Marts 2011 - Marstal Navigationsskole
0(75232/, REDAKTØRENS LEDER BESTYRELSEN Formand: Svante J. G. Steffensen, Sætte 3 Næstformand: Sofia Stamer, Sætte 1 Kasserer: Mikkel Badstue, Sætte 3 Aktivitetsansvarlig: Peter Poulsen, Sætte 3 Blad redaktion: Laura Lynge, Stm. 2 Stephanie Hansen, HF 1. Bådformand: Mark Ambech, Sætte.1 Barformand: Mads Winther, Kyst Barnæstformand: Anna Bergmark, Sætte 2 Jeg har som ny redaktør gjort mig mange tanker om METROPOLITAN. Min vision med bladet er at få mere indhold, bedre layout og gøre det til et blad man har lyst til at læse! Nu er jeg ikke journalist og har ej heller 27 timer pr. døgn, så mit første tiltag har været at starte en redaktion. Det var slet ikke så svært som jeg havde troet, faktisk kom folk af sig selv og i dag er vi fire navigatørstuderende og to fra HF Søfart. Vi vil afprøve nogle nye tiltag og vurdere deres potentiale og her har vi brug for læsernes mening. Hvis I sidder derude med gode idéer tager vi imod med kyshånd! – Jeg ser frem til et godt samarbejde med verdens smukkeste redaktion: Tak til Randi, Pernille, Bjarke, Sofie og Stephanie. Fra næste nummer bruger alle i redaktionen samme mail: [email protected] Laura Lynge Annonce ansvarlig: Svante J. G. Steffensen INDHOLD Forsidefoto: Tankskibet Orakota for udadgående på Seinen ved nattetide i september 2010. Fotograf: Mads Winther Foreningen har træffetid tirsdag og torsdag fra kl. 09.05 til 09.25. Al stof til næste nummer skal være redaktionen i hænde senest den 15. maj 2011. Indlæg kan sendes til [email protected] eller til [email protected] Al gengivelse fra bladet, hvadenten det er i uddrag eller i fuld længde, er kun tilladt med redaktionens tilladelse. Indlæg i bladet dækker ikke nødvendigvis redaktionens holdning. Fra rektors kontor, marts 2011 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Coaster-aspirant i M. H. Simonsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Festlig træning af kadetter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Søredning i isfjorden nord for Upernavik og syd for Appilattoq . . . . . . Side 9 pigen m/k . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Poeten Brian: »Det blomstrende slagsmål« . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Festlig bustur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Fra prorektors noget mindre kontor . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Eksamensafslutning december 2010 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . At sejle som for hundrede år siden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ungdomsrådet på tur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hvor har du sidst læst Metropolitan? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Metropolitans fotokonkurrence . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . En oplevelse rigere. – En beretning om at være værnepligtig ombord på kongeskibet »Dannebrog« . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ship Handling kursus for instruktør fra Marstal Navigationsskole . . . . Til Patagonien via Påskeøen 2003-2004 (Del 5 – Patagonien) . . . . . . . Åbent Hus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . SØASSURANCEFORENINGEN »ÆRØ« GS Skolegade 1 · DK 5960 Marstal tlf. 62 53 10 73 · Fax. 62 53 27 73 OPLAG: 1300 EKSEMPLARER MARK & STORM GRAFISK A/S · 5960 MARSTAL Sidste frist for indlevering af stof til næste nummer er 15. MAJ 2011 Sendes til [email protected] 2 MARNAV METROPOLITAN ALLE TYPER SKIBSFORSIKRINGER – NU OGSÅ LYSTBÅDE »ÆRØ«s spændende historie er beskrevet i 150 års jubilæumsbogen »Ved fælles hjælp« – den kan købes på Marstal Søfartsmuseum. 3 4 6 7 9 9 10 12 15 16 17 19 19 20 22 24 27 FRA REKTORS KONTOR, MARTS 2011 Af Søren Vestergaard Siden sidste skoleblad har vi atter haft eksamensafslutning, som sædvanlig med flot deltagelse og som altid en festlig dag. Byggeriet af tilbygningen til skolen skrider frem – nogenlunde efter planen, men de er lidt forsinkede på grund af vintervejret. Foreløbig regner de dog med at indhente det igen. Boligselskabet melder at ombygningen i Teglgade til et nyt kollegium også skrider frem efter planen, så vi gerne skulle kunne bruge det fra starten af næste semester. Alle klasser er pænt fyldt – der er faktisk en rigtig god fordeling i øjeblikket. I den forbindelse skal det nævnes at Søfartsstyrelsen i forbindelse med Finanslov 2011 har indført adgangsbegrænsninger, så det er lidt usikkert i øjeblikket hvor mange vi må optage i august. Vi håber imidlertid at tingene falder på plads så alle, der ønsker en af vore uddannelser, kan optages. I samme forbindelse har man valgt at sætte vores taxametre ned med 1½% og det er selvfølgelig en udfordring, at få det til at hænge sammen, men vi tror på, at vi også i 2011 kan komme igennem med et positivt resultat. På HF-søfart har vi stadig et meget lille frafald, så nogle af vores tiltag for at fastholde de unge, må have virket. Både kursus og e-learningsafdelingerne er kommet godt fra start i år og det ser ud som om Singaporeafdelingen lige så langsomt kommer op i omdrejninger. Ellers kører alt fint i dagligdagen – i løbet af de næste måneder ligger der et stort arbejde, hvor vi sammen med Søfartsstyrelsen skal have revideret alle uddannelsesplanerne så de lever op til intentionerne i den nye STCWkonvention, som blev endelig vedtaget i IMO sidste år. Og lige nu, medens jeg sidder og ser ud på en forfærdelig masse sne, håber jeg på et snarligt forår. MARSTAL TLF. 62 53 17 80 · FAX 62 53 17 50 M. H. Simonsen I GÅR, I DAG, I MORGEN Har du lysten, har vi skibet www.mhsimonsen.com MARNAV METROPOLITAN 3 COASTER-ASPIRANT I M. H. SIMONSEN Af Mads Winther Da jeg i august måned fik at vide at jeg ikke kunne få forlænget min kontrakt med Beredskabsstyrelsen, besluttede jeg mig for at få taget skibsføreruddannelsen, som jeg var startet på for år tilbage. Jeg stod dog og manglede nogle måneder på bogen, og satte mig for at jeg denne gang ville ud med et mindre skib end de containerskibe jeg sejlede på som aspirant dengang i et større dansk rederi, som jeg dog ikke vil nævne med navn. Jeg faldt lidt ved en tilfældighed over rederiet M.H. Simonsen, da jeg sad til en rødvins-hyggeaften med en gut jeg kender, og som så viste sig at være rederens søn. Jeg søgte, og fik hyren som styrmandsaspirant på coasteren Orakota, som er på ca. 2400 tons dødvægt. Altså skulle der 4 af dem til at fylde fuel tankene på container-kassen! Men da det nu er ved at være nogle måneder siden jeg afmønstrede, og min hukommelse er som den altid har været (elendig!) vil jeg i stedet for en egentlig artikel bringe uddrag af nogle af de mails jeg sendte hjem til familien i perioden: Hej alle! Så er der allerede gået lidt over 2 uger ombord på Orakota. Det har taget lidt tid at få den her mail ud, da skibets internet havde blokeret hotmail af en eller anden uransagelig årsag, så derfor har jeg først kunne