1. No category

Pagter & Sikkerhed i Islam.
Assalamu alaykum wa rahmatullahi wa barakatuh,
I Allāhs navn, Den Mest Nådige, Den Mest Barmhjertige.
Al lovprisning tilhører Allah, Den Ophøjede, og fred og velsignelser være med vores Profet
Muhammad, hans rene familie og alle hans ædle og trofaste ledsagere.
...wa amma ba´d,
ftÅÄxà ty Tuâ ^{tààtu tÄ@^{ÉÜtátÇ|
1
Indhold
Introduktion ................................................................................................................................................... 3
Vigtigheden af at holde sine pagter og alvorligheden af forræderi.................................................................... 4
Hvordan pagter og sikkerhed er etableret. ......................................................................................................... 8
Hvor meget skal der siges for at etablere en pagt? .......................................................................................... 10
Hvem laver og bryder pagterne? ...................................................................................................................... 13
Hvor mange mennesker kan en muslim give sikkerhed til? ............................................................................ 15
Hvordan pagter og sikkerhed ophæves. ........................................................................................................... 18
Kan nogen muslimer være i sikkerhed i Dar’ul Kufr, mens andre muslimer på samme tid er i krig med denne
nation?.............................................................................................................................................................. 20
2
Introduktion
Uvidenhed nu om dage er den største årsag til alle fejl og især i dette emne findes der meget uvidenhed med
hensyn til pagter og sikkerhed iblandt muslimerne. Det har desværre fået mange til at begå fejl og
misforståelser.
Der er folk, der har taget dette emne om pagter meget let og har ikke givet nogen betydning til det. I en sådan
grad, at nogle endda griner af dette emne, selv om det kommer direkte fra, hvad der er blevet nævnt i Quran
og i profetens (saws) Sunnah.
Der findes en anden tanke blandt muslimerne, som er at bringe sejren til Islam og til sig selv ved at udnytte
alle mulige former for midler og ved at acceptere, og give mulighed til at udføre noget, så længe det
forårsager skade og lidelser for de vantro. De er ligeglade om denne handling, som de udfører, er et forræderi
af den sikkerhed og pagt muslimerne har under Kufar’s område. Ønsket om hævn har forårsaget folks ønsker
til at gå over teksterne i Shariah, da profeten Muhammed (saws) sagde:
”Ingen af jer er en troende, indtil hans begær/handlinger er i overensstemmelse med, hvad jeg har bragt”.
Her vil jeg kort komme ind på betydningen af pagter, sikkerhed og tillid til sikkerheden i Allah’s Shariah,
deres hellighed og hvordan de er etableret. De forskellige grader af forræderi (Ghadr) og at forråde disse
pagter og den store straf, der rammer dem, som gør det.
Vigtigt at vide, at der tales om Dar ul Kufr (oprindeligt) og ikke Dar ul Riddah, som vores (muslimske)
lande. Der findes ingen pagter med Murtadeen (frafaldne).
3
Vigtigheden af at holde sine pagter og alvorligheden af forræderi.
Allah (swt) siger i koranen:
”Oh jer, der tror! Opfyld jeres kontrakter” (05:01)
”Overhold pagten med Allah, når I har sluttet den!” (16:91)
Profeten (saws) sagde: ”Jeg kan ikke bryde pagter, ej heller kan jeg anholde en, der er sendt som et
sendebud fra en anden nation”. (Sunan al-Bayhaqi)
Profeten (saws) sagde vedr. om den person, der blev sendt som et sendebud fra Quraish, hvorefter
budbringeren accepteret Islam. Budbringeren af Quraish sagde til Muhammed (saws): ”Ved Allah! Jeg
ønsker ikke at tage tilbage til Quraish”. Profeten (saws) sendte ham tilbage og sagde: ”Hvis det, der er i dit
hjerte stadigvæk er der, når du går tilbage til dit folk, så kom tilbage til os.” (Abu Dawud)
Profeten (saws) sagde: ”Der er ingen Iman for en, der ikke holder hans pagt og ingen Deen for en, der
ikke holder hans tillid.” (Ahmad)
Profeten (saws) sagde: ”Det er ikke tilladt at tage en lille prik af rigdom fra den, som du er i pagt med,
medmindre han er tilfreds med det.” (Abu Dawud 3229)
Profeten (saws) sagde: ”Nationer strider ikke i deres pagter, bortset fra at der vil opstå kampe imellem
dem.” (Ibn Majah)
Profeten (saws) sagde: ”En nation vil ikke blive ødelagt, undtagen når de begynder at forråde hinanden.”
Profeten (saws) sagde: ”Fem vil forårsage Fem, blev det sagt: ”O Allahs Sendebud, hvad er disse fem”,
han (saws) sagde: ”(den første) nationer bryder ikke deres pagter, bortset fra at Allah (swt) vil gøre det
muligt for deres fjender for at have magt over dem”. (Abu Dawud)
4
Ibn Abbas (ra) sagde: ”En nation, der bryder deres tillid, vil Allah (swt) få deres fjender til at tage magten
over dem.”
På grund af disse tekster, burde vi, som muslimer holde os væk fra disse handlinger. De der falder i forræderi
vil Allah (swt) få deres fjender til at overtage dem.
Profeten (saws) sagde: ”Sandelig, enhver forræder vil have et banner (på dommedag), hvorved han vil
blive genkendt for den grad af forræderi han har begået.” (Ahmad)
Profeten (saws) sagde: ”Forræderen vil have et banner på dommens dag og det vil blive sagt: ”Dette er
forræderi af ham, søn af ham...”. (Fortalt af Ibn Umar i Sahihayn)
Profeten (saws) sagde: ”Når Allah (swt) vil samle de første og de sidste på dagen for dommen, vil der blive
rejst et banner for hver forræder. Det vil blive sagt: ”Dette er forræderi af ham/hende, søn af ham”.
