Kvalifikationer og kompetencemæssige udfordringer i jobcentrenes virksomhed - beskæftigelsesindsatsens organisering og strategier, - kendetegn ved og forventninger til medarbejderne - mikroprocesser i frontlinjepraksis og de krav, disse stiller til medarbejderne Oplæg på FORSA’s årsmøde 3. oktober 20113: Workshop: Beskæftigelse og socialt arbejde v. Lektor Søren Peter Olesen ([email protected]) Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, Aalborg Universitet (www.soc.aau.dk) Beskæftigelsesindsatsens organsiering – strategier og medarbejdere CARMA-projekt om jobcentrenes klemte kvalifikationer 2 Ligheder mellem kommunerne (1) Større central styring af indhold og form i sagsbehandlingen Stærkt arbejdsmarkedsfokus og nedtoning af helhedssyn Ændringer i arbejdsopgaver •   Flere koordineringsopgaver og kontrolfunktioner overfor eksterne aktører •   Nye arbejdsopgaver Ligheder mellem kommunerne (2) Hvad skal man kunne – ifølge sagsbehandlerne •   Kommunikere med borgeren •   Både fungere som myndighed og udvise empati •   Skabe tillid •   Tilpasse socialfaglighed til beskæftigelsesarbejdet •   Kunne formulere sig skriftligt •   Arbejde systematisk med administrative opgaver og IT •   Arbejde under tidspres Ligheder mellem kommunerne (3) Sagsbehandlernes dilemmaer: Ressourcer: Tid, Viden, Økonomi Arbejdsidentitet: Arbejdsindhold. Administrativt. Manglende grundighed Holdningsmæssige: Etisk og Faglig forbehold over for politikkens indhold Forskelle mellem kommunerne (1) Trods centralt forsøg på ensretning og standardisering, har det vist sig, at der er store forskelle mellem kommunerne: •   •   •   •   •   Forskellige forståelser af politikken Forskellige implementeringer Forskelligt ledelsesmæssigt fokus Forskellig krav til medarbejdernes kvalifikationer Forskellige arbejdsopgaver for medarbejderne Forskelle mellem kommunerne (2) Forskellige strategier: 1.   Placering i job. Job fungerer som social integrationsmekanisme. De svage 2.   3.   4.   skal placeres i et job. Job er såvel målet som løsningen på de svage borgeres problemer. Opgaven er at finde et job som folk kan blive i. Ved at placere de svage borgere i job, bliver det samtidig afklaret hvilke problemer og begrænsninger, hos borgerne der skal tages hensyn til, for at varetage et job. Afklaring til job. De svage skal opkvalificeres til at varetage et job. Job er målet. Opgaven er at finde et job som kan forsørge folk nu. Opkvalificering er midlet, der skal føre til job. Afklaring af borgeren. De svage skal i et afklaringsforløb. En korrekt placering af borgeren er målet (primært beskæftigelse). Opgaven er at sikrer folk det rette forsørgelsesgrundlag. Gennem afklaringsforløb sikrer man at borgeren får det rette forsørgelsesgrundlag. Vedvarende aktivering, kontrol og sanktion. De svage skal i aktiverings og kontaktforløb. En korrekt sagsbehandling af borgeren samt refusionsmaksimering er målet. Gennem den intensive kontakt og aktivering opnås effekt, hvilket primært skal sikrer at borgeren bliver selvforsørgende og ikke længere modtager offentlig forsørgelse. Forskelle mellem kommunerne (3) Variationer i forhold til sagsbehandlernes opgaver Graden af borgerkontakt Brugen af anden aktør Teamledelse/sparring Forskelle i medarbejdersammensætningen Forskelle i opfattelse af kvalifikationsbehov Forskelle mellem kommunerne (4) Ledelsens kvalifikationskrav til sagsbehandlere: 1.   Foretrækker socialrådgivere, men deres uddannelse er for bred ”de er både præster, jurister og pædagoger” 2.   