sende og modtage nu, efter at have fundet og rettet fejlen. Skibet er rigtig lille og gammeldags, og fedt! Jeg troede faktisk at alle Martha-skibene var hugget op eller flaget ud, men det her er meget i stil med de gamle coastere, bare uden alkohol. Vi er 10 ombord i alt, 4 danskere og 6 polakker. Polakkerne er et meget sjovt folkefærd, flinke og rare, men dog en smule dovne. Man kan også godt mærke på dem, at de hovedsagligt er fra før murens fald, eksempelvis da kokken serverede 10kroners færdig lasagne fra Aldi af den trælse slags – stort set uden kød, og anså dette som en festmåltid. Åbenbart fandtes færdig-produceret mad ikke i østblokken. De andre danskere er Nicholas, skipperen, der er Københavner og nu bor i en stor nedlagt gård på Tåsinge – en rigtig flink fyr, nok den bedste skipper jeg har sejlet med. Så er der Finnbjørn, den færøske 4 MARNAV METROPOLITAN overstyrmand med en stor forkærlighed for Dansktop og ugeblade, en meget spøjs fætter, men også rigtig flink. Og så er der Frank, maskinchefen, der er i fuld gang med forberedelseskursus, da han skal hjem og læse til maskinmester næste år. Da maskinen på skibet er så lille, kan man være maskinchef med det der hedder maskinist-uddannelsen. Så jeg har lovet at han bare kan spørge ind til noget af de matematiske, da jeg jo tog kurset da jeg startede i Svendborg. Det ville være meget spøjst at skulle hjælpe en maskinchef med den slags! De første par uger har vi holdt os i de danske farvande, og har haft to ture med melasse, et sukker-produkt, mellem Nakskov og henholdsvis Aarhus og Grenaa, inklusiv en uges liggetid i Aarhus, hvor vi bare lå og ventede på ordrer. Nu er vi så på vej til Rouen i Nordfrankrig, gennem Kielerkanalen og ankommer lidt op af dagen i morgen. Det bliver en masse flodsejlads, for Rouen ligger ca 7 timers sejlads op af Seinen, og der skal vi laste rapsolie, som så skal sejles til Goole, som ligger langt oppe af Humberen i England. Jeg er rigtig glad for at være ombord, og jeg tror at de her måneder kommer til at flyve afsted! Jeg håber at I har det godt! – Knus Mads Hej med jer! Så er vi tilbage på Nordsøen igen, efter Rouen og Goole, denne gang på vej mod Brake i det nordlige Tyskland, hvor vi skal hente noget palmeolie, palmekerneolie og palmestearin. Som navnet nok antyder, er det ikke noget, der direkte produceres i Tyskland, men vistnok oprindeligt kommer fra en eller anden lille øgruppe i Stillehavet. Det skal så sejles til Helsingborg, og når det er kommet af, vasker vi tanke og sejler til Grenaa, hvor der så venter en last vinasse (har ingen anelse om hvad pokker det er, men det minder vistnok om melasse), som skal sejles til Finland. Turen op af Seinen til Rouen var en meget, meget flot tur gennem det Normanniske landskab, med stejle kalkstensklipper, små byer, bondesamfund og overraskende lidt tung industri. Selve byen Rouen var nu ikke det store at råbe hurra for, i hvert fald ikke den del jeg fik set. Til gengæld prøvede jeg at tage en lang gåtur ned igennem en række småbyer langs floden, det var meget mere rart i forhold til selve Rouen! Da vi så stak nordover mod Hull og indsejlingen til Humber, bød Nordsøen op til dans, hvilket var ensbetydende med en konstant modvind på 15-20 m/s, og 4-5 meter høje bølger, hvilket ikke havde betydet større på de andre skibe jeg har været på, men her betød det masser af vand på dækket, og en topfart på 4-5 knob. Så det kom til at blive en to-dages konstant rutchebanetur, før vi i går morges kunne stikke snuden ind i Humber River. Og det er en meget mere kedelig tur end op af Seinen. En eller anden burde gøre det til en mission at lære de engelske Midlanders en smule om æstetik; her er ufatteligt meget industri, inklusive 3 atomkraftværker inden for ganske få kilometer og huse der tydeligvis er tegnet efter et LEGOhus, gråt i gråt og brunt i brunt, og den mest forurenede flod jeg nogensinde har set! Selv deres store stolthed, Humber Bridge, ligner nærmest noget en 5-årig har tegnet med et stykke gråt kridt og en linial! Nå, nok om Briternes manglende arkitektoniske evner. Selve Goole havn er meget lille og kringlet, så vi skulle have det helt store skohorn frem for at komme ind og ud af slusen derind. Humber River har jo ca 3,5 meters forskel på høj- og lavvande, så for at skibe i havnen ikke hele tiden skal justere trosser, holder man vandstanden konstant høj ved brug af to sluser i havnen. På vejen ind var jeg tilskuer til to slusearbejderes meget seriøse diskussion fra hver sin side af slusen – hvorvidt de skulle gå på pubben før eller efter morgenmaden.. Skræmmende! Havnen i sig selv var en sand inferno af støj og larm, med havnearbejdes knapt så sobre råbesamtaler, diverse kranalarmer, broalarmer, lastbiler og gaffeltrucks. Så det er en ren befrielse at komme ud på vandet igen, hvor her er lidt fred og ro. Nå, jeg vil smutte ind og spise aftensmad nu. Den kære kok har lavet en dejlig russisk-polsk ret; Borchz med kogt torsk. Spændende! Jeg håber at I alle har det godt! – Knus Mads Hej Alle! Ja, så har jeg endelig fået taget mig sammen til at sætte mig foran computeren igen. Jeg synes ikke der har været så forfærdeligt meget at fortælle om, men det er jo nok alligevel blevet til en del. Nu skal jeg prøve at huske tilbage. – I starten af sidste uge lå vi i Naantali i Finland, fra søndag morgen til mandag eftermiddag. Naantali ligger ca. på højde med Åland, ved indsejlingen til den Botniske Bugt, gemt væk langt, langt, langt inde i en skærgård, der var helt fantastisk smuk! På vejen ind sejlede vi forbi det der bliver til verdens ubetinget største krydstogtskib, der er ved at blive bygget færdigt på et relativt lille værft deroppe. Det var sku specielt at se så kæmpe et skib, dukke op ude midt i ingenting i den finske skærgård. Selve byen Naantali var typisk finsk, med en masse gamle træhuse, både store og små. På den anden side af byen lå et større sommerferie-sted ude på en ø, hvor jeg var ude og gå en lang og flot tur. På vejen ud igen snakkede jeg lidt med lodsen om priser på den slags hytter, og de startede ved omkring 100.000 euro, for de hytter der lå længst ude. Mange af den slags hytter er de eneste der lige er på den pågældende ø, så reelt kan man faktisk købe sin helt egen ø for ca 750.000 kr.Værd at overveje! Efter Nanntali gik turen så til Karlshamn i Skåne, hvor vi lastede rapsolie, som skulle en tur til Helsingborg. Byen er en af de utallige små svenske havnebyer i den del af landet, men meget hyggelig. Og jeg gjorde lidt af et fund i en lille antikvarbiks inde i en lille sidegade. Selve butikken var noget i sig selv, da der ikke var en eneste vandret overflade i hele butikken, der ikke var blevet dækket af en stabel bøger, de var simpelthen overalt! Selv en gammel, ramponeret kuffert gjorde det ud som piedestal. Derinde fandt jeg Leo Tolstoijs samlede værker, i flot læderindbinding, og trykt i 1902 i