(Sahih Muslim 1735)
Profeten (saws) sagde: ”Dem som giver sikkerhed til en person og derefter dræber ham, vil have et banner
af forræderi på dommens dag.” (Silsilah Sahihah 440)
Profeten (saws) sagde: ”Hvis en person er trygt og i sikkerhed med en anden person og vedkommende
dræber ham efter han har givet ham sikkerhed, vil han have et banner af forræderi på dommens dag.”
(Ibn Majah & al-Hakim i hans Mustadrak)
Profeten (saws) sagde: ”Dem der dræber en sjæl, som har fået en pagt uden at det er blevet brudt, vil Allah
(swt) gøre lugten af paradiset forbudt for ham.” (Sahih Sunan An-Nisai 4423)
Profeten (saws) sagde: ”Enhver der har dræbt en person efter at have fået en pagt, vil aldrig dufte
paradiset og duften af paradiset kan duftes fra en afstand på 40 års rejse.” (Bukhari)
I en Hadith Qudsi, sagde profeten (saws), at Allah (swt) siger: ”Tre typer af mennesker er jeg imod i på
dommens dag. Fra dem, er en mand, som har givet en pagt og derefter svigter det.” (Bukhari)
5
Profeten (saws) sagde: ”Enhver der undertrykker en Mu'ahid (en der har fået pagt) eller er mangelfuld i
at yde, hvad han er lovet eller han giver ham ekstra byrde, eller tager noget fra den pagt, som Mu'ahid
ikke er glad for, han er den, der vil få det tilbage fra ham på dommens dag.” (Sahih Sunan Abu Dawud
2626)
Der er mange Ahaadith, som påpeger vigtigheden af pagten og de forskellige grader af forræderi, som vi ikke
kan vende ryggen til, uden at se i hvilken situation og hvordan disse Ahaadith skal anvendes. Forræderi er
ikke en muslimsk egenskab. Det er snarere en egenskab af de vantro.
Allah (swt) siger:
”Men de, der bryder pagten med Allah, når den én gang er sluttet; de, der adskiller, hvad Allah har
befalet skal sammenføjes; de, der skaber fordærv på jorden: De har forbandelsen og den onde bolig i
vente.” (13:25)
Imam Qurtubi (rh) sagde i sin Tafsir: ”Sa'ad Ibn Abi Waqas sagde: ”Ved Allah (swt), sandelig de er
Hururiyah”.
Hururiyah henvises her til Khawarij, da de er kendt for at bryde deres pagter og deres hjælp til udbredelse af
korruption, og forræderi.
Allah (swt) siger:
”Og når man holder bøn og giver almisse. Fromme er de, der overholder de aftaler, som de har indgået,
og er udholdende i ulykke og modgang og onde tider. De er sandfærdige. De er gudfrygtige.”. (2:177)
Imam Qurtubi (rh) sagde i sin Tafsir: ”(der overholder de aftaler), det er imellem dem og Allah (swt), og det
er imellem dem og folket.”
Allah (swt) siger:
6
”De, der holder pagten med Allah og ikke bryder deres aftale.” (13:20)
Ibn Kathir (rh) sagde i sin Tafsir: ”Og de er ikke som Munafiqeen (hyklerne), dem når en af dem laver en
pagt, udviser han forræderi. Når han skændes, opfører han sig i en meget uforsigtig, ond og krænkende
måde, og når han taler, lyver han. Når han bliver betroet med noget, udviser han forræderi.”
Vid! At forræderi ikke kommer fra Islam. Teksterne i denne sag er rigeligt, som vi netop har nævnt. Ved at
understrege, at en muslim ikke er én, der forråder en pagt, rettere han etablerer dem. Vi bør altid stoppe og
begrænse os til, hvad Allah (swt) har beordret os til og ikke hoppe længere frem.
7
Hvordan pagter og sikkerhed er etableret.
Pagten er etableret i en af de to måder, som jeg først vil nævne. Dernæst tager vi Ulemah’s (lærde) udtalelser
om det og hvordan de har forklaret det.
Den første metode er ved ens tale. Enhver erklæring, hvori der tales med venlighed opfattes, som at være en
pagt, såsom: hilsner, velkommen, hvordan har du det, el. ved at sige, at du er i sikkerhed og tryghed med
denne person. Faktisk dem, der søger asyl er under sikkerhed, som klart indikerer at søge sikkerhed hos
Kufar.
Den anden måde er den sædvanlige pagt. Dette foregår fx ved at søge et visum til et land fra forskellige
ambassadører. Ved at få dette visum, er det en klar indikation af, at du får sikkerhed fra det land, du kommer
ind og der er ingen grund til at nævne, at man både skriver og siger, at man indgår i en pagt.
Når en muslim arbejder for en ikke-muslim, resulterer dette også til en pagt for begge parter. Det er ikke et
fænomen, men meget normalt og kræver ikke et dybtgående forklaring på om du er i sikkerhed. Begge giver
sikkerhed til hinanden. Bare ved at arbejde for den person, viser at begge parter er tilfredse med den
situation, de befinder sig i og er i en kontrakt.
