FRIVILLIG MARTS 2014 Ny Præsident Tom Behnke, MF Frivillige på Internationale Missioner Hjælp med at få registreret hjertestarterne FRIVILLIG ET MÅNEDLIGT NYHEDSBREV FRA ALLE MEDLEMMER I BEREDSKABSFORBUNDET Tak til Bjarne Laustsen, og velkommen til Tom Behnke Af Landschef Per Junker Thiesgaard Landsledelsen mødtes til Landsledelsesmøde i Herning den 22. marts 2014 - og denne dag var også skiftedag. Vores Præsident gennem mange år, Bjarne Laustsen blev i efteråret udnævnt som Kommitteret for Hjemmeværnet, og derfor var tiden også kommet til at give opgaven i Beredskabsforbundet videre Landsledelsen fulgte Bjarnes indstilling og konstituerede Tom Behnke, MF, som Beredskabsforbundets nye Præsident. Landsledelsen tog afsked med Bjarne og sagde velkommen til Tom Behnke ved en efterfølgende middag - og her blev der holdt mangen en takketale til Bjarne Laustsen. Vi var alle enige om, at selvom det var sidste gang vi have Bjarne med os i rollen som Præsident, så var det skål-taler, der skulle holdes og ikke drikkes gravøl. For vi er taknemmelige for de mange år, Bjarne har stået i spidsen for Beredskabsforbundet, og for de store og vigtige bidrag til forbundets eksistens og opgavesæt. Og samtidig ved vi, at Bjarne fortsat vil arbejde for den frivillige indsats - nu i Hjemmeværnet - opgaverne er naturligvis nogle andre, men tanken er den samme: frivillige står bag samfundet. Regionsleder Kurt Pedersen siger tak Samtidig håber vi, at Bjarne i sin nye rolle kan være med til at udbygge samarbejdet med Hjemmeværnet. Herfra skal lyde en stor stor tak til Bjarne for godt lederskab og stor indsats for frivillige og forbundet! Samtidig skal lyde et stort velkommen til Tom Behnke, der har taget opgaven som Præsident på sig. I Beredskabsforbundet er alle ledere frivillige og ulønnede - det gælder også Præsidenten. Så vi kan ikke sige tak nok til såvel Bjarne som Tom for deres frivillige bidrag i Beredskabsforbundet. Når hjælp er en æressag. Landsledelsen med den ny Præsident Præsidentskifte i Beredskabsforbundet Bjarne Laustsens farvel til Beredskabsforbundet Efter næsten otte år, som præsident for omkring 7000 frivillige i Beredskabsforbundet, stopper folketingsmedlem Bjarne Laustsen, MF (S). Bjarne Laustsen er stolt over at have repræsenteret det frivillige beredskab i Danmark igennem så lang en periode og siger i den forbindelse: - Det at repræsentere hverdagens helte har gjort et stort indtryk, og det er med den største respekt og anerkendelse for alle de frivillige, der altid er parat til at stille op for samfundet uanset vind og vejr. Når sneen ligger i meterhøje driver på Bornholm eller stormen Bodil raser med efterfølgende oversvømmelser til følge, så er de frivillige parat til at gøre en indsats. I min tid som præsident har ikke bare de frivillige og forbundet, men også hele redningsberedskabet i Danmark undergået store forandringer. Og lige for tiden diskuterer man i Redningsberedskabets Strukturudvalg, hvordan man kan nå frem til et nyt fireårigt forlig. Jeg har været ked af, at vi har mistet befolkningsuddannelserne i førstehjælp. Men vi har fået indstiftet Redningsberedskabsprisen sammen med de øvrige aktører i det danske redningsberedskab, hvor vi kan uddele en pris til en person, der har gjort en særlig indsats, ligeledes som samme kreds er gået sammen om at deltage i folkemødet på Bornholm i samme telt. Disse fælles arrangementer har været med til at placere Beredskabsforbundet centralt i det samlede redningsberedskab. Men nye opgaver er kommet til, blandt andet ”den robuste borger”. Vi får også et mere robust Beredskabsforbund med regionale konsulenter, og vi har arbejdet hårdt på at løfte opgaver ved at rekruttere deltidsbrandfolk. Jeg er glad for at kunne give stafetten videre til min gode kollega Tom Behnke fra de konservative, som jeg indstiller til at overtage jobbet, siger Bjarne Laustsen. Præsidentskifte i Beredskabsforbundet Mini-portræt af Tom Behnke Af: Jeanette Dea Nørregaard, Presse- og kommunikationsmedarbejder Han er politiassistent, politiker og nu også præsident – mød Tom Behnke, der er konstitueret præsident for Beredskabsforbundet. Det Konservative folketingsmedlem, Tom Behnke, blev i weekenden 21-22. marts 2014 konstitueret som ny præsident for Beredskabsforbundet på landsledelsesmødet i Herning. Og det glæder ham meget: - Jeg er stolt over, at Beredskabsforbundet har vist mig den tillid at pege på mig som præsident. Jeg kender beredskabsområdet ganske godt fra mine 25 år i politiet og har på nærmeste hold set den store indsats, som både det daglige beredskab og de frivillige yder hver eneste dag. De er alle med til at gøre Danmark til et langt sikrere sted at være, siger Tom Behnke. Hans blå bog tager sin begyndelse d. 20. marts 1966 i Vejlby Risskov, hvor han bliver født og vokser siden op i Lystrup sammen med sin mor Birgit, sin far Heinrich Hans og storebrødrene Kim og John. T om Behnkes interesse for politik startede allerede i folkeskolen, hvor han som 13-årig, og i årene frem, bliver aktiv i en politisk ungdomsorganisation. Senere tager han en uddannelse som skovarbejder, og i 1985 går turen til Jyske Trænregiment, Aalborg, hvor Tom Behnke vælger at blive befalingsmand for at skaffe sig nemmere adgang til Politiskolen i København. De fire P´er i Behnkes liv Politi Tom Behnke uddanner sig som politibetjent i årene 1987-1991, og hans interesse for politiarbejdet er den samme som for politik, siger han: - Det handler om bekæmpelse af uretfærdigheder og urimeligheder. Når man ser, der er noget, som ikke fungerer ordentligt, så kan man gå ind og ændre på det. Man er nødt til at holde ballademagerne i ørerne. Dem som ikke vil følge regler, skal man stoppe, så de kan blive stillet til ansvar. Sideløbende med sin politiske karriere arbejder Tom Behnke i dag også som politiassistent hos Nordsjællands Politi, hvor han har været ansat siden 2010, efter 15 år ved Århus Politi. Som folketingsmedlem har man ellers