1. No category

Et fritidsliv med sejlads V,
af Hans "Kringle" Nielsen Toldbodgade Nyborg
Efter endt værnepligt i marts 1957 kunne jeg igen meddele Nyborg Sejlforening, at jeg var
klar under standeren. Da jeg 14 måneder tidligere skulle springe soldat, var jeg gået ned til
sejlforeningens kasserer for at få stillet mit medlemsskab og kontingent på stand- by.
Kassereren, tørvegrosserer Christensen, havde domicil i Adelgade 9 på første etage i et stort
lokale med højt til loftet og brun linoleum på gulvet. Grossereren, samt en stribe kontorister,
bar fine manchetskjorter og sorte ærmeskånere og stod bag høje pulte. Jeg tiltrådte igen
med fuldt medlemskab og kontingentbetaling.
Jeg havde købt piratjolle nr. 269 med navnet " Sulejma" af den dengang kendte sejler Peter
Plum fra Helsingør, medens jeg endnu var kuttergast i Hellerup. Efter endt soldatertid fik
jeg så arbejde som svend på Sct. Knuds Conditori på hjørnet af Mageløs og Vestergade i
Odense, et dengang meget anerkendt konditori med seks-syv svende og et par lærlinge.
Mine kapsejladser udgik stadig fra Nyborg, mest mod klubberne i Svendborg, Korsør og
undertiden Kerteminde. Det var ikke som i dag egentlige stævner, for det foregik næsten
altid kun på søndage, da de andre dage i ugen jo var fulde arbejdsdage.
I den periode tog jeg ikke til Nyborg for at sejle aftensejlads, for de unge, der selv havde
bygget piratjoller, var ikke aktive længere. Nogle havde solgt, andre var flyttet fra byen på
grund af uddannelse; i hvertfald var der ikke megen gang i piratsejladsen. Preben Oste og
Ove Sejlmager havde stiftet familie og købt sovekammermøbler og køleskab for deres
joller. Ove sejlmagers kone, Anna Margrethe husker endnu, at det var et fantastisk godt
køleskab, hun havde fået for sådan en piratjolle. Jeg må indrømme, at jeg på det tidspunkt
overhovedet ikke havde forståelse for et sådant bytte, men tænkte ved mig selv, at de måtte
have jord i hovedet.
Imidlertid havde Odense Sejlklub dengang en del piratjoller på Stige Ø og derude fik jeg en
del venner. Jeg cyklede ud til Stige ø til deres aftensejladser en aften om ugen, og her lærte
jeg også en ung pige, Hanne Lillevang at kende. Hendes far havde en sportsforretning lige i
nærheden af min arbejdsplads, og det var her, at vi fik den første kontakt. Hun havde en
piratjolle og foreslog, at jeg skulle sejle med hende. Vi var nok 10-12 joller.
Min barneskolegang havde, som tidligere nævnt, ikke været ret lang, og når man kommer
ud af skolen som fjortenårig, er ens boglige viden ret begrænset. Som Niels Hausgaard
siger: " Han var utrolig praktisk begavet". Mange år efter mine jollesejladser med Hanne
frekventerede jeg derfor VUC i nogle sæsoner, efter mit erhvervsaktive liv som selvstændig
var ophørt. Det kunne jeg fint overkomme, da min arbejdstid nu var nede på 37 timer om
ugen, hvilket jeg ikke tidligere havde prøvet.
Til en sådan eksamen på VUC havde jeg en beskikket censor fra Odense, som jeg mente at
kunne genkende. Jeg spurgte hende, om hun engang havde haft en piratjolle. Det havde hun,
og hun hed Hanne. Jeg behøver vel næppe at sige, at jeg bestod min eksamen med glans!
I årene 1957 til 1959 var der som sagt ikke mange joller at sejle imod i Nyborg, så
sejladserne foregik mest i Svendborg og en enkelt gang til Korsør sammen med min gast,
Jan Larsen, søn af kriminalbetjent Erik Larsen, Vinkelvej her i Nyborg. Erik Larsens
platgatter var bygget hos min bedstefar og var altid ledsagebåd for os, når vi sejlede
udenbys.
Nyborg Sejlforening havde en gang eller to om året en kombineret tur- og distancekapsejlads til Lundeborg, hvor man startede de mindste både først og de større sidst. Sådan en
sejlads ville Jan og jeg også prøve at deltage i i mangel af jollesejladser. Vi var den mindste
og startede først.