Ligeledes med en student, der kommer for at studere, ønsker vel heller ikke specifikt at indgå i en pagt om
sikkerhed med landet, hvorefter han ikke vil dræbe nogen og tage deres rigdomme osv. Ved at være der til
dette formål, indebærer, at du er i fred og er her for at studere, og ikke i krig.
Et andet eksempel, når en budbringer er sendt fra en nation til en anden, som også kaldes for en udsending,
er også normalt, at han kommer med fred og ikke er i krig. Tilsvarende forretningsmænd og turister er ikke
krigere.
Ligeledes når man tager busser, tog, flyvemaskiner, osv. man har sin handel kørende fx i dette land, behøver
man ikke at gå til alle specifikt om, at du og de er i sikkerhed, og at du vil have en pagt med dem. Netop når
du sidder i et transport, såsom fly betyder det, at du er der for at rejse og er ikke kommet med en intention til
at gå i krig.
Der fortælles en begivenhed af Al-Mughira Ibn Shuba (ra) i Bukhari, at før han accepterede Islam dræbte
han sine rejsefæller og tog deres penge. Efter at han kom til Islam hørte profeten (saws) dette, hvor profeten
(saws) sagde til ham:
8
”Det med Islam, accepterer vi, men den rigdom, som du har taget, er af forræderi og vi har ikke brug for
det.”
Profeten (saws) så dette som forræderi. Når man ledsager andre i rejse, et det en klar indikation på, at man
er i fred og har en pagt med hinanden.
Ibn Qayyim (rh) kommenterede: ”Det som er en aftale i 3urf (traditionen), er det samme som den verbale
aftale.”
Og et princip af Ahmad Ibn Hanbal (rh): ”Den traditionelle aftale (til at indgå i en pagt) er det samme som
den verbale aftale.”
9
Hvor meget skal der siges for at etablere en pagt?
Imam Shaybani (rh) sagde i ”As-Siyar 1/99”:
”Hvis muslimerne kalder krigerne (Ahl alharb) med sikkerhed (bil-Aman), så har alle sikkerhed, hvis de
(krigerne) høre deres (muslimerne) stemme kalde på dem, ligesom da Umar Ibn al- Khattab (ra) skrev til
sine soldater i Irak: ”Hvis i siger til dem: ”frygt ikke”, så har de sikkerhed, som det i øvrigt er Allah (swt),
der kender tungen." Og meningen er, hvad der er angivet. At give sikkerhed tvinger dig til at stoppe med at
dræbe dem, at tage dem, som slaver og være imod dem, og det er en rettighed til Allah (swt), da der er intet,
der kan skjules fra Ham. Og hvis de kalder krigerne i et sprog, som de ikke forstår og det er kendt fra
muslimerne, at man kalder dem til sikkerhed, så har de sikkerhed. Hvis muslimerne siger til fjenden: ”Du er
i sikkerhed og frygt ikke eller der er intet ondt i at komme til os, eller et ord der ligner dette, så er alle i
sikkerhed (Aman).”
Imam Shaybani (rh) fortsætter:
”Selv hvis en muslim peger på en Mushrik i en fæstning/slot, altså at han skal komme her eller giver et tegn
til befolkningen i en fæstning for at åbne døren, eller peger mod himlen, hvor Mushrikīn tager det, som
sikkerhed, og åbner døren i god tro, at de har sikkerhed. Det har været kendt mellem muslimerne og fjenden,
at disse tegn indikerer fred og sikkerhed, så de er i sikkerhed. Disse tegn har det samme betydning, som du
har sikkerhed. Det fortælles af Umar (ra), hvor han sagde: ”Enhver mand fra muslimerne, der peger i
retning af en mand fra fjenden, ved at sige til ham: ”kom her og hvis du ikke kommer til mig, vil jeg dræbe
dig”, hvis han kommer til dig, er han i sikkerhed (Aman).
Så i denne forklaring og fortælling af Umar (ra) viser det, at sikkerhed er baseret på, hvad Kufar opfatter fra
jer et tegn på sikkerhed, selv om hvis du kalder på ham for at dræbe dem el. ham.
Imam Sarkhasi (rh) sagde i sin forklaring af ”As-Siyar”:
”Så han er i sikkerhed (ved at pege) på samme måde, som det er sagt: ”at du er i sikkerhed”, fordi
processen med at give sikkerhed er bygget på opfattelse (af alle typer) og at holde sig væk fra noget, der
ligner forræderi er Wajib. Det var kendt mellem de mennesker, at denne type ”pege” betød sikkerhed, så
etablering af hans pagt er det samme, som det er blevet fastslået af teksten. Hvis han ikke tilbød sikkerhed så
ville det blive betragtet som forræderi….”
10
Imam Shaybani (rh) siger i “As-Siyar 2/4”:
”Hvis muslimerne siger til fire fra folk i fæstningen: ”kom ned, i er beskyttet, så vi kan forhandle en traktat”,
og tyve mennesker fra fæstningen kommer ned i stedet for fire. De fire er gemt mellem de tyve personer, men
disse folk er ikke kendt hos muslimerne, altså de ved ikke, hvem disse tyve personer er og hver af de tyve
siger: ”jeg er fra de fire” (som i gav sikkerhed til), så er alle i sikkerhed. Det er ikke tilladt for os at dræbe
nogen af dem eller tage dem som fanger, man er nødt til at give dem ret til at vende tilbage til deres
fæstning, hvor du får dem alle sammen i sikkerhed. Hvis en Mushrik i hans fæstning råber til muslimerne:
”giv mig sikkerhed, giv mig sikkerhed” og bare en muslim giver et svar: "Sikkerhed, sikkerhed”, og den
Mushrik hopper og kaster sig foran muslimerne for sikkerhed, samt går til den muslim, der gav ham
sikkerhed og så siger han:” Jeg ønskede bare at true dig”. Så tages der ikke imod hans ord (muslimen)( og
den mushrik får, hvad han opfattede).