mulighed for at tage fuld orlov fra sit civile job, men det har han valgt ikke at gøre: - Jeg synes, det er vigtigt at bevare kontakten til min arbejdsplads og samtidig vedligeholde de færdigheder, jeg har som politiassistent, så jeg har en aftale om, at jeg tager nogle vagter om måneden. Politik Det var som nævnt allerede i folkeskolen, at en ung Tom Behnke fattede interesse for samfundet og samtidig havde et ønske om at gøre verden til et bedre sted at være. Den store interesse og vilje til at ville gøre en forskel for store og små i samfundet førte til, at Tom Behnke i 1990 for første gang blev valgt ind i Folketinget. Siden har han siddet der i flere valgperioder. D en 8. februar 2005 blev han valgt i Århus Amtskreds for Det Konservative Folkeparti. I 2007 skiftede kredsen navn til Østjyllands Storkreds, hvor Tom Behnke i dag fortsat sidder som folketingsmedlem. Derudover har han i perioden 2008-2011 været næstformand for den konservative folketingsgruppe – en rolle, han igen har varetaget siden 2012. Præsident Som konstitueret præsident glæder Tom Behnke sig til at følge op på det igangværende arbejde med en ny strategi for Beredskabsforbundet: - Målet er, at vi også i fremtiden har et rigtigt godt supplement til det daglige beredskab, hvor de frivillige fortsat kan gøre en kæmpe forskel ved større hændelser og katastrofer. Man er frivillig, fordi man ønsker at gøre en forskel og fordi, man bare ikke kan lade være, mener Tom Behnke. N oget af det, han især vil lægge vægt på som præsident, er at gøre borgerne mere selvhjulpne og robuste, så de selv kan klare langt flere af de udfordringer, som de kan stå overfor i en krisesituation: - Vi mennesker er langt mere robuste, end vi selv går og tror, og vi kan ved hjælp af ganske små initiativer sikre os selv og vores familier langt bedre, lyder det fra den 48-årige familiefar, der selv er meget bevidst om, hvordan han kan sikre sin familie i krisesituationer. I familiens kælder er der et viktualierum, med diverse madvarer, så man kan klare sig et stykke tid, fortæller han: - Det er ikke et decideret nødlager, men det er fyldt op med spiselige ting. Når der er noget på tilbud, køber jeg ekstra ind, så man altid har noget stående, hvis man ikke kan komme ud af indkørslen. Vi har også brændeovn i huset, så vi kan holde varmen og til nød koge lidt vand, hvis strømmen forsvinder. Desuden har vi installeret højtvandslukker i kloaksystemet, så der ikke kan løbe kloakvand ind i huset under en eventuel oversvømmelse. Jeg går også tagrenderne efter et par gange om året, for at sikre, at de virker. Men det er jo det rent fysiske, konkluderer Tom Behnke og fortsætter: - Det vigtigste er den mentale bevidsthed om, at man selv kan gøre noget. At man har en forståelse for, hvad det er myndighederne kan levere, når man ringer til Beredskabet. At de ikke kan hjælpe alle på samme tid, og at det derfor er vigtigt selv at vide, hvad man kan gøre i krisesituationer. Privatliv Tom Behnke er far til fire og bor i Virum sammen med sin kone Nina Berg Behnke og deres to børn på seks og otte år. Ægteparret har igennem flere år delt arbejdsplads på Christiansborg, hvor Nina Berg Behnke er medlemssekretær for tidligere udenrigsminister Per Stig Møller og sin egen mand, Tom. Og ifølge ham, så går det helt fint med at dele både arbejdsplads og privatadresse: - Min kone er uddannet medlemssekretær netop på Christiansborg, så da jeg i 2005 skulle finde en velkvalificeret sekretær, faldt valget på hende. De dage, hvor vi har mulighed for at følges ad, kan vi godt sidde i bilen og få vendt nogle ting om arbejdet, men ellers prøver vi på at holde tingene adskilt, siger Tom Behnke, der bruger en hel del af fritiden på at være sammen med sin familie. Indimellem kan man dog også se ham med en motorsav i hånden, når der står træfældning på programmet: - Jeg har mit eget firma ’Egå træfældning’, som jeg oprettede tilbage i 1997, fordi jeg savnede at arbejde med træer. Og når man har sit eget firma, så bestemmer man selv, hvor mange opgaver, man har. Derfor suser jeg nogle gange ud med motorsaven og får både frisk luft og motion, siger Beredskabsforbundet nye præsident. Vi slutter interviewet med spørgsmålet om, hvilke tre ord, der bedst kendetegner ham, og Tom Behnke svarer hurtigt: - I bred forstand - ’ordentlighed’. Jeg mener, vi skal opføre os ordentligt overfor hinanden, og ting skal være i orden. Det næste ord må være ’retfærdighed’. Jeg går meget ind for, at alt går retfærdigt til. Og så må ’hjælpsom’ være det sidste ord. Jeg kan godt lide at gøre en forskel for andre og hjælpe, hvor jeg kan. Det er også derfor, jeg har sagt ja til at være præsident for Beredskabsforbundet, slutter han. Sne, Storm og Skybrud - er du klar til at hjælpe? ! Så kom til Ringkøbing den 12. - 14. september 2014. Læs mere på www.bf-staevne.dk ! Beredskabsforbundets Landsstævne 2014: Nu er det tid til at tilmelde hold fra din kreds! ! Se filmen: http://youtu.be/DG6T40EuhG4 Kreds Ringkøbing-Skjern arrangerer Beredskabsforbundets Landsstævne i 2014 Ledere fra region Syddanmark på arbejde Beredskabsforbundets katedral-byggere Af Chefkonsulent Steen Svanholmer Så er vi færdige med det første heat af inspirations- og motivations-seminarene med konsulenthuset Intenz – og det er derfor tid til en opsamling på forløbet. Det har været nogle yderst interessante dage, med mange spændende input fra alle kanter. Formålet med seminarerne har været at få alle på ”grøn bane”, sådan at vi i BF kan få accelereret befolkningsuddannelsen op i et tempo, der giver rigtig mange robuste borgere i en fart. På seminarene gav de inviterede regions- og kredsledelser udtryk for, at behovet for flere Robuste Borgere er stort, da gevinsterne ved veluddannede borgere ubetinget er gunstige for det samlede redningsberedskabs ressourcer ved ulykker og kriser. Idet der ved udbredelsen af forebyggelsesuddannelserne vil kunne forventes, at flere vil være i stand til at klare