Tvivl om udgifter til skoler

Sjællandske ■ LØRDAG 10. JANUAR 2015
SEKTION 1
7
Tvivl om udgifter til skoler
SKOLER: Næstformand i Børne- og
Skoleudvalget, Niels
True (V), hævder, at
Næstved rent faktisk
bruger flere penge
pr. elev i folkeskolen
end de fleste andre
danske kommuner.
Af Ulrik Bachmann
NÆSTVED: Politikens og
Sjællandskes oplysninger
om, at Næstved er den kommune i hele landet, der bruger færrest penge pr. elev i
folkeskolen, er helt forkert.
Det hævder næstformand
i Børne- og Skoleudvalget i
Næstved Kommune, Niels
True (V), i en kommentar,
efter at Sjællandske fredag
fortalte historien om, at flere Næstved-borgere vælger
privatskoler til deres børn.
Ifølge Niels True kan man
ikke bruge Indenrigsministeriets nøgletal til noget
som helst. I Næstved har
man nemlig haft for vane
at kontere udgifterne på en
anden måde, end man gør i
andre kommuner. Og på den
måde kommer man til resultatet, at Næstved ligger suverænt i bunden.
- Alle udgifter til børn, der
modtager specialundervisning, har været konteret for
sig selv. Det betyder, at hvor
tallene for øvrige kommuner indeholder udgifterne til
såvel almen undervisning
som specialundervisning,
så dækker Næstved Kommunes tal udelukkende den
almindelige undervisning i
folkeskolernes almene klasser, forklarer Niels True.
R: Ren talgymnastik
Udvalgsmedlem Lars Hoppe Søe (R) var ellers hurtigt
ude og kritisere sine byrådskolleger i fredagsudgaven
af Sjællandske. Han giver
ikke meget for, at Niels True
nu forsøger at korrigere flere mediers oplysninger og
også Indenrigsministeriets
egne tal. Hoppe Søe kalder
det for »ren talgymnastik«.
- For et år siden var det
samme fremme, da Kommunernes Landsforening
brugte de samme tal. Hvis
man i Næstved mener, at
man konterer forkert, hvorfor ændrer man så ikke den
forkerte
fremgangsmåde,
spørger Lars Hoppe Søe og
fortsætter:
- Nu mener Niels True så,
at vi i Næstved ligger i den
øverste tredjedel i hele landet, når det gælder udgifter
til folkeskolen. Jeg er helt
sikker på, at hvis du går ud
på vores mange skoler og
spørger, så er der meget få,
der tror på, at det er sandt.
Der mangler penge
Selv om andelen af børn, der
vælger privatskole stiger for
tredje år i træk i Næstved,
så ligger man stadig under
landsgennemsnittet.
Det
skyldes ifølge Lars Hoppe
Søe, at der endnu ikke er så
mange private skoletilbud i
Næstved. Og for Lars Hoppe
Søe er der ingen tvivl om, at
endnu flere vil vælge privatskole i de kommende år.
- Lad mig være lidt grov
og sige, at der er fire-fem
skoler i Næstved, som jeg
vil lade mine egne børn gå
på. Resten er ikke gode nok.
Ifølge Lars Hoppe Søe vil der komme flere og flere tomme stole i kommunens folkeskoler, hvis ikke politikerne snart skaber bedre vilkår. Niels True (V) mener ikke, det ser så slemt ud.
Foto: Anna C. Møhl
Lærerne er såmænd dygtige
nok, men rammevilkårene
er for dårlige. Min dokumentation for den påstand
er, at eleverne ikke præsterer, som man kan forvente.
Selv om man freregner de
sociale vilkår, som er forskellige fra skole til skole, så
klarer eleverne sig dårligt.
På nogle skoler er der behov
for, at der gøres en gevaldig
indsats, og det kræver, at
politikerne sørger for bedre rammevilkår, siger Lars
Hoppe Søe.
Næstveds skoler
får mange penge
Debat
NÆSTVED: Sjællandske
bragte fredag på side
seks en artikel om indskrivning i privatskoler
i Næstved Kommune.
Heri fremgår det, at der i
forhold til sidste år er en
stigning i optaget på privatskolerne. Det er dog
fortsat sådan, at Næstved
har en meget lav andel af
børn, der går i privatskole.
Som det fremgår af Indenrigsministeriets nøgletal, har Næstved Kommune i år en privatskoleandel på 12,5 pct. mod et
landsgennemsnit på 16,5
pct., hvilket svarer til en
placering som nr. 36 på
listen over kommuners
privatskolefrekvens.
I artiklen refereres der
også til en grafik i Politiken bragt 6. januar,
hvoraf det fremgår, at
Næstved Kommune har
landets laveste udgift pr.
elev. Dette er ikke korrekt, selv om det umiddelbart ser sådan ud, når
man trækker tallene.
Sagen er, at Næstved
Kommune i årene 20102014 har haft en afvigende
konteringspraksis,
hvor alle udgifter til
børn, der modtager spe-
cialundervisning,
har
været konteret for sig
selv. Det betyder, at hvor
tallene for øvrige kommuner indeholder udgifterne til såvel almen
undervisning som specialundervisning
gennemført på almindelige
folkeskoler (al undervisnings bortset fra på specialskoler), så dækker
Næstved Kommunes tal
udelukkende den almindelige undervisning i
folkeskolernes almene
klasser.
Hvis man vil have et
mere sammenligneligt
billede, skal man i Indenrigsministeriets nøgletal vælge ”Udgifter pr.
elev netto”, som dækker
udgifter til såvel almensom
specialundervisning i folkeskoler, og som
indeholder evt. refusioner for udgifter til elever
fra andre kommuner.
Gør man det, er tallet
for Næstved Kommune
78.965 kr. pr. elev pr. år,
hvilket betyder, at Næstved Kommune placerer
sig på en plads som nr. 38
i forhold til billigste kommune (Solrød med 59.623
kr.).
Niels True (V)
Næstformand i Børneog Skoleudvalget
Klima- og energiminister Rasmus Helveg Petersen mellem direktør Jens Andersen og formand Lindy Nymark Christensen til venstre.
Varmeværk havde godt møde med minister
NÆSTVED: - Vi havde en god
snak. Og det er vores indtryk, at ministeren lyttede
til os.
Det siger formanden for
Næstved Varmeværk, Lindy
Nymark Christensen, der
torsdag mødtes med klima-
og energiminister Rasmus
Helveg Petersen. Også varmeværkets direktør Jens
Andersen deltog i mødet.
Ifølge Lindy Nymark Christensen blev mødet med
ministeren aftalt på en konference i Moltkes Palæ tidli-
gere på året.
- Jeg spurgte Rasmus om
han ikke kun tænke sig at
invitere os til et møde. Vi
har nogle synspunkter om
blandt andet lang sagsbehandlingstid i energitilsynet. Og vi fik en aftale om
at mødes med ministeren.
Og det er mit indtryk, at der
blev lyttet, siger Lindy Nymark Christensen efter mødet.
motz.