligdag er præget af løfter –
overalt, hvor vi færdes og interagerer med
andre mennesker. Det er alt fra de store og
livsforandrende løfter som at give sit ja til
sin udkårne i kirken, til de små og knap så
alvorstyngede løfter som: ”Jeg skal nok huske at betale dig tilbage for middagen”. Det
kan komme til udtryk på forskellige måder,
for eksempel ved en uformel formulering,
ligesom det kan udtrykkes gennem et højtideligt: ”Jeg lover!” Uanset om der er tale
om store eller små løfter, er de udtryk for det
samme – nemlig talerens forpligtelse over
for tilhøreren. Et løfte er en handling, der udføres gennem sproget. Så hvordan kan man
definere et løfte rent sprogligt? Og hvad siger det om os mennesker, at vi afgiver løfter
og forventer, at andre indfrier deres?
Vi handler ved at tale
Et løfte, en ordre, en domsafsigelse – alle tre
begreber er eksempler på det, man inden for
sprogfilosofien kalder talehandlinger. Fælles for dem er, at de udføres blot ved at sige
noget. Man kan sige, at sproget derfor ikke
kun beskriver eller refererer – nej, gennem
talehandlinger skabes en ny virkelighed. Når
menigheden for eksempel siger trosbekendelsen, er det en talehandling, fordi de over
for sig selv og hinanden tilkendegiver, at
de tilslutter sig bekendelsesgrundlaget ved
at recitere sammen. Ved trosudsagn som
dette afhænger graden af succes ikke af, om
en eventuel tilhører accepterer budskabet.
Handlingen er gyldig, idet den udtrykkes.
Anderledes er det med et løfte. For det
første kan det ikke tilskrives nogen sandhedsværdi, som trosudsagn kan. Et løfte
forholder sig ikke til nutiden eller tingenes
faktiske tilstand, men derimod til en fremtidig handling, som taleren forpligter sig til at
udføre. For det andet kræver et ”vellykket”
løfte, at den tilsigtede handling er ønskværdigt for modtageren, og at personen accepterer løftet. For eksempel ville man sjældent
betragte følgende som et velment løfte: ”Jeg
lover at glemme din fødselsdag!”. Sådan er
der en række ”vellykkethedsbetingelser”, der
skal opfyldes, for at der er tale om et løfte. I
modsætning til mange andre talehandlinger
afhænger et løfte af den gensidige forståelse
mellem den talende og tilhøreren. Det handler om afsenderens intention og oprigtighed.
res medmennesker. Vi stoler på politikernes
valgløfter – eller holder dem i hvert fald op
på dem efterfølgende – og vi lover hinanden
troskab, guld og grønne skove.
Vi ligner Gud
Der er gode grunde til at løfter er en naturlig del af menneskelivet. Vi er skabninger,
der afspejler Guds kreative væsen. Ligesom
andre talehandlinger skaber (indfriede) løfter
forandring i verden. Når vi kommunikerer gennem talehandlinger, åbner det op for forvent-
Selv om vi ikke altid lever op til det, vi lover,
kender vi en, der indfrier vores længsel efter de
”vellykkede” løfter.
Vi har nok alle oplevet, at det, vi i første omgang troede var et løfte, ikke var ment alvorligt. Det tog sig ud som et løfte, men tiden
viste, at det ikke var et særligt vellykket et
af slagsen.
Et løfte er et løfte, siger man. Men vi formår
ikke altid at holde vore løfter, eller vi efterlades selv skuffede måske endda dybt svigtede, når et løfte brydes. Det er formentlig
en af grundene til, at vi skriver juridisk bindende kontrakter, der skal forsikre os, når de
mundtlige løfter ikke er tilstrækkelige. Men
hvorfor stoler vi alligevel på andre menneskers løfter, selv om deres intentioner er
skjult for os? Vi kan jo dybest set ikke gøre
os kloge på andre menneskers hensigter. Vi
kan tro på det bedste i mennesket, men det
er og bliver spekulation. På trods af denne
usikkerhed og de måske skuffende erfaringer, vi gør os gennem livet, bliver vi ved med
at bruge vores ord til at ’binde’ os selv og
skabe forventninger hos modparten. Ligesom vi forventer og accepterer løfter fra vo-
ninger, nye visioner for fremtiden og håb, som
ikke var til stede, før vi åbnede munden. Her
kom Gud os i forkøbet helt fra begyndelsen.
For han skabte verden ved en række talehandlinger, som vi kan læse om i Bibelens
første kapitler.
Vi er skabt, så vi ligner Gud – på flere måder. Skabt til ikke blot at overleve i kraft af
vores instinkter, men til at leve som sociale
og tillidsfulde væsner, der er afhængige af
hinanden og dermed de løfter, vi giver hinanden. Selv om vi ikke altid lever op til det, vi
lover, kender vi en, der indfrier vores længsel efter de ”vellykkede” løfter.
Esajas’ Bog kapitel 55, vers 11: ”Sådan er mit
ord, som udgår af min mund; det vender ikke
virkningsløst tilbage til mig, men det gør min
vilje og udfører mit ærinde”.
Hvordan forholder det sig med vores sprogbrug? Kan andre mennesker ’tage os på ordet’? •
17
18
TIL TRO · #6 · 2012 · Løfter · artikel
Når Gud
trumfer sig selv
Gud lover os mange dejlige ting, men der er ét løfte, som overgår alle de andre. Ét
løfte der fungerer som computerens styrestystem og danner baggrund for alle de
andre løfter: ”Jeg er med jer alle dage, indtil verdens ende” (Matthæusevangeliet
kapitel 28, vers 20). Dette løfte kan give os styrke til forstå og leve med Bibelens
mange stærke løfter.
Af stud.theol. Mathias Secher Rom, [email protected]
Op gennem historien har løftet om Guds
nærvær lydt med forskellig ordlyd. Abraham,
Moses, Josva, David, Elias, Jeremias, ja selv
morderen Kain fik løftet. Det samme gælder
disciplene, Paulus, mange af de første menigheder – og altså også os! ”Er Gud for os,
hvem kan da være imod os?” (Romerbrevet
kapitel 8, vers 31). Gud gentager løftet så
mange gange, at vi alle fanger budskabet.
Gud er med os, Gud er nær.
Bibelen, Guds ord, giver os også mange andre løfter: ”Beder I mig om noget i mit navn, vil
jeg gøre det.”( Johannesevangeliet kapitel 14,
vers 14), ”troens bøn vil frelse den syge, og
Herren vil gøre ham rask.”( Jakobsbrevet kapitel 5, vers 15), for nu at nævne nogle af de
mere kontroversielle af slagsen. Løfter som
er så stærke og utvetydige, at de både kan
styrke og forstyrre den mest klippefaste tro
– men som alligevel er afhængige af det styresystem, som får dem til at blive forståelige
og brugbare.
I din nærhed...
For efterhånden mange år siden var jeg med
som leder på KFS' påskelejr. Den nye lovsang,
teren. På et ledermøde viste det sig dog, at
det langt fra var alle, som sang med. Mange
deltagere havde grebet fat i en leder for at
give udtryk for deres smerte: Hvis Guds nærvær var glæde og fred, kunne Gud ikke være
nærværende i deres liv. Sangen var åbenbart
ikke blevet nuanceret tilstrækkeligt af det resterende sangvalg (en reminder til lovsangsledere!), og derfor var reaktionen forståelig.
Fordi Gud holdt sit løfte til Abraham, sidder du nu
og læser om Guds løfter i Til Tro anno 2012.
som vi alle sang med på dét år, var ”I din nærhed er der glæde og fred”. En dejlig lovsang
om, hvordan Guds nærvær opleves for forfat-
Guds nærvær kan være ubegribeligt fredfyldt
og glædeligt – men ofte opleves det meget
dagligdagsagtigt – eller måske ligefrem som
artikel · Løfter · 2012 · #6 · TIL TRO
det modsatte, frustrerende og smertefuldt.
Der findes ingen glade genveje til at opleve
Gud som nærværende. Dybest set er det et
løfte, som vi må kaste os ud i uden sikkerhedssele, uden selvkontrol. Der gives ingen
genveje. Men vi kan få lidt starthjælp ved
at kigge i historien. Særligt Bibelens egen
historie – men også vores egen og vores
medmenneskers historier – bærer ofte tydelige præg af at være formet af Guds nærvær. Historierne skal måske støves af først,
og oplevelserne af Guds fravær vil ofte stå
tydeligere frem. Men mange af os vil alligevel kunne gennemskue mange eksempler på
Guds nærvær i vores egne og vore nærmestes livshistorier.
Bibelens historie
Hvad gælder Bibelens egen historie, vidner
den om Guds gennemgående og gennemgribende nærvær fra start til slut. Et nærvær
som ofte blev tolket som fravær i situationen – prøv bare at slå op på en tilfældig salme og læs. Det er nærmest fifty-fifty om salmedigterne tolker Gud som nær eller fjern,
når de står midt i problemerne.