sig selv og dermed vil de opgaver der tilgår alarmcentralerne, være færre og af en anden karakter end det man ser i dag. Ved alle seminarer blev der arbejdet med fremtidsscenarier med flere eller færre uddannede Robuste Borgere. Og ved alle seminarene var konklusionerne de samme – flere uddannede Robuste Borgere – giver samfundet en bedre mulighed for at håndtere ulykker og kriser hensigtsmæssigt. Der blev arbejdet med kommunikation og Intenz værktøjet – What, Why, How – blev præsenteret som et vigtigt element i at skabe katedral-byggere i Beredskabsforbundet. En af pointerne ved anvendelsen af netop dette værktøj er, at skabe mening for det enkelte teammedlem, sådan at alle føler sig som en del af en helhed og derved bliver motiveret til at yde det der skal til, for at vi sammen kommer i mål. Der blev også talt om ledelse på seminarene og enkelte blev overraskede over, at det faktisk forventes, at man agere som leder på trods af at man er frivillig og er blevet udpeget til rollen som kreds- vicekreds-, regions- eller viceregions-leder. Forventningerne til den enkelte leder kom fra alle lag i organisationen og ikke blot fra de andre kollegaer/ ledere. Ledelse og kommunikation følges ad hånd i hånd i en opgave som denne. Det blev blandt andet tilkendegivet fra flere sider, at man har savnet synlighed fra den samlede ledelse omkring Forebyggelsesopgaven. Intenz-seminarene og andre tiltag er netop Landsledelsens reaktion på den erkendelse, at der er behov for at skærpe det samlede fokus omkring befolkningsuddannelsen i forebyggelse. Seminarene er en del af en samlet række af indsatser, der foregår samtidigt netop nu. • Der arbejdes ihærdigt på et opdateret undervisningsmateriale, der har til hensigt at gøre undervisningen mere involverende for borgerne og dermed gøre det mere ”lokalt” og nærværende. • Samtidigt arbejdes der på at få samarbejdspartnere til den store opgave det bliver at informere om uddannelsen på landsplan, hvad enten det er i form at trykte eller andre former for medier. • Ydermere arbejdes der på en opdatering af underviser/instruktør uddannelsen, da den hidtidige model har vist sig at skabe en uhensigtsmæssig forskel mellem gruppen af instruktører og undervisere. Tanken med det nye set-up er, at alle undervisere uddannes til instruktører. Vi skal bruge den gode energi fra seminarerne til at inspirere alle til at komme på ”grøn bane” og arbejde med den indre motivation, så vi bliver et Beredskabsforbund fyldt med katedralbyggere. Vi skal bruge den gode energi fra seminarerne til at inspirere alle til at komme på ”grøn bane” og arbejde med den indre motivation, så vi bliver et Beredskabsforbund fyldt med katedralbyggere. Vi er på rette vej Min overordnede konklusion her efter rækken af seminarer er, at vi er på rette vej og at vi helt sikkert nok skal nå i mål. Men jeg er også helt sikker på, at vi ikke når det uden at samarbejde og koordinere vores indsats. Derfor er det af yderste vigtighed, at alle regionerne bruger deres forebyggelseskoordinatorer aktivt og at de koordinere deres indsats med den regionale konsulent, sådan at vi centralt har hånd i hanke med udrulningen og ingen sidder tilbage med udfordringer, som de ikke får hjælp til at løse. Ved landsledelsesseminaret i slutningen af april, vil det opdaterede forebyggelseskursus blive præsenteret og det forventes at det kan tages i brug i løbet af maj måned på de underviserkurser der afvikles der. Der er i skrivende stund planlagt 2 underviserkurser i maj, i henholdsvis Næstved den 10. & 11. maj og i Herning den 24. og 25. maj. Afslutningsvis vil jeg sige tak til alle jer der ihærdigt arbejder målrettet og fokuseret med at løfte denne opgave, da det bringer os tættere på det robuste samfund at få uddannet så mange borgere som muligt. Og vi derved kan hjælpe det samlede redningsberedskab til bedre at kunne prioritere og dermed optimere brugen af deres ressourcer. Når hjælp er en æressag. Hanne Trolle Thomsen Frivillige på internationale opgaver i verdens brændpunkter Af: Jeanette Dea Nørregaard, Presse- og kommunikationsmedarbejder Foto: Beredskabsstyrelsen Når verdens brændpunkter har akut behov for hjælp, er frivillige fra Beredskabsstyrelsen klar til at rykke ud til katastrofearbejdet med kort varsel. I denne tid hjælper kokken Hanne Trolle Thomsen med fødevaresikkerheden i Filippinerne, mens viceberedskabsmester Tais Krøger Ziethen snart drager af sted til Sydsudan. En nådesløs tyfon hærgede Filippinerne i slutningen af 2013 og forårsagede enorme ødelæggelser på sin vej. Siden har der været stort behov for genopbygning af blandt andet ødelagte huse og infrastruktur, og Beredskabsstyrelsen har i flere omgange bidraget til hjælpearbejde ved at sende specialister og frivillige nødhjælpsarbejdere afsted. Og her fem måneder efter er man stadig i fuld gang med at genopbygge landet efter supertyfonen, der ifølge de filippinske myndigheder var en af de kraftigste nogensinde. Senest er 48-årige Hanne Trolle Thomsen fra Gudumholm draget afsted for at tage del i det vigtige nødhjælpsarbejde i byen Guiuan, som er et af de områder, der er hårdest ramt af tyfonens ødelæggelser. Til daglig er Hanne Trolle Thomsen tilknyttet Beredskabscenter Ålborg som frivillig og medlem af Beredskabsforbundet. Den 8. februar i år blev hun udsendt som frivillig fra Beredskabsstyrelsen som en del af det team, der har ansvar for fødevaresikkerheden i en FN-lejr for 60-80 internationale nødhjælpsarbejdere. FN-folkenes arbejde med at genopbygge ødelagte huse og infrastruktur samt genetablere strøm- og vandforsyning afhænger af, at fødevaresikkerheden i lejren er i orden. Og Hanne er udvalgt, fordi hun både har en beredskabsfaglig uddannelse og også er uddannet kok. Hun er en del af den internationale stab, der står for driften af basecampen og som skal sørge for, at folk ikke bliver syge og dårlige.Og det går rigtig godt med den konkrete opgave, fortæller Hanne: - Det er nogle dygtige