Stockholm. Desværre kunne jeg ikke få ejeren til at gå længere ned en 1900 svenske kroner, så jeg fik ikke købt den, men jeg vil helt sikkert gøre forsøget igen hvis vi kommer tilbage til Karlshamn. Efter losningen i Helsingborg sejlede vi til Malmö og hentede en last melasse, som skulle dels til Falkenberg lidt længere oppe af kysten, dels til Lidköping inde på Väneren. Falkenberg nåede jeg ikke rigtig at få noget indtryk af, da vi kun lige var inde og vende, da det kun var 700 tons vi skulle af med der. Til gengæld var turen op af Götaelven og Götakanalen i mørke en tur jeg sent glemmer! For det første er indsejlingen til Göteborg ret så flot, men det at sejle op af en flod, der er flankeret af dyb fyrreskov og stejle klippesider, var nærmest helt eventyr-agtigt. Og det gjor- de det ikke mindre stemningsfyldt at de, i stedet for de traditionelle rød/ grønne bøjer, havde sat dæmpede hvid/gule lamper op langs hele floden, der virkelig gav det hele et specielt skær. Men dog var det mest fantastiske de mange sluser! Der er et lodret løft på i alt 44 meter fra havet til Väneren, og det opnås ved hjælp af i alt 6 sluser. Den første kommer ca. 2 timer oppe af elven, og en time efter den kommer der en serie på 4 sluser, der danner en gigantisk trappe op igennem grundfjeldet, og de er hugget direkte ind i klippen for snart 100 år siden – de stod færdige i 1916. Skibet her er 13.34 meter på det bredeste sted, og sluserne er 13,5 meter brede. Så der er 8 cm at give af på hver side. Prøv at forestille dig at du skulle binde snørrebånd iført boksehandsker efter en våd julefrokost. Nogenlunde så svært er det at drible dette 88 meter lange skib ind i sådan en sluse! Nu ligger vi så i Lindköping, og det er da meget sjovt at sejle rundt i det område som Jan Guillou’s tempelriddertrilogi for en stor del foregår i. Her om en god times tid skulle vi gerne være udlossede, og så sætter vi kursen mod Rouen endnu engang, denne gang blot nord om Skagen. Og de lover hylende stormvejr i morgen, så det bliver en hård tur nedover, specielt da vi er i ballast, og altså ikke har noget last til at trykke os lidt mere ned og stabilisere os. De næste rejser bliver så to gentagelser af en jeg allerede en gang har sejlet; Rouen-GooleBrake-Helsingborg. Jeg håber I har fundet beretningerne spændende, og at der er nogle der har fået øjnene op for, at der her i livet findes andet end 50.000 tonnere, og det at være i et lille rederi faktisk ikke er så ringe endda. Jeg har i hvert fald været meget glad for min tid i M. H. Simonsen, og på Orakota. Sidste frist for indlevering af stof til næste nummer er 15. maj 2011 Sendes til [email protected] Få mere plads i økonomien /\N_""u\UKXN_PuOX\UUOPY\NOVOWON -ROMUSXZKUUOX>SVWOVNNSQSPSVSKVOXOVVO\Zu`Y\O] RTOWWO]SNOR`Y\N_YQ]uUKXV]OWO\O Gør det muligt Marstal Afdeling Kongensgade 28 62 53 11 06 nordea.dk MARNAV METROPOLITAN 5 FESTLIG TRÆNING AF KADETTER Af Bjarke Krog I Torm strækker vi os langt når kadetterne er ude ombord på skibene. Med hjælp fra avancerede teknikker og udstyr trænes kadetterne, og derved udvides deres kompetencer til når de engang skal stå på egne ben. Uddannelsesskibene i Torm er netop i gang med test af nye metoder til træningen. Heriblandt finder vi en mindre gummibåd med en lille påhængsmotor som kan være i skibets egen pool. Her testes kadetternes ledelses, samarbejds og kommunikations egenskaber. Torm har som de første taget skridtet videre og give deres kadetter »Real Life Experience« som de kan tage med videre. Her er det dog et skib, der er tale om, som har kørt dette forsøg. Andre mindst ligeså gode forsøg er på vej, dette har bare været startskuddet for et helt nyt projekt i Torm’s uddannelses afdeling. Bagrunden for det hele Vi var afgået fra Lake Charles i USA på vej for ordrer mod Brasilien og befandt os i Det caribiske Hav. 6 MARNAV METROPOLITAN Jeg havde gået udkig på hundevagten 00-04. Da jeg havde gået min sikkerhedsrunde på skibet efter at være blevet afløst kl. 04 var jeg herefter gået til køjs. Vi havde dagen før haft månedens øvelser ombord. Så da alarmen går ved 9 – 10 tiden, vågner jeg og tænker; Vi skulle da ikke have øvelser igen i dag?! Nå, men ud af køjen og i tøjet og ellers af sted mod broen. Jeg får sparket mig selv op på broen med øjnene hængene bagefter, og får så at vide at en af de andre kadetter, mens han gik og arbejdede ude på bakken, havde spottet en mindre hvid gummibåd, som der ikke så ud til at være noget som helst liv i. Men vi er jo forpligtet til at hjælpe skibe i nød, så vi gik i gang med at lægge skibet hen til gummibåden og herefter nedsænke vores MOB båd. Vi fik besked af kaptajnen om at gå ned og hjælpe til, da de var folk nok oppe på broen. Det viser sig dog hurtigt at være en tom og forladt lille jolle med en 5 hestes motor angiveligt tabt fra en større yacht. Vi samlede båden op med proviant kranen og meldte episoden til nærmeste nødtjeneste, der vendte tilbage med at de ikke have nogen savnede personer. Vores mistanke om at det skulle være en båd, der er tabt efter en større yacht eller sejlskib blev bekræftet af bådens størrelse og at der kun var en 5 hestes påhængsmotor. Men motoren startede efter 3. forsøg, til stor glæde for mestrene ombord der jublede som om de lige havde fået en julegave. Der gik heller ikke lang tid så begyndte de første ideer at dukke op med hvad vi skulle bruge den bette jolle til og hvad er mere oplagt end at smide den op i poolen og få lidt sjovt ud af det. Den idé blev så udviklet til at vi så samtidig smed kadetterne i den og skrev en lille artikel med nogle fine billeder. Andre ideer dukkede samtidig op da vi var kommet til Brasilien og havde smidt ankeret, at vi jo kunne bruge den til at tøffe ind til stranden, som vi kunne stå og se fra skibet. Kaptajnen gjorde det dog klart, at han ikke ville hjælpe os ud af et eventuelt fængsel, da det nok ikke var noget immigrationsmyndighederne ville se med milde øjne på. SØREDNING I ISFJORDEN NORD FOR UPERNAVIK OG SYD FOR APPILATTOQ Af Ole Stryn Olsen, overstyrmand, m/t Orasila Vestgrønland d. 3. december 2010 M/T Orasila ligger agterfortøjet og losser AGO i Appilattoq nordøst for Upernavik. Det har bare sneet de sidste 4 døgn og vinden har heller ikke manglet, alt fra næsten stille til storm har vi haft. Jeg er netop blevet færdig med at spise og da jeg 6 – 7 minutter i seks om aftenen træder ind på broen for at afløse 1. Styrmand, ringer telefonen. Det er politiet i Upernavik, som beder os om at eftersøge en 5,5 meter lang jolle fra Naajaat med 4 personer ombord i området sydvest for Naajaat. Vi stopper cargo handlingen øjblikkelig, får blæst slangen, påsat prop og bøje, og smider så slangen overbord hvor arbejdsbåden bugserer den ind til land. Kl. 18.30 er ankeret oppe og vi er på vej for fuld kraft nordover. Det er gudskelov holdt op med at sne, men vinden er taget til, tillige med at søen vokser. Ca. 19.30 ser vi det