Abrahams efterkommere, Israel, står i
centrum i Bibelens historie. Dette folks eksistens har været knyttet op på Guds løfter fra
dag et. Abraham skulle forlade alt det, han
kendte, for Gud ville gøre ham til et stort
folk. Igennem Abrahams børn skulle hele
verden velsignes, men han var håbløst barnløs. Ikke desto mindre begav han sig ud på
den lange og varme vandring, for Gud sagde,
at han ville gå med. Og det gav pote! Fordi
Gud holdt sit løfte til Abraham, sidder du nu
og læser om Guds løfter i Til Tro anno 2012.
Resten af Israels historie har været præget af denne spænding. Guds løfte om nærvær bliver gentaget igen og igen, mens Israel
ustandselig må kaste sig ud på dybt vand i
mere eller mindre blind tiltro til løftet. Utallige gange må israelitterne revurdere, hvad
det betyder, at Gud er nær. Endnu flere gange
må Gud gentage det og vise det på nye måder. Men at Gud er nærværende, hersker der
ingen tvivl om. Prøv at lægge mærke til dette, når du læser i Bibelens forskellige bøger.
Tydeligst bliver spændingen, da Jesus hænger på korset. Ikke bare Jesu person, men
alle naturkræfterne skælvede under Guds
nærvær. Da disciplene så dette afskyelige
syn af afstraffelse og død, kunne de kun
tolke det som om Gud havde mistet grebet.
I verdenshistoriens største øjeblik, da Gud
slukkede sit vredesbål på en mellemøstlig
træbjælke, virkede han fjernere end nogensinde før. Men han var der, og han vidste
præcis, hvad han lavede.
På korset ser vi årsagen til, at Guds nærvær ofte opleves fraværende. Det skyldes, at
verden er i stykker. På grund af vores oprør
arbejdsevne og sociale relationer. Skal jeg
være ærlig, så vil gerne være rask! Jeg vil
gerne bede troens bøn, som Jakob skriver
om, så Herren gør mig rask. Troens bøn har
jeg, jeg beder i Jesu navn, og jeg er frelst –
men jeg er stadig syg. Midt i denne frustration siger Gud: ”Jeg
er med dig!”. Gud, som har det overblik, jeg
ikke har, er med mig. Gud, som er uendeligt
god og tålmodig. Når han tillader min sygdom (og ting der er meget værre), så ved
han, hvad han gør. Fordi Gud er med mig,
kan han trumfe sit eget løfte om helbredelse. Måske fordi det vil være bedre, hvis han
Gud siger, at hvis vi beder, så får vi. Og det gør vi
rent faktisk ret tit! Men nogle gange gør vi ikke.
Gud ved hvorfor. Det skyldes ikke, at Gud er nærig
eller utilregnelig, men det er altså de vilkår, som vi
har på denne side af evighedens grænse.
mod Gud, dukker konsekvenserne op alle
vegne og mudrer billedet. Verden er blevet
vredet af led. Og det er så grelt, at selv Guds
nærvær kan opleves som gudsforladthed,
selvom det ikke er det.
Bibelens øvrige løfter skal som sagt ses i lyset
af Guds ufravigelige nærvær. Ellers giver de
ikke mening. Vores sørgelige omstændigheder vil ofte modsige løfternes påstande. Gud
siger, at hvis vi beder, så får vi. Og det gør
vi rent faktisk ret tit! Men nogle gange gør
vi ikke. Gud ved hvorfor. Det skyldes ikke, at
Gud er nærig eller utilregnelig, men det er
altså de vilkår, som vi har på denne side af
evighedens grænse. Gud har overblikket, og
fordi han er nær, ved han præcis, hvad der
vil gavne os.
Min historie
Min egen historie bærer også præg af dette
billede.
Som så mange andre i denne verden,
lever jeg med et handikap. En sygdom som
både smerter og sætter grænser for min
lader være. Måske bare fordi. Jeg har ikke
nogen dyb intellektuel forståelse af dette,
men det er blevet en stærk erkendelse for
mig. Jeg har fået lov at erfare Guds løfte som
stærkt og tydeligt. Ikke som et letkøbt forsøg
på at ride stormen af, men som den erkendelse, der viser sig stærk midt i stormen. I
mine (få) klare øjeblikke kan jeg endda være
taknemmelig for de vilkår, Gud har givet mig
– bare fordi de kommer fra ham.
Gud, du er herre i går og i morgen.
Du skaber glæden og tillader sorgen.
Hvert et minut har du skabt i din nåde,
vil os det godt på hver tænkelig måde.
Giv os at gribe dit evige nu,
for hvad der gavner os, kender kun du.
Gud, du som skabte og kender os alle,
ved, hvad der gavner, og hvad der må falde.
Form os i nåden og slib os forsigtigt.
Lær os at se, hvad du anser for vigtigt.
Du giver styrken minut for minut
ikke på forskud men dog uafbrudt. •
19
20
TIL TRO · #6 · 2012 · Løfter · artikel
Anstrengende misforståelser
Gud holder ikke altid, hvad vi lover.
Det sker, at vi lover mere på Guds vegne, end der er belæg for i Bibelen. Det giver
nogle udbredte misforståelser - og de skal aflives.
Af Senior Communication Partner i A.P. Møller - Mærsk
Manuel Vigilius, [email protected]
Agnes var en usædvanlig gammel dame. Hun
snakkede ikke først og fremmest om sit eget
liv og familie. Hun beklagede sig stort set aldrig, og hun udpenslede ikke sine skavanker
og sygdomme. Hun både spurgte – og lyttede – opmærksomt, så man næsten kunne se
hende spidse ører under sit fine, hvide hår.
Hun huskede fra besøg til besøg, hvad jeg
fortalte om min kæreste, om mit kommende
studium og om flytningen til Aarhus.
Det var nok derfor, jeg blev ved med at
besøge hende – også længe efter jeg var
holdt op som hjemmehjælper, var flyttet,
var forkert. Uretfærdigt. Ikke meningen.
Noget helt grundlæggende var bristet.
Tilliden til forsynet, troen på Gud. Han havde
ikke overholdt sin del af aftalen. Nu kunne
og ville hun ikke åbne hånden og hjertet for
ham.
Jeg forstod hende godt, selv om jeg forsøgte at fortælle, at der var andre måder at
håndtere sorgen og skuffelsen på. For mig
at se var det jo hende, der tabte klart mest
ved sin afvisning. Men jeg tænkte også: Gad
vide, om jeg ikke ville reagere på samme
måde?
Ikke så få mennesker har, ligesom Agnes, oplevet en dyb skuffelse i livet og har forladt troen af
samme grund. Eller har reduceret den til en slags
moral eller filosofi, fordi de mente, at personlige
katastrofer er et bevis på, at kristendommen og Bibelen holder mere, end den lover.
kæresten var blevet min kone, og vi havde
fået vores første dejlige barn – ja, faktisk lige
indtil jeg stod sammen med hendes familie
ved den åbne grav på kirkegården i Rødovre.
Agnes var et grundlæggende positivt
menneske, taknemlig for sine to voksne børn
og en god flok børnebørn. Men der var ét
sort hul i hendes historie. En rædsel, en skuffelse, en bundløs sorg: 25 år tidligere havde
hun mistet sin ene søn i en flyveulykke. Det
Afliv misforståelserne
Ikke så få mennesker har, ligesom Agnes, oplevet en dyb skuffelse i livet og har forladt
troen af samme grund. Eller har reduceret
den til en slags moral eller filosofi, fordi de
mente, at personlige katastrofer er et bevis
på, at kristendommen og Bibelen holder
mere, end den lover – og derfor ikke duer
som livsanskuelse. Enten er Gud ikke til, i
traditionel forstand. Eller også er han ikke
er kærlig, eller ikke det, han siger, han er:
Almægtig.
Ingen af os skal pege fingre af andres
manglende tillid til Gud. Heller ikke når den
bygger på misforståelser. Men vi skal deale
med vores egne forventninger. Især i fredstid. Det vil sige, inden vi står i sorg og lort til
halsen og ikke har overskud til at bearbejde
forventninger og misforståelser.
Så til dig der p.t. er i fredstid: Der er
nogle hårdnakkede misforståelser, som er
meget udbredte. De får lov at leve i kraft af
fortrængninger og bortforklaringer, og de
lægger unødvendige byrder på både tro og
erkendelse. De lindrer nok i fredstid, men er
usunde og sårende, især når virkeligheden
bryder igennem glansbilledet og ryster os i
vores grundvold.
Derfor skal misforståelserne dø. Aflives
af oplysning.