mennesker, jeg har til at hjælpe mig, og jeg har fået dem oplært i at køre køkkenet, så der ikke behøver at være en kok med på det næste hold hernede. . Vi har et fantastisk team, der står godt sammen. Så selvom jeg er eneste pige i teamet - er jeg også en af drengene, og når jeg ikke er i køkkenet, så kan jeg både bruge en hammer og en pensel, griner Hanne. Det er første gang, at hun rejser ud på en beredskabsmæssig mission, og det har været en god og positiv oplevelse at få lov til at hjælpe på denne måde, mener hun: - Mange folk ved ikke, hvad det vil sige at være ramt af en katastrofe – at mangle mad i flere dage eller at gemme sig i huse, fordi verden falder sammen om én. For os, der ikke har oplevet det, er det uvirkeligt. Vi kan kun se, hvad tyfonen har gjort hernede, og det er jo utrolige skader, den har forvoldt, siger Hanne Trolle Thomsen, der ikke har tænkt så meget over faren ved at drage af sted til et katastrofeområde: - Det er jo et fredeligt område i forhold til Sydsudan. Den største fare er trafikken og de sundhedsmæssige forhold hernede. Beredskabsstyrelsen Hedehusene sender tre frivillige af sted til Sydsudan Mens Hanne Trolle Thomsen snart er på vej hjem til hverdagen i Danmark, er 31-årige Tais Krøger Ziethen fra Albertslund ved at gøre sig klar til at rejse til Sydsudan, hvor omfattende uroligheder i landet har skabt et akut behov for hjælp til civilbefolkningen. FN anslår, at ca. 700.000 mennesker er internt fordrevet siden den 15. december 2013, hvor situationen eskalerede, og at omkring 3,7 millioner mennesker risikerer at komme til akut at mangle fødevarer. - Vi skal skabe rammerne for, at hjælpen fra det internationale samfund kan komme helt ud til de områder, hvor behovet er størst. Det føles altid rart at kunne bidrage, fortæller Viceberedskabsmester Tais Krøger Ziethen, som er tilknyttet Beredskabsstyrelsen i Hedehusene som frivillig. Han deltager i missionen, fordi han ved noget særligt om den komplekse situation i Sydsudan og kan hjælpe med at få lavet en løsning, der kan bruges på både den korte og mellemlange bane. I første omgang bliver den konkrete opgave at opstille teltlejre og præfabrikerede huse og få dem udstyret med bl.a. solpaneler og kontorfaciliteter. Følelserne parkeres i lufthavnen Det er langt fra første gang, at Tais drager ud i verden for at hjælpe andre, og derfor er det vigtigt, at opbakningen hjemmefra er på plads, mener han: - Når jeg vælger at rejse væk fra min kone og mine to små børn, så er det fordi, at jeg gerne vil være med til at genoprette de rettigheder lignende familier har fået krænket. Alle mennesker er uendeligt værdifulde og i samarbejde med lokale sydsudanesere kan jeg være med til at forbedre den tragiske situation, så de medmenneskelige værdier igen kan fylde. Jeg synes, det er en ære at kunne hjælpe, og det kan jeg bedst gøre, når jeg har fuld opbakning til missionen hjemmefra. Så skal jeg ikke hele tiden bekymre mig om, hvorvidt konen er sur eller bekymret, siger Tais, der ikke tænker så meget over selve faren ved at tage til et konfliktfyldt katastrofeområde i Sydsudan som FN for nyligt opgraderede til det højeste katastrofeniveau, det samme som i Syrien og Den Centralafrikanske Republik: - Jeg synes ikke, det er meget anderledes end at køre til ildebrand eller et færdselsuheld. Der tænker man også over, hvilke ubehagelige ting, man måske kan komme til at se undervejs. Så når man tager afsted på en humanitær opgave, så parkerer man følelserne i lufthavnen, konstaterer Tais, der sammen med to andre frivillige rejser til Sydsudan fra Sverige over tre etaper inden den 25. marts. Missionen forventes at vare 4-5 uger og gennemføres i et samarbejde med Beredskabsstyrelsens svenske søsterorganisation, Myndigheten för samhällsskyd och beredskap (MSB). Tais Krøger Ziethen Sydsudan International personelpulje med over 500 frivillige Frivillige, som Hanne og Tais, udvælges fra den såkaldte internationale personelpulje, som består af mere end 500 frivillige med forskellige uddannelser og kompetencer, som er klar til at rykke ud til internationale indsatser med kort varsel. Fælles for dem alle er deres beredskabsfaglige baggrund, og så skal man kunne begå sig på engelsk, fortæller Jan Gert Olsen, der er sektionschef ved Beredskabsstyrelsens internationale beredskab: - Man skal være klar til at kunne samarbejde med mange forskellige nationaliteter, og desuden være serviceminded og kunne lidt af hvert – fx være klar til at sætte telte op eller grave huller, selvom man er læge eller vvs`er. Som del af et team er vi ikke bange for at tage fat og få lavet tingene. A t være udsendt til et katastrofeområde er ikke en helt ufarlig opgave at påtage sig, og derfor lægger Beredskabsstyrelsen også stor vægt på at klæde den frivillige godt på inden afgang: - Selvom vi ikke betragter fx Filippinerne som et risikoområde som sådan, så er der to grundkurser, man altid skal have: ’Internationale Organisationer’ og International Sikkerhed’. Især fordi vi også arbejder i Sydsudan og Afrika. Vi bruger også rigtig meget tid på forventningsafstemning med personalet inden de tager afsted, og når de kommer hjem, venter der en psykologisk debriefing af forløbet. Vi laver simpelthen en færdig pakke til folk, hvor de får betalt forsikringer og vaccinationer. Og man får en kontrakt på de fx seks uger, man er udsendt, og er derfor ansat af Beredskabsstyrelsen i den periode, man er afsted, siger Jan Gert Olsen, der også fortæller, at man hos Beredskabsstyrelsen er meget positiv i forhold til at benytte sig af frivillige kræfter til internationale opgaver: - Vi har kun gode erfaringer med at sende frivillige afsted. Tilbage i 2010 var vores mobile hospital i Pakistan med omkring 20 frivillige, der skiftedes til at være der i de tre måneder opgaven varede. Og det gik over al forventning. Men det kræver også, at de frivillige har noget uddannelse, og at vi kender dem, når de fx er frivillige hos