første lys fra jollen, en kraftig håndholdt projektør lyser imod os. De har kunnet se vores isprojektører. Kursen sættes direkte imod stedet og vi får jollen i læ på bagbord bov. Jeg selv og en matros fra Appilattoq er iført overlevelses dragter og er klar til at gå i arbejdsbåden, som er svinget ud og hænger på skibssiden. De 4 personer ser noget forkomne ud. Den lille jolle på ca. 5,5 meters længde, hopper op og ned i de tiltagende bølger. Jeg sender kastelinen af sted og den suser hen over jollen, linen lander på lønningen med et smæld. Manden der sidder nærmest vågner op, nærmest som i trance. Han får fastgjort linen i den forreste del af jollen og vi får endnu en line ned i båden, som fastgøres agter i jollen. Da jollen er ud for lodslejderen fires et sikkerhedsbælte ned i jollen, men der er ingen af de 4, der er i stand til at samle det. Det trækkes op igen, samles og fires ned. Den første der kommer op er en kvinde, hun virker sløv og desorienteret og bliver af kokken ført ind i messen. Efter nogle minutter ser hun sig omkring og spørger kokken hvordan hun er kommet herind. Hun erindrer ikke at have kravlet op af lodslejderen. Kl. er nu 19.50. Alle 4 kommer op, og en efter en føres de til messen, hvor de pakkes godt ind i tæpper, og får noget varmt at drikke og lidt at spise. Jollen forhales agterover og trækkes tæt til hækken. Kastelinen holdt den hele vejen til Naajaat. De havde haft motor problemer og til sidst satte motoren ud og ville ikke mere. I området var der tiltagende mængder af små og store isskosser, samt enkelte isbjerge. Havde de ramt nogle at de større skosser eller et isbjerg ville jollen være blevet slået i stykker i den kraftige sø og ulykken havde været total. Så slemt gik det heldigvis ikke. De blev reddet og vi sejlede dem hjem til Naajaat. På vej tilbage til Appilattoq fik vi ved 22-tiden en opringning mere fra politiet i Upernavik, denne gang via Aasiaat Radio. Endnu en jolle var blevet meldt savnet. En Poca 505 med 7 personer ombord. Atter blev gashåndtaget presset i bund og da vi nåede Appilattoq sejlede vi ned i indenskærs ruten til Kangerdsuatsiaq. Det var nu begyndt at sne så sigtbarheden var dårlig, og der var kraftig vind og sø i området. Det lykkedes at få kontakt til jollen via VHF’en. Alle projektørerne blev tændt da vi rundede Appilattoq og der blev søgt i mørket og snefoget. 4,5 sømil syd for Appilattoq opfangede en af projektørerne lyset fra et refleksbånd i lyskeglen. Det var fra en jakke en af de ombordværende havde på. Kl. 00.35 var jolle på siden og vi tog 2 kvinder og 3 børn ombord. Disse mennesker var ikke nær så forkomne som de første 4. En lille fiskekutter »NIVI K« fra Upernavik tog de 2 mænd ombord og jollen på slæb. Vi fortøjede til kajen i Upernavik kl. 02.10. Det viste sig at nogle af de nødstedte passagerer var i familie med 2 af vores besætningsmedlemmer. De havde været ombord i jollen i 12 timer, alle skulle have været til barnedåb i Kangerdsuatsiaq, men måtte vende om grundet dårlig vejr, og var så efterfølgende faret vild i det totale mørke, der er heroppe på denne årstid. Til sidst vil jeg gerne takke hele besætningen for veludført arbejde og godt sømandsskab. Helsingør Brand- og Dykkerskole 5 dages kurser for: ● Navigationsskoler ● Maskinmesterskoler ● Grund STWC 95 ● Brandleder STWC 95 ● Genopfriskningskurser www.nsbv112.dk STØT VORE ANNONCØRER - DE STØTTER OS! MARNAV METROPOLITAN 7 Navigatørelev • Styrmand • Skipper • Vagtofficer • Aspirant • Skibsfører • Lods • Overstyrmand • Enestyrmand • Offshore • Navigatørelev • Styrmand • Skipper • Vagtofficer • Duale skibsofficer • Havneassistent/foged (København)••Enestyrmand Port Captain o.s.v. • Aspirant • Skibsfører • Lods • Overstyrmand • Offshore Havneassistent/foged • Port captain • Maskinmester Kort sagt: NAVIGATØRER samles i Kort sagt: SKIBSOFFICERER samles i SØFARTENSSLØFARTENS EDERE - DANSKLN AVIGATØRFORENING EDERE om bord i fremtiden... Havnegade55 55. .1058 1058København KøbenhavnKK..Tlf. Tlf.(+45) (+45)3345 33455565 5565 .. Fax Fax (+45) (+45) 3345 3345 5566 5566 Havnegade E-mail: [email protected] [email protected] E-mail: DENMARK BULGARIA MALTA POLAND PHILIPPINES Ship management Crew management Chartering / agency Conversions & repair Inspection & docking Technical consultancy Projects & development Newbuilding supervision Procurement & spare parts ISM/ISPS/ISO14001 consultancy www.erria.dk 8 MARNAV METROPOLITAN TURKEY VIETNAM SIDE 9 PIGEN M/K Efter opfordring fra Christian Eskildsen har vi valgt at bringe en side 9 pige. Her gør Lars Boss Hansen den som pin-up i skikkelse af kong Neptun. Billedet er taget af Laura Lynge. Hvis I har et godt billede til næste nummers side 9 pige skal det mailes til: [email protected] POETEN BRIAN Redaktionen er blevet sat i kontakt med Poeten Brian, der fremover vil levere et lyrisk indlæg til METROPOLITAN. Det blomstrende slagsmål Der sejler et grønt billard mellem borde og stole Det vugger i tågernes sø en sommergrøn ø Der leges med kugler med elfenbensskinnende sole og solenes gang beherskes af klang fra køer som føres, stødes i fest af guder i skjorteærme og vest . Og drukkenskabs-guder behersker den frodige ø behersker tobakstågers elv men ikke sig selv Den ene almægtige langer den anden en kø og rammer hans glas hvor almagt har plads og riget og magten skabte i rus er styrtet med glassets kvasen i grus. Der flammer en himmel i rasende hvidt for hans øjne som svinges et glødende sværd i tågeblåt vejr Han glatter de krøller som ned over panden er strøgne mod øjnenes bryn og som i et syn han ser at den andens næse er rød at rødt er et mål for bokserens stød. SØSIKKERHEDSKURSER Marstal Navigationsskole afholder søsikkerheds-kurser fra sommeren 2011, for folk der skal generhverve deres sønæringsbeviser eller have duelighedsbevis i betjening af redningsmidler. Henvendelse til skolen for yderligere informationer kan allerede nu rettes til kursus-afdelingen på tlf. 62 53 19 68. Han slår og en valmue breder sin blødende krone og kysser den vinrøde mund med kronbladets rund og blusser af varme mod bleghedens snehvide tone Se valmuens blod I sne har den rod Har sommerens knuste hjerte mon blødt og trodser den vinterens hvidhed med rødt? En tumlen med slag mod arme og næse og bringe et øje får der sin bekomst En stedmoderblomst får foldet sig ud som i farvede flydende ringe mod næse og kind og hovner ham blind En stedmoderblomst i lilla og blåt står nænsomt lig storstadsurter mod gråt. I guder Nu blusser der blomster når i ikke hersker En større og vildere gud hvis sælsomme bud er farvernes blomstring når hidsigt I slås og I tærsker ser jubel og pragt hvor i kun ser mangel og magt Er herskeren ikke en grusom vild der søger sin skønhed i blomsternes ild? Brian MARNAV METROPOLITAN 9 FESTLIG BUSTUR Ærøs største udvalg af frisksmurte sandwich GULDBAGEREN MARSTAL TLF. 62 53 16 25 SGSHFSOF"4 XXXBFSPFGFSSZEL SGSHFSOF"4 