ANALYSEPUNKTER
Gyldendal Analysehjul Side 1 af 6 ANALYSEPUNKTER GENREN Fortællende journalistik er en fortællende behandling af et bestemt emne, der giver et karakteristisk billede af scener fra det virkelige liv. Journalisten formidler sansninger og gengiver konkrete iagttagelser. Læseren bliver informeret og har samtidig en god læseoplevelse. Fortællende journalistik skal ikke i samme grad som nyhedsformidling overholde de fem nyhedskriterier. Ikke-fiktion Genremæssigt hører fortællende journalistik overordnet til ikke-fiktionen. Indholdet i fortællende journalistik er noget virkeligt, dvs. en bestemt begivenhed, et bestemt fænomen eller en bestemt person. Det særlige ved fortællende journalistik er, at den låner virkemidler fra den litterære prosa. Litterære virkemidler Målet med fortællende journalistik er at få læseren/seeren til at føle, at man er vidne til begivenheden selv. Derfor låner genren virkemidler fra de litterære genrer som fx et plot eller handling, replikker, scenisk fremstilling, person- og miljøkarakteristik og tolkninger mellem linjerne. Fortællende journalistik fortæller historier, der er tænkt over mange detaljer og intet er tilfældigt. Reportage Reportagen formidler en begivenhed med sansemæssige indtryk. Reportagen udspiller sig oftest som handling i tid. Levende beskrivelser af steder og begivenheder spiller en central rolle i reportagen, og læseren skal have fornemmelsen af at være en flue på væggen, ved at beskrivelserne er præcise og detaljerede. Featuren I featuren formidler journalisten et emne, hvor der udspiller sig karakteristiske scener fra det virkelige liv. Featuren er mere underholdende og personlig end reportagen - og ofte også længere. Journalisten bruger sig selv som kilde ved at sanse og gengive konkrete iagttagelser, og der er god plads til at læseren kan lære personer og fænomener at kende. Portrætartikler Portrætartikler tegner et billede af en person, så læseren får en fornemmelse af hvem personen er. Ofte er det kendte personer, hvor journalisten prøver at 'komme bag om facaden'. Portrætartikler præsenterer personen både ud fra det de siger, og det som de gør. Selv om journalisten står i baggrunden, så kommer journalistens tolkninger også frem. KOMPOSITION Når du undersøger kompositionen, skal du både undersøge den ydre og den indre komposition. Hvordan er reportagen sat op, hvad består den af, og hvordan er den sat sammen? Den fortællende journalistisk skal virke gribende på læseren og kompositionen spiller derfor en vigtig rolle. Trykte medier Hvor i avisen er reportagen placeret og hvilken ugedag? Hvorfor netop her og på denne dag? • Grafisk opsætning Hvordan er reportagen sat grafisk op med rubrikker, manchetter, spalter, længde, billeder, faktabokse etc. Hvor meget plads har de forskellige dele i forhold til hinanden. Hvilket indtryk gør den? • Billedsprog Billedsproget er en vigtig del af den fortællende journalistik. Billeder taler mere direkte til vores følelser og sanser, end ord gør, og billedsprog er dermed en effektiv måde at lade læseren opleve historien på. Læg mærke til motiv, komposition, farvevalg og evt. symbolsk billedsprog. Hvilket indtryk gør billedet? Hvordan underbygger billederne vinklen på historien? Tv-reportage Hvilke sekvenser består reportagen af, og hvordan er fordelingen imellem dem? Det kan være sekvenser som interview, iagttagende optagelser eller rekonstruerende optagelser (dvs. hvor man rekonstruerer begivenheder fra fortiden). Hvordan er fordelingen af voiceover, speak og musik? Hvad sker der i de forskellige sekvenser? • Filmsprog Læg mærke til, hvordan tv-reportagen bruger de filmiske virkemidler og med hvilken effekt. Se på klipningen og lyden. Det kan være relevant at sætte filmen på pause og analysere de enkelte stillbilleder i forhold til billedsprog somfocmotiv og farvevalg. Indre komposition Den indre komposition handler om, hvordan selve fortællingen er bygget op og af hvilke ingredienser. Hvad får man at vide i hhv. rubrikker, manchet og indledning/anslag? Hvilken effekt har anslaget? Er der