Ibn Qudamah (rh) siger i ”Al-Mughni 9/199”:
”Hvis en vantro ankommer til Dar al-Islam uden at have nogen pagt og han har taget varer med til at sælge i
Dar al-Islam og det er blevet en tradition, at de kommer til os som handelsfolk uden at have nogen pagt
(fysisk eller verbal fra muslimerne), så har vi ikke lov til at bekæmpe og udvise dem. Imam Ahmad sagde:
"Hvis et folk rejser gennem havet og der kommer nogle købmænd, som er polyteister fra fjendernes jord, og
som vil til muslimernes jord, så har de ikke tilladelse til at afvise dem eller dræbe dem. Alle dem, der
ankommer til muslimernes jord, som er fra Ahl alharb og de kommer for handel, accepter dem og bed dem
ikke om noget”.
Imam Baghawi (rh) sagde i “Sharh us-Sunnah 11/90”:
“Selv hvis en vantro kommer og får sikkerhed af en ung dreng og siger: "jeg troede det var i orden at tage
pagten fra barnet" vil vi sende ham tilbage til sit land på grund af hans uvidenhed om kendelsen. Shaqiq bin
Salamah sagde, at Umar bin al-Khattab (ra) skrev til os, mens vi var i Khaniqin: ”Hvis en af jer siger til en
mand "Matras” – som er et persisk ord, der betyder ”frygt ikke” - så har han givet ham en pagt med
sikkerhed, da Allah (swt) kender tungerne”. Amr bin Hamiq sagde: ”Jeg hørte Allahs Sendebud (saws)
sige:” Dem, der giver en mand et løfte om sikkerhed og derefter dræber ham, vil blive givet et banner af
forræderi på dommens dag".
Ibn Abdul Barr (rh) sagde i sin bog ”al-Istidhkar 14/84”:
”Imam Malik blev spurgt, at hvis man bare peger mod fjenden, har det, det samme betydning, at man siger
”kom ned, du har sikkerhed?” Imam Malik svarede:” ja, jeg vil rådgive dem, der står forreste rækker af
hæren (af muslimerne) ikke at dræbe dem, du peger på, da man giver sikkerhed til dem. Fordi for mig, har
11
det at pege, det samme niveau, som at sige det.” Og det er blevet berettet til mig at Ibn Abbas sagde: ”En
nation vil ikke svigte pagten bortset fra, at Allah (swt) vil sætte deres fjender over dem.” Imam Malik
fortsætter: ”Jeg kender ikke nogen uenighed mellem de lærde om at give sikkerhed for vantro (Harbīyan) i
enhver tale eller lign. for ham, så er det en pagt. Størstedelen af de lærde gør tegnet (at pege), som sikkerhed
og pagt til samme niveau som tale, hvis tegnet bliver forstået.”
Nogle vil hævde, at pagter og sikkerhed kan kun ske via. tale, men det som vi lige har gennemgået, giver os
en hel anden forståelse af emnet. Enhver erklæring, ord, handling eller endog tegn ved at pege, som får den
anden person til at tro, at han får beskyttelse, så er det fuld beskyttelse.
12
Hvem laver og bryder pagterne?
Det er forstået af nogle, at kun lederne af muslimerne laver og bryder pagterne, andre siger Mujahidin er
dem, der gør det. Begge forklaringer er ukorrekte og i strid med enighed mellem alle de lærde og forståelser
af teksterne, som der er blevet præsenteret.
Enhver muslim, der har nået puberteten og har forståelse til at være i stand til at give sikkerhed, selvom det
er en mand, kvinde, en slave, fri person, en syndig eller en god person. Enhver person i denne beskrivelse,
som giver pagt med sikkerhed, fx ved tegn eller tale til en anden person, har skabt en pagt imellem dem.
Profeten (saws) sagde: ”kontrakterne af muslimerne er en enkelt kontrakt. Den laveste iblandt dem kan
give det og det vil være bindende for dem alle. Dem som bryder det fra muslimerne, vil Allahs (swt),
englenes og alle folks forbandelse være over ham, og Han (swt) vil ikke acceptere fra ham, hverken nogen
obligatorisk eller frivillig gerninger.” (Bukhari)
Den sikkerhed, som en muslim kan give til en vantro er bindende for os alle (muslimer) til at overholde. Hvis
en ikke-muslim er velkommen af muslimerne i et muslimsk land, som turist eller lignende, så er han i
sikkerhed og det er ikke tilladt for muslimerne at krænke denne kontrakt, så længe han (Kafir) ikke
bekæmper Islam og muslimerne.
Sikkerheden er på to sider og den måde man er i sikkerhed med en, er at man også selv skal være i sikkerhed
med ham. Det er ikke muligt for en at give sikkerhed til en Kafir og som også bekæmper dig. Denne form for
pagt er ikke acceptabel. Hvis alle muslimerne i et muslimsk land skulle give sikkerhed til en gruppe af Kufar,
der kom for at kæmpe og besætte muslimernes lande ville dette ikke være gyldig. Fra betingelserne for at
give sikkerhed, er, at man forlader våbnene, hvis en kriger har forladt sit område og våben, og kommer til
muslimerne for at bede om sikkerhed, så ville det være gyldig og bindende, da han ikke er i en tilstand til at
gå i krig i.