7FTUFSHBEF STLCJOH 5MG XXXBFSPFGFSSZEL 10 MARNAV METROPOLITAN Af Randi Andersen og Bjarke Solien Krog Fredag den 11. februar løb Navigatørforeningens længe ventede bustur af stablen. Der var mange deltagere, 42 i alt. Og for at få plads til alle var der i løbet af ugen bestilt en større bus end først planlagt. Men allerede efter første stop på Rise Bryggeri brød den fine turistbus sammen, og vi måtte herefter nøjes med en rutebil fra Fynbus. Vi mærkede dog ikke meget til dette, da der blev taget pænt hånd om os inde på bryggeriet. Heldigvis sørgede nogen for at flytte vores øl over i den nye bus. Tænk hvis de var blevet glemt i den gamle! På bryggeriet blev der budt på rundvisning og en lektion i ølbrygning. Samtidig var der smagspøver på et udvalg af de lokale øl. Der blev ihærdigt forsøgt på at få iværksat en fejlproduktion, som vi så med glæde ville hjælpe dem af med – udenom SKAT og alt det der naturligvis. Det mislykkedes dog, og herefter sagde vi pænt tak og smuttede videre til Søbygård. Også her fik vi rundvisning og god behandling. Det blev dog dagens sidste rundvisning, hvilket var fornuftigt planlagt, da folks koncentrationsevne faldt propertionelt med indtaget af alkohol. De, som allerede havde mistet evnen til at høre efter, prøvede kræfter med voldene som de løb om kap op ad. Dog nåede ingen helt op og kysse knoppen på flagstangen, hvilket ellers ville have udløst en kasse pilsnere. Skjoldnæs Fyr blev turens næste stop. Her blev det diskuteret hvorvidt det var øens nordligste eller vestligste punkt. Og konklusionen blev at det er begge dele. Nogen mente desuden at fyret også skulle være øens højeste punkt, andre mente det var Søbygård. Her kan redaktionen oplyse at hverken Skjoldnæs eller Søbygård er øens højeste punkt. Synneshøj i Bregninge er væsentligt højere med sine cirka 70 meter. Vi var ved at blive helt klare i hovederne efter al den friske luft, og så var det da på sin plads med en tur på værtshus. Mange havde forventet at vi skulle en tur omkring værftet, da de så der stod Dok 4 på køreplanen. Færre var dog skuffede da Dok 4 viste sig at være en hyggelig beværtning, hvor man ventede os med et fad Marstal Kenny får slukket tørsten i gabestokken på Søbygaard. Og Rolf – tja, døm selv! Der var kamp om cowboyrækkerne, kamp om at råbe højest, kamp om pigerne og ikke mindst om øllerne. Alle vandt vist i deres disciplin. Navigatører i deres rette element i bryggeriets lagerhal. bittere. Vi har ladet os fortælle at flere mistede hukommelsen derude. Men der er jo stadig god tid til semesteret slutter, så mon ikke de kan nå et smut til Søby og hente den glemte hukommelse inden da. Sulten begyndte at melde sig, men da tilbuddet om en tur forbi Dunkær kro bød sig, kunne de rumlende maver godt vente lidt endnu. På Lendas Grill i Ærøskøbing fik vi stimuleret smagsløgene med fastfood i topklasse. Vi kunne ikke alle være inde i grillen, så flere spiste ude i snevejret. Så var det dejligt at have Landbogården i nærheden. Her ventede en storsmilende bartender med endnu en omgang Riga Balsam. Da denne drik som bekendt kan kurere fremtidige kærestesorger, er vi vist nogen der ikke skal bekymre os om den slags de næste par måneder. Dette hænger sammen med at de som nåede frem til Landbogården måtte drikke dobbelt, idet mange aldrig kom videre end til Arrebo. Ingen ved hvad klokken var slået da vi forlod Ærøskøbing, men da vi kom tilbage til skolen var der vist ingen der havde problemer med at finde op i tårnet, hvor fredagsbaren åbnede. Og så vil vi gerne takke vores chauffør for turen og tålmodigheden! Man kan forundres over at han holdt ud hele vejen, endda så vidt vides uden ørepropper. Endvidere kan vi fra redaktionens side takke alle deltagere for en god tur, god stemning og god opførsel – mon ikke vi får lov at gentage succesen en anden gang. En del af redaktionen i fredagsbaren. Det er en nødvendighed med flere sladderblads-skribenter på en sådan tur. Således kan man udfylde hullerne for hinanden, hvis nogen skulle have problemer med at huske hele forløbet. ÆRØ BOGHANDEL ApS Kongensgade 31 A · 5960 Marstal Tlf. 62 53 10 77 · Fax 62 53 25 77 E-mail: aeroe-bog@post. tele.dk B Ø G E R · PA P I R V A R E R MARNAV METROPOLITAN 11 FRA PROREKTORS NOGET MINDRE KONTOR Af Mogens Larsen Et nyt semester er nu kommet godt i gang. Vi har igen haft glæden ved at kunne optage nye studerende på vore uddannelser. Jeg tror at både de og vi er spændte på, hvordan det kommer til at spænde af. Hvem skal undervise? og hvem er det der skal undervises? Hvordan kommer de enkelte ud af det med hinanden?, får vi gode relationer? Får vi givet al information og er det afpasset i mængde og indhold? Selv om vi fra skolens side har prøvet det før, er det altid spændende at modtage nye kunder, nye forventninger og nye bidragsydere til en forhåbentlig god fælles dagligdag her på stedet. Hvis vi ser tilbage på det forgangne semester og de evalueringer vi fik fra afgangseleverne, så ser det jo ganske godt ud. Evalueringerne er blevet gennemgået og behandlet på et udviklingsmøde lige som de har haft en rundgang blandt berørte afdelinger. Visse ideer har vi taget til os og forsøger at gøre bedre, eksempelvis er der lavet oversigt over beviser og deres udstedelse samt kurser i starten af semesteret. Det skal i denne sammenhæng nævnes at evalueringerne er enkeltudtalelser og at vi har interne rammer der kan begrænse mulighederne for justeringer. Afdeling Hvad var godt ved dit ophold på Marnav – hvad skal vi fastholde Har du ideer til områder, hvor vi kunne forbedre/udvikle os Uddannelsesforløbet. (ej person eller lærerorienteret) Oversigt over hjemmeopgaver ved semesterstart. En hel uge til projekt i 3 semester i stedet for 4 timer om ugen. God undervisning. Lektiehjælp. Lærerne villige til at hjælpe. Kurser afholdes i starten af semester. Struktureret undervisning. Mange timer i de enkelte fag, hjælper meget på forståelsen. Sammensætning af semestre. Afslutte Lastbehandling eller meteorologi i 2 sem. Flere timer i søret og administration. Fik Merit i Dansk og Engelsk i 1. semester men skulle have dem i 2. sem. Ville hellere have haft dem overstået i 1. sem. Undervisernes lyst til at lærer fra sig. Navigation noget presset på 4-5 sem. Mere tværfaglighed Søret - engelsk, skibsteknik – navigation. Styr på tingene, skema og kurser fastlagt i god tid. Opfriskning af GMDSS for skf. 5. i slutningen af sem. Godt med øvelsessejlads med Pia. Ordning således Office akademiske pakke kan købes billigt. Godt med tur i 3. sem. Til DMI. Start på 4 sem. Var super med en hel dags orientering og spisning. . Mulighed for delvis fjernstuderende og dette fungerer rigtig godt, med hurtige svar fra underviserne. God undervisning med varierede og erfarne undervisere, fint med forskelligt erfaringsgrundlag og rigtig mange gode input. . Har været godt tilfreds med hele forløbet, at der er hjælp til de ordblinde