spring i tid og rum i forløbet? http://i-bog2.dk/analysecirkler/kompendium.html 24-04-2014 Gyldendal Analysehjul Side 2 af 6 • Spændingskurve Ligesom spillefilm er komponeret efter en spændingskurve, er der også en komposition i reportager. I reportager er der ofte en drivende motor, altså det som reportagen leder hen imod. Det er derfor ikke ligegyldigt i hvilken rækkefølge, vi møder personerne og hændelserne bliver præsenteret for os. Kig på indledningen/anslaget og præsentationen af de medvirkende, og hvordan vi følger begivenhedernes gang. Du kan med fordel bruge berettermodellen, som du kan finde her på portalen, og undersøge hvordan reportagens forløb passer med modellen. OBJEKTIV/SUBJEKTIV Fortællende journalistik er sagprosa og skal derfor som udgangspunkt formidle objektive informationer. Journalisten skal ikke selv 'finde på', men gengive historien så virkelighedstro som muligt. For at formidle stoffet på en levende måde låner den fortællende journalistik dog virkemidler fra litteraturens univers og gør dermed nyhederne mere subjektive. Fortæller Læg mærke til hvordan journalisten fungerer som fortæller. Er der en tydelig fortæller som måske endda optræder som jeg-person? Find steder i reportagen, hvor der er formidlet sansninger og konkrete iagttagelser. Find ligeledes steder, hvor der en helt neutral fortællerstemme som blot skal videregive faktuelle oplysninger og lade kilderne komme til orde? Hvordan med kilderne: Optræder de som 'hele' mennesker eller formidler de blot informationer og fakta? Sprog Et levende, registrerende og varieret sprog er et kendetegn for den fortællende journalistik. Sproget skal formidle journalistens sansninger, oplevelser og refleksioner, og det er ved hjælp af sproget (sammen med kompositionen) at historien får liv. Læg mærke til, hvor sproget er beskrivende og hvor det er berettende? Hvordan er ordklasserne brugt, verber, substantiver og adjektiver? Er det korte præcise sætninger eller er de længere? Læg mærke til ordvalget: er der brugt et særligt og personligt sprog eller et neutralt sprog? Billedsprog Er der brugt billedsprog? Fx metaforer eller sammenligninger? Er der ord fra en bestemt sammenhæng, der bliver brugt meget? Personkarakteristik Hvilke oplysninger får vi om personerne? Hvad er personernes ydre karakter (udseende, tøjstil, stemme, hår...) og hvad er de indre (ønsker, egenskaber, talenter, måder at reagere på). Hvem fortæller om dem: personen selv, journalisten eller kilder? Hvordan har personerne det med hinanden? Find steder i teksten, hvor du direkte får ting at vide om personerne og ligeledes steder, hvor du selv skal finde frem til det ud fra hvad personen gør og siger. Sted og miljø Hvor finder reportagen sted? Dvs. hvilke fysiske steder optræder i reportagen? Har sted og miljø betydning for stemningen? Har stedet eller stederne en bestemt betydning i forhold til reportagen? Hvad betyder stedet for vores oplevelse af personerne, begivenheden eller fænomenet? NYHEDSKRITERIER De fem nyhedskriterier er det værktøj, som journalisten anvender til sikre sig at historien er relevant for modtageren. Når man undersøger nyhedskriterierne, undersøger man derfor dels, hvilke af de forskellige kriterier der er opfyldt, og hvordan de er anvendt, og hvilke der har størst vægt. Men man undersøger også hvorledes kriterierne er brugt i forhold til modtageren. Aktualitet En aktuel begivenhed, noget som netop er sket og derfor optager mange mennesker. Væsentlighed Noget, der har en væsentlig betydning for den enkelte eller en større gruppe. Måske endda betydning for samfundet som helhed. Identifikation Om mennesker eller forhold vi kan identificere os med. Det kan fx være personer på vores egen alder, samme køn, bor i nærheden hvor man selv bor, har oplevet nogenlunde de samme som os selv m.m. Sensation Det usædvanlige, det uventede, opsigtsvækkende, dramatiske, stærkt overraskende. Konflikt Kampen mellem det gode og det onde, mellem systemet og mennesket. En strid mellem personer og/eller interesser. http://i-bog2.dk/analysecirkler/kompendium.htnil 