Misforståelse nr. 1. ’Gud lover mig alt
godt – så hvis jeg ikke får det, jeg ønsker, er det fordi, Gud vil give mig noget endnu bedre’
Eksempel: Hvis jeg ikke får den pige, jeg
elsker, er det fordi, der er en bedre for mig
derude. Hvis jeg ikke kommer ind på den uddannelse, jeg har som førsteprioritet, er det
fordi, Gud har en endnu bedre karriere i tanker for mig. Osv.
Hvor står det skrevet?
artikel · Løfter · 2012 · #6 · TIL TRO
Det er sandt, at Gud elsker dig og vil dig det
godt ( Jeremias’ Bog kapitel 31, vers 3; Salme
25, vers 10). Det er også sandt, at han kender fremtiden, har planer for dit liv og har
magt til at gennemføre dem (Salme 139; Efeserbrevet kapitel 1, vers 11). Mange kristne
oplever ganske rigtigt, at Gud åbner nye og
bedre veje, når ellers tillokkende muligheder bliver lukket ned. Men det er altså ikke
ensbetydende med, at alle mennesker eller
alle kristne får det bedst mulige alternativ på
denne jord.
Denne misforståelse er en afart af det,
vi kalder ’herlighedsteologi’, og det har ikke
meget med virkeligheden eller Guds ord at
gøre. Og den er benhård over for alle, som
ikke erfarer, at det gode, som gik dem forbi,
blev erstattet af noget bedre: De må konkludere, at de er faldet ud af Guds plan eller velvilje. Det passer ikke. Det er en misforståelse
i nær familie med:
Misforståelse nr. 2. ’Gud tillader ikke
noget virkelig ondt at ske i en kristens liv’
Eksempel: Når jeg lever tæt med Gud, vil han
beskytte mig mod alt ondt. Og hvis modgangen virkelig rammer, og rammer hårdt, er det
udelukkende og altid udtryk for Guds tugt –
og det har et højere formål. Det handler bare
om at tro det.
Igen må vi spørge: Hvor læser du det?
Det er rigtigt, at vi måde bede om, håbe på
og søge at skaffe os beskyttelse mod alt ondt
– Jesus befaler os faktisk at bede ”fri os fra
det onde”. Gud har lovet at tage alt – også
det onde – og vende til gode for dem, som
elsker ham (Romerbrevet kapitel 8, vers 28).
Men der står ingen steder, at det nødvendigvis vil ske i dette liv. Eller at det er ensbetydende med, at den ondskab, som rammer os,
er ’ondskab light’.
Både når det gælder misforståelse num-
mer 1 og 2, er det tilstrækkeligt at se hen til
Bibelens hovedperson, Jesus Kristus, for at
afsløre løgnen. Han var og er det mest fuldkomne, fromme og af Faderen foretrukne
menneske, der nogensinde har levet. Gik
han ikke glip af medvind og muligheder?
Blev han ikke udsat for virkelig hardcore
ondskab? Hånet, spyttet på, pisket, tæsket
og kvalt på korset...
Sidste misforståelse:
Misforståelse nr. 3. ’Der er altid en
mening med det, som sker (og den vil
og skal vi kunne se)’
Nogle kristne er helt med hertil – de er enige
Det betyder, at der ikke er en eneste
smutter, ingen hovsa-uheld eller ustyrlige
katastrofer, som Gud er holdt udenfor. Gud
var med i helikopteren, da Agnes’ søn døde,
da min gode vens to mindre søstre blev
dræbt i et trafikuheld, og da Breivik gik amok
på Utøya sidste år.
Du er ikke Gud – men det er Gud
Hvad var så meningen med alle disse og millioner af andre tragedier?
Jeg ved det ikke. Og jeg tror ikke, at jeg på
noget tidspunkt i dette liv kommer til at forstå det. Jeg tror faktisk ikke, at der var dén
form for ’mening’ med dem, som vi lægger
i det ord.
Der er nogle hårdnakkede misforståelser, som
er meget udbredte. De får lov at leve i kraft af fortrængninger og bortforklaringer, og de lægger
unødvendige byrder på både tro og erkendelse.
i, at vi må lide afsavn og kan udsættes for
noget virkeligt ondt. Men der vil altid være
en mening med ondskaben. Og det ligger
underforstået, at mening er ensbetydende
med ’hensigt’ eller ’et godt formål’ fra Guds
side.
Igen: Hvor står det skrevet?
Det er rigtigt, at alt er i Guds hænder ( Johannesevangeliet kapitel 3, vers 35), han opretholder alt liv (Apostlenes Gerninger kapitel
17, vers 25), og ikke engang den mindste
spurv falder til jorden, uden han er med i det
(Matthæusevangeliet kapitel 10, vers 29).
Som vi før fastslog, så gennemfører Gud alt
efter det, han har sat sig for, ja, selv udfaldet
af et kast med terninger eller en lodtrækning
er bestemt af Gud (Ordsprogenes Bog kapitel 16, vers 33). Tænk lige over det... Det er
virkelig vildt.
Er det ikke et bevis på, at Gud enten er
ukærlig eller u-almægtig, og Bibelen og den
kristne tro dermed afsløret som selvbedrag i
mere eller mindre mild form?
Nej. For Gud har aldrig lovet, at der vil
være en mening i vores forstand med alt,
som sker – og da slet ikke, at noget menneske vil kunne se en mening i alt.
Det ville forudsætte, at et menneske kunne se og vide og forstå alt, hvad Gud ser og
ved og forstår. Og lad mig bare sige det ligeud: Det kan du ikke. Det kan intet menneske.
Til gengæld har Gud lovet, at han, som
ved og kender og kan alt, aldrig vil svigte,
aldrig vil forlade os, men altid holde os i sin
hånd og vende alt til bedste for dem, som
elsker ham.
Dét står i Bibelen. Dét kan du stole på. Og
det er nok. •
21
22
TIL TRO · #6 · 2012 · Løfter · artikel
Den sande succes
Hvis jeg tjener mange penge, får jeg flere venner.
Hvis jeg finder den rigtige partner, bliver jeg lykkelig.
Hvis jeg får det rigtige job, bliver mit liv en succes.
Af undervisningskonsulent i Mellemfolkeligt Samvirke
Christel Winther, [email protected]
Hvis vi lever op til særlige kriterier, vil vi opleve succes. Hvem af os kender ikke tidens
løfter, der fortæller os, at vi skal leve op til
særlige kriterier, hvis vi vil opleve succes?!
Alle samfund og kulturer har en klar ide om,
hvilke succeskriterier og statussymboler
der er ønskværdige. Uanset om konteksten
er ungdommens efterstræbelse af at være
hot og hipster, kernefamiliens forsøg på at
emme af spelt og sundhed eller kirkesamfundets lovprisning af en asketisk og immateriel
livsførelse. Hver kontekst følger sine egne
succeskriterier med dertilhørende statusstige. Spørgsmålet er, hvordan vi som kristne
navigerer i tidens succeskriterier.
verdens jagt efter status og succes over for
Jesu ønske om en lydhør og ubetinget kærlighedsrelation.
Modstridende opfattelser
Bibelen beskriver et møde mellem Jesus og
en rig mand, der illustrerer succeskriteriers
betydning (Matthæusevangeliet kapitel 19,
vers 16-22). Den rige mand har travlt med at
bevise over for Jesus, at han lever op til de
gældende succeskriterier. I det traditionelle
samfund, som er fortællingens kontekst,
er det i høj kurs, at han formår at leve moralsk ulasteligt og værner om kollektivet.
Men Jesus er ikke imponeret over den rige
mands præstation. Jesus afslører det håbløse
i mandens realiseringsprojekt ved at opstille
endnu et kriterium og ved at invitere ham til
at have fællesskab med sig. Den rige mand
er så optaget af at lykkes, at han hverken
formår at adlyde Jesus eller at modtage hans
Passion for potentiale
Den rige mands optagethed af sine egne
succeskriterier vækker genklang. Vi kender
presset for at realisere os selv og vores egen
vellykkethed. En skærende kontrast til Guds
passion for os om ægte selvrealisering, hvor
vi udnytter vores fulde potentiale i selskab
med Gud og i lys af hans kærlighed. En sådan realisering bygger på Guds drøm om, at
vi må kende det aftryk af ham, som han har
indprentet i hver af os. Som psykologen David G. Benner udtrykker det, giver det faktisk
god mening at stræbe efter at være vores
unikke jeg, fordi dette ’jeg’ har uendelig stor
værdi for Gud. Når vi lærer at være os selv,
frem for at skabe os selv, lærer vi Gud at kende, fordi vi er skabt i hans billede. Udfordrin-
invitation. Mødet tydeliggør den kristnes
udfordring. Vi lever i spændingen mellem
gen er dog, når selvrealiseringen løsrives fra
Skaberens vision om et sandt liv og påklistres
Idéen om at skabe sig selv og sit eget værd begrænser os til små kopier af tidens trends og tendenser.