er rigtig godt, det giver en tro på at det nok skal gå. Rart med nyhedsbrevet og overblikket over afleveringer. Kiming fungerer godt men trænger til en meget snarlig opdatering. Brug mere tid på simulator sejlads på skibsførerdelen evt. med manøvreringskurser. »Officielle« studiekort, det nuværende kan ikke bruges til meget. Oversigt over hvilke beviser man får når man er færdig, med udløbsdato på. Visse lærere kan godt benytte sig bedre af kiming. I engelsk er der grammatik i 5 sem. Og ikke i 4. sem. Det burde være omvendt. Kiming nemt at finde rundt i. Meget hjælpsomme og fleksible lærere. Støt vore annoncører - de støtter os! 12 MARNAV METROPOLITAN Afdeling Hvad var godt ved dit ophold på Marnav – hvad skal vi fastholde Har du ideer til områder, hvor vi kunne forbedre/udvikle os Ledelsen Kontor og studievejleder altid villige til at hjælpe. Gratis kaffe til møder. Onsdags møder. Godt overblik og forståelse. Tæt på de studerende. Synlig. Kommunikation er klar og tydelig til de studerende. Godt med støtte til arrangementer (økonomisk). God ledelse giver en god atmosfære blandt elever og lærere. Der bliver fulgt op på de ting som eleverne har sagt. Administrationen De er meget behjælpelige. Længere åbningstider. Meget professionelt og hurtigt svar på ved spørgsmål til kontor og prorektor. Bogsalg god ide. Gode muligheder for at låne bil. Godt at man kan komme uden for kontortid. Kantine/rengøring/ skolens tilstand God kantine pæn skole. Mulighed for kakao i cola-automaten. Kantinepriser ok. Rengøring fin. Maden meget traditionel, prøv med wok-mad. Pænt og rent. Maden altid rigtig god, der er ikke den store variation i de lune retter, men ok. Mad fredag – varm. Altid smilende personale Klasselokaler altid pæne og rene, meget fine faciliteter specielt med smartboards i alle lokaler. Andet, andre Kommentarer Har kun oplevet forløbet som en forbedring (Tidligere Simac studerende). Stramme mere op på dem som ikke kommer til timerne/afleverer for sent eller har meget fravær. Har nydt min tid på skolen. Dygtige lærere og gode faciliteter. Føler ikke vi har fået lov til at træne særligt meget i simulatorerne. Har ikke på noget tidspunkt fortrudt mit valg faldt på Marstal Navigationsskole. Kun positivt at tilføje tak. Oplevelsen har kun været lutter positiv, professionelt hele vejen igennem, styr på tingene, og helt igennem en god oplevelse. Meget glad for ordblinde ordningen, ville ikke have fortsat på skibsføreren uden den. Jeg er meget tilfreds med mit ophold her på skolen og vil hellere end gerne anbefale det til andre. OG SÅ TIL SIDST: I foråret forventer vi, at der skal ske en omlægning af skipperuddannelserne, idet Søfartsstyrelsen barsler med nye overordnede uddannelsesplaner. Såfremt det går som forventet skal disse efter intern bearbejdning implementeres til efterårssemesteret 2011. Vi må se. Til sidst: Hjertelig velkommen til de nye og velkommen tilbage til de gamle God kamp. ML MARNAV METROPOLITAN 13 M A R S TA L N AV I G AT I O N S S K O L E KURSUSPLAN - ÅBNE KURSER 2011 A: Specialkursus for olie- gas- og kemikalietankskibe, 1. del (4 dage). Starter: 28/2 - 26/4 - 6/6 - 8/8 - 12/9 7/11. Pris kr. 1.690,B: Specialkursus for olietankskibe, 2. del (Oil Tanker Operation) (41/2 dag). Starter: 7/3 - 2/5 - 14/6 - 15/8 - 19/9 14/11. Pris kr. 2.080,C: Specialkursus for kemikalietankskibe, 2. del (Chemical Tanker Operation) (41/2 dag). Starter: 14/3 - 9/5 - 20/6 - 22/8 - 26/9 21/11. Pris kr. 2.080,D: Specialkursus for gastankskibe, 2. del (Gas Tanker Operation) (4 dage). Starter: 4/4 - 24/10. Pris kr. 2.080,Tankrensning med råolie (Crude Oil Washing) og Volatile Organic Compound Emmision Control (2 dage). Starter: 10/10. Pris kr. 1.560,Transport af farligt gods i tørlastskibe (21/2 dag) og i færger (3 dage). Starter: 7/3 - 20/6 - 26/9 - 12/12. Pris tørlastskibe kr. 4.775,Pris færger kr. 4.975,Transport af farligt gods i færger for skibsassistenter (2 dage). Starter: 26/4 - 2/11. Pris kr. 3.150,Chemical Tanker Opdatering (MARPOL refresher) (2 dage). Starter: 12/10. Pris kr. 3.750,Arbejdsmiljø (§16) (3 dage). Starter: 23/5 - 26/9 - 28/11. Pris kr. 4.980,HEAVY LIFT (2 dage). Starter: 5/9 Pris kr. 3.975,Sikkerhedskursus for værftsfolk/ skibsreparatører (11/2 dag). Starter: Aftales med kunde. Pris kr. 2.350,Kontakt kursusafdelingen for oplysninger. Commercial Tanker Operation (2 dage). Starter: 21/3 - 3/10. Pris kr. 3.975,Marpol Annex II for surveyors (2 dage). Starter: 23/3 - 7/9. Pris kr. 3.750,Ship Security Officer (SSO) (2 dage). Starter: 2/5 - 31/10. Pris kr. 4.250,- 14 MARNAV METROPOLITAN Dansk søret for udenlandske seniorofficerer (2 dage). Starter: 26/5 - 29/9 - 1/12. Kurset udbydes ligeledes som E-learning. Pris kr. 5.000,Dansk søret for udenlandske seniorofficerer plus Arbejdsmiljø §16 (5 dage). Starter: Kontakt kursusafdelingen for oplysninger. Pris kr. 8.300,Vessel Technology (2 dage). Starter: Kontakt kursusafdelingen for oplysninger. Pris kr. 3.975,Incident Investigation and Analysis (2 dage). Starter: 7/4 - 3/11. Pris kr. 4.575,GMDSS (GOC) (10 dage). Starter: 28/2 - 1/8 - 15/8 - 7/11. Pris kr. 10.600,GMDSS (GOC) Fornyelse/genopfriskning af certifikat (5 dage). Starter: 21/3 - 14/11. Pris kr. 6.800,ROC: (5 dage). Starter: 11/4 - 31/10. Pris kr. 5.400,ARPA kursus (4 dage) (max. 6 deltagere). Starter: 21/11. Pris kr. 7.860,Ice navigation (4 dage) (max. 9 deltagere). Starter: 29/8 - 5/12. Pris kr. 15.000,ECDIS kursus (4 dage) (max. 10 deltagere). Starter: 14/3 - 11/4 - 8/8 - 24/10. Pris kr. 7.975,Ship Handling i Simulator (3 dage) (max 9 deltagere). Starter: 26/4 - 6/6 - 5/9 - 12/12. Pris kr. 12.750,Search and Rescue (SAR) (3 dage) (max 9 deltagere). Starter: 16/5 - 12/9 - 19/12. Pris kr. 12.750,Bridge Resource Management (Bridge Team Management) i Simulator (3 dage): (max 9 deltagere). Starter: 14/3 - 30/5 - 31/10. Pris kr. 12.750,Ship Handling i simulator kan kombineres med et Bridge Resource Management genopfriskningskursus (4 dage) (max 9 deltagere). Starter: 26/4 - 6/6 - 5/9 - 12/12. Pris kr. 15.000,Anti-piracy in simulator (21/2 dage) (max 9 deltagere). Starter: Endnu ikke fastlagt. Pris kr. 13.500,- »Bridge Resource Management Training and Education Course« for Danish Pilots i Simulator (4 dage) (max 9 deltagere). Starter: Aftales med kunde. Kurset er auditeret og godkendt af Lodstilsynet og opfylder Lodstilsynets bekendtgørelse nr. 1201 af 1. december 2006. Kursus for »Compass Adjuster« (2 dage). (Max. 9 deltagere). Starter: 9/6 - 12/12. Pris kr. 3.950,Deltagerforudsætning: uddannelse og erfaring som navigatør eller dual skibsofficer. GMDSS nødprocedure kursus (ref. til MCS.1/Circ. 1208 (22 May 2006). (11/2 dag). Starter: 17/5 - 11/10. Pris kr. 3.150,Et kursus af 11/2 dags varighed, som skal give kursisten en mere fortrolig omgang med GMDSS radioudstyr. Periodisk test af udstyr. Vedligehold af kompetencer som GMDSS operatør. Der lægges især vægt