Kulturforstaeelse/Religion og fundamentalisme
UNDERVISNINGSMATERIALE FRA 1 MEDVIRKENDE Anders Bergmann Lior Foighel Joel Foighel Sascha Dimsits Sally El-Hallak Hannah Azoulay Omar Kamara Reem El-Awwad Jonas Bier Fouad Ghazali Mazlum Berk Stephanie Dedieu Instruktør: Madeleine Røn Juul Forestillingsleder og medudvikler: Claudio Morales Workshop leder i musik/sang: Donna Cadogan Producer, tekstforfatter og musik: Thor Finland og Donna Cadogan Dramaturgiskassistent: Tine Futtrup Lund Produktionsassistent: Tine Als Schrøder Undervisningsmateriale: Anders Thrue Djurslev, Erik Harvig og Mirjam Dyrgaard Hansen C:NTACTs FASTE PERSONALE: Direktør: Henrik Hartmann Daglig leder: Helle Haagen Projektleder: Najat El Ouargui C:NTACT/uddannelse Mirjam Dyrgaard Hansen C:NTACT/medie Ilan Scheftelowitz Kære underviser! Hvad betyder tro for unge danskere? Er Gud i konflikt med facebook? Kan man være troende og stadig have en hanekam? HVA’ SÅ, GUD? er en forestilling, hvor 12 unge med vidt forskellige baggrunde i samarbejde med landets bedste kræfter inden for teater fortæller om deres forhold til tro og spiritualitet. Undervisningsmaterialet henvender sig til folkeskolens ældste klasser og gymnasiet, og kan bruges i fagene dansk, samfundsfag, historie, religion og kristendomskundskab. Temaer og tekster varierer i sværhedsgrad. Materialet sætter fokus på tro og eleverne skal diskutere den danske folkekirke, bønner, tørklæder, radikalisering og meget mere. Materialet indeholder også interviews med alle de medvirkende, så deres svar kan bruges i undervisningen. Scenemester: Steen Reither Lys: Christian Alkjær Lyd: Christian Jensen Elev: Alexander Reither Kolding og Birk Kollecker Regnskab: Kirstine Marholt INDHOLD C:NTACT er en selvstændig fond, der har til huse på Betty Nansen Teatret. Her samarbejder unge fra forskellige sociale, etniske og religiøse baggrunde med professionelle kunstnere om at skabe teaterproduktioner baseret på deres egne historier. Læs mere om C:NTACT på www.contact.dk Forestillinger: Mandag 29/11 kl. 10.00 og 12.00 Tirsdag 30/11 kl. 17.00 Onsdag 01/12 kl. 10.00 og 12.00 Torsdag 02/12 kl. 17.00 Fredag 03/12 kl. 10.00 og 12.00 Mandag 06/12 kl. 10.00 og 12.00 Tirsdag 07/12 kl. 10.00 og 12.00 Torsdag 09/12 kl. 10.00 og 12.00 Fredag 10/12 kl. 10.00 og 12.00 Søndag 12/12 kl. 17.00 Alle forestillinger er udsolgt, men der arbejdes på en genopsætning i januar 2011. BILLETBESTILLING [email protected] //www.contact.dk Fuck din fordom s.2 Thi kendes for ret s. 3 Sagt om tro s. 5 Den danske folkekirke - hot eller not s. 6 Hvor er Gud? s. 10 Hit med din bøn s. 11 5 nye religioner s. 13 Religions-battle s. 16 Religionsfrihed? s. 17 Instant Karma s. 19 Tørklædedebatten s. 20 17 år og 63 kilo s. 25 Israel- Palæstina konflikten s. 26 Radikalisering, marginalisering og »the single narrative« s. 28 Forestillingsanalyse af »Hva´så, Gud?« s. 30 Mød de medvirkende s. 31 Fonden c/o Betty Nansen Teatret, · Asgårdsvej 2 · 1811 Frederiksberg C. · Tlf: 33 29 61 18 LAYOUT: GITTE THRANE 2 N I D K C FU M O D R FO , »Hva´så, Gud?« n ge n li il st re fo Sangtekst fra Sally, Reem og Sasha skrevet af Hannah, Hvad handler teksten om? Hvordan er sangens form? (vers, omkvæd, stilart, genre, ordtyper osv.) Hvad tror du sangens forfattere vil sige med den? DISKUTÉR I GRUPPER: Hvilke fordomme, du selv har? Og hvorfor har du mon disse fordomme? Hvilke fordomme tror du, at folk har om dig? Har du oplevet situationer, hvor dine fordomme er blevet bekræftet? Og afkræftet? Hvad kan man gøre for at komme af med sine fordomme? min fætter Jeg skal giftes med letter Lagenet skal ha´p ske piger Kender kun muslim era ze Ja Al TV non stop a i går Har et blåt øje fr rt fra mit hår bo Tørklædet gled FORDOM TA’ OG FUCK DIN ER SAT I BÅS FORDOM TA’ OG FUCK DIN LÅS OG N SMÆK DØRE RDOM FO N DI CK TA’ OG FU ? HVAD ER DIT MÅL FORDOM N DI CK FU OG ’ TA L BENZIN PÅ ET BÅ FORDOM TA’ OG FUCK DIN LÅS OG N SMÆK DØRE RDOM FO N DI CK TA’ OG FU HVAD ER DIT MÅL FORDOM TA’ OG FUCK DIN L BÅ ET BENZIN PÅ VI FÆLLES FOR OS UD MÅ IKKE VISE H FORDOM TA’ OG FUCK DIN S BÅ I ER SAT FORDOM TA’ OG FUCK DIN LÅS OG SMÆK DØREN RDOM FO N DI TA’ OG FUCK ÅL M T DI HVAD ER FORDOM TA’ OG FUCK DIN L BÅ BENZIN PÅ ET ama Jeg er en yiddish-m it kammer m på Gemmer penge kken ry pa g ba t Skjuler håre en kk kø it m i n Hele dage n end min mand Rører ingen ande em end Israels land t hj Der er intet ande FORDOM TA’ OG FUCK DIN ER SAT I BÅS HJ EM MEOP GAVE , dokur dage (nyheder ne pa e st næ de e rn or oplever med medie , blade, av iser). Hv pler ne er al - Prøv at hold øje an -k tv ge lli sem er, forske nå r du møder ek mentarprogram m om me? Sk riv ned rd fo på es ill n. sp r se du, at de lles i klas og tal om dem fæ 3 Thi kendes for ret I Danmark har vi forskellige love og paragraffer, der blandt andet beskytter den enkelte borger mod krænkelser og overtrædelser i det offentlige rum. Her kan du læse et udsnit fra nogen af disse love og møde nogle menneske som er for og imod afskaffelse af loven RACISMEPARAGRAFFEN (Straffelovens §266b) BLA SFE MIPARAGRA FFE N Blasfem iparagraffen er det populære nav n for § 140 i den danske straffelov. Der står følgende i paragraffen: § 140. Den, der offentlig driver spot med eller forhåner noget her i landet lovligt bestående relig ionssam funds troslærdom me eller gudsdyrkelse, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.« Paragraf fen har kun en gang ført til en domsfældelse. Det var i 1938 i en sag om forhånelse af den jødiske relig ion. Grundlovens §77 sikrer ytringsfriheden i Danmark, dog under ansvar for domstolene. Straffelovens §266b - også kaldt racismeparagraffen - benyttes af domstolene som lovgrundlag vedrørende retssager om racistiske udtalelser. Hvornår en udtalelse er i strid med indholdet i staffelovens §266b give denne side et indblik i. Siden kan bruges som et oplæg til videre diskussion i klassen om ytringsfrihed og grænser for ytringsfrihed. Grundlovens §77 § 77 Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres. Straffeloven §266b § 266b Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år. Stk. 2. Ved straffens udmåling skal det betragtes som en særligt skærpende omstændighed, at forholdet har karakter af propagandavirksomhed. 4 »Racismeparagraffen er nødvendig for at beskytte mindretal samt for at værne om den sociale fred.« Juraprofessor Henning Koch »Vi mener, at blasfemiparagraffen ikke er relevant i et sekulært samfund. Og vi mener, at racismeparagraffen ikke er medvirkende til at fjerne et onde som racisme, men blot begrænser ytringsfriheden.« Trykkefrihedsselskabet og Fri Debat har i samarbejde lavet initiativet »Underskriftsindsamlingen Støt Ytringsfriheden«. Initiativet har til formål at påvirke folketinget til at afskaffe blasfemi- og racismeparagrafferne. Y tringsfriheden er selve fundamentet under det liberale demokrati. Alligevel kriminaliserer straffelovens § 140 og § 266b hhv. såkaldte blasfemiske og racistiske ytringer. Støt Ytringsfriheden ønsker en ophævelse af begge paragraffer for at styrke friheden til at ytre sig. Vi mener, at blasfemiparagraffen ikke er relevant i et sekulært samfund. Og vi mener, at racismeparagraffen ikke er medvirkende til at fjerne et onde som racisme, men blot begrænser ytringsfriheden. Racisme skal bekæmpes i en åben debat og ikke ved hjælp af forbud. Støt Ytringsfriheden er et tværpolitisk projekt. Vi mener, at alle vil have gavn af en udstrakt ytringsfrihed. Og vi mener, at henholdsvis blasfemi- og racismeparagrafferne udgør unødvendige begrænsninger af vores allesammens ytringsfrihed. Derfor vil vi også, når underskriftsindsamlingen er overstået, overrække listen til justitsministeren. Det er derfor vores håb, at så mange som muligt har lyst til at skrive under. OPGAVEBOKS: Diskutér i grupper: Hvilke holdninger til racisme – og blasfemiparagraffen kommer til udtryk i teksterne og citaterne. Er du enig/uenig? 5 »Nyåndeligt menneskesyn og etik går ud på at perfektionere sig, at udfolde sine egne åndelige kompetencer og erfaringer, at acceptere al slags religiøsitet som lige godt og sandt og i det hele taget at være sig selv nærmest. Og det menneskesyn står stærkere end nogensinde. Ligeså synes folk stadig mere ukritiske over for den linde strøm af okkult underholdning og pseudovidenskabelighed, som TV 2 fodrer os med for vore egne licenspenge. Stadig flere danskere tror mere på sig selv - og på tv - end på noget andet og vil derfor ikke binde sig til noget, hverken til folkekirkens menighedsfællesskab eller til medlem- skaber af organisationer« Tom Thygesen Frederiksen, Cand.theol. Sagt om tro... »Den kristne forudsætning om, at verden er frastødende og ussel, har gjort verden frastødende og ussel.« - Friedrich Wilhelm Nietzsche (1844-1900) »Det faktum, at en troende er lykkeligere end en skeptiker, er ikke anderledes end det faktum, at en fuld mand er lykkeligere end en, der er ædru. Godtroenhedens salighed er en tarvelig og farlig egenskab.« - George Bernard Shaw »Der findes ingen ateister i en skyttegrav.« – Winston Churchill »Hvis tilstrækkeligt mange tror, bliver alting til virkelighed.« - Refaat El-Sayed Da missionærerne kom til Afrika, havde de Biblen med. Vi havde jorden. De sagde: Lad os bede, og vi slog vores øjne ned. Da vi kiggede op, var det os, der havde Biblen, og dem, som havde jorden.« - Desmond Tutu »Religion er kun god og aldrig dårlig. Falskhed og hykleri er kun udtryk for menneskelige svagheder.« – Hare Krishna-medlem Leif Asmark Jensen »Teologien er filosofiens datter, som forsøger at slå sin mor ihjel.« - Giovanni Battista Niccolini »Hvis Gud nogensinde blev dømt til at leve det liv, han har dømt menneskene til, ville han tage livet af sig.« – Alexandre Dumas »Gud findes ikke, og mennesket er hans profet.« - J.P. Jakobsen fra Niels Lyhne OPGAVEBOKS: »Poesi er Illusion før Forstanden, Religieusitet Illusion efter Forstanden. Imellem Poesi og Religieusitet opfører den verdslige Leve-Viisdom sin Vaudeville. Ethvert Individ, der ikke lever enten poetisk eller religieust, er dum. Hvorledes dum; disse kloge og erfarne Mennesker, der veed ud og ind, og Raad for Alting, og Raad for hvermand, ere de dumme? Og hvori ligger deres Dumhed? Deri at de efter at have tabt den poetiske Illusion ikke have Phantasie og Phantasie-Lidenskab nok til at gjemmentrænge Sandsynlighedens Blændværk og en endelig Teleologis Tilforladelighed, hvilket Alt brister saasnart Uendeligheden skal røre paa sig.« – Søren Kierkegaard »Bønner ændrer ikke virkeligheden. Nej, bønner ændrer mennesker, og mennesker ændrer virkeligheden.« - Kinesisk ordsprog »Jeg er stadigvæk ateist, Gud ske tak og lov.« - Luis Buñuel Hvilket forhold til tro og religion kommer til udtryk i citaterne? »Det er ikke de dele af Biblen, jeg ikke forstår, som bekymrer mig, det er de dele, jeg forstår.« - Mark Twain 6 Den Danske Folkekirke – hot eller not? Danmarks statsreligion er kristendommen, men i disse år diskuteres Den Danske Folkekirke heftigt alle vegne. Har vi brug for Folkekirken? Hvilken berettigelse har den i et samfund, som er præget af ateisme og mange andre trosretninger? Skal kristendommen stadig være en statsreligion i Danmark eller hører religion til i privatsfæren? KORT OM DEN DANSKE FOLKEKIRKE D en Evangelisk-lutherske Kirke, der som medlemmer har størstedelen af befolkningen i det danske rigsfællesskab, har folketinget som øverste lovgivningsinstans og biskopperne som øverste myndighed i indre læremæssige og gudstjenestelige anliggender. Ved demokratiets og religionsfrihedens indførelse med grundloven af 1849 blev det fastslået, at ét religionssamfund i Danmark, Den Evangelisk-lutherske Kirke, har en særstatus (grundlovens § 3), der indebærer, at folkekirken modtager statsstøtte, at regenten skal være medlem af folkekirken, og at folkekirkens forfatning ordnes ved lov. Medlemsforholdet etableres ved dåb og kan bringes til ophør enten ved en skriftlig udmeldelse eller ved tilslutning til et andet trossamfund. Folkekirkens gudstjeneste afvikles i almindelighed i overensstemmelse med højmesseritualet (som står aftrykt i Den Danske Salmebogs tekstdel), hvilket indebærer, at gudstjenesten foruden prædiken, salmesang, tekstlæsning og bønner også omfatter altergang og evt. dåb. Der er ikke udarbejdet alment anerkendte eller autoriserede alternative ritualforskrifter for gudstjenesten, men i de enkelte sogne kan der med biskoppens tilladelse eksperimenteres med nye ritualformer. 