Imam Shaybani (rh) sagde i hans bog ”As-Siyar 1/175”:
”En fri muslim kan godt give sikkerhed til muslimerne, uanset om muslimen (som gav sikkerhed) er retfærdig
eller en synder), som profeten (saws) sagde: ”Muslimerne er forenet i deres blod, de er som en hånd over
hinanden og deres pagter skal overholdes, selv fra de laveste af dem”. Midlertidige eller permanente pagter
skal overholdes.”
Beviserne for at kvinder også kan give pagter og sikkerhed er, at datteren af profeten (saws) - Zainab (ra)
13
satte hendes mand al-As bin Rabie under hendes beskyttelse og profeten (saws) betragtede denne pagt, som
værende gyldig.
Umm Hani (ra), der sagde: ”Jeg gav sikkerhed til to af mine naboer, der var vantro. Ali Ibn Abi Talib kom
ind og ønskede at dræbe de to, hvori han spurgte: ”hvordan har du givet sikkerhed til disse vantro”,
hvorefter jeg svarede: ”hvis du ønsker at dræbe disse to, skal du først starte med at dræbe mig”. Dernæst
forlod jeg huset og sagde til Mushrikin: ”lås dørene”, og jeg gik hen til profeten (saws) og sagde: ”Oh
Allahs Sendebud, se hvad jeg fandt fra søn af Um Ali. Jeg gav sikkerhed til disse to personer, hvor Ali kom
og ønskede at dræbe dem”. Profeten (saws) sagde: ”han (Ali) har ikke tilladelse til at gøre det, da jeg har
beskyttet dem, som du beskytter og jeg har givet sikkerhed til dem, som du har givet sikkerhed til.”
Umar (ra) sagde: ”En kvinde har lov til at give sikkerhed til de vantro, hvor alle muslimerne er forpligtede til
at følge det.”
I en fortælling fra Aishah (ra): ”Og hun kan tage et løfte om beskyttelse og sikkerhed.” (Sharh Sayir al-Kabir)
Dette viser kvindernes status i Islam, pagter og sikkerhed mellem individer er bindende for os alle muslimer.
Imam Ibn Abdul Barr (rh) sagde i hans bog ”Al-Istadhkār 14/87”:
”Pagten som den fremtrædende og den ydmygende person giver, er bindende og vedtaget af alle de lærde.
De fleste lærde siger, at når der gives sikkerhed, så er det både tilladt for kvinderne og slaverne. Umar (ra)
som accepterede sikkerhed fra slaver og der er ingen uenighed mellem Salaf, men bortset fra dem, der tager
fra de uvidendes udtalelser.”
14
Hvor mange mennesker kan en muslim give sikkerhed til?
En muslim har ikke retten til at give en pagt om sikkerhed til en hel nation, hæren, eller en gruppe, der numre
i hundreder af tusinder, da dette er ansvaret af den muslimske leder (Khalifah) og dem med ham. En muslim
kan give sikkerhed til andre individuelle personer, konvojer eller en gruppe af mennesker, som ikke
overstiger 100.
Beviset kan findes under traktaten af Hudhaybiyah - Hadith af Abdullah Ibn Mughfal al-Muzni (ra), som
sagde, at profeten (saws) sagde:
”Skriv! Dette er, hvad Muhammed Ibn Abdullah Ibn Muttaleb er enig i og jeg er med Allahs Sendebud. Så de
skrev og imens de skrev kom der tredive folk med våben hen i mod os. Profeten (saws) lavede Du'a imod dem
og Allah (swt) tog deres syn. Profeten (saws) spurgte: ”kommer i alle med Ahad (sikkerhed) fra en muslim,
hvor han har givet jer alle Amanah? De sagde: ”Nej og profeten lod dem gå.” (Ahmad bl.a. SīratulNabawiyah , Ibrahim Ali 531)
I en fortælling fra Imam muslim, var de 80 mennesker fra Mekkah. Som det kan ses fra profeten (saws)
udtalelse, at en muslim er i stand til at give 30 eller 80 af Kufar sikkerhed, hvis dette ikke var tilladt, så ville
profeten (saws) aldrig have spurgt dem om det.
Ibn Qudamah al-Maqdisi (rh) sagde i sin bog ”al-Mughni”:
”Det er tilladt for en muslim at give Aman (sikkerhed) - mand eller kvinde, slave eller fri og tilladt for
imamen af alle muslimerne til at give sikkerhed for alle Mushrikin. Amir kan give sikkerhed for dem han står
overfor. Og en enkelt (muslim) kan give sikkerhed til 10 eller en konvoj (Qafilah).”
Enhver muslim, som kommer ind i Dar’ul kufr/harb, via. asyl eller visum og ligeledes dem, der bor imellem
dem i deres lande og har opholdstilladelse, så er der en bindende pagt med sikkerhed imellem dem. Det er
ikke tilladt for nogen af parterne til at overtræde eller bryde denne tillid. Enhver der ikke opfylder det eller
tillader at forråde Kufar, falder i en stor fælde, da alle teksterne af varsel om forræderi vil ramme ham. Jeg
vil Insha’Allah nævne flere udtalelser af de lærde.
Imam Sarkhasi (rh) siger i sin bog ”al-Mabsut 10/96”:
”Det er forkert af en muslim, at han forråder dem, som han har pagt med, fordi forræderi er forbudt.