os, siger Jan Gert Olsen. Nordjylland er klar til førstehjælp Af: Henrik Stage, konsulent, Region Nordjylland Lørdag den 8. marts 2014 mødte 23 forventningsfulde deltagere op til førstehjælpsdagen for førstehjælpsgruppen i Region Nordjylland i 3F-huset i Brønderslev. Førstehjælpsgruppen er en enhed under Beredskabsforbundet Region Nordjylland bestående af medlemmer fra de nordjyske kredse, som alle har det til fælles, at de ønsker at gøre en forskel som førstehjælpere og derigennem promovere Beredskabsforbundets aktiviteter. På denne solbeskinnede forårslørdag blev vi alle budt velkommen af førstehjælpsgruppens koordinator, regionsledelsesmedlem Frits Sørensen. Dagen blev indledt med kaffe og rundstykker, og dagens program blev introduceret. De tre instruktører Claus Andersen, vicekredsleder i Brønderslev, Kasper Andersen, kredsleder i Brønderslev og Jørn Fristrup havde tilrettelagt et undervisningsforløb inden for hver sit område. Således blev førstehjælpsgruppens medlemmer undervist i hjerte-lunge redning med brug af diverse udstyr, herunder selvfølgelig hjertestarteren. Kasper Andersen ledte kyndigt gruppens medlemmer igennem den livreddende førstehjælps udfordringer. Claus Andersen underviste deltagerne i brug af de forskellige båretyper – scenarier man som førstehjælper meget hurtigt og uventet kan komme ud for, når man færdes blandt mange mennesker i festligt lag, hvor ikke alle slipper lige heldigt igennem en festivals mange fristelser. Spine-board og ambulancebåre blev demonstreret og afprøvet. Endelig blev førstehjælpsgruppens medlemmer genopfrisket i teknikker omkring håndtering af tilskadekomne. Frigørelse af fastklemte og førstehjælpen dertil blev kyndigt gennemgået af Jørn Fristrup, der også demonstrerede KED-vesten. KED-vesten er en vest, som påsættes en fastklemt primært for at holde vedkommendes ryg og nakke lige. Det vil være for teknisk at redegøre for vestens egenskaber, men for førstehjælpere, ambulancefolk og brandfolk, der arbejder med frigørelse af fastklemte, er vesten et fantastisk værktøj. Teknikken med at tage styrthjelmen af en tilskadekommen knallert- eller MC-fører blev også repeteret. Alt i alt blev grejet i førstehjælpsgruppens trailer gennemgået, så alle er fortrolige med dens indhold og dets anvendelse. Dagen blev afsluttet med spisning, og førstehjælpsgruppen er nu klædt godt på til forårets mange ventende opgaver. Og allerede weekenden efter kaldte den første opgave – førstehjælpsvagt ved motor-cross løbet Fjerritslev. Her var 3 af gruppens medlemmer mødt frem og havde en god dag. De fik dog – heldigvis – ikke brug for deres kundskaber udi den livreddende førstehjælp, men efter førstehjælpsdagens gode program var de rede dertil. Og førstehjælpsgruppen er helt klar, hvis Beredskabsforbundet Region Nordjylland igen i 2014 skulle få kontrakt på førstehjælpsvagten på Hjallerup Marked – og det skulle vi jo gerne. Hvor er hjertestarterne? Af: Henning Skallebæk, konsulent Region Midtjylland livreddende førstehjælp, samt at vise vej til en hjertestarter. Antallet af danskere, der træder til med livreddende førstehjælp, er tredoblet i de sidste 11 år. Samtidig er overlevelsen mere end fordoblet. Det viser de seneste tal i en undersøgelse fra Dansk Hjertestopregister. Dette en positiv historie, men skal vi være tilfredse her? Nej, der er flere ting, som kan gøres bedre. Man regner med, at kun halvdelen af hjertestarterne i Danmark er registreret på hjemmesiden hjerterstarter.dk så AMK-Vagtcentralerne kan se placeringerne. Hvis dette tal øges vil antallet af overlevne sandsynligvis også stige. I 2011 fik 58 pct. af de personer, som faldt om med hjertestop uden for et hospital, livreddende førstehjælp, inden ambulancen nåede frem. I 2001 var tallet blot 19 pct. Det er en meget markant forbedring indenfor en relativ kort årrække. Vi ved, at personer, som får livreddende førstehjælp, inden ambulancen når frem, har en overlevelse, der er langt højere end dem, der ikke får hjælp, inden ambulancen når frem. Man kan tydeligt se, at der er sket en holdnings- og adfærdsmæssig ændring blandt danskerne, når det gælder livreddende førstehjælp. Alle 1-1-2-alarmopkald til AMKVagtcentralerne bliver besvaret af sundhedsfagligt personale. Dette betyder, at hjertestop nu erkendes tidligere i forløbet, hvilket er afgørende for, at der gives tidlig livreddende førstehjælp. Samtidig er der et stort fokus på at guide dem, der ringer 1-1-2, i I Beredskabsforbundet siger vi, at ”Hjælp er en æressag”. Dette gælder også før en ulykke sker, og her kunne vi frivillige gøre en stor forskel og være med til at få registreret endnu flere af hjertestarterne rundt om i landet. Er der eksempelvis en hjertestarter på dit arbejde, så tjek på hjertestarter.dk om den er registreret. Er den ikke det, så tilbyd din arbejdsgiver, at du kan gøre det. Det tager højest 10 minutter. Og det er måske lige denne hjertestarter, der ville gøre en forskel en dag. GMA Modtagehold i Benin. Foto: GMA Små ting kan gøre stor gavn ude i verden Af chefkonsulent Benthe Petersen, Region Hovedstaden Den 18. marts 2014 mødtes ca. 20 engagerede frivillige fra region Hovedstaden og region Sjælland, for at evaluere på forløbet af tømningen af Sankt Elisabeth hospital, som var foregået henover ugerne 5 og 6 i 2014. En opgave som Beredskabsforbundet har sagt ja til at løse i samarbejde med organisationen Global Medical Aid. (GMA). De fremmødte havde mange positive oplevelser at berette fra dagene, hvor de var med til at tømme det gamle hospital. Udstyr som senge, skabe og kontormøbler fra de tre etager blev pakket i to kæmpe containere, som ugen efter blev sendt til Benin i Afrika. Alle var af den opfattelse, at det var en god opgave, der falder fint i tråd med de opgaver der løses i beredskabet. Det var dog lidt tungt, at der kun var en elevator, men med lidt kampgejst og smart planlægning - kørte det, og opgaven blev veludført. alle arbejder gratis. Formålet med GMA