7 Den danske folkekirke er en utålelig farce af Isabella Balkert H vis vi går helt tilbage til de jødisk arabiske syndebuk-ritualer og blodsofre som en form for renselse og afpletning af alle mulige synder og indbildte synder mod dogmer - så gik kristendommen og især katolicismen og lutheranerne endnu længere. Den kristne kirke påstod simpelthen, at Gud gav den søn - han havde fået med en kvinde på jorden - som blodsoffer for alle synder til alle tider og forlods for ever after. At der er folk der i 2010 tror på det burde være uforståeligt. Den kristne kirke tillod sig simpelthen at indkorporere korsfæstelsen som et blodsoffer og Jesus som syndebukken for alle kristne - så alle kristne, som en direkte konsekvens af korsfæstelsen - ville følge Jesus i hans opstigning til himlen - i stedet for at vandre i Limbo eller ende i helvedes flammer. Den idé tog jeg allerede kraftigt afstand fra, fra jeg var 7 år og især lige før jeg blev tvangskonfirmeret for at tilfredsstille familien, der ikke tillod mig at skille mig ud fra de andre får i familien, der allerede var blevet konfirmeret uden protest. (...) Jeg blev konfirmeret sammen med de andre konfirmander der heller ikke fandt det ret rimeligt at de skulle konfirmeres ind i noget der ret beset virkede både gammeldags og temmelig utroværdigt, men man fulgte flok, for forældrenes skyld, fordi det var så åbenbart, at det var vigtigt for forældrene at se deres poder konfirmeret, hvad enten det var en oprindelig konfirmation af den kristne tro eller ej – Og her stod man så, som 14 årig - ansigt til ansigt med religiøst hykleri. Som 18 årig meldte jeg mig sejrstolt ud af det, jeg oplevede som den tåbelige danske folkekirke, og det har jeg aldrig fortrudt. Jeg finder, at det er på tide, at vi overhovedet ikke har en statsreligion i Danmark - når jeg tænker på alle de skattekroner biskopper, præster og menighedsråd svirer og æder for, til mere end 1200 kr. kuverten og 8 retter mad, på folkets regning og også på min regning selvom jeg har meldt mig ud af folkekirken og reelt ikke burde betale til folkekirken over min skat - så bliver jeg rasende. Stop fråset og lad folk betale for deres egen tro, deres egne æde og drikkegilder og deres egne gudehuse. Det er på tide. De gudehuse de troende ikke har råd til, må de afvikle, og der er god brug for dem til Herberger for de boligløse, som den danske og ubarmhjertige folkekirke ikke skænker en tanke i deres elfenbenstårn af gratis boliger og overdådige løn for at tale ned til folk om søndagen. Den danske folkekirke og dens ansatte opfører sig som en form for adelskab der i kraft af deres tro og påstanden om at de står særlig nær gud kan tolke ham for det dumme folk. Den tanke er latterlig i samme grad som den lattervækkende beklædning præster og biskopper fører sig frem med - Netop fordi den også er et forældet levn fra middelalderens adels beklædning med pibekrave. Kør præsterne ud af præstegårde og kirker på røv og albuer, hvis de ikke kan finde en menighed, der vil betale for deres, og deres menighedsråds, fråseri - Det er udemokratisk så det pifter, og det har ikke en dyt med religionsfrihed at gøre, når man forgylder den danske folkekirke og kalder alle andre trosformer for overtro. Man bør i samme åndedræt selvfølgelig lukke det teosofiske studium på Universitetet og overføre kristendomsstudiet til studiet for sammenlignende religioner, hvor man allerede taler om religionerne som overtro. Og så kan man lade de blinde kristne føre de blinde kristne, så længe de selv vil betale for det, lige gyldig hvilken religion de bekender sig til. 8 Den satans folkekirke Uddrag fra Lars Christiansen og Lars Sandbecks Gudløse hjerner – et opgør med de nye ateister D en nuværende folkekirkeordning med det snævre bånd mellem stat og kirke er værd at bevare, fordi staten dermed kan holde styr på de hellige, ”for ellers er fanden løs”, som Stauning udtrykte det. Hvis ateisterne ønsker at begrænse religionens indflydelse på samfund og politik, bør de med andre ord bakke op om den nuværende stat-kirke ordning. Det skyldes to ting. For det første og som nævnt sikrer den nuværende ordning, at folketinget kan øve kontrol over folkekirken og derfor gribe ind, hvis eller når kirkens repræsentanter misbruger kirken til at udbrede særlige politiske holdninger. At staten så at sige ejer kirken, fungerer som et værn mod politiseringen af religionen. I Sverige, hvor kirke og stat formelt blev adskilt i 2000, er kirken allerede begyndt at blande sig i landets politik; således er det nu en del af Svenska kyrkans evangelisk-lutherske lære, at den går ind for dobbeltskrogede tankskibe i Østersøen. I USA har der altid hersket en klar adskillelse af stat og kirke, men ikke af politik og religion. F.eks. er det umuligt at blive præsident i USA uden i fuld offentlighed at erklære sig som kristen, og samtidig er ”det religiøse højre” en betydningsfuld politisk faktor. I Danmark hænger stat og kirke sammen, og blandt andet derfor bliver kirken ikke politisk. Det eneste eksempel på direkte politisk indblanding fra folkekirken i nyere tid er biskoppernes hyrdebrev mod jødeforfølgerne under besættelsen. For det andet må folkekirken, forstået som en folkelig kirke, afspejle befolkningens holdningsmæssige bredde og sammensathed. Kirkens budskab, dens forkyndelse, bliver med andre ord nødvendigvis decentreret og diffus. I folkekirken er der højre- og venstrefløje, en stor grødet midte, troende og tvivlere, nogle, der kommer regelmæssigt, andre, der kun kommer til dåb og begravelser. Der er modstandere og tilhængere af homovielser, fri abort og kvindelige præster. Og så er der selvfølgelig også præsternes permanente kritiske refleksion over og nyfortolkning af traditionen, der sikrer, at folkekirken holdes levende og dynamisk. Det er sådanne indre spændinger og uoverensstemmelser, der er medvirkende til at gøre kirken beundrings- og eftertragtelsesværdigt vag. I modsætning til frikirkerne, hvor man typisk finder en langt højere grad af ensretning og konformitet, stritter folkekirken i alle mulige retninger. I folkekirkeligt regi er der ikke kun én sandhed, men mange indbyrdes vidt forskellige sandheder, der kritisk (og frugtbart) holder hinanden i skak. I modsætning til så mange andre trossamfund er folkekirken også en offentlig og dermed gennemsigtig institution. Offentligheden kan diskutere kirken og har indflydelse på den udformning og praksis. Her er intet fejet ind under gulvtæppet. 9 Nedlæg Den Danske Servicekirke af Jakob Bo Andersen D anskerne bruger folkekirken til at sætte ekstra krydderi på en god dag, når familien samles til bryllup eller barnedåb. Men til hverdag er de ligeglade med, hvad der sker i folkekirken, mener én af forfatterne bag debatbogen ”Nedlæg folkekirken - det oppegående dødsleje” - Det store flertal af danskerne kommer kun i kirken juleaften, eller når de er inviteret til bryllup, begravelse eller barnedåb. De ser på gudstjenesten som en hyggelig start på familiefesten, hvor det handler om at have en god dag med familie og venner. Det siger Palle H. Stef- fensen, pensioneret sognepræst medfor fatter til bogen ”Nedlæg folkekirken”. I bogen argumenterer Palle H. Steffensen og Svend Bjerg, som er lektor i systematisk teologi ved Københavns Universitet, for at nedlægge Den Danske Folkekirke. De mener, at kirken har mistet energien og har accepteret, at mange danskere ikke bruger kirken af religiøse årsager. De kalder den en servicekirke, der blot tilbyder ritualer til medlemmerne uden at stille krav. Kirken er blevet tandløs, mener de. - Danskerne ser positivt på folkekirken, Folkekirken summer af energi F lemming Pless, der er sognepræst i Christianskirken i København, mener ikke, at man alene skal kigge på antallet af deltagere i søndagens højmesser for at vurdere danskernes tilknytning til kirken. - Hvornår begynder folk at komme nok i kirke? Det kan ikke måles på den måde. Der kommer masser af mennesker i forbindelse med dåb, bryllup og begravelse, ligesom der er mange der kommer ind i hverdagene. De skal også tælles med. At fortælle om evangeliet foregår ikke kun om søndagen, påpeger Flemming Pless. Han mener, at Den Danske Folkekirke summer af energi. - Der er masser af aktivitet i folkekirken, men én ting er gudstjenesterne og de faste arrangementer. Et andet meget vigtigt element er, at vi som kirke er parate til at være parat. Et menneske kan banke på din dør midt om natten, og her stiller man sig til rådighed og hjælper. Mange præster gør et kæmpe arbejde i forbindelse med for eksempel sjælesorg og i forhold til svage grupper, der ikke kan klare alle ting selv. Det er et kald at være præst, og det kan ikke klares på hverdage mellem 9 og 17, siger Flemming Pless. Flere og flere kirker og menighedsråd afholder en bred vifte af arrangementer, lige fra foredragsaftener til sangcafé. Senest er de såkaldte spaghetti-gudstjenester blevet populære. OPGAVEBOKS: Besøg et religiøst sted hvor der foregår et religiøst ritual Skriv om oplevelsen i et essay. Hvad skete der? Hvad oplevede du? Hvad følte du? Hvad tænkte du? Hvad var kvaliteterne ved oplevelsen? Hvorfor tror du, at mennesker har brug for religion? så længe den ikke er politiserende eller stiller krav. Men til hverdag er de ligeglade med, hvad der sker i folkekirken, siger Palle H. Steffensen. I stedet ville det skabe vitalitet og aktivitet, hvis folk pludselig bliver nødt til aktivt at melde sig ind i en menighed og aktivt tage stilling til deres religiøsitet. Som tingene er i dag, føler danskerne ikke nogen tilskyndelse til at gå i kirke. - En betingelse for at høre evangeliet er, at folk kommer i kirken, og det sker altså ikke i dag, siger Palle H. Steffensen. En kongelig dåb gør ingen forskel I følge Palle H. Steffensen ændrer den nyligt overstået kongelige dåb ikke på danskernes syn på folkekirken. Den understreger blot billedet af, at folkekirken er en ritualkirke, hvor det religiøse budskab kommer i 2. række. - Selv om to millioner danskere fulgte med, er der nok ikke mange, der kan huske, hvad biskoppen sagde i sin tale, selvom det var en god evangelisk tale. Derimod kan alle huske farven på Dronning Margrethes kjole eller snittet på justitsministerens, siger Palle H. Steffensen. OPGAVEBOKS: Diskutér i grupper. Derefter i plenum. Hvad er forfatternes hovedsynspunkter? På hvilke punkter er forfatterne uenige? Hvad mener du? Er du enig/uenig med forfatterne? 10 HVOR ER GUD? Raptekst fra forestillingen »Hva´så, Gud?«, skrevet af Jonas og Anders FINDES GUD? FOR JEG HAR SVÆRT VED AT FINDE HAM/ HVOR ER GUD? DER ER MANGE SPØRGSMÅL JEG VIL STILLE HAM/ HVOR ER GUD? JEG PRØVEDE AT SØGE SVAR/ JEG FANDT IKKE NOGEN, HVOR ER GUD? SÅ NU KVÆLES JEG I FRUSTRATION. FINDES GUD? FOR JEG HAR SVÆRT VED AT FINDE HAM/ HVOR ER GUD? DER ER MANGE SPØRGSMÅL JEG VIL STILLE HAM/ HVOR ER GUD? JEG PRØVEDE AT SØGE SVAR/ JEG FANDT IKKE NOGEN, HVOR ER GUD? SÅ NU KVÆLES JEG I FRUSTRATION. FINDES GUD? FOR JEG HAR SVÆRT VED AT FINDE HAM/ HVOR ER GUD? DER ER MANGE SPØRGSMÅL JEG VIL STILLE HAM/ HVOR ER GUD? JEG PRØVEDE AT SØGE SVAR/ JEG FANDT IKKE NOGEN, HVOR ER GUD? SÅ NU KVÆLES JEG I FRUSTRATION. For hvad er definitionen egentlig af religion? Bare at holde sig til Gud og aldrig miste troen Jeg er ved at miste roen Fordi min vision aldrig harset Gud som fiktion Skal Gud ik´gi tryghed? Gi os noget kærlighed? Fjerne krig, skabe fred, men gud er ligeglad Kom nu Jesus, vis nu hvad du kan Du kan lave vand til vin, hvorfor ikke vin til vand? Ser min mor med papvin på bordet Tænker ”Fuck Gud” - føler mig jordet. Tar´morgenstunden, prøver at starte fra bunden Men kan jeg det, når jeg ved, hun har flasken Så kære Gud, der er nogen spørgsmål, jeg vil stille dig Er du kun skabt til folk, som skal binde sig? Jeg søger tegn, men jeg finder ingen vej For når jeg spørger dig, leger du stilleleg Måske var kaos hans ? Jeg er forvirret ved ikke om Gud ser At jeg er bange for at han ikke eksister´ Og uanset hvor meget jeg ber, er der ingenting, der sker Det hele virker rodet, alle de dårlige svar man får smidt i hovedet Hvorfor dør der mennesker? Hvorfor er Gud så pissehård? Hvorfor levede min gode ven kun i 19 år? Livet går op og ned ligesom et sjippetov og lykkelige mennesker ender på en kirkegård Hendes misbrug gør jeg ender lidt hos psykolog Har talt og talt i en endeløs monolog I to timer, det lige før jeg besvimer. Tanken kommer: Gud må være en kæmpe nar Hvis du er her, burde du så ikke hjælpe mig? Jeg ligger stadig bange og utryg i min seng Hvorfor skulle du hjælpe nu når du ikke gjorde det, da jeg var dreng? Jeg vil ikke tro på noget, som ikke holder i længden For Gud kunne ligeså godt være et monster under sengen Jeg har brug for bekræftelse eller noget der beviser at livet er værd at leve på Vorherres præmisser. OPGAVEBOX Hvad handler teksten om? Hvordan er sangens form? (vers, omkvæd, stilart, genre, ordtyper osv.) Hvad tror du sangens forfattere vil sige med den? OPGAVEBOX – Skriv en tekst om tvivl Skriv et digt eller en sang/raptekst med udgangspunkt i temaet ”tvivl” fra Jonas´ og Anders´ raptekst. Hvornår tvivler du på, at der er en Gud, ligegyldigt om du er troende eller ateist? Hvilke oplevelser og begivenheder fra dit eget liv gør, at du tvivler? Læs jeres tekster højt for hinanden. (følg evt. rådene til at skrive en sang på s 19) 11 Hit med din bøn En ny kæreste, et sundt liv eller fred på jorden. Der er mange ting at bede om, og bønner hører til de fleste religioner. Nu vil C:NTACT gerne høre din bøn. I forbindelse med forestillingen »Hva´så, Gud?«udlodder C:NTACT en oplevelse til dem, der skriver den bedste, mest opfindsomme eller sjoveste bøn. Muslimernes Kald til bøn Kilde: islamstudie.dk (adhân) Vi har travlt med dagens mange gøremål og er tilbøjelige til at glemme det vigtigste: bøn, lovprisning og taksigelse. Derfor kalder en mu’adhdhin de troende til bøn ved at råbe ud over land og by - i vore dage ofte suppleret af højttaleranlæg for at overdø ve storbyernes larm: Gud er større. (4 gange) Jeg bevidner, der er ingen anden gud end Gud. (2 gange) Jeg bevidner, Muhammad er Guds profet. (2 gange) Kom til bøn. (2 gange) Kom til frelse (el. fremgang). (2 gange) Gud er større. (2 gange) Der er ingen anden gud end Gud. (1 gang) Ved kald til morgenbøn tilføjes: ”Bøn er bedre end søvn”. Ca. 40% af verdens muslimer er bosat i områder, hvor der enten er langt mellem moskeerne, eller hvor det (som her i Danmark) er forbudt at kalde til bøn i offentligt rum. Derfor er det blevet almindeligt med specielle ure, der kan indstilles til at kalde til bøn på de ønskede tidspunkter. Urene er ofte udformet som en moske med minareter. Fadervor Matthæusevangeliet, kap.6, vers 9-13 Vor Fader, du som er i himlene! Helliget blive dit navn, komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden; giv os i dag vort daglige brød, og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere, og led os ikke ind i fristelse, men fri os fra det onde. For dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen. Bøn fra en player Af Jokeren fra Alpha Han (2003) Fader Vor Du som styrer i himlen Respekten er din – Jeg er nede med dit rige Ske din vilje i mit kvarter, som den sker i alle andre kvarterer Tak for den gode æder, vinen og de smukke mennesker du omgiver mig med Jeg ved du altid har min ryg, selv når jeg fucker up, og på samme måde vil jeg altid have mine homies ryg, når de er på skideren, og endda tilgive dem, der kopierer mine cd´er Fristelserne lurer overalt i min del af byen, men giv mig styrke, mod og visdom til at forvandle dem til inspiration i stedet Pas godt på dem jeg elsker, dem jeg ikke elsker og selv på dem, som playerhater på mig For Evigt, der Amen. 12 OPGAVEBOKS: 1 Synger I på din skole nogensinde salmer eller beder Fadervor til morgensamling? 