Profeten (saws) sagde: "Enhver forræder vil have et banner bag ham på dommens dag, hvor hans
forræderi vil være kendt.” Hvis en muslim forråder en person, tager hans rigdom og udviser ham fra
15
muslimernes lande, så er det forkert for en muslim til at købe fra ham, fordi han fik det fra noget ondt. I at
købe fra ham, kan lokke ham til at gøre, hvad han gjorde før igen og det er noget, der er hadet for en
muslim. Grundlaget for dette er historien om Mughirah Ibn Shu'bah (ra) på det tidspunkt, da han dræbte
sine ledsager og kom med sin rigdom til Madinah, da han accepterede Islam og anmodet profeten (saws) til
at tage en femtedel af sin rigdom. Profeten (saws) sagde: ”Med hensyn til din Islam, accepterer vi, men for
den rigdom du er kommet med, er af forræderi og vi har ikke brug for det.”
Ibn Hajr (rh) sagde i ”al-Fath 5/402”:
”Hadith fra Mughirah – det er ikke tilladt at tage rigdom fra de vantro, når man har sikkerhed med
hinanden. Fordi man har venskab afhængig af sikkerhed. Sikkerheden el. pagten, udvides til dets folk, selvom
de er muslimer eller ikke-muslimer. Og ja den rigdom af de vantro er kun tilladt i krig og kamp.”
Imam Shafi'i (rh) sagde i ”Al-Umm 4/284”:
”Hvis en muslim indtræder i Dar al-Harb (bi-Aman) med sikkerhed og han er i stand til at stjæle fra deres
rigdom, så er det ikke tilladt for ham at tage noget fra det, selvom det er noget småt eller noget stort. For da
han er i sikkerhed (Aman) med dem, så er de også i sikkerhed med ham. Ligesom du ikke må tage noget
rigdom fra muslimerne, så må du heller ikke tage noget af deres formue, når man har sikkerhed med dem.
Imam Shafi'i (rh) sagde endvidere i ”Al-Umm 4/292”:
”Hvis fjenderne fængsler en muslim, derefter befrier ham, samt giver ham sikkerhed og udnævner ham (til
en stilling) eller måske ikke, så er den sikkerhed, som de giver ham selve sikkerheden fra ham til dem også.
Det er ikke tilladt for ham at dræbe eller forråde dem. Det er ikke tilladt for ham at tage deres rigdomme og
liv, da de har en pagt imellem hinanden. Vi kender ikke noget andet, som er berettet og som modsiger dette.”
Qadhi Abu Yala (rh) sagde i sin bog ”Ahkam al-Sultaniyah s.152”:
”Hvis en muslim kommer til Dar al-Harb med sikkerhed (Aman) eller han blev taget, som fange med dem og
derefter løsladt og givet sikkerhed, så er det ikke tilladt for ham at dræbe nogen af dem eller tage deres
rigdom. Han skal sikrer denne sikkerhed, ligesom de gør det for ham.”
Ibn Qudamah (rh) sagde i sin bog ”Al-Mughni 9/237”:
”Enhver der indtræder i fjendens land med sikkerhed (Aman), så er det ikke tilladt at svigte dem eller handle
med renter med dem eller forråde dem, som er forbudt, fordi de gav ham sikkerhed på betingelse af, at han
ikke svigter dem. Han har personligt givet dem et løfte om sikkerhed, selv om de ikke har sagt det mundtligt,
16
er det velkendt af meningen (med sikkerhed). På grund af dette, hvis en person kommer til os fra dem med et
løfte om sikkerhed og derefter forråder os, så har han ophævet sin pagt. Hvis dette er kendt, er det ikke
tilladt for ham at forråde eller være forræderisk med dem, og forræderi er ikke en del af vores religion.
Profeten (saws) sagde: ”Muslimerne holder altid deres aftaler”. Hvis han forråder dem, stjæler eller låner
fra dem, er han forpligtet til at give det hele tilbage. Hvis ejerne af rigdommen kommer til Dar ul-Islam
igennem en pagt eller ved at blive muslim, vil det blive returneret til ham ellers skal det sendes tilbage til
ham, fordi det er taget mens det var forbudt for ham. Så han er forpligtet til at give det tilbage, ligesom hvis
han tog det fra en muslim.”
Ibn Hamam al-Hanafi (rh) sagde i hans ”Sharh Fath al-Qadir 6/17”:
”Hvis en muslim ankommer til Dar al-Harb, som en forhandler, så er det ikke tilladt for ham at krænke
noget fra deres rigdom eller blod. Ved at de giver ham sikkerhed, inkluderer dette, at han ikke vil afvise
denne sikkerhed fra dem ellers er det forræderi, og forræderi er Haram ifølge konsensus.”
Ibn Abidin (rh) sagde i hans bog ”Hashiyah 4/166”:
”Hvis en muslim ankommer til Dar al-Harb med Aman (sikkerhed), så er det forbudt for ham at tage noget
af deres blod, rigdom eller ære, som muslimer overholder vi vores aftaler. Så hvis han bringer os noget via.
en forbudt handling som forræderi, er han forpligtet til at give det i velgørenhed. Denne forpligtelse skal
pålægges på ham på grund af, hvad han har bragt til os ud fra deres lande og hvis han har stjålet noget fra
dem, skal han returnere det tilbage til dem.
Imam Muhammed Ibn Hasan al-Shaybani (rh) sagde i sin bog ”As-Siyar 2/66”:
”Hvis en muslim fra muslimernes side går hen til de forreste rækker af en krig og siger: ”vi er budbringere
af Khalifah og viser et brev, som ligner Khaliffens skrift eller ikke viser, og det var et trick fra dem overfor
Mushrikīn, hvor de derefter siger til dem: ”'I må gerne indtræde”, og de kommer ind i landet (dar alharb).