I mange år var der i Sejlforeningen en fotograf Behnke, som var ivrig sejler sammen med
sine to døtre, Kamma og Lis. Familien Behnke blev næsten en institution og markerede sig
stærkt i Nyborg og i Nyborg Sejlforening. Kamma og Lis ville også med til Lundeborg, dog
udenfor konkurrence, så de var sejlet i forvejen og havde kastet krogen ud for Kongshøj for
at være tilskuere til racet. Vejret var ikke det bedste- med meget friske byger fra vest. I en af
bygerne var vi så uheldige at bordfylde. I den situation er det vanskeligt selv at rejse jollen
op.
Heldigvis skete det lige i nærheden af det sted, hvor søstrene Behnke havde kastet anker, så
vi fik bakset jollen hen til dem og fik fastgjort en line, så vi kunne ligge i vandet ved siden
af og lænse den med en spand.
Da det var overstået, inviterede de os ombord og lånte os noget tørt tøj. Da vi senere
mødtes i Lundeborg og havde fået tørret vores eget tøj og kunne aflevere pigetøjet, sagde
storesøster Kamma til lillesøster Lis, at nu måtte hun endelig sørge for at vaske sine
underbukser som "Kringle", altså undertegnede, havde lånt. "Du skulle nødig blive
frugtsommelig med Kringle", tilføjede hun med et skævt smil. Ja, det var et par friske
humoristiske fotograffrøkener.
Kamma og Lis Behnke i familiens båd
Da det kom min bedstefar for øre, at vi var væltet i piratjollen, fik jeg for første gang en
alvorlig røffel af ham. Han mente, han var årsag til min interesse for sejlads og følte nok et
stort ansvar over for mine forældre for, at alt gik forsvarligt til. Røflen fra Havnefoged
Thiesen her i Nyborg var ikke mindre. Han mente også at have en andel i min
sejleropdragelse, og påpegede, at jeg burde være et godt eksempel for sejlsporten og ikke
rode mig ud i den slags situationer.
På det tidspunkt var man helt ude af en kapsejlads, når ens piratjolle kæntrede. Jeg prøvede
en lille halv snes år senere at kæntre endnu engang med min piratjolle. Det hændte under et
kredsmesterskab på Kolding Fjord i en rigtig æblerusker. Min kone Britta og jeg fik jollen
bakset ind i sivene og lænset, men med mesterskaberne var det slut i denne omgang for os.
Senere blev Piratjollerne bygget i glasfiber og udviklet med dobbeltbund, så de i lighed med
mere moderne joller nemt kunne rejses op og sejle videre. I mine år med jollen Sulejma var
Poul Oddersborg i lære hos min bedstefar, og Poul ville rigtig gerne prøve at sejle piratjolle.
Han var gast hos mig en enkelt gang, og han blev derefter så bidt af piratjollen, at han det
meste af sit liv var optaget af at sejle og bygge piratjoller, og det var netop Poul
Oddersborg der udviklede og byggede piratjoller med dobbeltbund.
Vores yngste datter, Anne, fik på et langt senere tidspunkt bygget en sådan jolle hos Poul.
Hun sejlede sammen med en veninde, Eva, og jollen kom derfor til at hedde "Jomfruburet".
Anne drog til Århus, kom ind i sejlermiljøet, stiftede familie deroppe med det resultat, at
hendes børn også sejler- men det er anden historie......
Min jolle "Sulejma" solgte jeg i 1959 til Erik Kongsted her i Nyborg. Anledningen var, at
jeg havde lært min kommende hustru Britta at kende, og vi var nødt til at gifte os. Nej kære
læser, ikke fordi vi ventede barn eller skulle købe sovekammermøbler eller køleskab, men
fordi vi skulle starte egen virksomhed og købe nogle sække mel! Nogen havde leget
"Kirsten Giftekniv" med os, men det kan jeg komme lidt ind på i næste afsnit.
Kajbjergbroen. Forrest Lis og hendes far fotograf Benhke, herren med blød hat skulle
være den gamle sejlmager Pedersen, Viggos far.
Læg lige mærke til kasketterne, den gang var sejlere velklædte.
Tak til Anders Schreiner for udlånte billeder