2 Diskutér religionens plads i det offentlige rum i klassen. Hvad mener du om sagen om fadervor i folkeskolerne? Inddrag artiklen om sagen samt Christiansen og Sandbecks reaktion. Væk med fadervor Af Anders Faurholt P å Houlkjærskolen i Viborg beder de mindste børn fadervor sammen. Det er imod FNs børnekonvention, mener Humanistisk Selskab. Foreningen Humanistisk Samfund lægger politisk pres på fælles morgenbøn i folkeskolen. Sagen er rejst, fordi de mindste børn på Houlkjærskolen i Viborg sammen beder fadervor efter den daglige fælles morgensang. Det er i strid med FN`s børnekonvention, og derfor skal det stoppes, mener foreningen, der har modtaget en klage fra en forælder. Det fortæller Erik Bartram Jensen, der er formand for Humanistisk Selskab i Viborg. Derfor rejser han nu spørgsmålet om, hvorvidt fælles fadervor i folkeskolen er lovligt politisk. Hertil har undervisningsminister Bertel Haarder ifølge Ritzau, i første omgang svaret, at det er op til en lokal afgørelse på skolen, hvordan den indretter sig med morgenbøn. Skoleinspektør Ole Birch fra Houlkjærskolen siger i dag til TV/MidtVest, at der også vil blive fælles morgenbøn, på mandag, og så vil han ellers drøfte spørgsmålet med lærere og skolebestyrelse. Houlkjærskolen har 126 elever med en anden etnisk baggrund. OPGAVEBOKS: Din private bøn En ny kæreste, et sundt liv eller fred på jorden. Der er mange ting at bede om. Nu vil C:NTACT gerne høre din bøn. I forbindelse med forestillingen udlodder C:NTACT en oplevelse til dem, der skriver den bedste, mest opfindsomme eller sjoveste bøn. Det er fuldstændig frit, hvad bønnen skal handle om, og hvordan den ser ud. Eneste krav er, at bønnen er rettet mod den, du tror på, og at den kan mailes til [email protected]. Skriv ”bøn” i emnefeltet. Du kan også deltage ved at skrive bønnen direkte ind på C:NTACTs facebookside.C:NTACT sørger for, at bønnerne bliver hængt op i foyeren på Betty Nansen Teatrets anneksscene, Edison, hvor de kan ses i hele ”Hva’ så, Gud?” spilleperiode. Den bedste bøn bliver belønnet med teaterbilletter til Betty Nansen Teatrets indeværende sæson. Hvis en klasse bliver kåret, bliver der selvfølgelig givet billetter til hele holdet. Vinderne bliver kåret den 15. december og får direkte besked. Fadervor og Vorherre bevares Uddrag fra Gudløse hjerner – Et opgør med de nye ateister, af Lars Christiansen og Lars Sandbeck S agen om fadervor i folkeskolerne er et tydeligt eksempel på, hvordan de nye ateister ligesom religiøse fanatikere har et kronisk forhøjet krænkelsesberedskab, der bliver aktiveret ved selv den mindste anledning. Deres skærpede og infantile overfølsomhed over for religion minder ikke kun om visse muslimers evne til at blive spontant fornærmede over alt lige fra karikaturtegninger til Naser Khader, men vækker også mindelser om det lille forkælede barn, der hyler og skriger, fordi der bliver serveret spinat og rosenkål til aftensmad. Skikken med det at bede fadervor og synge en salme med morgensamlinger er i absolut værste fald harmløs og har i øvrigt lige så lidt med forkyndelse at gøre som nationalsangen ved fodboldkampe. Sagen om fadervor vidner om, at ateisterne har indledt en religiøs udrensningskampagne. Deres krænkede følelser vejer tungere end de demokratiske principper, og derfor skal morgensamlingen fuldstændig renses for religiøse referencer, også selvom flertallet af forældre, elever og lærere opfatter det som en harmløs tradition med et rent kulturpædagogisk formål. Men hvis vi accepterer, at krænkede følelser på den måde ophøjes til maksime for, hvad man i det offentlige rum ikke behøver at finde sig i, kan landet jo ende med at blive ramt af en sand epidemi af forurettethed, hvor nudister kan føle sig krænket over folk med tøj, farveblinde føle sig krænket over lyssignaler og alle andre bare føle sig krænket blot for en sikkerheds skyld. 13 5 nye religioner Læs her om fem nye religioner, som er skudt op i det mangfoldige, religiøse landskab. Et tilbagevendende problem i studiet af religioner er, at der er uenighed blandt såvel religionsforskere som religiøse om, hvad der udgør en religion. Et andet problem er, at der hele tiden opstår nye religioner - ofte udbrydere af etablerede religioner, centreret om en karismatisk leder. Der føres således ikke statistisk over nye religioner, da mange simpelthen opstår og bukker under, inden de overhovedet når at gøre sig bemærket. Religion.dk har forgæves forsøgt at få en religionsforsker til at udpege fem af de nyeste religioner i verden, men som religionsforsker Liselotte Frisk fra Sverige kendetegnende udtalte: »Jag måste säga, att frågan är mycket svår. Det ligger i sakens natur, att ”religioner i vardande” är mycket små och kan vara små länge… Så, nej, frågan går nog inte att svara på.« Denne artikel handler således om fem nyere religioner, ikke de nyeste. JEDIISME - Må kraften være med dig! E n ny religion, som har fået meget medieopmærksomhed de seneste år, er Jedi-religionen, jediismen. Jediismen startede som en spøg i New Zealand i 2001, hvor en anonym e-mail cirkulerede rundt og opfordrede alle Star Wars-fan til at skrive Jedi i den nationale censusoptælling under religiøst tilhørsforhold. Ca. 5 % skrev Jedi i optællingen, og dermed var Jediisme et anerkendt trossamfund i Australien. En lignende historie fandt sted i Storbritannien samme år. Jedi-samfundene er løst organiseret og varierer indbyrdes. Ifølge Jedi-templet (“the Temple of the Jedi Force“) er der fire trin en indviet skal gennemgå for at nå den højeste rang af Jedi-mester. Disse trin involverer et stadig stigende kendskab til Jedi-kodekset og et engagement i det virtuelle net-fællesskab. Medlemmerne anerkender, at filmene er rent fiktion, men hævder, at flere af udsagnene, navnlig dem, der er knyttet til Jedi og kraften, er udtryk for nogle absolutte sandheder. I et interviewmed den amerikanske journalist Bill Moyers har Stars Wars instruktøren, George Lucas, erklæret, at hans mål med at indsætte “kraften” (“the force”) i filmene var at: “vække en form for spiritualitet i unge mennesker“. Og man må sige, at hans mission er lykkedes. Kritikere afviser religionen som et populært, døgnfluefænomen, der hurtigt vil dø ud igen. Kun tiden vil vise, om de får ret. 14 FORN SIÐR Asa- og vanetrosamfundet i Danmark F orn Siðr opstod i 1997 og blev i 2003 et godkendt trossamfund i Danmark. De er de eneste asatroende i Danmark, der må forrette juridisk bindende vielser. Forn Siðr er en paraplyorganisation, der indbefatter en række løst organiserede asatrossamfund. Religionen er en såkaldt neo-pagan (”nyhedensk”) bevægelse, hvilket vil sige, at de dyrker guderne, som de mener, det foregik i før-kristen tid. Det tætteste Forn Siðr kommer på en hellig skrift, er ”den ældre Edda”, en islandsk digtsamling nedskrevet i 1200-tallet, der beretter om de nordiske guder. Men i modsætning til for eksempel kristendommen er der intet præsteskab, så det er op til den enkelte selv at fortolke teksten. Dog er der særlige kyndige - goder, hvis det er en mænd, og gydjer, hvis det er en kvinder - der forretter de centrale ritualer, blótene. Internt i asa-samfundene er der store variationer i trosforestillingerne. Forn Siðr udtrykker det således: ”Det handler ikke om at tro på eller ikke, det handler om at hylde de kræfter der er der. At være ”tro mod” mere end at ”tro på””. I en undersøgelse foretaget af religionssociolog Morten Warmind i 2005 anslog han, at der var et sted mellem 600-1000 asatroende i Danmark. TORONTOVELSIGNELSEN - Den hellige latter T orontovelsignelsen er en canadisk vækkelses-bevægelse fra 1994. Stifteren, præsten John Arnott, hævder, at han oplevede en regulær vækkelse i sin kirke i Toronto-lufthavnen, hvor Helligånden pludselig kom over ham. En leder, der allerede er velsignet af Helligånden, kaldet en ”salvet” (ligesom Jesus i Bibelen), kan videreføre sin ”gave” til andre. Når dette sker, kommer tilhørerne i ekstase og begynder at grine uhæmmet, tale i tunger og smide sig rundt på gulvet, nogle gange i flere timer. Bevægelsen er netop blevet kendt på grund af sin opsigtsvækkende ”hellige latter”. Mange medlemmer mener, at Torontovelsignelsen er skabt af Gud som en ny superkirke, der skal forberede folket på de sidste tider. Og de, som går imod, vil være skyldige i blasfemi mod Helligånden og forfærdelige ting vil ske mod dem. På den anden side står de ortodokse kristne. De hævder, at bevægelsen er udtryk for en dødbringende vranglære, og at medlemmerne vil ryge lige lukt i helvede. Ifølge professor i religionshistorie, Peter Clarke, har religionen mistet noget af sit momentum de seneste år. Men fungerer stadig som et spirituelt alternativ til de mere etablerede religioner. 15 FALUN GONG - Moderne martyrer F alun Gong (også kaldet Falun Dafa) er en kinesisk religion, der blev stiftet af Li Hongzhi i 1992. Religionen hævder at benytte teknikker, som er flere tusinde år gamle. Falun Gong blander elementer fra daoisme, buddhisme, konfuzianisme og vestlig nyreligiøsitet. Indtil for nyligt fremstillede Falun Gong deres teknikker som rent sekulære og ikkereligiøse for at undgå restriktioner fra det kommunistiske styre i Kina. Ikke desto mindre forbød Kinas præsident Jiang Zemin bevægelsen i 1999, fordi han mente, det var en »farlig kult«. Og siden da har den kinesiske regering slået særdeles hårdt ned på Falun Gong-udøvere. Ifølge Falun Gong er medlemmer i Kina blevet tortureret til døde, illegalt fængslet, blevet tvangsindlagt på sindssygehospitaler, sendt til hjernevask og i arbejdslejre på ubestemt tid. Falun Gong har medlemmer og afdelinger over hele verden, også i Danmark Alene i Kina anslås det, at bevægelsen har mere end 100 millioner medlemmer. AUM SHINRIKYO Terror i Tokyos undergrund E n af de få meget ekstremistiske dommedagsbevægelser, der har set dagens lys i nyere tid, er Aum Shinrikyo. Aum Shinrikyo opstod i Japan i 1984. Religionen opstod omkrig den karismatiske leder Shoko Asahara. Asahara er en selvbestaltet profet, der først forudså, at Japan ville styrte i havet i 1990. Da dette som bekendt ikke skete, forudså han - ligesom mange andre dommedagsprædikanter - at jorden ville gå under omkring årtusindeskiftet. For at fremskynde dommedag aktiverede bevægelsen en række giftgas angreb i Tokyos undergrundsbane i 1995. 13 men nesker døde og over 50 blev hårdt sårede. Asahara blev anholdt og sigtet for terrorisme, og det viste sig, at bevægelsen yderligere stod bag en række mord og kidnapninger. Selv efter Asaharas dødsdom lever bevægelsen videre - nu under navnet Aleph - og de troende mener stadig, at Asahara er deres frelser og det ”fuldendte væsen”. Den japanske højesteret afviste mandag den 15 september 2010 en appel fra en af Asaharas døtre om en ny retssag. I dag er der et sted mellem 1500 og 2.000 medlemmer i religionen. Af Jacob Vrist Nielsen OPGAVEBOKS: OPGAVEBOKS: Søg og find selv flere eksempler på nye ”religioner” og fællesskaber. Del jer op i grupper og fremlæg for klassen (religionens idé, holdepunkter, værdier, begreber, ritualer,bønner, remser etc.) Hvorfor tror du, at der opstår disse nye religiøse fællesskaber? Og hvilke samfundstendenser tror du, der kan ligge til grund for dette? Opfind jeres egen religion Gå sammen i grupper og opfind jeres egen religion. Tag stilling til og beskriv religionens idé, holdepunkter, værdier, begreber, ritualer, bønner, remser etc. Lav en kreativ fremlæggelse for klassen, hvor I bl.a. bruger rollespil, drama, lyd og billeder. 16 Religions-battle FAK TAB OKS – Verden s reli gioner i tal nøjDet er umuligt, at kom me med et ører tilh der agtigt tal for hvor mange, e tal er de forskellige relig ioner. Følgend : erte fork imidlertid ikke helt Kristendom: 2.1 milliarder Islam: 1.5 milliard Ikke-religiøse: 1.1 milliard Hinduisme: 900 millioner mio Traditionel, kinesisk religion: 394 r ione Buddhisme: 376 mill Sikhisme: 23 millioner Jødedom: 14 millioner Baha’i: 7 millioner Jainisme: 4.2 millioner Shinto: 4 millioner Cao Dai: 4 millioner Zoroastrianisme: 2.6 millioner Neo-Paganisme: 1 million Scientology: 500 tusinde Kilde: http://w ww.adherents.com Kristen:Jeg er kristen Muslim: Jeg er muslim Jøde: Jeg er jøde Rap-tekst fra forestillingen »Hva´så, Gud?«, skrevet af Lior Kristen: Her er en person som jeg synes I skal møde Muslim: Hvem er det, er han større end vores profet? Jøde: Er det Moses? Ham har vi set! Kristen: Næ, Jesus den sejeste profet iblandt os Muslim: Ja ja, det sir’ du, men ham kender vi os’ Muslim: Mohammed han er bedre og nu skal jeg fortælle Jøde: Moses han var bedst så ta’ og tal for dig selv Han fik det røde hav til at dele sig blandt andet Kristen: Men Jesus han var iskold og gik på vandet Muslim: Mohammed var budbringer for selveste Gud Ham der delte alle de vise ord ud Kristen: Jamen Jesus han var Guds søn – Jøde: Jesus han var jøde Kristen & Jøde: Men rimelig cool, at han stod op fra de døde Jøde: Og pænt sejt, vi er den ældste religion Muslim: Men det meget federe at der faktisk er no’en der hedder Mohammed i dag efter ham Den Store Kristen: ikke mange hedder Jesus, men vi bruger disse ord Kristen: I faderen, sønnens og helligåndens navn Jøde: Imens tar’ vi kalotten på og retter lidt på kraven Vi ber på en lørdag – det’r lige sagen Kristen & Muslim: Jamen vi ber’ faktisk om fredagen/ søndagen Kristen: Skal jeg lige blære mig mer’ Muslim: Ja, kom igen Jøde: Nu kommer den med vin og vand Kristen: Præcis min ven Muslim: Hey Jødefætter, der noget jeg deler med dig; Ingen af os spiser svinekoteletter Jøde: Halal og Kosher er bedre end det snavs Kristen: Til gengæld mangler I en del af diller-tjavs’ Kristen: Vi har alle noget tilfælles – mer end man tror Muslim: Ja forskellen der er ikke så stor Muslim: Vi tror alle på En Gud Jøde: Og på de ti bud Kristen, Muslim og Jøde: Ingen af os ved hvordan han ser ud Muslim: Vi tror alle på En Gud Jøde: Og på de ti bud Kristen, Muslim og Jøde: Ingen af os ved hvordan han ser ud 17 Religionsfrihed? Alle mennesker i Danmark har ret til at have sit eget religiøse tilhørsforhold. På denne side kan du læse mere om, hvad det præcist indebærer og møde en person, der mener at religionsfrihed skal afskaffes B etegnelse for det enkelte menneskes ret til at bekende sig til og praktisere en religion eller trosretning efter eget valg, herunder retten til at konvertere fra én religion til en anden, samt retten til ikke at bekende sig til nogen religion. Religionsog trosfrihed indgår i FNs menneskerettighedserklæring fra 1948 (artikel 18). Et af de vigtigste formål med udviklingen af religionsfriheden i FNs menneskerettighedserklæring var ønsket om at beskytte religiøse minoriteter imod diskrimination og forfølgelse fra majoritetsreligion eller statsmagt. I Danmark er der religionsfrihed, således at enhver selv kan vælge religiøst tilhørsforhold. Religionsfriheden er betingel- Religionsfrihed er religionstvang og bør afskaffes Af Otto Lassen eligionsfrihed er et fænomen, som tilsyneladende alle