Vi mister indsigt i Guds syn på os, som aftryk af
hans kærlige og mangfoldige væsen med hver vores unikke egenskaber og personlighed.
overfladiske statussymboler, som i tilfældet
med den rige mand.
Selvets succes
Livet handler ikke om at skabe os selv. Vi er
skabt. Det er selvets succes – ikke at vi kan
skabe os selv ud fra tidens ideal. Men kravene om at præstere de bedste resultater,
iklæde os den rigtige mode og have de rigtige interesser får let mere taleret end Guds
ønske om, at vi søger det autentiske ’jeg’, der
gemmer sig bag alle disse løfter. Ideen om at
skabe sig selv og sit eget værd begrænser os
til små kopier af tidens trends og tendenser.
Vi mister indsigt i Guds syn på os, som aftryk
af hans kærlige og mangfoldige væsen med
hver vores unikke egenskaber og personlighed. Det er denne spænding mellem falskhed
og potentiale i succeskriterierne for selvrealisering, der er vor tids største udfordring for
individets forståelse af sig selv. Derfor er det
?
artikel · Løfter · 2012 · #6 · TIL TRO
altafgørende at undersøge, hvordan vi kan
håndtere tidens statusmarkører og succeskriterier samtidig med, at vi lever med Jesus.
Et eksempel
Paulus er et af de eksempler fra Bibelen, der
tydeligst navigerer imellem ydre statussymboler og samtidig lever med Jesus. Paulus
kan i den grad anses som datidens succes. En
nutidens Paulus ville være født på Strandvejen, direkte arving til Mærsk, sidde med en
kontrakt på et fagligrelevant job før, han havde fuldendt sit speciale, være fremtrædende
i et politisk ungdomsparti og uden så meget
som en parkeringsbøde på straffeattesten
(Filipperbrevet kapitel 3, vers 3-9). Paulus
afskriver sig ikke disse ydre statussymboler,
men han påpeger, at hans livs reelle succeskriterium er at kende Jesus. Paulus håndterer
tidens løfter ved at fokusere på det mål, han
kæmper og lever for, frem for at lade statussymbolerne tage sit fokus (vers 13-15). Ligesom Paulus’ evne til at navigere i datidens
løfter om status og succes er der forskellige
strategier, vi kan anvende i forsøget på at
håndtere selvrealiseringens spænding.
Løgnens løfter
En af de måder, vi kan gå til tidens løfter på,
er ved at anse dem som deciderede løgne.
Jesus beskriver Djævelen som denne verdens
fyrste og løgnens fader, der har som mission
at gøre det svært for mennesker at høre,
hvad Jesus siger ( Johannesevangeliet kapitel
8, vers 43-45; kapitel 12, vers 31). Ved at anse
tidens succeskriterier for løgne, som Djævelen prøver at fylde os med, er det lettere at
forstå, hvordan disse stemmer hindrer os i at
modtage den kærlighed, Jesus ønsker at give
os ufortjent. Dette perspektiv gør det muligt
at gå løgnene på klingen, dechifrere dem og
vende dem om for at se, hvilken sandhed de
prøver at skjule. Hvis løgnen eksempelvis siger, at jeg skal have en x-faktor for at være
noget særligt, er Guds sandhed, at jeg ER
særligt værdifuld, præcis som jeg er. På den
måde kan vi afklæde og gå i rette med tidens
per man sig selv til at huske, at ens egen lykke afhænger af Guds kærlighed og drømme
for ens medstuderende og undervisere. Midt
i ens eget karriereræs mindes man om at
passe på Guds elskede mennesker.
Fokus på forbilleder
En tredje tilgang til tidens løfter er at have
forbilleder, der inspirerer én til at navigere
i tiden. Paulus foreslår netop sig selv som
forbillede til efterlevelse, når han taler om
sine ydre statussymboler, der ikke får lov til
at tage fokus fra Gud (Filipperbrevet kapitel
3, vers 17). Ved at have klare forbilleder, kan
Vi ER Guds elskede - deri består vores livssucces.
stemmer, så vi holdes fast i de sandheder,
Gud fortæller om os.
Jesus in mente
En anden strategi til at holde fokus på Jesus
i virvaret af tidens succeskriterier er at spille
spillet på dets præmisser, men med en joker.
Det er en strategi, hvor man lever efter de
kulturkoder, der hersker i en given sammenhæng, men hele tiden holder Jesus in mente.
Når man navigerer i tidens forskellige succeskriterier, søger man hele tiden at bringe
gudsinspirerede markører i spil. Eksempelvis
er et fremherskende kriterium, at man er sin
egen lykkes smed. Ved at bringe Jesu ønske
om næstekærlighed i spil på sit studie, hjæl-
man lettere inspireres til på en konkret måde
at prioritere og træffe valg i forhold til både
verden og Gud. Det er trods alt lettere at gå
en vej, når andre er gået foran.
Strategierne er ikke færdige opskrifter. De
er ment som inspiration til at ville afsløre og
gøre noget ved denne verdens kriterier, førend man indfanges af deres logik. I denne
verden er det altafgørende, at vi lever i Guds
syn på os. Et kærlighedsblik, der søger at
fremme vores og andres fulde potentiale, og
som adskiller sig fra denne verdens løfter om
at gøre sig fortjent til og have ret til succes.
Vi ER Guds elskede – deri består vores livssucces! •
23
24
TIL TRO · #6 · 2012 · Løfter · artikel
Det
største løfte
Det måske mest vidunderlige løfte, Gud har givet os, er løftet om frelse ved tro.
Ikke en tro på hvad som helst, men en tro fyldt af tillid til, at Gud har givet os alt i
Jesus Kristus.
Af stud.theol. Peter Bæk, [email protected]
Jeg hørte engang Per Stig Møller fortælle
to episoder fra sin barndom, som gjorde et
stort indtryk på mig. Da Per var omkring
seks år, er han ude at gå en tur ved Hundige
Strand sammen med sin far. De går i vandet
og pludselig sparker hans far benene væk
under ham, så han falder om og et øjeblik
tror, at han skal drukne. Så hiver faderen
ham op og siger: ”Det skal lære dig aldrig at
stole på nogen.” Den anden episode foregår
i familiens køkken, Per er stadig bare en lille
dreng og står på et bord og vil springe ned
til sin far, som har lovet at gribe ham. Da Per
springer, træder faderen til side og siger:
”Jeg sagde, du ikke må stole på nogen.”
Jesus kaldte Gud for sin ’far’ og gav os
lov til at gøre det samme. Heldigvis er Gud
på ingen måde som den far, Per Stig Møller
fortæller om. Han ønsker i stedet, at vi skal
stole helt på ham. Han siger, at vi skal tro
på ham.
To former for tro
Ofte bruger man ordet ’tro’ til at beskrive
i hvor høj grad, man er sikker på, at ’noget
er tilfældet’. Hvis man er sikker, så ved man.
Hvis man er usikker, så tror man. Nogle mener, at det udelukkende er dét, det vil sige at
tro på Gud – at man tror, han er til, men man
ikke er helt sikker.
Men at ’tro på Gud’ handler om langt
mere end at tro, at han er til. For selvom to
mennesker begge kan tro på eksistensen af
en Gud, kan relationen til den Gud være meget forskellig. Nogle mennesker hader Gud.
Andre er ligeglade med ham. I nogle religioner skal man underkaste sig ham. Eller frygte
ham. Alt dette betegner relationen til Gud.
Per Stig Møller tvivlede nok aldrig på sin
fars eksistens. Men han lærte, at han aldrig
skulle tro på ham. Den tro, som Gud kalder
os til, handler ikke om, hvor sikker man er
artikel · Løfter · 2012 · #6 · TIL TRO
på, at Gud er til. Man må meget gerne være
helt sikker. Nej, troen betegner relationen til
Gud. Troen betyder, at jeg stoler på, at Gud
aldrig vil slå benene væk under mig og altid
vil gribe mig.
i stedet som et løfte om, at det allerede er
tilgængeligt for den, som vil tage imod det.
Det ses fx i kapitel 10 i Paulus’ brev til
menigheden i Rom. Her skriver han: ”For
hvis du med din mund bekender, at Jesus er
Herre, og i dit hjerte tror, at Gud har oprejst
Den tro, som Gud kalder os til, handler ikke om,
hvor sikker man er på, at Gud er til. Man må meget
gerne være helt sikker. Nej, troen betegner relationen til Gud. Troen betyder, at jeg stoler på, at Gud
aldrig vil slå benene væk under mig og altid vil
gribe mig.