24-04-2014 Gyldendal Analysehjul Side 3 af 6 Analysespørgsmål 1 hvor høj grad er nyhedskriterierne opfyldt, og hvordan er de vægtet? Hvad betyder brugen af nyhedskriterierne for vores læseoplevelse? Stilles der andre krav til nyhedskriterier i den fortællende journalistik end i nyhedsjournalistik? Kan man evt. formulere andre kriterier for den fortællende journalistik? VINKEL Samme historie kan fortælles på mange måder og fra mange vinkler. I valget af vinkel afgrænser journalisten sit emne og vælger stof til og fra. I fortællende journalistik består en vinkel af en synsvinkel, en bestemt påstand og brugen af bestemte kilder. Bagom og i dybden I forhold til nyhedsjournalistik forsøger den fortællende journalistik at komme 'rundt om' historien. Der er tid og plads til at fortælle om andre sider af personer eller begivenheder end i den almindelige journalistik. Vinklen i fortællende journalistik vil derfor ofte handle om 'at komme bagom' eller 'i dybden' med historien. Synsvinkel Hvilken synsvinkel ser man historien fra? Er der evt. flere forskellige synsvinkler præsenteret? Og hvad betyder det i givet fald for vores oplevelse af historien? Påstand eller konklusion Hvad er det som reportagen grundlæggende gerne vil fortælle om? Vil den gerne fx præsentere en kendt person som et 'helt menneske' med følelser, fejl og mangler som os andre? Hvordan er synsvinklen og brugen af kilder med til at bygge påstanden op? Analysespørgsmål Læg mærke til valg af kilder og hvordan de bliver præsenteret, og også valget af billeder, og hvilke tekstingredienser som er dominerende. Hvordan er kilderne med til at belyse vinklen på historien? Hvilke tekstingredienser er med til at underbygge vinklen? Hvordan understøtter billederne vinklen? KILDETYPER Der findes tre typer kilder, som optræder i journalistikken. Typisk vil en histories troværdighed afhænge af, at der optræder mindst to typer kilder, som er uafhængige af hinanden. Undersøg hvilke af de tre kildetyper, der er brugt, og hvilken betydning det har for vores oplevelse af historien. Erfaringskilden En erfaringskilde er en person, der er en del af historien, dvs. mennesker som har oplevet det selv eller haft begivenheden tæt inde på livet. Brug af erfaringskilder skaber nærvær og identifikation hos seeren eller læseren gennem følelse og genkendelse. Erfaringskilder taler ud fra deres egen oplevelse, og du skal være opmærksom på, at deres udtalelser er subjektive Partskilden En partskilde er en person, der har interesser i historien. Partspersoner har ikke hændelsen tæt inde på livet, men de vil ofte gerne fremme nogle bestemte interesser. Brug af partskilder skaber konflikt og fremdrift i indslaget eller artiklen. Partskilder er aldrig neutrale. De giver deres udlægning af en historie. Ofte er det en god ide at høre modparten for at få et nuanceret billede af en historie. Ekspertkilden En ekspertkilde er en person, der har viden om historien. Den ideelle ekspert er upartisk og neutral og ser derfor i princippet helt objektivt på historien. Man bør dog altid være opmærksom på om eksperten på en eller anden måde kan siges at være partskilde i sagen. Analysespørgsmål Hvilke kilder er brugt til at fortælle historien? Er der nogle kilder som får mere taletid end andre? Hvilken funktion har de enkelte kilder i forhold til historien? Hvordan bliver de enkelte kilder fremstillet i ord og billeder? Vurder i hvor høj grad kilderne er troværdige og hvad de egentlig siger? Hvilke andre kilder kunne være brugt - er der kilder du savner? I hvor høj grad fremstår artiklen objektiv? TEKSTINGREDIENSER Når man undersøger tekstingredienserne kan man med fordel inddele artiklen i afsnit, og skrive stikord omkring, hvad man rent faktuelt får oplyst og hvor journalisten har sine oplysninger fra. Marker de forskellige ingredienser, og find ud af hvordan de forskellige tekstingredienser vægtes. Faktuelle oplysninger http://i-bog2.dk/analysecirkler/kompendium.htnil 24-04-2014 Gyldendal Analysehjul Side 4 af 6 Her er det vigtigt at finde ud af, hvor l<ommer