respekterer. Demokratiske staters konstitutioner, R sesløs hvad angår tro, forestillinger, overbevisninger og holdninger. Med hensyn til pligter og handling er friheden dog begrænset af bl.a. straffeloven. Grundlovens §67 sikrer borgerne ret til at danne trossamfund, og disse trossamfund har bl.a. ret til at ansætte religiøst personale og drive skoler og begravelsespladser. Præster i ikke-anerkendte trossamfund kan efter ansøgning til Kirkeministeriet få tilladelse til at foretage vielser med borgerlig gyldighed. De eneste personer i Danmark, der ikke har religionsfrihed, er medlemmer af kongehuset (regenten), idet Grundloven fastsætter, at regenten skal tilhøre folkekirken. bl.a. den danske, bekræfter alle princippet om religionsfrihed. FNs Universelle erklæring af menneskerettigheder fra 1948 gør det samme. Her er princippet formuleret således (på engelsk og dansk): ARTIKEL 18. Enhver har ret til tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed: denne ret omfatter frihed til at skifte religion eller tro og frihed til enten alene eller i fællesskab med andre, offentligt eller privat, at give udtryk for sin religion eller tro gennem undervisning, udøvelse, gudsdyrkelse og overholdelse af religiøse forskrifter. Menneskerettigheder gælder fundamentale forhold i et menneskes liv: ret til liv, frihed til at tænke og ytre sig, til arbejde, uddannelse, til at deltage i statens styre mv. 18 Når samme rettigheder også rummer et princip om religionsfrihed, må forfatterne have opfattet religion som lige så fundamentalt som det andet. Men er religion det? ligion” are to be broadly construed. Article 18 is not limited in its application to traditional religions or to religions and beliefs with institutional characteristics or practices analogous to those of traditional religions. Det er da sikkert rigtigt, at de fleste samfund i menneskehedens historie har haft og har en form for religion og oftest kun én religion. Men da ikke alle tilfredsstilles af samme religion, viser historien mange eksempler på religiøse stridigheder. Løsningen på dem er indførelse af religionsfrihed. Tvang i religion opfattes som dybt krænkende. If a set of beliefs is treated as official ideology in constitutions, statutes, proclamations of ruling parties, etc., or in actual practice, this shall not result in any impairment of the freedoms under article 18 or any other rights recognized under the Covenant nor in any discrimination against persons who do not accept the official ideology or who oppose it. PROBLEMER MED RELIGIONSFRIHED Med et stigende dannelsesniveau tilfredsstiller de gamle, færdiglavede religioner ikke behovet for verdensforståelse. Mennesket kan faktisk danne lige så gode forståelser i form af filosofiske, politiske og videnskabelige livsanskuelser. I takt med denne udvikling af livsanskuelsernes mangfoldighed på bekostning af religionernes monopoler opstår diskussioner mellem livsanskuelserne. I denne situation er religionsfrihed et for snævert begreb. Det kan ikke kun være religiøse, der skal sikres frihed til at vælge deres religion. Friheden skal også sikres for tilhængere af andre livsanskuelser. FN’s Menneskerettighedskomité erkendte problemet ved i 1993 at fortolke religionsfriheden således: Article 18 protects theistic, nontheistic and atheistic beliefs, as well as the right not to profess any religion or belief. The terms ”belief” and ”re- De centrale ord er “religion” og “belief”. De skal begge bruges i bred betydning. Ordet “religion” skal altså også tolkes som ateisme. Under “belief” hører også ideologier som demokrati, liberalisme, kommu-nisme. Komitéen er altså på vej til at forstå, at menneskerettighederne skal beskytte samtlige livsanskuelser, og at religioner ikke er overordnede de andre. AFSKAFFELSE AF RELIGIONSFRIHEDEN Menneskerettighedskomitéen ved altså, at den normale betydning af ordet ”religion” er for snæver som menneskerettighed. Komitéen burde derfor have foreslået et mere passende ord, f.eks. livsanskuelse. Men det gør den ikke og fortsætter med at beskrive friheden i religiøse termer som gudsdyrkelse og overholdelse af religiøse forskrifter. Dens opfordring til at opfatte ordet i bred betydning vil ikke have nogen virkning, da den ikke kan ændre folks måde at bruge ordet på. Den mener åbenbart ligesom forfatterne til menneskerettighederne, at religion er noget alle har eller bør have. Bemærk også, at der i paragraffen står ”frihed til at skifte religion”, ikke ”frihed til at fravælge religion”. Bag religionsfriheden ligger altså hvad man kunne kalde religionstvang. Menneskerettighederne gælder fundamentale forhold for alle, hvad religion ikke er. 15% af verdens befolkning ( 1 milliard mennesker) har ikke en religion (FN-tal 1997). Der er også mange i verden, der aktivt eller passivt dyrker sport. Hvis religion er en fundamental rettighed, er sport det også, og der bør være ”sportsfrihed” og frihed til så meget andet, hvilket klart er absurd. Argumenterne for at afskaffe religionsfriheden bliver derfor: 1. den overordner religion over andre livsanskuelser; 2. den indoktrinerer til religion; 3. den misbruges af religionerne, fordi den brede betydning ikke praktiseres. I paragraffen med religionsfrihed sikres også tankefrihed. Det er sikkert, at mennesker også i fremtiden vil tænke og stille krav om tankefrihed, som derfor i modsætning til religion er en fundamental rettighed. Enten erstattes ”religionsfrihed” med ”livsanskuelsesfrihed”, eller den slettes, og tankefrihed opfattes som dækkende. Under alle omstændigheder skal alle ord, der associerer til religion, fjernes fra menneskerettighederne. OPGAVEBOX Diskutér i grupper. Derefter i plenum. Hvad er forfatterens hovedsynspunkter? Er du enig/uenig? 19 INSTANT KARMA OPGAVEBOX Skriv din egen sang: - Lyt til nogle forskellige sange. Snak om hvordan de er bygget op (vers, omkvæd, b-stykke, stilart, genre, volume, niveau osv.). Få inspiration - Tænk over hvordan du kunne tænke dig din egen sang. - Skriv løs, vær´ ikke bange for at være personlig - ”Kill your darlings” - skær ned på din tekst. - Sørg for at arbejde med pulsfornemmelse. Det er vigtigt altid at markere, hvor pulsen er i en sang. - Lav variationer – prøv at bryde formen, så vers og omkvæd ikke ligner hinanden for meget. Sangtekst fra forestillingen ”Hva´så, Gud?”, skrevet af Lior, Joel og Hannah Går ned af Strøget Den sidste smøg er røget Humøret er i top Og dagen den er fløjet En halvberuset stodder Han råber efter mig Jeg lukker bare ørene Og går min egen vej Solen den står op En ny dag begynder Går på Kastellet Fuglene de synger Smiler og er glad Tænker på i nat Knækkede mig i taxaen Men jeg fik rabat Natten falder på Mørket det er koldt Humøret er i bund Stemningen er ond Fyre der vil slås Råber efter os Kommer op at toppes Som ulve der flokkes Timer fyldt med liv Drak en masse rom GIV ET SMIL – SMIL TIL MIG MIN VEN VIS RESPEKT SÅ FÅR DU DEN IGEN DET ER INSTANT KARMA HØSTER HVAD DU SÅR DET ER INSTANT KARMA DET DU GIR ER DET DU FÅR DET ER INSTANT KARMA GØR LIVET TIL EN FEST DET ER INSTANT KARMA VIL DU MED SOM GÆST? Blev måske lidt stiv Pludselig faldt jeg om Kommer til mig selv I dørmandens favn Mødes af et smil JEG ELSKER KØBENHAVN GIV ET SMIL – SMIL TIL MIG MIN VEN VIS RESPEKT SÅ FÅR DU DEN IGEN DET ER INSTANT KARMA HØSTER HVAD DU SÅR DET ER INSTANT KARMA DET DU GIR ER DET DU FÅR DET ER INSTANT KARMA GØR LIVET TIL EN FEST DET ER INSTANT KARMA VIL DU MED SOM GÆST? SÆT PRIS PÅ DET DU HAR OG DET DU FÅR DER ER TING JEG GERNE VIL HA I FORSTÅR EN GRUNDREGEL SOM I MIT HOVED ER INDGRAVERET ER - RESPEKTERER DU ANDRE, BLIVER DU OGSÅ RESPEKTERET DET ER EN STOR VERDEN HVOR VI ALLE SKAL VÆRE VI HAR IKKE BRUG FOR BOMBER, KRIG OG TERROR JEG TROR PÅ TOLERANCE OG INSTANT KARMA PÅ LIGHED OG RETFÆRDIGHED LIGESOM DALAI LAMA DET ER INSTANT KARMA HØSTER HVAD DU SÅR DET ER INSTANT KARMA DET DU GIR ER DET DU FÅR DET ER INSTANT KARMA GØR LIVET TIL EN FEST DET ER INSTANT KARMA VIL DU MED SOM GÆST? 20 Tørklædedebatten I Danmark har der de seneste år været stor debat og polemik omkring kvinders ret til at bære tørklæde i det offentlige rum. Som I kan læse i dette afsnit er meningerne mange og ligeledes ofte delte I Danmark har der de seneste år været stor debat og polemik omkring kvinders ret til at bære tørklæde i det offentlige rum. Som I kan læse i dette afsnit er meningerne mange og ligeledes ofte delte. Skal muslimske kvinder have lov at bære tørklæde, når de arbejder som kassedamer, dagplejemødre eller dommere? Skal muslimske piger i folkeskolen have lov at dække sig til? Er kvinder, der bærer tørklæde, dårligt integrerede? Eller er det tværtimod et tegn på vellykket integration, at tørklædeklædte kvinder færdes i alle dele af det offentlige rum? Spørgsmål som disse er en del af den ofte meget følelsesladede debat om muslimske kvinders tørklæde. Det er en debat, der er præget af meget forskellige syn på islam, på religionens rolle i samfundet generelt og på sammenhængen mellem påklædning, kønsroller og politisk ideologi. Debatten dukker op i den danske offentlighed med jævne mellemrum - som regel med udgangspunkt i konkrete sager eller lovforslag. Senest har en regel om, at dommere i danske retssale ikke må bære tørklæde, været anledning til debat, ligesom det er blevet diskuteret, om man må gå på talerstolen i Folketinget med tørklæde på. Også i lande som Tyskland, Sverige, Frankrig, Tyrkiet og Storbritannien diskuteres muslimske kvinders brug af tørklæde, men ofte er både udgangspunktet og konsekvenserne af debatten anderledes end i Danmark. Kilde: iBureauet/ Dagbladet Information 21 Tørklædedebatten er uanstændig Af Kristian Ditlev Jensen D ebatten om danske muslimske kvinders ret til at bære tørklæder er i strid med Grundloven. Enhvers frie ret til at praktisere sin religion er ukrænkelig. Ideen om at forbyde muslimske kvinder at bære tørklæder i skolen eller på arbejde er i sin grundform fascistoid. Mere klart kan det ikke siges. Det kan lyde groft, men når den gængse tone i debatten er, at man uden at blinke skal forfølge en bestemt etnisk eller religiøs befolkningsgruppe - eller ligefrem i debatten rask væk omtale race og religion som ét fedt - ligner det til forveksling de rå fanatismer, jeg egentlig troede, at vi havde forholdt os endegyldigt til i sidste århundrede. For lad os være ærlige. Tørklædedebatten drejer sig jo slet ikke om religiøs udsmykning af hoveder i mere generel forstand. Den handler for eksempel ikke om, hvorvidt en hindu i en købmandsforretning har en rød prik malet i panden. Eller om hvorvidt en isenkræmmer har raget sin isse til ære for Intetheden. Eller om hvorvidt en taxachauffør har fæstnet en kalot på sit baghoved med en hårnål. Eller om hvorvidt en gymnasieelevs hår er stoppet op under en agnostisk baseballkasket eller kæm- met i en ateistisk sideskilning. Tørklædedebatten handler ene og alene om, at kræfter i dette samfund ikke vil tolerere muslimske indvandrere som sådan. Disse kræfter kan ikke acceptere, at muslimerne også bor her og praktiserer deres religion med en for danskere ukendt heftighed. Og i sidste ende vil disse kræfter ikke anerkende, at denne gruppe af borgere faktisk har samme frihedsrettigheder som alle andre grupper. Og dét uanset, om muslimers religion har et andet syn på børn, mænd og kvinder end kristendommens. Eller et andet syn på, hvordan forholdet mellem gruppe og individ er end buddhismens. Eller et andet syn på klædedragter end det uniformskodeks, man kender fra for eksempel scientology. Ja, faktisk er det, at forskellige religioners praksis vitterlig er væsensforskellige, netop årsagen til, at Grundloven skal sikre. Den danske grundlov slår utvetydigt fast, at enhver frit kan prak- 22 tisere sin religion her i landet. Og som moderne dansk protestant vil jeg således ikke bare have lov til jævnligt at snakke med Gud i mit indre, imens jeg køber ind i Irma, skønt jeg kun sjældent går i kirke, jeg vil også gerne have lov til at indrette mit hjem i lys, skandinavisk stil. Jeg vil have lov til at frabede mig personligt at bære lange kjortler, orange turban eller kulørte perler i håret, og jeg vil til enhver tid modsætte mig, at mit barn bliver skåret med kniv i skridtet i forbindelse med diverse mere eller mindre bestialske, religiøse ritualer. Jeg vil have lov til at bære kulsort habit ved begravelser af mine afdøde familiemedlemmer, men derudover jeg vil faktisk også have lov til stort set ikke at skilte med min religion i min klædedragt på nogen som helst måde på nogen som helst andre tidspunkter. Jeg vil nemlig have lov til at være mere blufærdig over min kristendom end over mine vaner på internettet, thi netop denne inderlige inderlighed er praksis for nutidens danske, protestantiske lægmand. Jeg vil naturligvis tillade mig at blive uhyre krænket, hvis nogen forbyder bare én af de ovenstående ting. Og jeg ville blive edderspændt rasende, hvis nogen forsøgte at tvinge mine børn til at bære, eller ikke bære, en bestemt hovedbeklædning i skolen. Faktisk ville jeg nok opfatte det som indirekte, strukturel, psykologisk vold imod mig som forælder personligt. For det er jo just dét, et forbud, der begrænser familiers religiøse praksis, teknisk set er. Nøjagtig på samme måde må muslimer, jøder, hinduer og buddhister og baptister og katolikker have det. Og det har de lov til. Det står i loven. Jeg synes derfor, at selve »diskussionen« af tørklæderne - som i virkeligheden bare er at beklikke en for længst konventionssikret menneskeret - er et af de mest skræmmende eksempler på, at den totale mangel på respekt over for de helt basale rettigheder, der tilhører enhver af dette lands borgere, måske er ved at blive gængs kammertone. Det kan ikke komme bag på nogen, at de mest skingre populister på højrefløjen er parate til at gøre og sige snart sagt hvad som helst over for de grupper, de vil til livs - herunder at posere med puddelhund på plakater. Men det kan i den grad undre, at også de borgerlige partier nu tager del i løjerne ude på ekstremisternes overdrev. Således skriver de konservative på deres hjemmeside, at de sagtens kunne finde på at støtte en lov, der forbyder, at muslimske piger bærer tørklæder i skolen. De konservative skulle stå for at bevare traditionens mest urokkelige rammer, så som nu f.eks. Grundloven, men værsgo - lad os bare indføre lidt statsanerkendt chauvinisme, fordi vinden blæser i den retning. Jeg må tilstå, at jeg er målløs over den mangel på almindelig anstændighed og især mellemmenneskelig respekt, der for tiden hærger i Danmark. Og i en tid, hvor mange af de mere outrerede debattører over en kam kalder islam for en middelalderreligion, virker denne enstemmige, verbale stening af muslimer godt nok tankevækkende. T ørklædedebatten raser også uden for Danmarks grænser, hvor nogle lande går i retning af forbud, mens andre omfavner multikulturalismen. Danmark har svært ved at vælge retning. De sidste par uger er den danske tørklædedebat igen blusset op. Men det er bestemt ikke kun i Danmark, at den muslimske hovedbeklædning vækker heftig diskussion. Men debatten er speciel i Danmark, for den handler slet ikke om Islam, mener Rikke Andreassen, lektor i medie og kommunikationsvidenskab ved Malmøs Universitet og med i et EU-forskningsprojekt om europæiske tørklædedebatter. HVAD ER DANSKHED? »Debatten om tørklæder handler om danskhed, og hvad den er for noget. Dansk Folkeparti siger, at vi ikke kan have en kvinde med tørklæde i Folketinget, fordi det ikke er dansk. Samtidig siger De Radikale, at vi ikke kan have Dansk Folkeparti til at sige de ting, som de gør, fordi det ikke er dansk. Begge partier kæmper om at definere, hvad der egentlig er dansk,« Rikke Andreassen, lektor i medie og kommunikationsvidenskab ved Malmøs Universitet og med i et EU-forskningsprojekt om europæiske tørklædedebatter. 