på Nød-, il- og sikkerhedsprocedurer. Der øves i at sende, deltage i og afmelde nød-, il- og sikkerhedssituationer. De nævnte priser er inklusive materialer og kaffe med brød på skolen. Der tages forbehold for prisændringer. Bortset fra kurserne »A«, »B«, »C«, »D« og »E« tillægges 25% moms på ovenstående priser. Tilmelding bedes foretaget så tidligt som muligt før kursusstart. Skolen udsender program, deltagetliste, færgeplan m.m. til den enkelte deltager ca. 14. dage inden kursusstart. Priser: Foruden materialeomkostninger og kursusafgift betales der for ophold og fortæring på hotel. Skolen sørger almindeligvis for hotelreservationer. Hotelpriserne ligger p.t. på kr. 1.065,- pr. døgn med fuld fortæring. Afregning: For rederitilmeldte kursister sender skolen faktura til rederiet. Privat tilmeldte vil den 1. kursusdag blive opkrævet kursusgebyret. Der udstedes bevis for deltagelse i kursus, og søfartsbog kan, hvis det ønskes, påtegnes med kursusstempel. Vi er åbne for ændringer i kursusplanen, herunder oprettelse af nye kurser. Ligeledes afholder vi gerne kurser uden for Ærø, på skibe og i udlandet i den udstrækning, kursusafdelingens kapacitet tillader det. Alle vore kurser kan afholdes på Engelsk. Vi håber, De kan få udbytte af vore kurser og står naturligvis til rådighed med yderligere oplysninger. Tilmelding kan også ske via E-mailadresse: [email protected] Kursusplanen holdes løbende opdateret på www.marnav.dk Kursusafdelingen direkte: 62 53 19 68 BEMÆRK: Se også oplysninger om vores »Singapore afdeling« på www.marnav.sg EKSAMENSAFSLUTNING DECEMBER 2010 I december dimitterede endnu en flok navigatører. Det var en skøn dag, med lykønskninger, flotte taler og gaver. Vi i redaktionen ønske tillykke. Følgende bestod eksamen: Kystskippereksamen Torben Joel Ethelfeld Nicoline Kastberg Larsen Mikkel Keller Styrmandseksamen Brian Helmsby Claus Soldal Nielsen Sætteskippereksamen Morten Brask Ivan Kjær Eriksen Rolf Pommer Eriksen Paw Poul Elling Halse Rolf Erick Fejerskov Jensen Peter Düring Hansen Jørsing Brian Michael Kristiansen René Larsen Michael Micki Mazur Nikki Alberth Villads Mosgaard Thomas Busch Nedergaard Michael Neumann David Erik Høilund Olsen Jens Anker Olsen Kent Stenmann Paulsen Martin Benjamin Poulsen Nis Refner Jesper Lykkeberg Thomsen Rolf Johan Trap Tidligere efterår 2010 Michael Hylleberg New E-Learning course Skibsførereksamen Jesper Kramp Amholt Martin Andersen Steffen Andreasen Martin Lerchenfeld Bloch Mikael Einar Borup Ken Bue Thomas Christensen Kim Feldthusen Michael Hylleberg Steffen Munk Jensen Sune Jordt Majken Justine Ovesen Jakob Fin Rasmussen René Kenneth Rasmussen Tidligere efterår 2010 Jesper Eriksen Jonas Møller Simonsen Tank Cleaning eCourse available on CD. This course will take you through all the general procedures in connection with cleaning of tanks on board oil and chemical tankers. t t t t t Marstal Navigationsskole .BSOBW1UF-UE E-mail: [email protected] www: http://www.marnav.dk E-mail: [email protected] www: http://www.marnav.sg 4BGFUZSFRVJSFNFOUT &óDJFOUUBOLDMFBOJOH 1PUFOUJBMSJTLTBOEIB[BSET &OWJSPONFOUBMBOEöOBODJBMJNQBDU "TTFTTNFOU$FSUJöDBUJPO - Your choice of course MARNAV METROPOLITAN 15 AT SEJLE SOM FOR HUNDREDE ÅR SIDEN Denne spændende beretning er skrevet af Frits Duus Hansen, Oldermand i skibslauget Anna Møller. Anna Møller er Nationalmuseets galease. Hun har ikke nogen maskine og blev i 1975 restaureret hos Ring Andersen i Svendborg og ført tilbage til sit oprindelige udseende, som da hun blev bygget i Randers i 1906. Anna Møller er indregistreret som fragtskib og skal have tre mand med erhvers-papirer, en skipper, en bedstemand og en matros.På dette togt var der 12 foruden de tre faste, hvoraf en del var søsyge. Jeg har altid været interesseret i skibe og er nok arveligt belastet. Min oldefar byggede skonnerten Meta i Assens, som i dag er hjemmehørende i Rudkøbing. Jeg lærte Anna Møller at kende igennem en god ven i Assens Sejlklub og min første tur, for cirka 10 år siden, var Fyn Rundt. Starten gik fra Nyborg nord om Fyn. Ove, der var skipper på turen, kom tilbage fra skippermøde og fortalte, at starten gik nord for Storebæltsbroen, og vejrmeldingen lød på 16 m/s. Jeg tænkte at de sgu ikke er kede af det, men de vidste vel hvad de havde med at gøre. Galeasen Hjalm trak os ud mens vi satte sejl. Ved Storebæltsbroen satte strøm og sø os så kraftigt ved gennemsejlingen mellem pylonerne, at vi måtte halse rundt. Dette udtryk var nyt for mig, som sej- 16 MARNAV METROPOLITAN ler har vi altid kaldt det en kovending eller bomning. Vi måtte tilbage og prøve forfra, gik i læ af Sprogø og fandt ud af at vi kunne gå igennem ved femte fag på højbroen fra Sprogø. Det lykkedes os at komme igennem. Med kurs mod Romsø, vind foran for tværs, stærkt øgende op til 22m/s blev kapsejladsen udsat. De andre skibe gik for maskine op til Kerteminde Bugt for at ligge i læ. Senere hørte jeg, at nogle var gået rundt Fyns Hoved, det havde de fortrudt. Jeg har været rundt om Fyn mange gange i forbindelse med de kapsejladser, der har været som lystsejler, men aldrig oplevet sø af den størrelse før i Storebælt, så da vi havde haft forskibet begravet i grøn sø tre gange, opgav vi og halsede rundt, det var ikke muligt at stagvende i den grove sø. Vi forsøgte at komme i læ i Nyborg fjord, men strøm og sø gjorde det umuligt. Skipper mente det var en mulighed at komme i læ under Langeland, men da det heller ikke lykkedes blev der drøftet flere muligheder og vi endte for to ankre i læ af Omø. Her lå vi et døgn hvorefter vejret havde bedret sig så meget, at vi kunne forlægge til Nyborg fjord og ankre. Næste dag var det ren ferietur med let til frisk vind sønden om Fyn og ned til Lunkebugten hvor Katrine K kom og tog os ind til Svendborg. Jeg fik sat en hel del på plads på denne tur, for eksempel de historier man har hørt om strandinger på Vestkysten; nu forstod jeg, at når et sejlskib i en storm er kommet for tæt under land, har det ikke mange chancer for at kæmpe sig fri. Som vi så tit oplever det på »Fru Møller« eller »Fruen«, som vi kalder hende i daglig tale, er at vi kan have mål og planer for vores sejladser, men vejret og skibet afgør om det lykkes. Så sent som her i foråret hvor Anna Møller skulle deltage i pinsetræf i Århus, var spørgsmålet fra museumstømrer Morten, hvor lang tid skal I bruge for at sejle til Århus, jeg svarede ham; tja, hvis vinden er god ca. 12 timer men hvis ikke, kan det tage en uge. Anna Møller havde overvintret i Roskilde for at få foretaget en del tømrerarbejde. Der er en anden side ved at sejle med et ældre skib uden motor, skibsmands-arbejde. Der er i sagens natur en masse ting der skal vedligeholdes, ikke mindst løbene gods og malerarbejde. For mig er det en glæde og tilfredsstillelse at gå sammen med gode venner og få tingene gjort. Jeg kunne spinde mange ender om de ture jeg har haft med Anna Møller gennem