Invitation til "Når kroppen siger fra" (pdf

Når kroppen siger fra
PSYKINFO ARRANGEMENT
En funktionel lidelse er en sygdom, hvor man er belastet af fysiske gener, som gør det svært at fungere i dagligdagen. Man kan forstå det som en tilstand hvor hjernen og kroppen er overbelastet og
ikke fungerer normalt, men hvor der ikke er medicinske fund, der kan forklare tilstanden.
Man vurderer, at ca. 6 % af befolkningen eller omkring 300.000 danskere har en funktionel lidelse i
en sådan grad, at det påvirker deres funktionsevne og
livskvalitet. Så funktionelle lidelser er næsten mere almindelige end for eksempel depression.
Gennem de seneste år er der blevet forsket intensivt i årsager og
behandling af funktionelle lidelser. Forskningen er på ingen måde afsluttet, og der er stadig mange ubesvarede spørgsmål.
Speciallæge Morten Jakobsen og Anne-Dorte Lange socialfaglig konsulent, som begge er tilknyttet
Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser i Aarhus, fortæller til arrangementet om forskningsklinkkens
arbejde, om den nyeste viden om funktionelle lidelser, om behandling og om muligheder og udfordringer
– både for det menneske, som har en funktionel lidelse, og for fagpersoner i kommuner, sundhedsvæsen
og i det tværfaglige samarbejde. Medarbejdere fra Center for Handicap, Socialpsykiatri og Misbrug i
Slagelse fortæller om deres erfaringer med arbejdet med mennesker med funktionelle lidelser. Desuden
kommer der et kort oplæg fra Klinik for Liaisonpsykiatri i Region Sjælland.
Program
»Funktionelle lidelser 2014 – hvad ved vi? Hvad kan vi
gøre?«
v. Morten Jakobsen, speciallæge i almen medicin, praktiserende læge i Køge og Anne-Dorte Lange, socialfaglig
konsulent, fysioterapeut, Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser.
»Behandling af funktionelle lidelser i Region Sjælland«
v. Klinik for Liaisonpsykiatri.
»Erfaringer fra Indsats for mennesker med Medicinsk
Uforklarede Symptomer« v. Vibeke Møller Lund, projektleder og afdelingsleder, Rune Skovgaard Rasmussen,
neuropsykolog og Helle Hardis, mindfulness instruktør/
kognitiv terapeut, CSU Slagelse.
Torsdag 6. november 2014
kl. 19.00-21.30
Næstved Gymnasium,
Auditoriet
Nygårdsvej 43
4700 Næstved
Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser i Århus forsker i udredning og behandling af mennesker med funktionelle lidelser, og arbejder med at udbrede viden generelt og til alle relevante faggrupper. www.funktionellelidelser.dk
Tilmelding
Du skal have deltagernummer for at deltage. Du får
deltagernummer til dette arrangement på en af
følgende måder:
Ring til PsykInfo: 70 25 o2 60
Skriv en mail: [email protected]
SMS til PsykInfo: 21 78 38 33
Det er gratis at deltage i arrangementet.