23 TØRKLÆDET VISER UNDERDANIGHED MIG & MIT TØRKLÆDE Af Tobias Havmand Man behøver ikke at være sekulær for at være feminist, men man svækker sit synspunkt og viser underkastelse ved at være iført niqab eller tørklæde, mener formanden for Kvinder for Frihed, Liselott Blixt. Kvinderetsgruppen, Kvinder for Frihed, er en af de aktører, der har markeret sig mest kritisk i debatten om islam og kvinderettigheder - ikke mindst i tørklædedebatten, hvor den tidligere forkvinde, Vibeke Manniche, har plæderet for et tørklædeforbud. I dag hedder foreningens forkvinde Liselott Blixt, og samtidig med, at hun til daglig sidder i Folketinget for Dansk Folkeparti, deltager hun også i en række internationale kvindekonferencer, blandt andet i den muslimske verden. - Kan man føre kvindekamp via islam? »Det kommer an på, hvordan man tolker islam. Jeg har da set mange muslimske kvinder kæmpe for kvinderettigheder i deres hjemlande og ofte betale en høj pris for det, og i Kvinder for Frihed har vi også muslimske medlemmer, og jeg ser også religiøse deltage aktivt i debatten andre steder. Man har sin tro, og det kombinerer man så. Man har religionen i sit private rum, og man lægge den så fra sig, når man bevæger sig ud i det offentlige rum.« - Men vil det ikke altid være mere ligestillende for kvinder at give dem et valg om at tilvælge eller fravælge tørklædet, som Omaima Abou-Bakr siger? »Tørklæde og niqab hører ikke til i det offentlige rum, fordi de viser, at du er underdanig. Der er kvinder, der mener, at de kæmper for de samme rettigheder og de udviser frihed på den måde. Men det er jo en måde at vise underkastelse, og jeg mener ikke, det er den type frihed, kvinder skal udstråle.« - Heller ikke, når det er overbeviste feminister, der vælger at gøre det? »Det er jo klart, at det er svært at smide, når man er opdraget til det, når man er indoktrineret til det gennem hele sin barndom. Det kræver meget at smide det, også selv om man er en stærk kvinde, og min erfaring er, at de kvinder, der smider det, i sidste ende føler en større frihed.« Af Sara El-Adawi 15 år, ja, det er lige, hvad jeg er. Danmark er mit fødested, men jeg kalder mig selv for palæstinenser fra Libanon. Dansk statsborgerskab, det har jeg, så teknisk set er jeg dansker. Men hvorfor føler jeg mig så ikke som en dansker? Grunden er ikke mit tørklæde, for jeg kan føle mig dansk med eller uden tørklædet det tørklæde jeg har båret helt frivilligt siden 10-års alderen. Nej, grunden er folks reaktioner. Når jeg går på gaden, kigger folk på mig, og man kan se de tænker: Hun er ikke herfra. Sender du et smil, får du enten et tvunget smil tilbage eller en ignorance. Sjældent et normalt smil. Ja, Sara er navnet. Navnet er der intet galt med. Men hvad siger medierne? Bærer man tørklæde, er man ikke dansk, det er kvindeundertrykkelse, det hører ikke til her! Når jeg kigger mig omkring i f.eks toget, tænker jeg: er han/ hun mon enig? Har de noget imod mig? Skal jeg gå hen og snakke med folk, der ser dømmende ud, så de kender min personlighed og ved, jeg er god nok? Men jeg giver op, hvad kan en 15-årig gøre? Det ser ikke ud til, at jeg kan redde verden fra racismen. Tørklædet, burkaen, niqaben, hvis der kommer et forbud mod det, hvordan skal man kunne være sig selv? Skal der også til at være forbud mod hængerøvsbukser? Hele mit danske liv er der blevet sagt: »Vær dig selv«. Det har jeg lært af danske lærere og pædagoger. Hvordan kunne de gøre det? Man skal være sig selv, men stadig er der så meget imod muslimsk påklædning i Danmark?! Min dansklærer gav mig mod til mit tørklæde; hvordan kunne Danmark forråde mig! Jeg kom op i 9.klasse, hvor jeg er nu. Jeg lærte endnu mere, diskuterede med alle, der var villige. Men det var ikke nok, at et par personer ændrede synspunkt. Jeg ville høres, men ikke på den forkerte baggrund, ikke ved oprør. Men hvordan ellers? Sådan her; ved at skrive dette brev. Det er en lille ting, men et stort skridt for mig. En gammel dame gik forbi mig en dag, hvor jeg stod og snakkede i telefon. Hun stod og mumlede en masse. Pludselig havde hun revet tørklædet af mig. Jeg var i chok, kiggede på hende med et skuffet blik, tog hurtigt tørklædet på igen og skyndte mig hjem. Der opdagede jeg, at jeg havde et bevis: Jeg har altid vidst, at tørklæde ikke er kvindeundertrykkelse, men dér kunne jeg virkelig føle det, jeg kunne mærke det i kroppen! Jeg følte mig trådt på, som hvis hun havde revet bukserne af mig foran hele skolen! Jeg har følt mig undertrykt, hver gang jeg ikke kunne få et job pga. mit tørklæde, men hver gang har det gjort mig mere stolt af mit tørklæde. Jeg føler mig ikke dansk, men jeg føler mig heller ikke arabisk, jeg føler mig som Sara! Jeg vil have, at alle forstår, at tørklæde ikke er undertrykkende at tage på, tværtimod, det er undertrykkende at tvinge en kvinde til at tage det af, som hun bærer om det er tørklæde, burka eller bare bukser! OPGAVEBOKS: Diskuter i grupper, hvad I mener om, at kvinder bærer tørklæde i det offentlige rum? Synes I, som nogen politikere mener, at det symboliserer kvindeundertrykkelse? 24 VIDSTE DU AT… • I 2004 vedtog Frankrig en lov om forbud mod religiøse symboler i det offentlige rum. Det kontroversielle forbud skabte store protester overalt i verden og blev af flere kaldt ”et grundlæggende angreb på den personlige tros- og ytringsfrihed”. Den franske præsident Jacques Chirac forsvarede loven og kaldte det derimod ”et forsvar for sekularismen” • Tyrkiet siden 1989 har haft et forbud mod tørklæder på universiteter, og at det stadig er forbudt for kvinder, der arbejder i det offentlige, at tildække hovedet. Mange kvindelige studerende bærer i protest mod forbuddet parykker udenpå deres tørklæde. • I England, Sverige, Spanien og Tyskland har domstolene eller parlamenterne fastsat, at muslimske elever godt må bære det islamiske tørklæde. I England er det dog et krav, at tørklædet passer til skoleuniformen. OPGAVEBOKS: OPG AVE BOK S: Hvad er danskhed? Tag udgangspunkt i Rikke Andreas sens citat om danskhed. Hvad er hendes pointe? Sid i 10 min. hver for sig og skriv ned, hvad ”danskhed” er for dig. Sam men lign med resten af klassen. Er I enig e om, hvad danskhed er? Diskutér i grupper. Derefter i plenum. Skriv stikord ned undervejs. Hvad er forfatternes hovedsynspunkter i de tre artikler? Er I enige/uenige? Hvad mener I selv om religiøse symboler i det offentlige rum? panel-deltagerne. OPGAVEBOKS: SKAB EN TV-DEBAT Vælg et af synspunkterne i debatten om tørklæder og religiøse symboler i det offentlige rum. Sørg for at der er nogen som repræsenterer alle de forskellige synspunkter, der er. Søg mere viden og flere argumenter for dit synspunkt. Udvælg en TV-vært som er ordstyrer og lav i klassen en paneldebat under overskriften: ”Religiøse symboler i det offentlige rum – for og imod?”. Resten af klassen er publikum i studiet, som kan stille spørgsmål til panel-deltagerne. 25 OPGAVEBOKS: · Hvad fortæller Joels raptekst om hans syn på konflikten? Søg mere information om Israel-Palæstina konflikten. Lav en Israel-Palæstina-væg Find argumenter fra forskellige mennesker, som understøtter både den jødiske og den palæstinensiske side af konflikten. Skriv argumenterne op i punktform på plancher som hænges op i klassen. Lav både en side til radikale argumenter og mere moderate argumenter. · Lav et område i midten hvor både israelere og palæstinensere kommer med forslag til løsning af konflikten. Undersøg bl.a. hvilke fredsbevægelser og organisationer, der findes både i Israel og Palæstina. Kan I selv komme med eksempler fra jeres eget liv, hvor I ligesom de unge i forestillingen, uretfærdigt bliver ”sat i bås” på baggrund af en hel gruppe mennesker, I tilfældigvis deler hudfarve, religion, social baggrund, kulturel baggrund eller andre former for fællesskab med? · · · · · · · · OPGAVEBOKS: Hvad handler teksten om? Hvordan er sangens form? (vers, omkvæd, stilart, genre, ordtyper osv.) Hvad tror du sangens forfattere vil sige med den? 17 ÅR OG 63 KILO Sangtekst fra forestillingen »Hva´så, Gud?«, skrevet af Joel ÆSTINA SOM MANDAT DENGANG BRITERNE OPGAV PAL EN JØDISK STAT OVERLADT TIL FN SOM OPRETTEDE FRA DERES JORD PALÆSTINENSERE BLEV SMIDT VÆK ALLE ISRAELS MORD FOR VAR ALLE JØDER SKAL STÅ TIL ANS AT DELE LANDET I TO DER BLEV FORSØGT FLERE GANGE INTEGRATION PÅ NØRREBRO MEN DET GÅR ENDNU VÆRRE END MÅ DA KUNNE SKE (DER MÅ KU’ SLUTTES FRED, DET IDE EN RÅB ENDELIG HØJT HVIS I HAR EN STÅR I FLAMMER EN NY VERDENSKRIG MELLEMØST GER. OG DRÆBT, ELLERS ER DE FAN USK YLDIGE BLIVER FØRT VÆK LIG MED DT GADERNE ER FYL MELLEMØSTEN STÅR I FLAMMER, SKRIG DEN VER DJE TRE R OG FOR DØREN STÅ MT JØDESVIN ER DU FRA ISRAEL, ER DU ET KLA MINE RIM STÅ FOR LYT NU EFTER MINE ORD OG T PERKERSVIN DUM ET DU ER A, ER DU FRA PALÆSTIN STÅ MINE RIM LYT NU EFTER MINE ORD OG FOR MEGET I DENNE VERDEN DER BLIVER GENERALISERET FOR SMERTEN IKKE R JEG ER ISRAELER MEN FORØGE ME OG HAD DOM FOR MED DT FYL DENNE VERDEN ER DER IKKE FRED SÅ LÆNGE DET VARER VED KOMMER NÆSER OG ER NÆRIGE RE DET KAN VÆRE ALT JØDER HAR STO V DEM FRA SVERIGE SEL RIST ROR OG ENHVER MUSLIM ER TER RIG ER NOGEN DET ER ET PROBLEM HVIS DER ALD ZONE GRÅ EN I T END ER VI AT R SOM FORSTÅ EN STÅR I FLAMMER EN NY VERDENSKRIG MELLEMØST GER. OG DRÆBT, ELLERS ER DE FAN USK YLDIGE BLIVER FØRT VÆK LIG MED DT FYL ER E ERN GAD MELLEMØSTEN STÅR I FLAMMER, SKRIG DEN VER DJE TRE R STÅ EN DØR OG FOR OPG AVE BOK S: Disk uter teks ten i forhold til teks ten om Israel-Palæstin a-konfli kten og den research , I selv har lavet om konflik ten. 26 Israel-Palæstina konflikten I forestillingen »Hva´så, Gud?« medvirker både jødiske og palæstinensiske unge. De giver udtryk for, at de er dødtrætte af hele tiden som jøder at skulle stå til regnskab for de jødiske bosættelser i de besatte områder og den israelske regerings måde at behandle palæstinenserne på, og som palæstinensere at skulle forsvare Hamas´selvmordsbomber i Israel. Men hvad går konflikten egentligt ud på? E n over 50 år gammel konflikt dominerer i Israel og Palæstina og har skabt dybt fjendskab mellem israelere og palæstinensere. Samtidig er den blevet omdrejningspunkt for en række andre konflikter i regionen og for storpolitiske magtspil på internationalt plan. Selv om der er gjort mange forsøg på at skabe fred, er det endnu ikke lykkedes. . Konfliktens baggrund Både jøder og palæstinensere mener at nedstamme fra folk, som boede i området fra omkring 3000-4000 år før vor tidsregning. Disse folk kom fra Den Arabiske Halvø og var nomader. Omkring år 1000 før vor tidsregning opstod en jødisk stat i området under kongen David, som nævnes i Bibelen. Den blev dog underlagt først græsk og siden romersk herredømme, og efter en jødisk opstand blev det jødiske tempel i Jerusalem i år 70 ødelagt, og den jødiske befolkning tvunget på flugt. I århundreder herefter var området domineret af kristne herskere, men det ændrede sig i 600-tallet, da islam med arabiske stammefolks ankomst blev den dominerende religion. Siden blev området fra 1500-tallet underlagt Osmannerriget, som eksisterede frem til 1. verdenskrig. Både jøder, kristne og muslimer, palæstinensere og israelere har altså grundlag for at føle en historisk tilknytning til Palæstina, og den historiske tilknytning spillede da også en vis rolle, da den jødiske indvandring til området tog fart fra slutningen af 1800-tallet. I slutningen af 1800-tallet opstod der en jødisk bevægelse, zionismen, som ønskede at oprette et jødisk hjemland i Palæstina. Zionisterne henviste bl.a til talemåden ”Et land uden folk til et folk uden land”, når de skulle forklare, hvorfor der skulle etableres en jødisk stat i Palæstina. Palæstina var dog ikke et land uden folk, for på det tidspunkt boede formodentlig omkring en halv million arabiske beduiner og fattige daglejere i området. Theodor Herzl regnes med sin bog fra 1896 for Zionismens fader og argumenterede i starten for, at jøderne kunne få et hjemsted i Uganda. Efter 1. verdenskrig, hvor England og Frankrig havde koloniseret området, begyndte araberne i området ligesom de indvandrede jøder 27 at tale om at etablere deres egen stat. Folkeforbundet (forløberen for FN) mente, at de lokale folk burde have deres egne stater i området som afløsning for Det Osmanniske Rige, som var brudt sammen under 1. verdenskrig. Den britiske udenrigsminister støttede med Balfourerklæringen i 1917 at jøderne kunne få et hjemsted i Palæstina. Det var på den baggrund, at først Jordan, siden Irak og derefter Syrien og Libanon blev skabt. Tilbage var landområdet Palæstina, og her var der begyndt at opstå stridigheder mellem de arabiske indbyggere og de jødiske indvandrere. Under 2. verdenskrig forsøgte englænderne derfor at mindske den jødiske indvandring, men efter krigens afslutning rejste tusindvis af jøder ind i området. De havde overlevet nazismens jødeudryddelser i Europa, og der var stor forståelse for, at de ønskede at begynde et nyt liv i et andet område. FN vedtog herefter den delingsplan, som