Så er det ikke tilladt for dem at dræbe en eneste fra Ahl alharb og det er ikke tilladt at tage noget fra deres
rigdom, så længe de er i deres land. Ligeledes hvis dette udvises fra dem, skal han indgå i en pagt om
sikkerhed med dem, hvis de giver ham en pagt om sikkerhed, er det obligatorisk for dem at opfylde dette.”
17
Hvordan pagter og sikkerhed ophæves.
Pagten ophæves, når en af de to parter krænker, hvad der blev sagt i første omgang. Hvis nogen af de to
parter bryder deres aftale, opløses det også, hvor der er ingen sikkerhed imellem dem. Den anden måde,
pagter og sikkerhed kan opløses ved, er at man fortæller dem, at du afviser deres pagt åbent og at du er fri for
det og at du ikke er i deres beskyttelse længere, da Allah (swt) siger:
”Hvis du frygter troløshed fra et folk, så bryd dit ord til dem, lige for lige. Allah elsker ikke de troløse.”
(8:58)
Ibn Kathir (rh) sagde i hans Tafsir:
”(så bryd dit ord til dem), hvilket betyder deres fredstraktat. (På lige vilkår). Man skal informere dem om, at
du har brudt traktaten. På denne måde vil du være på lige vilkår i dette, at du og de andre kan være klar
over, at du nu er i en tilstand af krig og at pagten er ophævet.”
Der står i Sunan Abu Dawud, Kitab al-Jihad & Musnad Imam Ahmad:
”At imellem Muawiyah og romerne var der en pagt. Da Muawiyah marcherede frem mod deres jord for at
montere et overraskelsesangreb. Kom der en mand løbende (Amru bin Absa) til hæren og råbte: ”opfyld dine
pagter og forråd ikke! Opfyld dine pagter og forråd ikke!” Endvidere sagde han: "Jeg hørte profeten (saws)
sige: ”at dem, der har en pagt mellem ham og en anden nation, samt at de ikke krænker eller bryder
pagten, indtil den angivne frist er overskredet…”
Så faktisk var han klar med en hær til at erobre Rom, men efter at han hørte Hadith fra profeten (saws)
vedrørende at man skal offentliggøre ens pagt bliver brudt, stoppede de på vejen og vendte tilbage.
Uthman ibn Madhun tog beskyttelse af Walid Ibn Mughirah, så ingen fra Quraysh kunne skade ham. Efter en
tid ønskede han at komme ud af hans beskyttelse. Walid Ibn Mughirah sagde:
”Gå til det sted og annoncer åbent afvisning af min beskyttelse, da du søgte det offentligt. Så de gik indtil de
kom til stedet. Walid sagde: ”Dette er Uthman, der kom her for at give afkald på min beskyttelse”. Uthman
sagde: ”Jeg anser ham som en loyal og ædel beskytter, men jeg ønsker ikke at have nogen beskyttere
undtagen Allah, så jeg gav hans beskyttelse tilbage til ham.” (Sahih siratul-Nabawiyah, af Ibrahim Ali, s
18
130)
Imam Shaybani (rh) siger i hans bog ”As-Siyar 1/184”: ”Sandelig for dig at fastslå afvisningen af Aman, skal
du fortælle dem det og at de vender tilbage til den tilstand de var i før Aman.
19
Kan nogen muslimer være i sikkerhed i Dar’ul Kufr, mens andre muslimer på
samme tid er i krig med denne nation?
Ja! Pagten af sikkerhed er imellem de muslimer, der er i sikkerhed med Kufar i Dar’ul kufr og det er ikke
bindende for de muslimer, der ikke er i Dar ul Kufr og som jo ikke har en pagt. Så det er muligt, at en
gruppe af muslimer vil være i sikkerhed med et land og en anden gruppe af muslimer ikke har sikkerhed, og
kæmper mod landet på samme tid.
Allah (swt) siger:
”De, der tror og udvandrede og kæmpede med deres ejendom og deres liv for Allahs sag, og de, der gav
husly og hjalp, de skal være venner indbyrdes. De, der tror, men som ikke udvandrede, dem har I ikke
nogen venskabspagt med, før de udvandrer. Hvis de beder jer om hjælp på grund af religionen, så har I
pligt til at hjælpe dem, dog ikke mod et folk, som I har en pagt med. Allah ser, hvad I gør.” (8:72)
Ibn Kathir (rh) sagde i sin Tafsir:
”Allah (swt) befaler, hvis disse beduiner, der slet ikke udførte Hijrah, beder dig om at hjælp til en religiøs
krig mod deres fjende, så støt dem. Det er obligatorisk for jer at støtte dem i denne sag, fordi de er jeres
brødre i islam, medmindre de beder dig om at støtte dem mod de vantro, som du har en tidsbegrænset
fredstraktat. I dette tilfælde, forråd ikke din traktat eller bryd ikke dine løfter med dem, som du har
fredstraktat med. Berettet af Ibn Abbas (ra).”
Imam Shafi'i (rh) siger i ”al-Umm 4/293”:
”Hvis nogle muslimer ankommer til Dar al-Harb med Aman og nogle fra Ahl alharb tager nogle af disse
muslimer, som fanger, så er det ikke tilladt for dem, som har fået Aman at bekæmpe Ahl alharb, medmindre
de afviser (deres Aman) med dem. Hvis de afviser dem og bryder deres Aman imellem dem,(og advarer dem)
så kan de bekæmpe dem. Men dem, der stadigvæk er i sikkerhed (Aman), så er det ikke tilladt for dem at
bekæmpe dem.”