er enkelt: I Danmark destruerer medicinalfirmaerne hvert år store mængder brugbar medicin direkte fra deres lagre. Hospitalerne kasserer meget store mængder teknologisk gammeldags, men fuldt anvendeligt hospitalsudstyr. Samtidigt dør millioner af mennesker i den tredje verden af banale sygdomme som følge af manglende medicin og hospitalsudstyr. Global Medical Aids formål er derfor at indsamle og donere så meget som muligt af denne medicin og udstyr til fattige lande, således, at det ikke destrueres, men redder liv. Der er fra GMA’s stiftelse i 2010 sendt udstyr for 95 millioner kroner til den tredje verden. GMA er godkendt af lægemiddelstyrelsen og støttes blandt andre af Danida. De arbejder ud fra WHO´s guidelines for medicin donationer og følger opgaven helt til dørs ude i verden, så de derved sikrer, at modtagelandene også bruger det, de modtager efter de samme regler. I forbindelse med evalueringen nævnte de to repræsentanter fra GMA, at det måske på længere sigt ville blive muligt for frivillige fra Beredskabsforbundet at rejse til et modtageland og hjælpe med opsætning eller undervisning i brug af udstyret. Sidder du lige nu og tænker: Yes, det vil jeg gerne være med til. Så kontakter du din kredsleder og udfylder en tilmeldingsblanket. Du er også velkommen til at kontakte chefkonsulent Benthe Petersen, 5188 3011 el. [email protected], som er Beredskabsforbundets kontaktperson til GMA. Global Medical Aid er en humanitær non-profit, ikke-politisk forening stiftet i 2010, hvis medlemmer Læs mere: www.globalmedicalaid.com Danmarks nok travleste pensionist Af: Torben Jensen, Regional konsulent, Region Syddanmark Det danske samfund har travlt, meget travlt. Størstedelen af de frivillige i Beredskabsforbundet har en travl hverdag, som typisk består af arbejde, madlavning, børn og ægtefælle. Samtidig med denne pressede hverdag finder ca. 7000 dejlige mennesker tid til at være aktive i Beredskabsforbundet. I denne artikel har jeg valgt at fortælle om én af dem som Beredskabsforbundet har fornøjelsen af. Fortællingen om Ib Skov Pedersen starter på Bornholm i 1958, hvor Ib aftjente sin værnepligt. Grundet faderens sygdom blev Ib flyttet til Odense, for at være tættere på ham. I forbindelse med flytningen søgte Ib arbejde hos det der dengang hed Post & Telegrafvæsenet - det som vi i dag kender som Post Danmark. H an må have gjort det godt, for dagen efter sin hjemsendelse fra militæret var Ib i gang med at dele post ud i Odense. Det var en ære at arbejde for postvæsenet, og Ib holdt fast i næsten 40 år, hvorefter han gik på pension som overpostbud i 1998. Begyndte i Civilforsvaret Som ung radioamatør startede Ib i Civilforsvaret. I forbindelse med radioøvelser fik han smag for beredskabet. 1987 var året, hvor Ib startede som frivillig i Odense kredsen. Året efter flyttede han dog til Middelfart, men fortsatte sit arbejde som frivillig. Ib er stadig i dag aktiv i kredsen som vicekredsleder og kan også skrive kredsleder på CVét i perioden fra 1995 til 2001. Ib tog sin grunduddannelse tilbage i 1987 og har løbende igennem de mange år været på mange små kurser for at vedligeholde sine kompetencer. Han gennemførte også det, der engang hed A og B-kurset, som i dag svarer til den faglige lederuddannelse. Ib Skov Pedersen er socialdemokrat til fingerspidserne. Han startede som aktivt medlem tilbage i 60érne og var i kredsbestyrelsen fra 1967 til 1970. Han stoppede ikke der med sit politiske arbejde, og blev i 1970 den første formand for Rådhusforeningen (Soc.D) som stadig eksisterer den dag i dag. Ib stoppede som kredsformand efter 21 år på posten i 2012, hvilket ifølge mine oplysninger er en rekord. I dag tror jeg, at de bliver skiftet ud hver 2. år eller oftere. Alt dette samtidig med, at han var frivillig i Beredskabsforbundet. Og historien stopper ikke her, for Ib er involveret i mange andre foreninger, som han dagligt levere mange mandetimer til. Som Ib siger: - det er så spændende at være med i organisationsarbejde, og jeg nyder at være med hvor det sker, og se det større billede, samt være med til at påvirke beslutningerne. Jeg ser mange pensionister der keder sig, og det vil jeg ikke. 75-årig med mange jern i ilden I dag er Ib fortsat en del af regionsledelsen Syddanmark i Beredskabsforbundet, og samtidig med det, er han i bestyrelsen for Forsvarsbrødrene, sidder i Menighedsrådet ved Middelfart Kirke på 3. periode, og så er han formand for Kirkegårdsudvalget. Ikke nok med det, så sidder Ib også i bestyrelsen hos Den gamle bydels beboerforening, og sidst, men ikke mindst sidder Ib i bestyrelsen for Radioamatører på Vestfyn. Det må siges, at Ib har mange jern i ilden, og det erkender han også selv. Han nyder bare at være aktiv: - Det vigtigste er, at man altid har ryddet op, og er lidt på forkant med tingene, så kan man nå rigtig meget. Ib Skov Pedersen deltog for ganske nyligt i et besøg hos EU parlamentet i Bruxelles. Her var han en del af en socialdemokratisk gruppe, der skulle besøge den Danske ambassade, EU kommisionen og have et møde med Connie Hedegård. Turen varede i 4 dage – og det var en sand fornøjelse for Ib at se det politiske arbejde i Bruxelles. Det ville nu virke logisk for os alle, at der ikke er mere tid tilbage til ham selv, men her tager vi fejl. Ib er glad for at læse krimier, da han mener, at der gerne må ske lidt. På årsbasis bliver det ca. til 50 bøger som han hygger med i de sene aftentimer. Som afslapning oven på en travl dag består aftenritualet af tre kiks med roquefort blåskimmelost og en kop the. Ib Skov Pedersen må siges at være en speciel mand – at man stort set hele sit liv har viet sig til frivilligt arbejde, og i alder er 75 år stadig er den første til at melde sig som figurant til en bunkerøvelse, hvor man ved, at det kommer til at give lidt blå mærker. Det må betegnes som bemærkelsesværdigt, hvorfor jeg også valgte at skrive om lige præcis Ib Skov Pedersen. Tak for din indsats i Beredskabsforbundet