medførte oprettelsen af sta- ten Israel 14. maj 1948, og som betød et reelt krigsudbrud dagen efter. I 1948 vedtog FN at anerkende en israelsk stat i dele af det område, der i dag er Israel. FN lavede allerede i 1947 en delingsplan, der opdelte Palæstina i en jødisk og en arabisk del. Jøderne, som udgjorde 33% af befolkningen og ejede mindre end 10 procent af jorden, skulle have omkring 56% af Palæstina, mens palæstinenserne skulle have de resterende cirka 44 procent. Israelerne var tilfredse med denne fordeling, men palæstinenserne mente, at de havde ret til en stat i hele Palæstina, og derfor afslog de FN’s forslag. Palæstinenserne blev bakket op af de arabiske nabolande, hvilket førte til en række krige op gennem de kommende årtier. I dag er palæstinensernes selvstyreområder blevet betragteligt formindkede pga flere forskellige politiske faktorer, som kan anskues både fra den israelske og den palæstinensiske side af konflikten. (kilde: www.emu.dk) Af mennekerettighedsorganisationen Media Roots er palæstinensernes geografiske status bl.a. blevet illustreret således: 28 Radikalisering, marginalisering og »the single narrative« På baggrund af mediernes dækning kan det ofte virke som om, at terrortruslen i Danmark aldrig har været større. Hertil er det samtidigt yderst sjældent, at der bliver fortalt historier med en positiv vinkel, uanset religiøst tilhørsforhold, om personer, der er meget troende men ikke har en form for ekstrem tankegang. Derimod får rabiate eller radikale personer ofte taletid via medierne. Er det fordi disse historier sælger flere aviser? Hvor stort et problem er den religiøse radikalisering i Danmark egentlig? Og hvad kan være grundene til, at radikalisering i det hele taget opstår? Uddrag fra regeringens rapport om forebyggelse af radikalisering, 2009 D anmark er et godt og trygt samfund, som rummer mange udfoldelsesmuligheder for den enkelte borger. Et samfund med en sund økonomi, et dynamisk arbejdsmarked og et veludviklet socialt sikkerhedsnet. Et åbent samfund med frihed til forskellighed. Demokrati, ånds-, ytrings- og trosfrihed, lige pligter og rettigheder for alle uanset køn og hudfarve og respekten for lovgivningen i almindelighed er nogle af de grundlæggende værdier og spilleregler, som sikrer, at vi kan trives sammen på en god måde. Det er også en grundlæggende værdi, at alle skal opleve, at de kan gøre brug af deres ressourcer som mennesker og tage del i de mange muligheder, som det danske samfund rummer. Danmarks anseelse i verden er høj. Vores samfund bliver af mange set som et forbillede, og vores internationale indsats for en verden med frihed, tryghed og muligheder for stadigt flere mennesker bliver i høj grad værdsat. Men vi oplever desværre også, at negative kræfter som kriminalitet, ekstremisme og diskrimination er på spil. Disse kræfter skal fortsat bekæmpes aktivt, så de ikke undergraver fællesskabet, trygheden og den gensidige tillid i vort samfund eller i verden omkring os. De negative kræfter kommer både indefra og udefra, for Danmark er på godt og ondt en del af verden. Der er en generel terrortrussel mod Danmark og danske interesser i udlandet, og en del almindelige mennesker rundt om i verden har via myter og misinformation fået en negativ og fordrejet opfattelse af Danmark. Vi skal både indenrigspolitisk og udenrigspolitisk samarbejde med de kræfter, der vil fremme de grundlæggende værdier om frihed, tryghed og muligheder for det enkelte menneske, og bekæmpe de kræfter, der ønsker vold, had og undertrykkelse. Regeringen arbejder for disse værdier på mange forskellige områder – både hjemme og ude. Det gælder f.eks.: Terrorbekæmpelse, Indsats mod bander og ungdomskriminalitet og indsats mod diskrimination og intolerance. 29 OPGAVEBOKS: Hvad er ekstremisme og radikalisering? Ekstremismen er præget af totalitære og antidemokratiske ideologier, intolerance over for andres synspunkter, fjendebilleder og opdeling i ”dem og os”. Ekstremistiske idéer kan komme til udtryk på forskellig vis og kan i deres yderste konsekvens medføre, at personer eller grupper anvender voldelige eller udemokratiske metoder for at opnå et bestemt politisk formål, søger at undergrave den demokratiske samfundsorden eller udøver trusler, vold eller nedværdigende chikane mod grupper af mennesker på grund af for eksempel deres hudfarve, seksualitet eller tro. Radikalisering kan beskrives som en proces, hvori en person i stigende grad accepterer anvendelsen af udemokratiske eller voldelige midler, herunder terror, i et forsøg på at opnå et bestemt politisk/ideologisk mål. Radikalisering er ikke udelukkende et islamistisk fænomen og kan også foregå i andre ekstremistiske miljøer, f.eks. blandt højre- og venstreekstremister, militante dyresagsaktivister mv. (kilde: PET Center for Terroranalyse) Personer, der gennemgår en radikaliseringsproces, har typisk en stærk ”os” og ”dem” holdning, hvor medlemmerne i gruppen i stigende grad bekræfter hinanden i, at de har ret og andre tager fejl. Det er som regel i denne proces, at medlemmerne hærdes og begynder at se fjenden som umenneskelig og dermed noget, man legitimt kan angribe med voldelige midler. (En fælles og tryg fremtid. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, juni 2008) Diskutér i grupper følgende spørgsmål. Derefter i plenum. Hvad betyder radikalisering? Hvor ser du eksempler på radikalisering i din hverdag? Hvad betyder marginalisering? Hvor ser du eksempler på marginalisering i din hverdag? Har du selv mødt nogen, som har været radikaliserede eller marginaliserede? Hvad kan grundene være til, at marginalisering og radikalisering opstår? Hvad mener I, man kan gøre for at forebygge radikalisering? Lav punkter og fremlæg for klassen. Prøv at være meget konkrete i forhold til initiativer og idéer. Hvad lægges i udtrykket ”The single narrative”? Hvor ser du eksempler på ”single narratives” i din hverdag? Kan du komme i tanke om perioder eller situationer i dit liv, hvor du selv har anskuet verden ud fra mildere grader af ”the single narrative”? Hvorfor tror du, dette sker? Hvad mener du, det vil sige at være ekstrem? Hvilket samfund beskriver regeringens rapport? Hvordan kan I se, at teksten er en ”politisk tekst”? Kom med eksempler. Er I enige i beskrivelsen af samfundet? Hvordan ser I på mediernes betydning for integrationsdebatten i Danmark? Hvad betyder marginalisering? Grupper af mennesker der står på grænsen mellem to sociale grupper uden rigtigt at høre til nogen af dem. Catharina Juul Kristensen har udviklet en overordnet definition af begrebet marginalisering. Hun skriver, at marginalisering indeholder fire vigtige elementer: - at marginalisering er en proces - at denne proces er uønsket for den enkelte - at der er tale om udelukkelse fra deltagelse væsentlige områder af samfundslivet - at der ikke nødvendigvis er tale om fuldstændig udelukkelse fra delta gelse i et område. Det betyder, at der kan tales om forskellige grader af marginalisering og hvor mange livsområder, det enkelte menneske er marginaliseret i forhold til (Katharina Juul Kristensen: “Marginalisering - en begrebsudredning). Hvad betyder ”The single narrative”? I en direkte oversættelse af begrebet til dansk, betyder ’single’ enkel eller eneste og ’narrative’ betyder fortælling eller historie. Begrebet bliver brugt i forskellige sammenhænge til at forklare det verdenssyn, som ofte bliver skabt i og er kendetegnende for radikaliserede grupper og organisationer. I disse grupper skabes en enstrenget og snæversynet fortælling om, hvordan verden hænger sammen. Man bekræfter i gruppen hele tiden hinanden i, at man har den absolutte sandhed. På den måde distancerer man sig fra resten af det omgivende samfund og skaber en ”Dem-og-os-mekanisme”. 30 Forestillingsanalyse af »Hva´så, Gud?« Prøv at bruge denne lille model til at bearbejde og analysere forestillingen »Hva´så, Gud?«. Tal om punkterne inden I går i teatret og ser forestillingen. Tag evt. en lille blok med og tag små noter og stikord undervejs, når der er noget særligt, I lægger mærke til og bliver fascinerede af. I kan også tage noterne umiddelbart efter forestillingen, hvor den stadig er frisk i erindringen. Det er vigtigt også bare at kunne lade sig forføre af forestillingen og nyde den og de mange æstetiske udtryk, som netop er teater-genrens kraft. Første indtryk af forestillingen Hvad havde du forventet? Hvordan reagerede du? Hvordan reagerede det øvrige publikum? Hvad var det bedste øjeblik? Hvilke scener kunne du bedst lide? Hvilke billeder fra forestillingen kan du stadig huske? Beskrivelse af forestillingen Lys: Hvordan ser lyset ud? Hvordan bruges lyset? Hvilke forskellige stemninger er lyset med til at skabe? Lyd: Hvilke lyde er der brugt i forestillingen? (tale, musik, lyde fra ting sov.). Hvilken stemning er lydene med til at skabe? Forestillingens tematiske sammenhænge Handling: Hvad handler forestillingen om? Plot: Hvad er historiens plot/konflikt? Tematikker: Hvilke temaer bliver belyst i forestillingen? Scenografi: Hvordan ser scenografien ud? Hvordan ser scenen ud? Hvordan er rummet indrettet? (farver, materialer, ting på scenen, kostumer). Hvorfor tror du, at scenografen har valgt at lave scenografien lige præcis sådan? Hvad vil han gerne vise, tror du? Genre: Hvordan kan spillestilen karakteriseres? ( Naturalistisk skuespil, cirkusagtig, mimisk, teatralsk, dansepræget/kropsligt) Hvordan foregik rolleskiftene? Hvordan spillede de i forhold til hinanden? Hvordan var deres kropssprog, stemmebrug, gestik (arm- og håndbevægelser) og mimik (ansigtsbevægelser)? Hvilke skuespillere synes du, var gode? og hvorfor? Forestillingens samfundsrelevans Spejling: Hvordan kan forestillingen spejles i forhold til det samfund, vi lever i? Nødvendighed: Hvorfor tror du, at C:NTACT har valgt at lave forestillingen? Budskab: Hvad fik forestillingen dig til at tænke over? Hvilken mening/budskab får du ud af forestillingen? 31 HVAD TROR DU SELV? MØD DE MEDVIRKENDE FRA »HVA SÅ GUD?« OPGAVEBOKS: OPGAVEBOKS: Lad dig inspirere af interviewsene på de næste par sider til selv at gå ud og lave en mini-undersøgelse om tro. Lav interviews med folk du kender (bedsteforældre, forældre, venner, klassekammerater el.lign.) eller møder på gaden. Hvad fortæller dine interviews om tro i dit lokalsamfund? Hvor mange var religiøse? Hvor mange var en del af et religiøst fællesskab? Er der en sammenhæng mellem religiøsitet og alder? Hvad er dit forhold til tro? Skriv en stil om dit eget forhold til tro. Du kan finde inspiration i interviewsene og i resten af dette materiale. Start evt. med at stille dig selv de spørgsmål, der er stillet til de unge fra »Hva´så, Gud?« 32 JOEL 17 ÅR FØDT JØDE »Det er lidt ligesom med mange danskere, der holder jul, men måske alligevel ikke tror på gud og er kristne.« Hvad er dit forhold til din tro? Umiddelbart vil jeg sige, at jeg er hyggejøde. Det lyder måske lidt mærkeligt, men jeg er altid vokset op med de jødiske traditioner. Vi har for eksempel aldrig holdt jul, påske osv. Det har været Hanukkah i stedet, hvor vi har været i Israel og besøge familien. Vi har nogen gange kosher, men det er ikke fordi, at jeg tror på noget af det. Det er lidt ligesom med mange danskere, der holder jul, men måske alligevel ikke tror på gud og er kristne. Det er bare traditioner og hygge. Så jeg er hyggejøde! Har din tro nogensinde forhindret dig i at gøre noget du gerne ville? Mange af de ting jeg måske har afholdt mig fra skyldes mere det fællesskab, jeg har haft via den jødiske skole, som jeg har gået på, hvor jeg har haft mange jødiske venner. Der gjorde vi alle sammen det samme af respekt for hinanden. Hvilke fordomme møder du i forhold til din religion? Fordomme? Der er jo de helt klassiske med, at jøder har store næser og er nærige. Ofte er reaktionen meget blandet, når jeg møder folk og fortæller dem, at jeg er jøde. Nogen synes det er rigtig spændende og spørger ind til det, men jeg har da også oplevet, at jeg føler, at jeg lige pludselig skal stå til ansvar for alt det, Israel har gjort, og det synes jeg er mærkeligt. Men det er vel fordi, der er nogen, som bare er indebrændte og tænker, at alle jøder bare er nogle svin og sådan er der jo også nogle jøder, der har det med muslimer. Så det er meget den fordom jeg bliver mødt med, at hvis du er jøde bakker du hundrede procent op om Israels politik. Har du været i Palæstina? Nej jeg har ikke været i Palæstina, men mange gange i Israel, hvor jeg har været i Jerusalem, Tel Aviv og Netanya, men det har været for at besøge min familie. Derudover har jeg været tre uger i Israel med min skole. Hvad håber du publikum får ud af at gå ind og se forestillingen? Jeg håber, at vi på en eller anden måde kan nedbryde nogle af de fordomme, folk fra publikum sikkert også har. Og så håber jeg, at vi får gjort det klart, at nogle ting i forhold til folks religion ikke giver så meget mening. Jeg forstår fx ikke, at en muslimsk kvinde ikke kan blive gift med en jødisk mand. De kan jo sagtens have forskellige trosopfattelser, men hvis de er forelskede, burde dét jo være det altafgørende og ikke, hvorvidt de kan blive gift eller ej. Bare fordi den ene tror på en gud, der har et navn og den anden tror på en gud, der har et andet navn, og de hver især tror på forskellige profeter, burde det jo ikke afholde dem fra at vælge hinanden. 33 SASHA 18 ÅR JØDE »Min mor er opvokset et sted, hvor jøderne ikke gad og lege med hende da hun var halvt muslim og muslimerne gad ikke og lege med hende, da hun var halvt jødisk.