Tillid til et løfte
”Det er ikke så vigtigt, hvad du tror på. Bare
du tror på noget.” Sådan sagde en af mine
venner til mig for nyligt, da vi talte om, om
Gud var til. Hun forklarede, at hvis jeg følte,
at jeg havde brug for at tro på Gud, så kunne
jeg bare gøre det. Bare jeg troede på noget.
Jeg var ikke helt enig. For den tro, den
kristne har til Gud, er ikke diffus eller tilfældig. Den er konkret og rettet mod ham selv
og de løfter, han giver. Det er ikke ligegyldigt, men altafgørende, hvad troen retter sig
mod. I Bibelens mange historier, lignelser,
digte, sange og breve findes tusindvis af løfter fra Gud. Det er løfter om, at han vil sørge
for vores helt grundlæggende fysiske behov
for mad og tøj. Der er løfter om Guds hjælp
og nærvær i svære situationer. Der er løfter
om bønhørelse og så er der løfter om tilgivelse, forsoning og venskab med Gud.
Et løfte om frelse
De løfter, der betyder mest for mig, er dem,
hvor Gud optræder som befrier og frelser.
Det er en fremmed tanke for mange, at vi
har brug for Gud som frelser – at vi har problemer, som vi ikke selv kan løse. Men i fortællingen om Jesu fødsel lyder det fra englen
til hyrderne på marken: ”Se, jeg forkynder
jer en stor glæde! I dag er der født jer en
frelser.” Vi skal ikke række op efter Gud, han
kom selv ned for at frelse mennesker.
Det har særligt én vigtig konsekvens for
os, at Gud er frelser, nemlig at hans kald til
omvendelse og tilgivelse ikke gives som en
befaling om, at vi bliver nødt til at tage os
mere sammen for at kunne opnå det, men
ham fra de døde, skal du frelses!” Fordi Jesus
er Herre, og fordi han allerede er opstået, er
frelsen tilgængelig. Ikke i form af en befaling, men som et løfte. Det er dette løfte fra
Gud, der skal være genstand for vores tro,
for vores tillid. Løftet indeholder budskabet
om, at Kristus er Herre – med andre ord:
Kristus er Gud selv. Det er noget af det inderste og mest centrale af den kristne tro.
Og at Gud oprejste Jesus fra de døde er den
mest afgørende begivenhed i Guds frelsesplan. Hvis du tror og bekender dette – hvis
du har tillid til, at Gud her har talt sandt, skal
du frelses. Det lover Gud.
Paulus gør det endnu mere simpelt lidt
senere i kapitlet, hvor han citerer fra Det
Gamle Testamente. Her er endnu et løfte,
nemlig at ”enhver, som påkalder Herrens
navn, skal frelses.” Den tanke går igen særligt i Salmernes Bog, hvor den mest almindelige bøn er et råb til Gud om hjælp. Fx skriver
David i salme 40, at ”jeg satte alt mit håb til
dem fra de uretfærdige og frelser dem, fordi
de søger tilflugt hos ham.” Gud frelser dem,
der søger tilflugt hos ham. Gud ønsker særligt dette forhold. Han ønsker ikke mennesker, som vil gøre det hele på egen hånd,
men elsker, når vi indser vores behov for
ham og vender os til ham.
Det er derfor, Gud giver løfter – for at vi
skal tro dem, handle på dem og få det, som
vi ikke ville kunne få gennem vores egen indsats, men som kun Gud kan give os, nemlig
hans tilgivelse og et nyt liv sammen med
ham.
Et sikkert løfte
At frelsen er forbundet med et løfte fra Gud,
betyder desuden, at jeg kan være sikker på,
at det holder. Hvis det var op til mig, ville
jeg aldrig vide, hvornår det, jeg gjorde, var
tilstrækkeligt. Der ville altid være tvivl, altid usikkerhed. Jeg talte engang med en
muslimsk ven om det, og hun fortalte, hvor
stor en byrde det var, aldrig at vide sig sikker på, om hun levede op til Guds krav. Da
Jesus sagde, ”kom til mig, alle I, som slider
jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil
give her hvile”, så tror jeg, han særligt havde
min vens byrder i tankerne. For intet er tungere at bære end frygten for til sidst at blive
forkastet af Gud. Og det var netop denne
byrde, Jesus selv kom for at tage på sig.
Nogle mennesker forestiller sig Gud som en
tyran, der bare venter på en mulighed for
at slå benene væk under os og fælde dom.
Men det er ikke den far, som Jesus fortalte
om. Han siger i stedet: ”Enhver, der kalder
på mig, vil jeg frelse.” Han gjorde det ved at
oprejse Jesus fra de døde, og han lover, at
At frelsen er forbundet med et løfte fra Gud, betyder desuden, at jeg kan være sikker på, at det
holder. Hvis det var op til mig, ville jeg aldrig vide,
hvornår det, jeg gjorde, var tilstrækkeligt.
Herren, og han bøjede sig ned til mig og hørte mit råb om hjælp.” Og Gud sparker ikke
Davids ben væk, men trækker ham fri af det,
han var fanget af og frelser ham.
Det samme skriver David om et par salmer tidligere i slutningen af salme 37: ”Herren hjælper dem og udfrier dem, han udfrier
enhver som tror netop dette – at Jesu død
og opstandelse kan frelse os – vil blive frelst.
Det er i virkeligheden ikke specielt kompliceret. Det er et sikkert løfte om hjælp til den,
der kalder på ham. •
25
Takket være vor Guds inderlige barmhjertighed,
hvormed solopgangen fra det høje vil besøge os,
for at lyse for dem, der sidder i mørke og i dødens skygge,
og lede vore fødder ind på fredens vej.
Luk 1, v.78-79.
28
TIL TRO · #6 · 2012 · Løfter · interview
Vores Gud er
mangemillionær
I alle menneskers liv er der noget, hvor Gud kalder os til at leve radikalt. Det mener friluftsmissionær Lars Kristensen, som selv har sagt sit lønnede job op for at
leve på Guds løfter om, at han vil sørge for ham og hans familie.
Af journalist Anne Katrine Gottfred Jensen, [email protected]
interview · Løfter · 2012 · #6 · TIL TRO
Nogle gange tager Lars Kristensen sine børn
med op på taget af familiens hjem i Harboøre. Så går de en tur på tagryggen for at få
andre perspektiver på livet.
Hans ældste søn på 12 år har kommenteret: ”Far, du er egentlig uansvarlig”.
Det vil andre måske også kalde Lars Kristensen, når de hører, at han for ti år siden
sagde sit job op for at blive friluftsmissionær
uden løn. Siden da har han med sin familie,
som tæller hustru og tre børn, levet af de gaver, han får, når han rundt omkring på for
eksempel kræmmermarkeder, kroer, i kirker
og missionshuse fortæller om Jesus.
Lars Kristensen siger selv, at han ikke ønsker at være uansvarlig, men at han øver sig
i at turde lægge ansvaret over til Gud. Han
lever på Guds løfter om, at han nok skal sørge for os. Også når det handler om økonomi.
”Det har været en lektie i, hvordan man
kan skrue op og ikke mindst ned for sit forbrug. Og det har været en vandring, hvor
Gud overrasker på mange mærkelige måder,” siger Lars Kristensen.
Overraskelseseffekten spiller en central
rolle for ham.
”Hvis Gud skal have chancen for at forundre os, skal vi turde gå derud, hvor vi har
brug for at blive overrasket. Der er for mange, der bliver i vandkanten, og så kan han
ikke redde os fra druknedøden. Jeg tror, han
tit overrasker os. Vi opdager det bare ikke,
for vi lever i vores komfortzone, og derfor
går vi glip af mange velsignelser,” forklarer
Lars Kristensen.
Eksempler fra sit eget liv, der underbygger den påstand, har han mange af.
Sløve mellemhandlere
En af de første gange, efter at Lars Kristensen var begyndt i sit job som friluftsmissio-
nær, og familien var presset i forhold til at
betale de månedlige udgifter, fik de en aftale med deres bank for at få et nyt og større
lån. Om morgenen sidder Lars Kristensen
med sin kone Trine, der arbejder på nedsat
tid på et kontor, og beder for mødet med
banken, som skal finde sted klokken ti. Hun
får i bønnen sagt, at de simpelthen har brug
for en stor gave. Omkring klokken ni åbner
Lars Kristensen postkassen og finder der en
konvolut. Heri er der et stykke papir, hvor
Hvis Gud skal have chancen for at forundre os, skal
vi turde gå derud, hvor vi har brug for at blive overrasket. Der er for mange, der bliver i vandkanten…
der står: ”Du er et vidunderredskab i Guds
hånd”. Der er desuden en check på 5000
kroner, hvilket hjalp familien til at kunne betale det, de ellers skulle have lånt sig til.
”Det var en kæmpe opmuntring midt
i en svær situation. Sådanne ting kan man
opleve, hvis man tør leve på Guds løfter,”
siger Lars Kristensen og fortsætter med en
lignende historie.