Socialrådgivere er ikke egnede. Den socialfaglige tilgang kan ikke kombineres med en beskæftigelsesrettet indsats 3.   Socialrådgivere er det eneste, der dur 4.   Har intet imod socialrådgivere, men andre faggrupper er lige så egnede. Det vigtigste er at kende lovgivningen og være loyal over for organisationen Opsummering Trods standardisering, rutinisering og kontrol er medarbejderne ikke sat helt uden for indflydelse. Medarbejderne er fortsat et vigtigt led i implementeringen af beskæftigelsespolitikken Medarbejderne har i rimelig udstrækning taget det beskæftigelses rettede fokus til sig, men ikke entydigt på samme måde som den centrale politiske ledelse og den lokale ledelse Eksempler på medarbejdere som kombinerer beskæftigelsesfokus med deres socialfaglige professions baggrund Forsøg på at tilpasse socialfagligheden til de nye omstændigheder Opsummering Samlet: Medarbejderne skal kunne mestre såvel centralt udmeldte styringskrav som socialfaglige problemstillinger Der er behov for såvel socialfaglige som administrative kompetencer Der er behov for uddannelser, der indeholder begge typer af kvalifikationer Medarbejder-survey 12 Hvad er det vigtigste i arbejdet? TOP 4 I meget høj grad/ I høj grad Samtale og vejledning af borgeren Områdets lovgivning Rådgivning af borgeren Helhedsorienteret tilgang til borgeren BUND 4 Etniske minoriteter Rettidighedsopgørelser 92 91 90 85 Kontrol med anden aktør 32 Statslige refusionsregler 28 50 46 Hvad virker i arbejdet ? Ifølge din erfaring, hvilke tilgange er bedst at anvende i sagsbehandlingen for at få succes med indsatsen? (Prioriter venligst tilgangene i rækkefølge fra 1-4, hvor 1 er det bedste) Der skal stilles krav og anvendes økonomiske sanktioner ved udeblivelse fra aftaler Der skal tages udgangspunkt i borgerens egne ønsker og behov Der skal foretages grundig og præcis udredning af borgeren Der skal gives en gradvis opkvalificerende indsats 1 2 3 4 13 22 29 36 48 38 12 3 61 26 8 5 31 32 26 11 Den daglige praksis – klemte kvalifikationer 15 Socialfaglig forståelse - 1 Giver det mening at tale om en faglig praksis kendetegnet ved socialfaglig forståelse i forbindelse med beskæftigelsesindsatsen og frontlinjemedarbejdernes kompetencer i de kommunale jobcentre? 16 Socialfaglig forståelse - 2 Giver det mening at tale om en faglig praksis kendetegnet ved socialfaglig forståelse i forbindelse med beskæftigelsesindsatsen og frontlinjemedarbejdernes kompetencer i de kommunale jobcentre? Imod taler fx: •   Traditionel skelnen mellem socialpolitik og arbejdsmarkedspolitik à en anden faglighed end socialfaglighed •   Skelnen mellem arbejdsløshed og problemer ud over arbejdsløshed à do. •   I nogle henseender svag tradition inden for socialfagligheden for at orientere sig mod arbejdsmarkedsorienteret socialt arbejde 17 Socialfaglig forståelse - 3 Giver det mening at tale om en faglig praksis kendetegnet ved socialfaglig forståelse i forbindelse med beskæftigelsesindsatsen og frontlinjemedarbejdernes kompetencer i de kommunale jobcentre? For taler fx: •   En stor gruppe med socialfaglig baggrund arbejder faktisk i beskæftigelsessystemet •   Revalidering som klassisk socialfaglig disciplin •   Betænkning 818, 1979; fagområdet Arbejdsmarkedskundskab; idé om uddannelsesmæssig enstrengethed i planlægningen vedr socialrådgiver- og socialformidleruddannelserne •   Trods Gent-systemet (de fagligt begrænsede uafhængige akasser) siden slutningen af 1970 erne udbygning af et forgrenet parallelsystem til det social system for de forsikrede ledige à behov for socialfaglige kompetencer i dette parallelsystem •   Den beskæftigelsespolitiske drejning i socialpolitikken 18 Beskæftigelsesfaglighed og socialt arbejde Foreløbig konklusion: •   Den faglighed / professionelle tilgang, der er relevant i jobcentersammenhæng og bredere taget i den beskæftigelsespolitiske frontlinje, er det rimeligt at opfatte som en delmængde af socialfaglighed i bred forstand •   Selv om den bl.a. kan trække på klassisk revalideringsfaglighed, så rummer socialt arbejde ikke et entydigt bud på, hvad en beskæftigelsesfaglighed kan / skal gå ud på •   Socialfaglige miljøer har ikke været orienteret mod det beskæftigelsesfaglige •   Området er kendetegnet ved stor kompleksitet 19 Mikroprocesser – den konkrete faglige praksis 20 Beskæftigelsesindsatsens udgangspunkt •   Den enkeltes ønsker og forudsætninger •   De mulige tilbud, og hvad de indebærer i forhold til vedkommende •   ’Oversættelse’ af, hvad arbejdsmarkedets behov går ud på for ham/hende samt •   Forhandling om afbalancering af de individuelle og samfundsmæssige hensyn 21 Nye signaler •   bedre hjælp til at løse de ikkearbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtageres forskelligartede problemer samt om at skabe flere frihedsgrader i beskæftigelsesindsatsen, så den bliver mere jobnær og tager udgangspunkt i den enkelte lediges behov 22 Socialfaglighed – beskæftigelsesfaglighed •   Den faglighed / professionelle tilgang, der er relevant i jobcentersammenhæng og bredere taget i den beskæftigelsespolitiske frontlinje, er det rimeligt at opfatte som en delmængde af socialfaglighed i bred forstand •   Selv om den bl.a. kan trække på klassisk revalideringsfaglighed, så rummer socialt arbejde ikke et entydigt bud på, hvad en beskæftigelsesfaglighed kan / skal gå ud på •   Området er kendetegnet ved stor kompleksitet à •   Grænser for standardisering 23 Professionsperspektiver og arbejdsmarkedsorienteret socialt arbejde •   Socialfaglig vurdering - bindeleddet mellem problemidentifikation og intervention: •   Indledende visitation; socialfaglig vurdering; aktiveringsrettet visitation; beskæftigelsesmål •   Forskelle i praksis: •   Forskelle i sagsbehandleres måde at foretage vurderingen på •   Forskellige grader af standardisering mht. målgruppeinddeling, arbejdsmetoder og aktiveringsinstrumenter •   Forskelle mellem sagsbehandlere mht. strategier (tilgange og fremgangsmåder) 24 Medborgerskabsperspektiver og arbejdsmarkedsorienteret socialt arbejde. Forskellige medborgerroller i forhold til systemet : •   Borgeren som undersåt •   Borgeren som borger over for en kongemagt •   Borgere som universelle klienter og embedsmænd (bureaukrati) i en retsstat •   Socialt medborgerskab i velfærdsstat (ekspertise) •   Refleksiv relation (forhandling) mellem borgere som specifikke enkeltindivider og velfærdssystemet som serviceleverandør •   Mødet med en skærm / brugerflade (Olesen, S.P. (2006): Lediges eksklusion og inklusion i digital forvaltning - selvfremstilling og arbejdsetik i CV på Jobnet.dk. Århus: Den Sociale Højskole) 25 Typer af møder mellem system og klient •   Samarbejde •   ’Hjælp’ •   Kamp •   Resignation / underkastelse 26 En case: 55-årig tømrer med nedslidt ryg - 1 S: Så prøver vi det <raskmelding på 10 timer> … Men et eller andet sted sidder jeg og tænker, altså der skal noget behandling i gang. Jeg kan godt høre, du går til kiropraktor, og jeg kan godt høre, du får noget smertestillende medicin også, men jeg tror da, at jeg vil prøve at rette henvendelse til lægen … Fordi, hvad så <navn>? Sætter kiropraktoren så det her på plads, og så er du raskmeldt