Post-traumatisk stress syndrom, PTSD - en angsttilstand Tirsdag den 31. januar 2017 HADERSLEV Post-traumatisk stress syndrom (PTSD) er en angsttilstand, som opstår på baggrund af én eller flere traumatiske hændelser og som har store konsekvenser for dem, der rammes. PTSD griber omfattende ind i den enkeltes evne til at udføre de mest basale opgaver i hverdagen. Sygdommen forårsager reaktioner i både sind og krop - meget ofte reaktioner, som om man stadig befandt sig i centrum af det traumatiske. Den traumatiske hændelse fortsætter således på flere måder med at bryde ind i tilværelsen hos det enkelte menneske. Psykolog Ditte Anker fra Haderslev Lokalpsykiatri vil komme ind på, hvilke konsekvenser traumatiske oplevelser kan medføre og hvilke risici og beskyttende faktorer, der er i forhold til PTSD. Desuden vil hun komme ind på bearbejdning af traumer som en del af behandlingen. Efterfølgende vil en EN AF OS-ambassadør fortælle om det at leve med PTSD. Sted Bispen, Bispebroen 3, lokale 11 og 12 på 1. sal, 6100 Haderslev Tid 19.00 - 21.00 Alle er velkomne, arrangementet er gratis Tilmelding PsykInfo Region Syddanmark 99 44 45 46 eller www.psykinfo.regionsyddanmark.dk Arrangør PsykInfo Haderslev
© Copyright 2024