I den lokale tømmerhandel har han ikke
pengene til at betale for sine indkøb og får
lov til at udskyde betalingen. Samme aften
holder han et møde, hvor der bliver samlet
ind til ham. Uden at vide hvor meget der
er blevet samlet ind, takker han for gaven.
Efterfølgende viser det sig, at gaven svarer
nøjagtig til det, som Lars Kristensen tidligere
på dagen ikke kunne betale i tømmerhandlen.
Og så var der den jul, hvor Lars Kristensen og hans kone fik en fornemmelse af, at
de bare skulle give 3000 kroner til en bestemt person, selvom de ikke selv havde for
mange penge. Deres bankrådgiver var meget imod det, men de gjorde det, og uventet
fik de selv dagen efter 3000 kroner.
”Det er vilde eksempler, som er meget
trosstyrkende for os. Det er ikke noget, vi
oplever hver 14. dag, men vi er heller ikke
økonomisk presset hver anden uge. Jeg har
fundet ro i, at Gud sørger for os. Vores Gud
er mangemillionær, men jeg synes, at hans
mellemhandlere nogle gange er lidt sløve,”
siger Lars Kristensen.
Alle kristne skal ikke leve ens
Lysten til at leve på Guds løfter har han haft
i mange år. For Lars Kristensen har det handlet om at overlade pengesagerne til Gud.
Allerede for 20 år siden, da han var 18 år,
fik han et stærkt ønske om at hjælpe folk i
Afrika under en omfattende sultkatastrofe.
Dengang boede Lars Kristensen hjemme og
arbejdede på havnen. Med egne ord knoklede han og havde gjort det i noget tid, fordi
han med sin ordblindhed ikke helt passede
29
30
TIL TRO · #6 · 2012 · Løfter · interview
ind i uddannelsessystemet.
”Jeg havde en del penge, men jeg vidste,
at jeg skulle give dem alle væk for at hjælpe
andre. Når jeg ser tilbage, var det Guds måde
at uddanne mig på. Det har siden levet i mig,
og da jeg fik et kald til at være evangelist og
forkynder, men ikke fik job som lønnet medarbejder de steder, hvor jeg søgte, fik jeg en
ro i, at Gud vil sørge for mig. Også når jeg har
valgt at leve, som jeg gør,” siger han.
”Jeg tror ikke, at Gud er matematiker, og
jeg tror derfor heller ikke, at han går op i,
hvor mange procent af vores løn, vi giver
væk. Men jeg savner, at flere får nådegaven
til at give både af tid og penge,” siger han.
Lars Kristensen understreger dog, at det
at leve på Guds løfter ikke kun handler om
økonomi, og at alle kristne derfor heller ikke
skal indrette deres liv, som han har gjort. For
hvem skal så betale?
Jeg tror ikke, at Gud er matematiker, og jeg tror derfor heller ikke, at han går op i, hvor mange procent
af vores løn, vi giver væk. Men jeg savner, at flere
får nådegaven til at give både af tid og penge.
Lars Kristensen kommer ikke i tvivl om,
at det virkelig er Guds løfter, han får lov til
at opleve.
”Hvis der er noget, hvor man meget konkret skal gå ud på Guds løfter, finder man en
ro i det. Hvis vi lægger alt frem for Gud, får
vi en fred, som overgår al forstand. Det har
jeg fået lov til at opleve. Alle kristne skal dog
ikke leve på den måde, som jeg lever på. Slet
ikke. Nogle vil dø af sult. Men det er lige nu
måden for mig,” siger han.
Men han undrer sig over, hvorfor penge
betyder så meget for os.
”Men jeg tror, at der er noget i alle menneskers liv, hvor Gud kalder os til at leve et
radikalt liv. Det skal vi turde lytte til og reagere på,” siger han.
Lars Kristensen har sammen med sin familie ikke besluttet sig for, hvor lang tid han
vil fortsætte med at leve, som han gør nu.
”Måder at gøre ting på skal ikke være
hellige for mig. Hvis Gud vil noget andet,
gør jeg det. Det har løbet rundt for os i ti år,
men hvis det ikke kan fortsætte, må jeg jo
for eksempel arbejde på havnen ved siden af
mit job i Friluftsmissionen. Paulus lavede jo
også telte. Der er bare ikke et så stort marked for telte herude vestpå,” bemærker Lars
Kristensen.
Hent inspiration
Der er flere bibelvers, som minder Lars Kristensen om, hvad Gud har lovet os.
Romerbrevet kapitel 8, vers 37-39: ”Men i alt
dette mere end sejrer vi ved ham, som har
elsket os. For jeg er vis på, at hverken død eller liv eller engle eller magter eller noget nuværende eller noget kommende eller kræfter
eller noget i det høje eller i det dybe eller
nogen anden skabning kan skille os fra Guds
kærlighed i Kristus Jesus, vor Herre.”
Andet Petersbrev kapitel 3, vers 9: ”Herren
er ikke sen til at opfylde sit løfte, sådan som
nogle mener, men han har tålmodighed med
jer, fordi han vil, at ingen skal gå fortabt,
men at alle skal nå til omvendelse”.
Jeremias’ Bog kapitel 29, vers 11: ”Jeg ved,
hvilke planer jeg har lagt for jer, siger Herren, planer om lykke, ikke om ulykke, om at
give jer en fremtid og et håb.”
Filipperbrevet kapitel 4, vers 13: ”Alt formår
jeg i ham, der giver mig kraft.” •
bøn · Løfter · 2012 · #6 · TIL TRO
Bøn
Af Lilian Sundgaard ([email protected])
Kære almægtige Gud.
Dine løfter er mange, din trofasthed stor, jeg vil takke, jeg vil lovprise dig!
Tak Gud, at du er en Gud, vi kan stole på, fordi dine løfter står fast.
Tak for dine løfter om trofasthed og kærlighed.
Tak for dine løfter om en fremtid og et håb for alle.
Tak for dit løfter om at du er retfærdig og god.
Tak Gud, at selvom alt andet ændrer sig omkring mig, har du lovet, at du er og altid vil være
den samme.
Far, dine ord og handlinger gennem Bibelen viser mig, at du holder dine løfter. Dit løfte til
Abraham om en stor slægt. Dit løfte til israelitterne om udfrielsen fra Egypten, og at Jesus
kom til hvor jord, var endnu et tegn på en opfyldelse af dine store løfter.
Tak for dit løfte om, at den, der kommer til dig, vil du aldrig vise bort. Det løfte giver mig
nyt mod til at komme frem for dig, når jeg føler mig beskidt og ikke værdig til fællesskab
med dig.
Gud, dine løfter giver mig tryghed og fred i mit hjerte.
Nogle mennesker bryder løfter, og det ødelægger, men du Gud har løfter, vi kan stole på.
Tak Gud, at selvom jeg svigter, så er du Gud, og du har sagt, at du altid spejder efter mig.
Tak, Jesus, for løftet om, at du kommer igen en dag. Jeg glæder mig til at være sammen med
dig i al evighed.
Tak, min himmelske far, at du er stor!
31
32
TIL TRO · #5 · 2012 · Bibelen · artikel
BØGER
Chefbøddel for Pol Pot
Gud er…
af Nic Dunlop
348 sider
250,00 kr.
LogosMedia 2012
af D. A. Carson
285 sider
250,00 kr.
Credo 2012
Af Filip Friis, [email protected]
Der findes moderne tragedier, som vi i vores trygge og velpostrede samfund kun har
begrænset kendskab til. Vi ønsker ikke at
beskæftige os med dem, fordi brutaliteten
virker så fjern og uvirkelig for os. En sådan
tragedie er De Røde Khmerers rædselsregime i Cambodja i perioden 1975-1979. Jagten
på at skabe et idealsamfund endte i stedet
med en af de mest grusomme historier fra
moderne tid. To millioner cambodjanere,
en tredjedel af landets befolkning, endte
med at miste livet i Pol Pot regeringstid. Et
af de mest frygtede steder i Cambodja var
fængslet Tuol Sleng også kaldet S-21. Det
var stedet, hvor ”forræderne” endte. Meget
få slap levende fra dette fængsel, og man
anslår, at op imod 20.000 mennesker blev
dræbt. Chefen for dette foretagende var
kammerat Duch, som også er Nic Dunlops
omdrejningspunkt i denne bog.