om x antal uger, og så arbejder du, indtil den knækker igen? Jeg tænker, vi skal have fundet en situation, der er holdbar for dig fremover, ikke også? B: Ja, vi skal have fundet noget, der er holdbart, det er da helt sikkert. S: Ja. B: Fordi det er jo… S: Hvad tænker du sådan jobmæssigt i forhold til din situation? … B: Nej, men altså det er svært at sige. Når man prøver at komme i gang med de ti timer der, jeg håber i hvert fald, at jeg kan komme op på…, at jeg kan arbejde halv tid, ikke også. Fordi det er – jeg bliver sgu slået ihjel, hvis jeg går hjemme. 27 En case: 55-årig tømrer med nedslidt ryg - 2 Dette uddrag kan høres som to initiativer fra sagsbehandleren og borgerens respons herpå, adskilt af en mulig afbrydelse af borgeren samt sagsbehandlerens reformulering af sit initiativ: •   Første initiativ vedrører afsøgning af behandlingsmuligheder, primært gennem borgerens læge, begrundet med, at ’vi skal have fundet en situation, der er holdbar for dig fremover, ikke også?’ •   Borgerens respons herpå er bekræftende (’det er da helt sikkert’). •   Borgeren afbrydes imidlertid i sin begrundelse heraf med sagsbehandlerens andet initiativ, et spørgsmål om, hvad han tænker i forhold til sin situation jobmæssigt. •   Borgerens respons, at dette er ’svært at sige’ forlænges med en forhåbning om i det mindste at kunne arbejde på halv tid, for han bliver ’slået ihjel’, hvis han skal gå hjemme. •   Sagsbehandleren svarer, at det ’sandelig heller ikke’ er tanken, og reformulerer sit spørgsmål til, om borgeren har nogle ’ønsker og drømme’ om andet arbejde inden for fagområdet, der kunne være mere skånsomt for ryggen. 28 En case: 55-årig tømrer med nedslidt ryg - 3 •   •   •   •   •   På baggrund af samtaleuddragene og et efterfølgende interview kan denne sygedagpengesamtale som praksistype beskrives som en forhandling Der er asymmetri og myndighedsmagt til stede, men hverken magtfuld eller stereotyp behandling af borgeren. Casen er analyseret som et eksempel på store og eventuelt langvarige problemer ud over den umiddelbare uarbejdsdygtighed. Casen er et eksempel på, at medarbejderens kvalifikationer og kompetencer kommer i spil i form af viden og handlekompetencer i forhold til lovgivning og procedurer (såvel på det specifikke som på tilgrænsende områder), helbredsindikatorer og sundhedsvæsen, konkrete arbejdsmarkedsforhold og eksterne samarbejdsrelationer samt afvejning af, hvor vidtgående drøftelser, der er plads til at gå ind i omkring borgerens situation i en førstegangs samtale med denne. De iagttagne krav og udfordringer omfatter såvel hele bredden i denne vifte af kvalifikationer og kompetencer som de situationelt tilspidsede kommunikative kompetencer i forhold til at lytte til og indleve sig i borgerens verden. Også selv om samtalen udvikler sig udramatisk, kan disse på sigt vise sig at være afgørende. 29 KONKLUSION •   Når man kikker indenfor i ’maskinrummet’, i mødelokalet, på processerne der, viser det sig, at selv det stramt styrede beskæftigelsessystem, vi gennem en periode har haft, ikke uden videre fremtræder som et entydigt maskinbureaukrati •   Processerne bæres af mennesker med forskellige positioner og positioneringer. Der pågår komplekse forhandlinger, som det giver mening at forstå som udslag af, at medarbejderen søger at inddrage borgeren, og borgeren søger at medvirke •   Hvis man skal uddrage en lære heraf, kunne det være at udnytte potentialerne heri ved at investere en portion tillid i aktørerne frem for ensidigt at søge at styre og disciplinere feltet ovenfra. 30