de sidste 26 år, samt held og lykke fremover. Jeg håber, at du vil være med i mange år endnu, så vi kan trække på din enorme viden om stort set alt. Du er vores levende leksikon. Husk inds)llinger )l Den Danske Redningsberedskabspris Kender du nogen, der har været på en ekstraordinær indsats i 2013, så inds9l dem 9l Den Danske Redningsberedskabspris 2013 -‐ senest mandag den 28. april 2014 Inds9llingerne skal sendes 9l sekretariatet for Den Danske Redningsberedskabspris: AD.: Beredskabsforbundet, Hedelykken 10, 2640 Hedehusene eller [email protected] Foto: Michael Medgyesi Den årlige prisoverrækkelse finder sted den første fredag i oktober måned i Holmens Kirke i forbindelse med mindehøj9deligheden for Brand-‐ og Redningsfolk. Læs mere på www.redningsberedskabspris.dk 5. Militærpoliti-bataljon øver i Hadsund KC Af: Elin Aasted, Kredsleder Mariager3ord kreds Vores beredskabschef Johannes Holm Iversen bliver kontaktet af 5. militærpoli9-‐bataljon i Aalborg. De har brug for et sted at holde en form for øvelse i forbindelse med, at de skal uddanne livvagter. Livvagterne skal 9l Syrien og passe på de FN observatører, som skal kontrollere, at kemiske stoffer er Yernet fra Syrien. Vi har jo i MariagerYord en kommandocentral, der er beliggende i Hadsund, og den blev fundet egnet 9l formålet. Torsdag den 13. februar er datoen for seancen. Ifølge de papirer, der er blevet sendt 9l Johannes, vil der komme 1 VIP og et par gæster. Der vil desuden komme 12 livvagter, og de vil komme i fire køretøjer. Livvagterne vil være i skudsikre veste og bære våben. Tim, en af vore unge frivillige, er blevet overtalt 9l at gemme sig inde i soverummet bag nogle tæpper, han skal så foretage et angreb på VIP, når denne får en rundvisning i kommandocentralen. Johannes, Tim og jeg har a]alt, at vi mødes i kommandocentralen kl. 9.00, mens de andre kommer kl. 10.00. Vi skal lige have 9d 9l at snakke det igennem og vi skal have fundet et våben 9l Tim -‐ det bliver en madåre! Det hele forløber fint. De bliver behørigt modtaget og bliver vist rundt både hos Falck og i vores egen garage, dere]er går vi i kommandocentralen, hvor der bliver serveret kaffe og rundstykker inden rundvisningen. Der er to af livvagterne med nede. Alle bliver vist rundt i hele KC og da Johannes som det sidste rum vil vise soverummet frem, farer Tim frem og giver VIP` en nogle dask med madåren inden han bliver overmandet af vagterne. Det kommer bag på livvagterne, kan vi se, for det tager lidt 9d inden de reagerer, men så bliver Tim også lagt ned, så han ikke kan røre sig. Roskildes Frivillige forebygger brand i boliger -‐ Røgalarmen hyler højt, hvis der er røg i lejligheden. Og det kan være afgørende, hvis man sover, for så skal man hur9gt ud. Røggasserne kan være bedøvende, og det betyder, at man ikke kan være sikker på at vågne, hvis der er brand. I nye lejligheder er det et lovkrav, at der er røgalarm, men i alle andre lejligheder mangler de o]e, konstaterer Claus Gärtner, der peger på, at omkring 85 mennesker brænder inde hvert år. Et tæt samarbejde mellem Beredskabsforbundets Roskilde Kreds, Roskilde Brandvæsen og Boligselskabet Sjælland betyder nu, at beboere kan få sat røgalarmer op af frivillige brandfolk. Foto: Boligselskabet Sjælland, Jonas Bjørn Whitehorn Inge i Æblehaven i Roskilde fik sat en røgalarm op forleden. Det var boligselskabets sociale vicevært Jens Johansen, der opfordrede hende 9l at lade frivillige sæDe alarmen op, som et led i den brandforebyggende kampagne. ’Der kom en rig9g rar mand her’, fortæller Inge, der er glad for at have fået det brandforebyggende besøg, så hun kan føle sig mere tryg med en røgalarm på væggen. Røgalarmen redder liv Kredsleder Kenneth Johansen og vicekredsleder Claus Gärtner fra Beredskabsforbundet Roskilde besøgte e]erfølgende Inge for at tjekke installa9onen. Projektet i Æblehaven fortsæDes nemlig nu i en række andre af Boligselskabet Sjællands boligafdelinger, fordi man ved, at røgalarmer redder liv. -‐ Men det gør de selvfølgelig kun, hvis de er sat op’, understreger Claus Gärtner og fortsæDer: Kenneth Johansen fortæller, at det er vig9gt at ski]e baDeriet. Alt for o]e kommer brandfolk ud 9l en brand, hvor det kun er beslaget fra røgalarmen, der sidder på væggen. Røgalarmen er lagt i en skuffe, fordi den bipper, når baDeriet skal ski]es. Og det fik beboeren så ikke lige gjort. -‐ Det er nok helt enestående i Danmark, og nyt, at vi gør det så målreDet, siger Kenneth Johansen, der som kredsleder i Beredskabsforbundet Roskilde har ansvaret for den frivillige, forebyggende indsats. -‐ Vi har 9dligere lavet indsatser sammen, som for eksempel brandkadeDerne og junior-‐brandøvelser for børn. Men det her tager fat om et stort og vanskeligt problem med, at mange ikke har en røgalarm i boligen. En røgalarm, der kan redde liv, hvis uheldet er ude. Projektet fortsæIer Jens Johansen har nu a]alt, at næste boligområde, der får de frivillige brandfolk på besøg, er Parkvænget i Roskilde. Det forebyggende besøg er gra9s, der betales kun 100 kr. for røgalarmen. Og han håber, at mange flere boligafdelinger vil have besøg. -‐ Det er simpelthen en så vig9g, forebyggende indsats, de gør, understreger han. Invitation til seminar ”Den Aktive kreds” Lørdag D. 10 Maj kl. 09:00 – 15:00 Gammel vindingevej 10, 4000 Roskilde Beredskabsforbundet Kreds Roskilde vil gerne invitere alle kreds- og vicekredsledere til et seminar med fokus på ”Den aktive kreds” Kredsen vil gerne dele sine erfaringer med forebyggelse, vejen til kurser og løsningen af forbundets SKAL - opgave. Derudover vil der blive præsenteret mange af de projekter og initiativer, som gør kredsen aktiv og derved bidrager til forbundets forsatte eksistens. Der vil være en række oplæg med bl.a. Kreds Roskilde, Landschefen, Roskilde Brandvæsen, Boligselskabet Sjælland, Ro Bra, samt en række øvelser med fokus på skabelsen af ideer til egen kreds. Velmødt til en dag med massere af inspiration. Foreløbigt