I gennem familie, tidligere venner,
naboer og lærere hører vi historien om den
lidt indelukkede dreng Kaing Guek Eav,
senere kendt som kammerat Duch, som
hellere vil studere end at lege sammen
med sine jævnaldrende. Igennem mødet
med studerende senere i livet stifter han
bekendtskab med de Røde Khmerer. Han
bliver i sin iver efter at skabe et bedre
samfund kastet ind i begivenhedernes
centrum og ender som chefbøddel for Pol
Pot. Som læser er det svært at forholde sig
til de grusomheder, der blev begået i jagten
på at omskabe et samfund. Man sidder
nærmest med vantro og læser beretningerne om, hvordan folk nærmest vilkårligt
bliver henrettet. Kammerat Duch udvikler
en forhørsmetode, der både omfatter fysisk
og psykisk tortur, og alle der kommer til
fængslet ender med at ”tilstå”.
Nic Dunlop følger i bogen forskellige
mennesker, der på hver sin måde bliver indviklet i begivenhederne. Det bliver klart, at
det er ganske almindelige mennesker, der
grundet omstændighederne udvikler sig til
bødler. Som udenforstående er det nemt at
læse beretningerne med en moralsk foragt
og samtidig glemme, at det er mennesker,
der er presset på deres eksistens, som fører
disse ting ud i livet.
Det er kammerat Duch, der er bogens
hovedperson på trods af, at det først er til
sidst i bogen, at vi læsere får lov at møde
ham. Det er først i mødet med Duch, at
bogen får et kristent islæt. Duch har mødt
Jesus i en flygtningelejr, og det rejser
meget naturligt spørgsmålet, om der findes
tilgivelse for alt. Som Jens Ole Christensen
skriver i forordet til bogen, er det ikke det,
”vi traditionelt forstår ved en kristen bog”.
Den er skrevet af en verdslig journalist,
som også stiller spørgsmålstegn ved, om
Duchs omvendelse er sand eller snarere en
form for overlevelsesmekanisme. Det står
dog klart, at i modsætning til mange andre,
er Duch bevidst omkring, hvad han gjort.
For mig er det et stærkt vidnesbyrd om, at
troen på Guds tilgivelse ikke fritstiller en fra
ansvar, men derimod gør, at man er i stand
til at se sig selv som skyldig.
Bogen er klart anbefalelsesværdig. Ikke
som traditionel opbyggelig litteratur, men
som en bog, der beretter om en moderne
tragedie og samtidig tvinger en til at tænke
over tilgivelsen.
Jeg må indrømme, at jeg glædede mig,
da denne bog kom med posten. Don Carson er normalt garant for gode opbyggelige bøger, hvor til tider tunge teologiske
emner bliver behandlet på en læseværdig og lettilgængelig måde. Som en af
anmeldelserne bag på bogen udtrykker
det: ”Carson er en af de få teologiske
forskere, som kan skrive enkelt og
engageret”. Med Gud er… skuffer Don
Carson heller ikke. Stilen er dog en lidt
anden end i de andre af hans bøger, der
er oversat til dansk. Hvor andre af hans
bøger nærmest har fungeret som en
kommentar til en udvalgt bibelsk tekst,
er Gud er… en bog, hvor der kredses
om Bibelens beskrivelse af Gud og de
egenskaber, han tillægges ud fra mange
forskellige bibelske tekster.
Bogen følger bibelens kronologi, og
derfor er det meget naturligt, at det første kapitel handler om Gud som altings
skaber. I det hele taget bliver der lagt
meget vægt på den gammeltestamentlige beskrivelse af Gud, og det bliver ikke
sat i et modsætningsforhold til den nytestamentlige beskrivelse af Gud. Som Don
Carson siger det, er det ikke to forskellige gudsopfattelser, vi finder i henholdsvis Det Nye og Gamle Testamente, men
det er den samme Gud. Faktisk er vi først
i stand til at forstå beskrivelserne af Gud
i Det Nye Testamente, hvis vi kender til
gudsforståelsen i Det Gamle Testamente.
Gud er ikke enkel at beskrive, og det
at beskrive Guds kompleksitet på små
300 sider er umuligt. Bare et smugkig
i indholdsfortegnelsen viser meget
godt dette. Gud beskrives blandt andet
artikel · Bibelen
bøger · 2012 · #6
#5 · TIL TRO
Kan Gud virkelig tilgive alt?
af Robert Bladt og Manuel Vigilius (red.)
60 sider
50,00 kr.
Credo 2012
som skaberen, lovgiveren, herskeren, vred,
sejrende, elskende og som inkarneret. Det er
dejligt, at hele spektret kommer med. Ofte
møder man en beskrivelse af Gud, hvor der
fokuseres på en enkelt side af Gud. Vi kan fx
høre om, at Gud er kærlig, samtidig med at
hans dømmende retfærdighed bliver negligeret. Don Carson er ikke bange for også at
beskrive de sider, som vi normalt holder os
fra, fordi det enten er for skræmmende eller
besværligt at tænke på.
Bogen er skrevet med et klart forsæt.
Den ønsker at fortælle om, hvem Bibelens
Gud er. Don Carson henvender sig flere
gange til den læser, der ikke har mødt Bibelens Gud. Selvom bogen er skrevet på en
måde, så folk uden specielle forudsætninger
kan læse den, er der stadig meget at hente
for den modne kristen. Som Tim Keller skriver bag på bogen, fungerer bogen som en
slags katekismus fra reformationstiden. Den
er en grundlæggende oplæring i bibelsk tro
og etik. Selvom det er helt grundlæggende
ting, der bliver behandlet, betyder det ikke,
at der ikke er noget at hente for den erfarne
bibellæser.
Bogen henvender sig til dig, der ønsker
at finde din plads i Guds historie, som undertitlen, Find din plads i Guds historie, også
udtrykker. Universets skaber og suveræne
konge er ikke en fjern hersker, men en
Gud, der ønsker et personligt forhold til det
enkelte menneske, og har en plads og en
opgave til alle, som ønsker at leve med ham.
Læs den, hvis du ønsker at lære mere om,
hvem Gud er, og hvad han har gjort.
I efteråret 2011 fik studerende rundt
omkring i landet mulighed for at stille
KFS-ansatte og LTC’ere spørgsmål. Det
blev til over 500 spørgsmål om tro og
tvivl. Tolv af disse spørgsmål er blevet
samlet i denne lille bog, der bærer navnet Kan Gud virkelig tilgive alt.
Til hvert af de tolv spørgsmål er et
kort svar. Det er ikke lange teologiske
udredninger, men korte og præcise
formuleringer, der svarer på mange
klassiske indvendinger imod kristendommen. Bogen skal ikke ses som en
hjælp for den kristne, der ønsker en
dybere forståelse af de forskellige problemstillinger, men nærmere en hjælp
til at forstå, hvilke spørgsmål ganske
almindelige mennesker går og tumler
med i forhold til kristendommen.
Det er nogle store emner, der bliver
taget op, men desværre er der ikke
afsat den nødvendige plads og tid, til
at give spørgsmålene den nødvendige
behandling. Bogen vil fungere fint som
en gave til en ven, der ønsker at høre
lidt grundlæggende apologetik.
33
34
TIL TRO · #5 · 2012 · Bibelen · artikel
REFLEKSIONER
Brækkede
rygge
Af stud.teol Mikael Kongensholm, [email protected]
Når man har en bil, er man bange for, at den
bliver ridset eller stjålet.
Når man har en kæreste, er man bange for,
at han/hun smutter.
Når man har et job, er man bange for at
blive fyret eller at blive træt af det.
Når man har et venskab, er man bange for
at ødelægge det.
Når man har en god dag, er man bange for
at vågne af en drøm.
Når man har elskede mennesker, er man
bange for, at de dør.
Når man har en dejlig kirke, er man bange
for, at den bliver øv.
Når man har fundet Gud, er man bange for,
at han bliver væk igen.
Når man har en teologi, er man bange for,
at den smuldrer.
Når man har penge, er man bange for at
løbe tør.
Når man har en pæn bog, er man bange for,
at den knækker i ryggen.
At have
Hvad gør det ved os, at have? At have kan
gøre os glade og lykkelige. Og det er godt.
Men det kan også meget let føre til bekymringer. Både fordi man får lyst til at have
endnu mere, og fordi man er bange for at
miste det, man har. Måske er vi mennesker
ikke skabt til at have ejerfornemmelser,
men måske nærmere lånefornemmelser?
Alt, hvad vi har, er i sidste ende en gave fra
Gud og noget, vi har til låns.
Idyl
Et andet problem kan være, at vi kan have
et for idylliseret og pænt billede af de ting,
vi har. Vi kan tænke, at det er et mål i sig
selv at beholde tingene så pæne og skinnende som muligt - i hvert fald på ydersiden.
Det kan føre til, at vi bliver blinde for skønheden i tingenes brudthed og brugthed. Det
kan også føre til, at vi måske lægger alt for
meget energi i at holde en skinnende og
pæn overflade og skjule og undertrykke det
knap så kønne, som ligger under overfladen.