oplysningerne fra. Kommer de fra en undersøgelse, en udtalelse, en statistik eller andre skriftlige kilder? Det er også ofte her, at du får baggrundsviden om historien. Udtalelser fra kilder Kilderne er med til at give kød og blod til historien. Det er kilderne der "fortæller" historien. Hvilke kilder bliver brugt i formidlingen; erfarings-, parts- og ekspertkilder? Nogle gange bidrager de mundtlige kilder, også til faktuelle oplysninger. Se mere under analysepunktet "Kildetyper". Reportage eller elementer fra reportage De passager, hvor journalisten selv er til stede som fortæller og formidler sansninger og refleksioner. Det er hovedindholdet i fortællende journalistik og er det element der er med til at give nærvær og liv til historien. Nogle gange kan reportage godt minde om fiktion. Du kan kende reportage ved, at den indeholder et livligt og aktivt sprog, hvor der ofte er fokus på detaljen, så du nærmest kan se det for dig eller får oplevelsen af selv at være tilstede. Analysespørgsmål Hvad betyder journalistens brug af tekstingredienser for vores oplevelse af historien? Hvad betyder vægtningen af tekstingredienserne for journalistens fortællestil og sprog. Hvor objektivt eller subjektivt oplever du historien? KOMMUNIKATION Hensigten bag reportagen finder man ved at spørge: Hvad er det journalisten vil fortælle os som læsere, som vi ikke vidste før? Hvad er det som reportagen grundlæggende handler om? Hensigt og vinkel hænger nært sammen, og de afhænger af, hvordan journalisten har valgt at fortælle historien. Hvad? Hvad er det for et billede af hændelsen/begivenheden/personen som journalisten forsøger at formidle med sin reportage? Hvordan? Hvordan har journalisten bygget denne hensigt op? Her kan du samle dine konklusioner omkring komposition, vinkel, kilder og tekstingredienser. Hvordan spiller alle elementerne sammen, og hvilken oplevelse giver reportagen læseren? Målgruppe Målgruppen er den type mennesker, som journalisten har tænkt på kunne være interesseret i at læse reportagen. Man kan sige, at journalisten har skrevet til dem. Alt efter målgruppe har journalisten valgt sit stof og sin måde at formidle det på. Hvilken målgruppe vurderer du at journalisten forsøger at nå? Hvordan kan du se i hans eller hendes måde at gøre det på (komposition, vinkel, kilder etc.)? Hvordan lever reportagen op til nyhedskriterierne i forhold til målgruppen? http://i-bog2.dk/analysecirkler/kompendium.html 24-04-2014 Gyldendal Analysehjul Side 5 af 6 FORTOLKNING I din vurdering sl<al du ud fra en faglig og saglig argumentation give din bedømmelse af det læste. Det er vigtigt, at din vurdering ikke kun er på baggrund af personlige "synsninger", men er velbegrundet ud fra dine konkrete iagttagelser fra analysen. Det er også i vurderingen, at du gør status og får samlet dine vigtigste pointer. I vurderingen skal du ikke kun forholde dig til indholdet, men i høj grad også fokusere på hvordan historien er blevet formidlet. • • • • • • Hvad fungerer godt ? Hvad fungerer mindre godt? Hvad gør teksten levende at læse? Hvad gør teksten informativ at læse? Virker hensigten til målgruppen? Hvordan oplever du at journalisten udnytter de tre tekstingredienser? http://i-bog2.dk/analysecirkler/kompendium.html 24-04-2014 Gyldendal Analysehjul Side 6 af 6 PERSPEKTIVERING Perspektivering handler om at se reportagen i sammenhæng med anden journalistik. Du kan fx undersøge den fortællende journalistik i forhold til de fem nyhedskriterier, der gælder for nyhedsjournalistik. Hvilke kriterier overholder reportagen, og hvilke overholder den ikke? Hvad er den grundlæggende forskel på nyheder og reportage? Se fx på kildeanvendelse, vinkling og tekstingredienser og ikke mindst på målgruppe. Prøv evt. at sammenligne med andre artikler om samme emne. Du kan også perspektivere til dig selv som målgruppe. Er reportagen formidlet på en måde som er relevant for dig? Hvilke krav stiller du til tekster, for at du synes de er spændende og relevante at læse? http://i-bog2.dk/analysecirkler/kompendium.html 24-04-2014
© Copyright 2024