« Hvilket forhold har du til din religion? Jeg har et rigtig godt forhold til min reli-gion. Jeg er godt nok vokset op i en lidt speciel familie i forhold til religion, da min far er muslim og min mor er jøde. Så jeg har haft et lidt kringlet forhold til religion, men det er gået hen og blevet ret stærkt for mig i takt med, at jeg er blevet ældre. Jeg har selv valgt, at jeg gerne vil være jøde. Jeg er blevet jødisk konfirmeret, og det har jeg sat pris på efterfølgende. Jeg har selv en Hanukkah stage i mit hjem, og der er ikke svinekød i mit hjem, så det er noget jeg går op i. Kan du fortælle om en episode, hvor du har været rigtig glad for din religion? Det er der hvert år til Hanukkah – vores juleaften. Jeg er glad, når vi holder shabbat middage, eller når familien er samlet. Jeg holder meget af at være sammen med min familie. Mange af vores samtaler handler om antisemitisme i Danmark og i verden, og hvad man kan gøre for at stoppe det. Du siger selv det der med at din familie har været lidt splittet, da din far er jødisk og din mor er muslim? Min mor har taget vildt meget afstand fra selve religionen, da hun er opvokset i Yemen og i Israel. Hun er opvokset et sted, hvor jøderne ikke gad og lege med hende, da hun var halvt muslim og muslimerne gad ikke og lege med hende, da hun var halvt jødisk. Jeg tror inderst inde, at hun hader begge religioner. Hun vil i hvert fald ikke identificere sig med jødedommen og synes israelerne opfører sig forfærdeligt i forhold til IsraelPalæstina konflikten, og at Netanyahu er en kæmpe idiot. Er dine forældre stadig sammen? Ja ja, de har været sammen siden de var 19 år gamle, og de elsker hinanden overalt på jorden. Hvad håber du, at publikum får ud af, at se denne forestilling? Jeg synes, det er fedt at vise, at palæstinensere, jøder, kristen, ateister osv. kan arbejde sammen og have det vildt sjovt og rart med hinanden. Vi har kun lavet teater sammen i nogle uger, men vi er allerede blevet så gode venner alle sammen. Det er virkelig nogle venskaber, der er blomstret i raketfart. Vi står sammen uanset religiøst tilhørsforhold! 34 LIOR 19 ÅR JØDE »Nå, hvor kommer du fra, min ven?” og jeg siger: ”Jeg kommer fra Israel,” så kan det godt være de lige pludselig ikke er så søde længere og ikke ligeså venlige.« Hvad er dit forhold til din religion? Jeg er jøde; måske man kan kalde det for hyggejøde. Min mor er jøde, og min far er jøde, men vi holder ikke fast i alle ritualerne, det er mere for hyggens skyld. Vi tænder dog de otte lys i december måned, og vi spiser det flade brød i den og den periode og sådan noget. Så jeg er bare lidt hyggejøde. Er der nogen ting fra din religion, der har været med til at gøre dig til den, du er? Jo, selvfølgelig, de ti bud fx. De er så fra kristendommen… Men de er med til at gøre alle os mennesker, til dem vi er. For der står der, hvad vi ikke må gøre, og hvad vi må gøre, som giver mening for os alle sammen; selvfølgelig må man ikke slå ihjel, selvfølgelig må man ikke stjæle og så videre. Det har været med til at forme mig. Det med at man skal være god ved andre, for så er de gode mod en selv, det er sådan set dét jeg lever efter. Og det er jo taget ud fra Biblen, at det skal være sådan. Hvilke fordomme møder du på grund af din religion? Det er selvfølgelig svært at sige, at man er fra Israel, når der er den her krig mellem Pa- læstina og Israel. Hvis jeg går på en shawarma-bar og de spørger: ”Nå, hvor kommer du fra, min ven?” og jeg siger: ”Jeg kommer fra Israel,” så kan det godt være, de lige pludselig ikke er så søde længere og ikke ligeså venlige. Hvad håber du folk får ud af at se forestillingen? Jeg håber, den nedbryder nogle fordomme. At jeg kan få lov til at sige, at jeg er fra Israel uden folk med det samme siger: ”Nå, så er han ekstrem jøde, der mener Jerusalem er det bedste og palæstinenserne bare skal fucke af.” For det mener jeg ikke. Jeg håber det åbner øjnene op på folk, og viser at selvom man er troende og har den religion, man har, kan man godt være logisk tænkende. Min religion skal ikke ødelægge forholdet mellem mig og ham, der sælger mig en kebab. Det håber jeg den her forestilling kan gøre! Hvor tror du de her fordomme kommer fra? Jeg tror det kommer fra medierne. Man hører aldrig om at to indvandrere på Nørrebro hjælper en gammel dame over vejen, for det er ikke sjovt at læse om og sælger ikke aviser. 35 REEM 18 ÅR MUSLIM Hvad er dit forhold til din tro? Jeg betragter mig selv som religiøs, men ikke sådan sindssygt religiøs. Hvad er din families forhold til religion? Min mor er meget religiøs, og min far er lidt mere laid back. Jeg er lidt en mellemting. »Jeg vil gerne have folk går herfra og tænker: Vi er sgu ikke så forskellige alligevel – og der er ikke nogen, der er bedre end andre!« Er du med i nogen fællesskaber omkring din religion? Jeg har tidligere været medlem af Muslimer i Dialog. Det skyldtes, at de har nogle foredrag, som jeg syntes var rimelig interessante. Kan du give eksmpler på emner, hvor du har brugt Koranen? Jeg kan huske, at jeg var meget i tvivl om det der med tørklædet på et tidspunkt. Og jeg ville godt vide helt præcist, hvad det var der stod i Koranen, for der er jo også forskellige fortolkninger af, hvad tørklædet indebærer. Så læste jeg det. Det læser jeg faktisk tit, for jeg synes, at hver gang jeg læser det forstår jeg det på en ny måde. Første gang jeg læste det tænkte jeg, at man skal bære tørklæde og dække sig til. Anden gang jeg læste det, tænkte jeg over, hvad det egentlig handler om, når man skal dække sig til? Jamen det handler vel om, at man ikke skal tiltrække sig for meget opmærksomhed. Jeg synes, man opfatter tingene forskelligt hver gang man læser det, og derfor kan jeg godt gå tilbage. Det med tørklædet har interesseret mig meget, for i dag er det svært, for hvis det handler om at skulle dække sig, jamen så helt klart, men hvis det handler om ikke at tiltrække sig opmærksom- hed, har det jo den omvendte effekt i et samfund, hvor muslimer er en minoritet. Hvad håber du publikum får ud af forestillingen? Jeg håber, folk bliver mere tolerante over for andre mennesker. Jeg er så træt af, at man bliver sat i bås. Jeg kom også herind med nogle fordomme om jøder, kristne og ateister. Man ved jo godt, at fordomme nogle gange er det dummeste, der findes i ens tanker. Jeg vil gerne have folk går herfra og tænker: ”Vi er sgu ikke så forskellige alligevel – og der er ikke nogen, der er bedre end andre!” Vi er alle sammen lige gode lige meget, hvad vi tror på, og om vi tror på noget overhovedet. Vi er alle sammen mennesker, og der skal være plads til os alle sammen. Hvilke fordomme har du mødt omkring din religion? Det er meget forskelligt. Hvis jeg går i byen og møder nogen med anden etnisk baggrund, så har de været sådan: ”Hvad laver du her? Du bør ikke være her.” For det gør man ikke som muslim. Og det er nogen, der selv er muslimer. Men hvis jeg sidder til en skolefest, så har jeg da også fået at vide af etniske danskere, som er kristne eller ateis-ter, at jeg ”da ikke kan være en særlig god muslim, når du sidder sammen med os. Vi drikker jo.” Det er jo det rene B.T.-overskrifter og Pia Kjærsgaard retorik i fjernsynet. Det er så ignorant. Muslimer er som alle andre mennesker. Ligesom kristne er der nogen, som er mere religiøse end andre. 36 MAZLUM 16 ÅR MUSLIM Hvad er dit forhold til din religion? Den betyder meget. Den giver mig ro, den støtter mig. Jeg sætter stor pris på den, og den fylder meget i min hverdag og i mine omgivelser. »Man kan sige med Gud, at det er ligesom luft. Kan man se luft? Nej, men man ved, den er der. Sådan har jeg det også med Gud.« Hvilke ritualer har du? Jeg kan gå i fredagsmoske nogle gange, hvis jeg gerne vil finde mig selv og finde ro efter en travl uge. Hvad med dine forældre, er de praktiserende muslimer? Ja, det er de. Det er sådan de har opdraget mig. Er der noget der kunne få dig til at droppe din religion? Nej. Jeg vil ikke sige, at jeg er religiøs på den måde, at jeg beder 5 gange om dagen, for det gør jeg ikke. Men jeg følger stadig min tro. Jeg vil aldrig droppe den på nogen måde. Den vil altid være der, for det er den jeg er vokset op med. Kan du bruge den, når du er ked af det? Jeg har min lille perlekæde. Den bruger jeg, når jeg er lidt stresset. Så tager jeg den frem og stresser lidt af. Ellers synes jeg ikke der noget. Nogle gange beder jeg. Det er bare om at passe på dem, jeg holder af. Hvis der er nogen, der dør i familien, så åbner man øjnene, og sætter lidt mere pris på livet. Det er der religion åbner øjne. Hvornår føler du dig tættest på Gud? I moskeen. Man kan sige med Gud, at det er ligesom luft. Kan man se luft? Nej, men man ved den er der. Sådan har jeg det også med Gud. Hvad håber du publikum får ud af at se forestillingen? Jeg håber, de får rigtig meget med sig. Det er rigtig dygtige folk, der er med i forestillingen. Hver person har hver deres fortælling og hver deres holdning til religion. I løbet af én forestilling får man rigtig meget viden om emnet. Nu er religion et rigtig stort emne. Andre kulturer har jeg ikke vidst så meget om før. Jeg hører om, hvordan andre har set på Gud og man har hørt om deres fordomme. Man finder ud af, man har meget tilfælles. 37 SALLY 18 ÅR MUSLIM »Terroristerne… Jeg ved ikke, hvilken bog de har læst, men det er i hvert fald ikke Koranen« Hvordan er dit forhold til din tro? Jeg er ikke ultra-religiøs, men jeg tror på Koranen, Muhammed og Allah. Hvad kunne få dig til at droppe din religion? Intet. Ikke noget. Selvom man på en eller anden måde kunne bevise, at der ikke er en Gud. For jeg tror, der er én. Der er intet, som kan stoppe mig fra at være muslim. Har du oplevet nogen fordomme for din religion? At vi er terrorister, alle sammen. Kvinderne bliver undertrykt derhjemme. Islam er lig med, at du ikke spiser svin og har tørklæde på. Sådan er det jo ikke. Jeg har ikke tørklæde på. Jeg spiser ikke svin, men jeg har ikke tørklæde på. Jeg bliver ikke undertrykt derhjemme, og det gør min mor overhovedet heller ikke. Terroristerne… Jeg ved ikke, hvilken bog de har læst, men det er i hvert fald ikke Koranen. Jeg vil ikke kalde dem muslimer, tværtimod; de kalder dem, de dræber, vantro. Jeg vil hellere sige, at det er dem, der er de vantro. Hvor er det du møder de her fordomme? Det er tit i klassen, når vi har religion. Når vi har om Islam, er der altid en eller anden, der hvisker i baggrunden: ”De er alle sammen nogle terrorister…” Der vender jeg mig om og siger: ”Prøv lige at hør! Jeg sidder i klassen, jeg er muslim – og jeg har ikke bombet dig! Jeg har ikke engang rørt dig.” Har der været episoder, hvor du har været glad for at være religiøs? Ramadan. Ramadan er noget af det bedste ved vores religion. Det er bare hyggeligt! Når jeg tager tilbage til Syrien, hvor jeg er fra, er det bedetid om natten kl. fire, og så kan man høre fra moskeen, at der er en, der beder og kalder én til bøn. Det er bare så behageligt. Hvad er det, der sker med én under ramadan? Under ramadan føler jeg mig tættere på Gud. Der tænker jeg virkelig på, at jeg er muslim og jeg skal faste. Jeg er meget rolig i den måned. Af en eller anden grund giver den mig ro. Det gør mig også til en mere rolig person, og jeg behandler mine medmennesker bedre. 38 OMAR 24 ÅR HVERKEN ATEIST ELLER RELIGIØS »Jeg tror vores sjæl bliver her på jorden efter du er død. Det er, hvordan andre tænker på dig, der er din sjæl« Hvad er dit forhold til din tro? Jeg tror på mennesket. Jeg tror ikke på Gud, jeg tror ikke han findes. Jeg tror simpelthen ikke på Gud. Jeg tror Gud er noget folk har brug for at tro på for at prøve at få en forklaring på noget de ikke har styr på. Er din familie troende? Min familie er muslimer. De forventer også, at jeg er muslim. Nogle af dem tror stadig jeg er muslim og nogen af dem ved godt jeg ikke tror på noget. Sådan er det. Gud er, i min verden, noget man ikke har en forklaring på. Jeg er opvokset med Islam og jeg gik på en muslimskole og på en katolsk skole. Jeg har lært at tale arabisk. Jeg kan ikke tale det længere, men jeg kan godt læse det. Selvom du siger du ikke er religiøs, hvordan har din religiøse baggrund så formet dig? Jeg har stor respekt for Koranen. Jeg synes det er nogle af de smukkeste ord, der er skrevet i menneskets historie. Det der står i bogen er så fantastisk. Det er, hvordan man skal leve et flot liv. Jeg tager Koranen som en guideline for, hvordan man skal leve. Og jeg synes det er virkelig godt skrevet. Det er bare lidt ærgerligt, at folk misforstår den og bruger den til noget andet end den er beregnet til. Det er det samme med Biblen, det er også en guideline. Men jeg synes ikke særlig meget om den, da den er blevet ændret så meget. Så du har læst Koranen? Ja, jeg gik til arabisk efter skole, hvor jeg lærte arabisk. Der lærte jeg at læse og skrive arabisk og læse Koranen og prøve at forstå den. Jeg har også gået i moske 2-3 gange om dagen. Det var i Sierra Leone, hvor jeg voksede op. Du har slet ikke været i moske i Danmark? Nej. Sidste gang jeg var i kirke, var på grund af en pige. Hun var meget religiøs. Jeg synes rigtig godt om hende, og så tænkte jeg: ”Det ville ikke skade at gå i kirke” (griner). Det var i Vor Frue Kirke, men jeg synes det var så latterligt, at folk skulle stå og råbe til noget, der ikke er der. Det fungerede ikke for mig. Så du tror mere på et moralsk sæt? Det er det jeg tror på. Nogle siger, når du dør ender du i helvede eller i himlen. Det tror jeg slet ikke på. Jeg tror vores sjæl bliver her på jorden efter du er død. Det er, hvordan andre tænker på dig, der er din sjæl. Så vil du betegne dig selv som ateist? Nej. Det gør jeg slet ikke. Jeg synes ateismen er latterlig. Ateister har selv formuleret noget, der bliver til en religion. Det giver ikke mening. Hvad synes du det kan, det med at fortælle jeres egne historier? Når jeg skal fortælle personlige historier behøver jeg næsten ikke at spille det; jeg skal bare være mig selv. Det synes jeg er det stærke ved dette stykke, og det vi laver i C:NTACT. Vi spiller os selv, vi skal ikke være nogen andre. Det er personligt! 39 STEPHANIE 21 ÅR KRISTEN »Så sagde jeg bare, at hvis gud kom igen imens jeg er fuld, er jeg sikker på, at han nok skal tage mig med alligevel.