program side 2. S.U. 28-April-2014 på nedenstående doodle http://doodle.com/crr3vbzmwuqxip27#table www.maersk.com/mitas Vh. Kreds Roskilde Hedelykken 10 · 2640 Hedehusene · Telefon + 3524 0000 · www.beredskab.dk Program • 09:00 – 09:10 Velkomst • 09:10 – 10:00 Præsentation af en aktiv kreds og løsning af SKAL - opgaven • 10:00 – 10:30 Landschefen ” fremtidens forbund” samt kommentar til første indlæg • 10:30 – 11:15 Brunch samt rygepause • 11:15 – 11:45 Indlæg: Det gode samarbejde og den robuste boger i en robust kommune • 11:45 – 12:15 Indlæg: Det gode samarbejde med Boligselskabet Sjælland • 12:15 – 13:00 Præsentation af programmet Ro Bra og dets muligheder • 13:00 – 13:15 Pause • 13:15 – 14:30 Øvelser/brainstorm • 14:30 – 15:00 Afsluttende kommentarer. Tak for i dag BRANDSIKKERT HJEM – en inspirationsdag med fokus på udsatte personer PROGRAM TEMADAG torsdag den 8. maj 2014 i Fredericia Brand rammer ikke alle befolkningsgrupper lige hårdt. Temadagen er rettet mod social-, ældre- og beredskabsforvaltninger samt ansatte i almene boligselskaber og sætter fokus på, hvad der kan gøres for udsatte grupper, som ikke nås med traditionelle brandforebyggelsesbudskaber. Fra kl. 9.00 Ankomst, registrering og morgenmad Kl. 10.00 Velkomst Områdechef René Højer, TrygFonden Nultolerance over for dødsbrande Erfaringer med præventive hjemmebesøg for udsatte grupper Beredskabschef Jan Funk Nielsen og Leder af hjemmeplejen og Rehabiliteringscenter Hedebo, Christina Giarbini, Greve Kommune Tema kommunikation og samarbejde Om at nå udsatte grupper Chefkonsulent Niels Sandø, Sundhedsstyrelsen Projekt ”Brandsikker bolig” Kampagnemedarbejder Mikkel K. Rønnow, Beredskabsstyrelsen Praktiske oplysninger: Den boligsociale vinkel Indlæg fra social vicevært Allan B. Lund, KAB Tid: Torsdag den 8. maj 2014 kl. 10 – 15. Morgenmad og registrering fra 09:00 Tværgående samarbejde om brandsikkerhed for psykisk handicappede Beredskabschef Jacob Christensen, Tønder Kommune Sted: Fredericia Uddannelsescenter Mosegårdsvej 2, Erritsø, 7000 Fredericia Bybus 3 eller bus 105 fra Fredericia Banegård Frakørsel 59 på E 20. Borgerkurser om ”brandsikring i hjemmet” Seniorkonsulent Preben Christensen, Domea og Direktør Ib Bertelsen, Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Pris: Kr. 650,- ekskl. Moms inkl. morgenmad, frokost og forfriskninger Røgalarmer er et vidt begreb Overingeniør Peter Hofman-Bang, SikkerhedsBranchen Tilmelding: Brug omstående tilmeldingsblanket, som kan mailes, faxes eller sendes pr. post. samt ”eftermonterede røgalarmer med radioovervågning” Direktør Hasse Larsen, LAP-Sikkerhed A/S Spørgsmål om temadagens program kan rettes til Peter Hofman-Bang, SikkerhedsBranchen, på 36 34 89 97. Den røde tråd mellem teknisk og taktisk brandforebyggelse Opsamling på temadagen v/ kontorchef Henrik G. Petersen, Beredskabsstyrelsen Tema brandalarmering Temadagen slutter kl. 15:00 Frokostpause ca. midt i programmet Forbehold for programændringer VIND SLOTSOPHOLD: Beredskabsforbundet og GF Forsikring fejrer samarbejdet med en konkurrence. Bestil et tilbud inden 1. juni, og deltag i konkurrencen om et slotsophold til en værdi af 4.000 kr. Har du tjek på dine forsikringer? ! GF Forsikring og Beredskabsforbundet har indgået et særligt samarbejde, der blandt andet betyder, at du som medlem kan få et gratis tjek af alle dine forsikringer. - Hvis uheldet sker, er det rigtig ærgerligt, hvis det viser sig, at man er underforsikret og derfor ikke får den erstatning, som man har brug for. Fx hvis huset brænder ned. Omvendt kan det heller ikke svare sig at være overforsikret. Derfor anbefaler vi, at man får tjekket sine forsikringer igennem cirka hvert andet år, forklarer Bjarne Thørring fra GF Forsikring. Store begivenheder betyder nye forsikringer - Er du blevet gift eller skilt, fået nyt arbejde, flyttet, fået børn eller gået på efterløn/pension? Det er især, når der sker store begivenheder i vores liv, at behovet for forsikringer ændrer sig. Især sådanne tilfælde er det altid en god ide at ringe til ens forsikringsselskab for at finde ud af om dækninger og summer er up to date, uddyber Bjarne Thørring. GF har kontorer over hele Danmark. Hvilket kontor du hører til afhænger enten af, hvor du bor, hvor du arbejder, eller hvad du arbejder med. - Hos GF tror vi på værdien af at være tæt på kunderne. Det betyder, at man har mulighed for at få ordnet sine forsikringer ansigt til ansigt med en rådgiver på et af vores kontorer, fortæller Bjarne Thørring. Farligt bijob uden ekstraregning Som frivillig bruger du din fritid på at rykke ud for at løse katastrofe- og sikkerhedsopgaver for samfundet og borgerne. Men sikkerheden skal også være i orden for dig selv. Derfor er det vigtigt med en god ulykkesforsikring. - Hos GF kan du få en heltidsulykkesforsikring og samtidig været dækket i op til 10 timer om ugen som medlem i Beredskabsforbundet – uden at det koster dig ekstra. Prisen på ulykkesforsikringen inkl. dækning af farligt bijob fastsættes nemlig ud fra ens primære job. Der kan med andre ord være penge at spare, siger Bjarne Thørring. Hvis du får et forsikringstjek og bestiller et tilbud inden 1. juni, så deltager du i konkurrencen om et slotsophold. Gå ind på GF’s hjemmeside: www.gfforsikring.dk/beredskab, og du vil blive kontaktet. Husk at nævne, at du er medlem af Beredskabsforbundet. FRIVILLIG Her finder du Beredskabsforbundet på web: ! Region Nordjylland: www.bf-nordjylland.dk Region Midtjylland: www.bf-midtjylland.dk Region Syddanmark: www.bf-syddanmark.dk Region Sjælland: www.bf-sjaelland.dk Region Hovedstaden: www.bfrh.dk ! Landsforbundet: www.beredskab.dk ! ! Bidrag til FRIVILLIG indsendes til: [email protected] ! FRIVILLIG udkommer i slutningen af hver måned og har deadline en uges tid før. Husk gode fotos til din historie. Og husk en god billedtekst. ! Du kan også skrive til: ! Beredskabsforbundet Hedelykken 10 2640 Hedehusene - mrk. FRIVILLIG
© Copyright 2024