Sund og afslappet
Måske er det på samme måde med alle de
ting, vi kan have. Måske er det nemmere at
få et afslappet forhold til bilen, når den har
fået ridser? Måske bliver venskabet bedre,
når jeg indser, at vennen (og jeg!) nogle
gange opfører sig dumt? Måske man bedre
værdsætter en kirke, når man ved, at man
kan blive skuffet? Måske får man en sundere tro, når man accepterer, at det nogle
gange kan føles, som om Gud skjuler sig.
Måske bliver man en bedre teolog, når man
ved, at ens teologi kan smuldre? Måske får
man i det hele taget et sundere forhold til
tingene, når man accepterer deres brækkethed og midlertidighed og lånestatus?
Brækkede bøger
På et tidspunkt, da jeg arbejdede i en
boghandel, fik vi ved en fejl nogle bøger fra
England. Vi kontaktede distributøren, og
gjorde dem opmærksomme på fejlen. De
behøvede ikke at få bøgerne retur, vi skulle
bare ødelægge dem og sende et billede af
de ødelagte bøger til dem. Så det gjorde vi.
Bagefter tapede jeg nogle af bøgerne sammen og tog dem med hjem. Der var noget
smukt og sandt over det. Disse bøger, med
deres brækkede og sammentapede rygge,
kunne nu blive læst, uden at jeg behøvede
være bange for, at de blev ridsede og beskadigede i tasken. Nu kunne jeg få et mere
afslappet forhold til dem.
Brækket eksistens
Måske får jeg også et sundere forhold til
mig selv og min egen eksistens, når jeg
indser, at min ryg er brækket, at jeg er
knækket, revet midt over, så ganske skrøbelig, men på forunderlig vis samlet igen,
tapet sammen af brudte brikker, stadig med
huller og ridser i sjælen og huden, hvor
godt og ondt siver ud, men med en stædig
og genfødt vilje, som er den stemme, der
kalder på mig og kærligt sparker mig i gang
dag efter dag.
artikel · Bibelen · 2012 · #5 · TIL TRO
MEDIER
Joy Division og
generel coolness
Af Video- og mediekonsulent Flemming Bo, [email protected]
Af og til ser jeg film, som på en helt særlig
måde vækker resonans i mig. Den kan tale
til mig på et dybere plan, fordi den i særlig
grad formår at få mig til at identificere mig
med personerne og deres liv. Hvordan dette
sker kan være svært at definere, og det er
langt fra alle film, der kan dette.
Norske Joachim Trier har lavet to film i sin
karriere, Reprise (2006) og Oslo, 31. august
(2011). Begge disse film resonerer i mig!
i den grad identificere mig disse personer,
men i lige så høj grad med, at alt dette har
en iboende tomhed, som det også går op
for flere personer i filmen.
Den ganske fremragende Reprise handler
i det store hele om at være i 20'erne, bo i
en ”storby” i Norden. Den foregår i Oslo,
men kunne lige så vel foregå i Aarhus,
Stockholm, Bergen, Odense eller København. Omdrejningspunktet er en venneflok
bestående af drenge, studerende, kreative,
der står midt i at finde deres plads i livet.
Hovedpersonen Phillip kommer ud fra
behandlingshjemmet, hvor han har været
indlagt med en svær depression. Han kommer tilbage til gruppen af venner, hvor det
på mange planer handler om at høre til i
et fællesskab. De er smarte, kreative, går
til fester, hører Joy Division og er generelt
cool. Phillip kan ikke finde sig til rette i
dette efter depressionen på samme måde,
som han kunne inden.
Da jeg så filmen første gang, var jeg i mine
20'ere, studerende i et kreativt miljø, hørte
Joy Division og var generelt cool. Jeg kunne
Oslo, 31. august er på en mere rolig og stilfærdig måde også en ret så seværdig film.
Den handler om at være nået til sine 30'ere
– og stadig være lige så forvirret som i sine
20'ere. Her er hovedpersonen Anders på
udgang fra en afvænningsklinik og besøger
gamle venner og familie i Oslo. Han brugte
sine 20'ere på at DJ'e, feste, være kreativ,
høre Joy Division og være generelt cool.
Nu har Anders ingen uddannelse, ingen
kæreste, ingen børn og ingen fremtid. Han
har kun sin kamp mod heroinmisbruget, og
som han selv siger: ”Jeg orker ikke at starte
forfra”. Han møder sin gode ven, der har
en succesfuld forskerkarriere, flot lejlighed,
flot kone og to børn. Noget Anders kun kan
ønske sig, men aldrig opnå. Den gode ven
oplever til gengæld ikke rigtig at have tid
til sig selv, et kedeligt liv og et nærmest
fraværende sexliv. Hverken Anders eller
vennen oplever liv, der lever op til for-
Reprise er fortalt med en smittende fortælleglæde og et overbevisende overskud,
og jeg kan på det varmeste anbefale at se
denne film, høre Joy Division og generelt
være cool!
ventningerne. Vennen har det hele, mens
Anders ville ønske, han havde det.
Livet i 30'erne er på ingen måde mindre
identitetssøgende og forvirrende end livet
i 20'erne. Det er mindst lige så patetisk og
endnu mere facadeopretholdende end de
forvirrede 20'ere.
Det vakte genklang hos mig, da jeg i starten
af mine 30'ere så Oslo, 31. august.
Nu sidder jeg så her og skriver denne
anmeldelse, hører Joy Division, har ingen
børn, har en uddannelse, er kreativ, er
generelt cool, forvirret og leder stadig efter
den identitet, som jeg i 20'erne tænkte, jeg
burde have fået styr på nu.
Gud være lovet for film, der vækker resonans i mig!
Reprise (2006), Joachim Trier
Oslo, 31. august (2011), Joachim Trier
35
Tag på Bibelskole
”
Børkop Hø
jskole
www.imb.d
k
Forårsholdet begynder 5. januar 2013
”SStudietur til Etiopien
Ta´ på bibelskole...
Vil du eller din
organisation/dit firma
have en annonce her?
Ring til os på tlf. 35 43 82 82 eller skriv til [email protected] for mere info!
Generalens
Eksempler til efterfølgelse
I KFS fokuserer vi de kommende tre år på at udruste
200 studerende som KFS-iværksættere. Som en del
af dette udrustningsforløb vil vi give dem inspiration
til at læse i Bibelen. Under planlægningen af KFSiværksætter blev vi medarbejdere grebet af idéen, og
sammen har vi kastet os ud i at læse hele Bibelen i løbet af de tre år, KFS-iværksætter målsætningen varer.
Vi bruger en gammel Credo-udgivelse, ”Studieguide
til Bibelen”, og læser i skrivende stund om Jakob i
Første Mosebog.
I den forbindelse har det slået mig, hvor mange
dårlige eksempler der findes i Bibelen. Eksempler der
ikke er til efterfølgelse. En dansk gennemsnitsfamilies
problemer i parforholdet blegner i sammenligning
med intriger og jalousi i Jakobs ægteskaber. Jakobs
hustruer tog naturmedicinen ”alrunebær” mod barnløshed – uden dokumenteret effekt. Jakob udførte
magiske overtrosritualer for at forbedre sin privatøkonomi – på sin svigerfars bekostning. Rivaliserer
dine børn indbyrdes? De har dog næppe gjort alvor af
at sælge lillebror til en araberkaravane – selv om de
måske inderst inde havde lyst.
Jakob burde i virkeligheden gå rundt med den
Af generalsekretær
Robert Bladt,
[email protected]
samme inskription på ryggen som Cecilie fra julekalenderen ”Absalons hemmelighed”: ”Don’t follow
me – I’m lost too!”
Jakob blev aldrig et lysende eksempel for os. Og
dog. Ved en enkelt anledning gjorde han noget, som
vi bør bide mærke i. I et af sit livs mørkeste øjeblikke,
havde han en brydekamp med Gud. Den kostede ham
en del af hans førlighed. Men i den situation nægtede
han at slippe Gud. Han ville først have Guds velsignelse. Og han fik den.
Forelskelse, helbred, rigdom. Jakobs historie rummer alt det, vi stræber efter. Vi sætter så meget ind på
det, og alligevel kan det glide os så deprimerende hurtigt af hænde. Men hvis vi vil, kan vi få Guds velsignelse. I Jesus Kristus tilbyder han at velsigne os med al
himlens åndelige velsignelse.
Jakob havde stadig meget at kæmpe med efter
brydekampen med Gud. Vi bliver ikke automatisk
gode eksempler, fordi vi tror på Gud. Men hvis vi kan
være eksempler i at holde fast ved Gud, indtil han velsigner os, er vi alligevel eksempler til efterfølgelse i
det største.
Girokort
kr. __________
Frivilligt Til Tro abonnement
kr. __________
Gavebrev
kr. __________
Fastgiver
kr. __________
Almindelig gave
Oplys cpr.nr. ______________________________