Disse forklaringer viser, at det er muligt for en gruppe af muslimer at være i sikkerhed med Kufar, selvom
20
andre muslimer ikke er i sikkerhed med dem på samme tid og selv er fængslet. Der findes ikke nogle
modsætninger i dette emne, heller ikke noget der går imod Wahy (åbenbaring).
Huthayfa Ibn al-Yaman (ra) har deltaget i alle Jihad aktioner undtagen Badr. Han forklarer, hvorfor han gik
glip af slaget ved Badr:
”Jeg ville ikke have undværet Badr, hvis min far Suhail og jeg ikke havde været uden for Madinah. De vantro
- Quraysh mødte os og spurgte, om vi skulle mødes med Muhammad. Vi sagde nej, men vi skulle kun til
Medinah. De tillod os at gå efter vi blev enige i, at vi ville tage til Medinah og ikke kæmpe med Muhammad
(imod dem). Da vi kom til profeten fortalte vi ham om nyheden. Han (saws) sagde: ”Gå væk. Vi vil opfylde
vores pagt med dem og søge Allahs hjælp mod dem”. (Sahih Muslim)
Ovenstående Hadith viser, at der kunne være en gruppe af Kufar, der kæmper mod muslimerne og alligevel
på samme tid er der andre muslimer, som er i sikkerhed og har en pagt med dem.
Imam Nawawi (rh) siger i hans ”Sharh 12/144” vedr. denne Hadith:
”Dette viser, hvor meget man skal opholde sin pagt (Ahad) og de lærde har haft forskellige holdninger ang.
om ham, der er fanget af Kufar og om han har en pagt med de vantro, at han ikke vil flygte fra dem. Shafi'i
og Abu Hanifah, og de andre lærde i Kufah har sagt, at han ikke er bundet til et sådant løfte, og at han skal
prøve at flygte, hvis han er i stand til det. Imam Malik sagde, at han er bundet af en sådan et løfte.”
Vi kender også selve Hudaybiyah-pagten, hvor en af betingelserne var, at alle muslimerne, der gik fra
Mekkah til Medinah skulle returneres tilbage til Quraysh. Blandt dem var Abu Basir (ra), hvor profeten
(saws) kommenterede på hans situation og sagde: ”Og dem, der kommer for at være sammen med os fra
dem (og er vendt tilbage) - Allah (swt) vil give ham med en åbning og flugt”. Abu Basir var i stand til at
flygte fra Quraysh og flygtede til bjergene. Så når en mand fra Quraysh accepterede Islam, ville de tage til
Abu Basir. Dette blev ved med at fortsætte, indtil de havde dannet en stærk og mægtig gruppe. Når de så, så
eller hørte, at der var en karavane af Quraysh, der havde kurs mod Ash-Sham - stoppede de det, angreb
karavanen, dræbte dem og tog deres rigdom.
Pointen med denne begivenhed er at tage de mange gode fordele ved denne hændelse, hvor på den anden
front kæmpede muslimerne Quraysh og på den anden side havde profeten (saws) en pagt med Quraysh.
Der stilles altid et spørgsmål, at Amerika, Storbritannien og Danmark bekæmper Islam i vores lande,
hvordan kan der være en pagt og sikkerhed imellem muslimerne i disse lande?
21
Deres beskrivelse som en nation, der bekæmper Islam og muslimerne er én ting, og selvfølgelig ingen kan
diskutere om dette. Men hvis en bestemt gruppe af muslimer er inde i deres landområde eller opholder sig
der uden at være i en tilstand af krig, men snarere er i sikkerhed, så skal man være loyal over for det, opfylde
sine regler og forpligtelser.
Så det kan ske, at på den ene side, en gruppe af muslimer er i kontrakt af sikkerhed med de vantro og på den
anden side, kan en gruppe af muslimer være i krig mod dem. Bare fordi du giver sikkerhed for en Mushrik
betyder ikke, at du har givet det til alle Mushrikīn og ligeledes bare fordi nogle muslimer er i sikkerhed med
Kufar betyder ikke, at alle muslimerne har en aftale om sikkerhed imellem dem. En Kafir fra en nation - der
bekæmper Islam, kan komme ind i disse lande, hvor deres egne Kufar lande er i krig med, i fred og
sikkerhed, da Allah (swt) siger:
”Hvis en af dem, der sætter andre ved Allahs side, søger beskyttelse hos dig, så giv ham beskyttelse, så han
kan høre Allahs ord! Og lad ham derpå nå frem til et sted, hvor han er i sikkerhed! For de er folk, der
ikke har viden.” (9:6)
Ibn Kathir (rh) sagde i sin Tafsir angående denne Ayah:
”Vi har givet disse mennesker beskyttelse, så de kan lære om Allahs religion, så at kaldet til Islam kan
spredes blandt Hans tjenere. Ibn Abi Najih berettet, at Mujahid sagde, at denne Ayah: "refererer til en
person, der kommer til dig for at høre, hvad du siger og hvad der er blevet åbenbaret for dig (O
Muhammad). Derfor er han sikker indtil han kommer til dig, så lader du ham høre Allahs ord og fortsætter
derefter med at sikre ham, indtil han vender tilbage fra, hvor han kom.”
Så disse er et par af de mange beviser og udtalelser fra Ulemah om pagter og sikkerhed i Islam. For fuld
reference og oplysninger henvises, der til den oprindelige arabiske tekst: ”Man dhakhala diyāra ghayril
muslimīn bi ahad wa aman, ma lahu wa ma alayhi.”
& Allah (swt) ved bedst!
22