« Hvordan er dit forhold til din tro? Mit generelle forhold til tro er, at jeg synes det er utroligt spændende. Mit forhold til min egen tro er, at jeg ved, at jeg tror på gud, og jeg er blevet utroligt sikker i forhold til min tvivl, som jeg tidligere har haft. Engang blev jeg hylet helt ud af den, når nogen sagde, at jeg ”troede på en forkert måde”. Men nu har jeg det bare sådan: der er ikke nogen, som skal fortælle mig, om jeg tror på den rigtige eller forkerte måde. Jeg samtaler med rigtig mange mennesker og blandt andet på den måde, bliver jeg styrket i min tro på gud. Jeg tænker meget på min tro, når jeg har det godt og laver ting, jeg er glad for. Jeg beder også indimellem, hvis jeg ikke kan sove. Så beder jeg Fadervor. Det hjælper mig til at falde til ro. Er du en del af nogen fællesskaber, der er forbundet med din tro? Jeg været en del af noget, der hedder DKG (Danmarks kristne gymnasiebevægelse). Det var mest, da jeg gik i gymnasiet. De har sådan en meget kritisk-litterær tilgang til religion. Vi havde en gang en foredragsholder ude, som sagde, at Gud var en parasit i hjernen. Og det var jo vildt provokerende, men faktisk havde jeg det sådan: ”Ha ha, jeg tror bare på Gud alligevel!”, så jeg blev faktisk styrket i min tro af det. Hvilke fordomme oplever du til din religion? Jeg har oplevet mange forskellige fordomme. Jeg har oplevet, at folk tror at jeg fx ikke må flytte sammen med nogen, før jeg er gift. Men den fordom jeg har oplevet mest er, hvordan jeg skal opføre mig, nu når jeg er kristen. Jeg har ofte oplevet, at folk tror, jeg ikke må feste, drikke mig fuld og gå i byen på grund af min religion. Det må jeg gerne, ligesom alle andre. Dog er det ikke så ofte, at jeg gør det, men det skyldes mere, at jeg ikke gider at have tømmermænd hele dagen efter. Er der noget du nogensinde har afholdt dig fra grundet din religion? Nej, fordi jeg tror på den frie vilje. Jeg ved at de valg, jeg har, er nogen som gud giver mig og stiller mig overfor, og så skal jeg selv vælge, hvad jeg mener er det rigtige at gøre. Jeg vælger selvfølgelig at tro på, at det jeg gør er det rigtige, men der har aldrig været noget, hvor jeg tænkte, at det her gør jeg ikke på grund af, at jeg er troende. Der var én af mine venner, der engang sagde til mig; ”jeg kan jo ikke drikke mig fuld, for hvad nu, hvis gud kommer igen, imens jeg er fuld.” Så sagde jeg bare, at hvis gud kom igen imens jeg er fuld, er jeg sikker på, at han nok skal tage mig med alligevel. Hvad håber du, at folk får med fra jeres forestilling? Jeg har faktisk tænkt meget over det i dag. Jeg glæder mig helt vildt til at fortælle min historie. Jeg håber, at hvis der er nogen som sidder og tænker: ”Hey, du er da ikke rigtig kristen!”, at de forstår, at det er vildt irriterende, at blive vurderet på den måde. Og så håber jeg, at der er nogen, som vil tænke efter de har set vores forestilling; ” Jeg er faktisk også ret stolt af at være troende…og jeg tør godt at sige det”. For jeg har også haft en lang periode, hvor jeg ikke turde at sige, at jeg var troende, fordi jeg mødte alle de der fordomme. Det var lige i sådan en periode, hvor jeg opdagede, at folk ikke troede på Gud. Jeg var på en eller anden måde flov over det. Nu er jeg ikke bange for at sige: ”Ja, jeg er kristen” og jeg er heller ikke bange for tvivl. Det er en naturlig ting, at man tvivler nogen gange. 40 JONAS 18 ÅR JØDE/ AGNOSTIKER »Jeg skulle se, hvad fanden det var alle mennesker snakkede om hele tiden. Hvordan kan man vie sit liv til en bog, der er skrevet for så lang tid siden?« Hvad er dit forhold til din tro? Jeg er opvokset i en jødisk familie, dvs. jeg føler mig som en del af det jødiske folk, hvis man kan sige det sådan, men jeg tror ikke på det rent religionsmæssigt. Jeg vil kalde mig selv for… ikke ateist men, hvad man kalde for en agnostiker. Hvor man tror på et eller andet men, hvor man ved ikke helt, hvad det er. Jeg ved ikke helt om jeg tror på én gud, men jeg tror der er noget mellem liv og død. Jeg tror der er et eller andet overnaturligt på en eller anden måde. Hvad har det fællesskab du er en del af – det jødiske folk – givet dig? Jeg ser det ikke som en race, og jeg er ikke speciel social i jødiske kredse, men jeg er alligevel opvokset i en jødisk familie, og jeg gik i jødisk skole. Jeg havde dog rigtig mange venner udefra, selv da jeg gik på den skole, og jeg så egentlig ikke dem fra min egen skole så meget. Er der en specifik oplevelse, som har fået dig til at holde op med at tro? Nej, det har været en række forskellige ting. Det er noget jeg har prøvet at sætte mig ind i. Jeg skulle se, hvad fanden det var alle mennesker snakkede om hele tiden. Hvordan kan man vie sit liv til en bog, der er skrevet for så lang tid siden? Så prøvede jeg at læse lidt på det, og det fangede mig slet ikke. En brændende busk og sådan nogle ting. Hvorfor skal jeg lide for deres skyld? Hele grundlaget for at faste, fx fasten til ramadan. Er det for at vise min respekt, ved at sidde og lide hele dagen? Jeg ville hellere gøre det for at spare på ressourcerne i en dag, for alle de mennesker, der ikke har noget spise. Hvor møder du fordomme? Jeg har mødt så mange fordomme på min vej. Og det, der irriterer mig mest er, at det ikke er noget, der bliver spyttet i hovedet på én. Det er noget, som bliver snakket om i krogene. Jeg har nogle få jødiske venner, jeg stadig ser, som også er en del af min nuværende vennekreds. Og de er super cool. Men så er der også de lidt mere religiøse, der går i krogene og siger: ”Jonas, han er ude og feste hele tiden og han drikker alkohol og har fået lavet tatoveringer” – puha! ”Han kommer ikke engang i synagogen på en helligdag! Han spiser svin! Uh, hvor er det farligt!” Hvad håber du publikum får ud af forestillingen? Jeg synes, det fedeste ved den her forestilling er, at den sætter gang i en provokation. Et er at komme med klichéen om, at vi alle sammen er lige og har det godt. Det er meget let, og det er der sikkert også mange, som forstår og så er der måske nogle, der er uenige. Jeg synes, det er godt at være grænsesøgende på en eller anden måde. Jeg har meget god erfaring med, at hvis noget skal bringes ud til et publikum, skal det være meget markant og meget stærkt. 41 HANNAH 18 ÅR JØDE »Jeg håber generelt, at folk kan se, at bare fordi man er muslim eller jøde, så kan man stadig godt kommunikere og være sammen med hinanden og andre.« Hvad er dit forhold til din religion? Min mor er jøde, men jeg er overhovedet ikke opdraget specielt religiøst eller ortodoks. Min mor spiser svinekød, og vi har ikke holdt nogen af helligdagene. Det var mig selv, der opdagede religionen via en anden. Der blev jeg introduceret til Carolineskolen, som er en jødisk privatskole, hvor jeg startede og derefter blev bekendt med jødedommen og blev inspireret til at forme min tro. Det inspirerede mig til at tro på Gud. Det var ikke noget, der blev indlært, men noget jeg selv valgte. Det har været mig eget valg at blive religiøs. Min mor er ikke religiøs, og min far er ateist. Jeg er opvokset med jul pga. tradition og ikke pga. religion, så jeg har ikke haft så mange jødiske ting inde på livet. Det fik jeg, da jeg startede på Carolineskolen. Jeg føler, at man først er religiøs, når man tror på Gud, og det er også det eneste, der skal til. Jeg tror, jeg er én af de få fra dengang, der tror på Gud, bortset fra en ortodoks pige og nogle få andre, der efterhånden har fravalgt det. Jeg formede bare min egen lille idé om, hvad Gud var, og hvordan jeg ville agere i forhold til det. Men jeg har aldrig gået specifikt efter det med at være en god jøde, men mere efter det at være et godt menneske. Har du venner, der er af anden religiøs overbevisning? Jeg har venner, der er muslimer og kristne. Nu kan jeg godt mærke, det er lang tid siden, jeg har været blandt så mange muslimer som nu, men jeg tror aldrig, jeg har oplevet så stor tolerance, som der er i det her forum. Hvad håber du publikum får ud af at se forestillingen? Det der var mit motiv for at være med er at gøre folk opmærksomme på den anti-semitisme, der eksisterer herhjemme. Jeg synes ikke det kan være rigtigt, at jeg ikke kan få lov til at vise min Davidstjerne, når der er så mange andre kvinder, der kan få lov til at gå med tørklæde. Nogle af mine jødiske veninder tør dårligt nok skilte med deres Davidstjernehalskæde eller noget som helst. Det bliver pakket væk. Det er der ikke særlig mange herhjemme i Danmark, der er opmærksomme på. Det er heller ikke noget, jeg vil skælde ud over. Jeg synes, det er fint, at der er så meget debat og fokus på, at muslimer føler sig truet, og der eksisterer den her racisme herhjemme. Jeg vil også bare ønske, at flere blev opmærksomme på, at det også kan være svært at være jøde. Det kan godt være vi har ytringsfrihed, men jeg føler ikke jeg kan ’ytre’ min tatovering, som jeg har lyst til. Jeg kan ikke stå frem og vise, hvem jeg er, hvor jeg kommer fra, og hvad min religion er uden at nogen føler sig stødt, eller ligefrem skal angribe mig og spytte efter mig eller råbe dårlige ord efter mig. Jeg håber generelt, at folk kan se, at bare fordi man er muslim eller jøde, så kan man stadig godt kommunikere og være sammen med hinanden og andre. Det er der mange, der ikke tror muslimer og jøder kan og at der kun er had. Og sådan er det ikke. Jeg føler mig ikke godt tilpas, når jeg går rundt i Jerusalem i de ultra-ortodokse jødiske kvarterer, for dem kan jeg slet ikke relatere til. Jeg synes, de er hjernevaskede. Og sådan er det jo, der findes idioter indenfor alle religioner, alle racer, alle aldre, alle nationaliteter. 42 FOUAD 27 ÅR, MUSLIM Hvad er dit forhold til din religion? Min religion fylder meget i mit liv. Jeg bruger den til mange ting i min hverdag. Jeg synes det er sund fornuft. Jeg gør nogle ting, som er i mod min religion, men min religion fylder meget i mit liv. Den gør mig til den jeg er. »Tak for det, tak for lortet! Jeg er god nok, men alle de andre – min familie, mine fætre, mine venner – de er ikke gode nok?« Er der perioder, hvor du er mere religiøs end til daglig? Det er en pligt at faste som muslim, så jeg holder ramadan i den måned. Så føler jeg, at jeg gør noget godt for Gud. Det er også der, hvor jeg holder den fuldt ud. Der går jeg næs-ten i vinterhi, kan man sige. Der fik jeg også fuldskæg. Jeg passer mig selv. Jeg går ikke op i mit udseende og praktiserer troen lidt mere end jeg normalt gør. Det er der, hvor man mærker, at man kommer tættere på Gud. Kan du nævne nogen episoder, udover ramadan, hvor du føler din religion har styrket dig? Jeg bruger min Gud hver dag til alting. Hvis jeg kører bil og er ved at køre galt, og der ikke sker noget, så takker man Gud for det. Når jeg er til eksamener og sådan noget, så beder jeg også til Gud om at jeg består. Jeg har endnu ikke mistet nogen, der var rigtig tæt på, men der ville man også automatisk bruge det. Hvis jeg mistede min far, min mor eller min bedste ven, så ville man mærke det som et tegn på, at jeg skal begynde at praktisere det mere, og i det hele taget passe mere på mig selv, og ikke bare være ligeglad med mit liv. Er der noget, der kunne få dig til at droppe din religion? Nej, faktisk ikke. Og hvis jeg endelig tvivler, så er det fordi, jeg ikke har forstået det rigtigt. Så får jeg noget viden af nogle andre. Så snakker vi om det. Så får man det ind på et niveau, hvor man kan forstå det. Så nej, jeg tvivler ikke sådan rigtig på det. Hvilke fordomme møder du i hverdagen? De fordomme jeg møder, det er nok ikke fordi jeg er muslim, det er fordi jeg ikke ser dansk ud. Hvis jeg bliver spurgt om mit navn og præsenterer mig selv, får de ikke fat i det og skal lige have det én gang til. Og det er også forståeligt nok, mit navn er svært på dansk. Men lige efter det kommer spørgsmålet: ”Hvor er du fra?” Selvom jeg er født og opvokset i Danmark og det hele. Er jeg ikke dansk nok? Man bliver altid spurgt.Så siger jeg ”Jamen ok, så er jeg araber!” ”Nå, så skal du giftes med din kusine!” Hvis man drikker med nogen, får man at vide at man er god nok. Man er ikke ligesom alle de andre. Tak for det, tak for lortet! Jeg er god nok, men alle de andre – min familie, mine fætre, mine venner – de er ikke gode nok? Det er jo ligesom at spytte mig i ansigtet. Hvad håber du publikum får ud af at se forestillingen? Jeg håber, at nogle af de fordomme de havde inden forestillingen vil forsvinde. At de ikke vil generalisere. Man skal bare se på folk som de er. Vi ser også forskelligt på Islam. Selvom man er muslim, findes der også mange forskellige slags muslimer. Der er nogen, som er dummere end andre – og sådan er det bare! Det er ikke ensbetydende med, at alle er dumme. Så er der nogen, som er klogere end andre, det er heller ikke ensbetydende med, at alle er kloge. Man skal tage personen for hvad personen er, og ikke generalisere. Jeg håber det bliver nemmere for folk at forstå det, når de har set forestillingen. 43 ANDERS 2O ÅR ATEIST Hvorfor er du ateist? Det er nok noget, jeg har fået fra min familie. De er heller ikke troende, og det har nok påvirket mig en del. Jeg tror på det, man kan se og forholde sig til. Darwins teori fx. »Hvis min mor fx havde været troende, og vi havde været i kirke, så havde jeg måske også haft en lidt anden opfattelse af Gud.« Hvad tænker du, når du hører ordet religiøsitet? Så tænker jeg: Gud er noget, der er opfundet for at finde svar på ting. Nogen har sagt: ”Hvorfor har vi fået godt korn den her sommer?” ”Det er Solguden!” De havde ikke noget svar på, hvorfor det skete. Religion er noget, der er fundet på for at finde tryghed og finde svar. Jeg tror også, at der er flere og flere, der bliver ateister, fordi man finder svaret på flere og flere ting. Men hvad med dem du kender, der erreligiøse? De lever jo også i denne moderne verden. Hvorfor er de religiøse? Det er også noget med arv igen, tror jeg. Jeg tror det går i generation. Hvis jeg skulle være troende, hvor skulle det så komme fra? Det er jo noget, der går i generation. Ellers kunne jeg ligeså godt starte en ny tro lige nu. Hvis min mor fx havde været troende, og vi havde været i kirke, så havde jeg måske også haft en lidt anden opfattelse af Gud. Du tror simpelthen ikke på noget? Jo. Skæbnen. Det er jo også noget, der ikke er. Det er jo ikke videnskabeligt. Nej. Men det er ikke en tro, for jeg kan godt se, at det med, at have en Gud er super smukt, for så er der en mening med livet og man er tryg ved, hvad der sker efter døden, hvis man virkelig er ortodoks. Jeg kan godt se det smukke i det. Men når jeg siger, jeg tror på skæbnen, så mener jeg, at det er forudbestemt, hvad der vil ske. Hvem har bestemt det? Det er man med til selv at bestemme. Jeg kan selv bestemme min skæbne. Hvis jeg havde sagt nej til det her interview – hvad ville der så være sket? Jeg er selv med til at bestemme den, men det er forudbestemt, det der sker. Hvad synes du om temaet? Jeg synes, temaet er super fedt. Der skal skabes mere omtale om de problemstillinger, der findes omkring tro. Der er så meget latterligt, som sker rundt omkring i verden, synes jeg, som skal løses. Der skal skabes debat om, hvorvidt man kan hade én, fordi han har en anden tro. Der skal sættes nogle tanker i gang hos folk. Alt det forkerte, der sker, sker fordi man ikke er oplyst. Noget andet som jeg håber, kommer frem, er næstekærlighed, som findes i alle trosretninger.
© Copyright 2024