årene, og den glæde de har givet mig, både sejladsmæssigt, men ikke mindst de mennesker jeg har lært at kende. Du kan læse om Anna Møller på Facebook. UNGDOMSRÅDET PÅ TUR EBBES BÅDEBYGGERI Af Sofie Lock MARSTAL – DANMARK Ebbes Bådebyggeri H. C. Christensensvej 5 - Marstal - Tlf. 62 53 21 27 - Fax 62 53 27 27 www.ebbe-marstal.dk - E-mail· [email protected] DU KAN LIGE NÅ DET! Gamle elever, som skaffer en ny, kan opnå en dusør på 1.000 kr. Frokosten blev nydt og mødet kunne fortsætte. Nogen af os piger tog så ud for at handle, mens vi lod drengene diskutere en masse imens. Det var en super hyggelig tøsetur vi fik os der. Da vi meldte vores ankomst til hytten, rejste drengene sig straks fra de bløde møbler hvor de havde holdt mødet mens vi var væk. Derefter fik vi samlet op på det sidste og omkring kl. 17 blev vi færdige med skitsen til projektplanen. EBBES BÅDEBYGGERI OG SEJLLOFT DUSØR: Fredag aften d.04.02.11 ankom 11 medlemmer fra ungdomsrådet til et sommerhus i Spodsbjerg på Langeland. Aftenen startede stille med fælles madlavning, efterfulgt af et møde over ting som skulle ske i løbet af weekenden. Lørdag morgen stod den på morgenmad kl. 09.00, herefter gik vi straks i gang med at holde møde. Mødet startede med at snakke om det ungdomshus som vi så gerne vil have. Spørgeskemaer omkring huset, som var blevet udleveret og indsamlet i løbet af den sidste uge, blev læst igennem og udarbejdet af alle. Vi fik en masse inspiration og gode ideer som kunne bruges til vores projektplan over ungdomshuset. Efter flere timers lang snak, gik turen ned til vandet, mens andre spillede spil. Hygge skulle der også være plads til. • NYBYGNING • SEJLMAGERI • REPARATION • KRAN 32 T • BÅDHALLER • YACHT SERVICE • STOR MEGIN • DIESEL - BENZIN Om aftenen var folk trætte og programmet stod på ren afslapning med film, spil og en masse hygge. Kystskipper, Styrmand, Sætteskipper, Skibsfører Søndag bestod dagen af gåtur til vandet efterfulgt af rengøring i hele sommerhuset. Alle fik pakket deres ting sammen og der kunne nu køres frem og tilbage til færgen et par gange eftersom vi kun havde en bil. Men alle nåede frem til tiden, og vi var nu kun en færgetur fra at være hjemme på Ærø igen. På færgen blev der spillet kort og set film på computeren. Uddannelserne starter august 2011 Da vi ankom til Ærø blev der sagt tak for en god weekend og derfra gik folk hver til sit. Maritim forberedelse (10. kl.) Starter september 2011 MARSTAL NAVIGATIONSSKOLE TLF. 62 53 10 75 www.marnav.dk MARNAV METROPOLITAN 17 BLIV NAVIGATØR på Marstal Navigationsskole I JANUAR OG AUGUST STARTER FØLGENDE UDDANNELSER PÅ MARSTAL NAVIGATIONSSKOLE: Kystskipperuddannelse: ■ Uddannelsen varer 1/2 år og berettiger til SU. ■ Optagelsesbetingelser er 18 måneders sejltid. Styrmandsuddannelse: ■ Uddannelsen varer 1 år (1/2 år hvis man i forvejen er kystskipper). ■ Med styrmandseksamen kan man fortsætte 1 /2 år til sætteskippereksamen og derefter til skibsføreruddannelsen. ■ Optagelsesbetingelser: 18 måneders sejltid som skibsassistent samt folkeskolens 10. kl. prøve samt yderligere 2 års relevant erhvervserfaring og minimum 25 år gammel. ■ Uddannelsen berettiger til SVU, som svarer til højeste dagpengesats. Sætteskipperuddannelse: ■ Uddannelsen til sætteskipper varer 11/2 år (1/2 år hvis man har styrmandseksamen, 1 år hvis man har kystskippereksamen). ■ Med en sætteskippereksamen kan studierne fortsættes på Marstal Navigationsskole og på 1 år kan man læse til skibsfører. ■ Optagelsesbetingelser til sætteskipperuddannelsen er 18 måneders sejltid som skibsassistent eller 12 mdr. som styrmandsaspirant samt folkeskolens 10. kl. prøve. ■ Uddannelsen er SU-berettiget. Skibsføreruddannelse: ■ Uddannelsen varer 1 år. ■ En del af uddannelsen kan gennemføres ved fjernundervisning. ■ Uddannelsen er SU-berettiget. ■ Optagelsesbetingelser: enten ● sætteskippereksamen eller ● »gammel« styrmandseksamen eller ● juniorofficerseksamen. Gode muligheder for legater Mere information kan fås ved henvendelse til Marstal Navigationsskole eller internet: WWW.MARNAV.DK MARSTAL NAVIGATIONSSKOLE Ellenet 10 · 5960 Marstal · Telefon 62 53 10 75 e-mail: [email protected] 18 MARNAV METROPOLITAN Metropolitans fotokonkurrence HVOR HAR DU SIDST LÆST METROPOLITAN? Fra dette nummer og frem vil der af redaktionen blive udtrukket tre gode billeder. I decembernummeret vil en fotograf udtrække 1., 2. og 3. plads. Det er æren og tøj fra Navigatørforeningen, som er på højkant. Billedet skal være af passende kvalitet og have et maritimt islæt. Husk at skrive en billedtekst. Send det bedste af dine billeder, ikke tolv forskellige. Mailes til: [email protected] Fotograf; Lasse Holm Jensen Billedtekst: Fisker Som en del af de nye tiltag til Metropolitan forsøger vi nu at give læserne mulighed for at bidrage til bladets indhold. En del af det går ud på at vi beder jer om at komme i gang med kameraet derude, ikke mindst til vores nystartede foto-konkurrence. Men vi kunne også godt tænke os at vide: »Hvor har du sidst læst Metropolitan?« således læserne hermed kan få et indblik i, hvor langt ud i verden Metropolitan rækker: Det kan være – Sjove billeder – Underlige billeder – Spøjse billeder – Ekstreme billeder etc. Billederne kan være fra den store vide verden såvel som herhjemme fra Danmark. Reglerne er også ganske simple: • Du skal selv være på billedet. • Metropolitan skal fremgå Det første billede samt ideen er fra Jan C. Jørgensen i 2. semester sætteskipper, som har medbragt Metropolitan på toppen af det 710 meter høje bjerg Corcovado i Rio de Janeiro. På toppen ses også Cristo Redentor (Jesus-statuen) som er et vartegn for Rio de Janeiro såvel som Brasilien. Redaktionen Fotograf: Alex Grosse Billedtekst: Øvelse med 60 mm SAVE-kanon på Esvagt Sigma Nicoline Kastberg Larsen Billedtekst: På dykkertur i et trafikeret Storebælt, sommer 2007 MARNAV METROPOLITAN 19 EN OPLEVELSE RIGERE En beretning om at være værnepligtig ombord på kongeskibet »Dannebrog« Af Nanna Elkrog Lyck Styrmandsaspirant TORM Dannebrog 2010 Student, HF-søfart 2009 Den 11. januar 2010 kl 08.00 stod jeg i uvisheden om hvad der skulle til at foregå de næste 9 måneder. Jeg stod på Søværnets Sergent og grundskole i Frederikshavn og skulle nu til at aftjene min værnepligt ombord på Kongeskibet »Dannebrog«. Jeg havde blandede følelser i maven. Vi var samlet 39 unge værnepligtige i et mindre lokale. Det første vi lærte var at sige »Halløj« i stedet for ja og »Hænderne op af lommen«. Det var noget man skulle vænne sig til. Efter udlevering af uniformer, og efter den første uges strabadser lagt bag os, startede vi med søværnets basisuddannelse. Her lærte vi at skyde, gebærde sig på søværnets præmisser, udtale af diverse sømandsord, stå ret, og have huen på om luv og af om læ. Det var en stor omvæltning for mange, men efter de 3 måneder på grundskole kunne vi både stå ret og ordet »Halløj« var blevet naturligt at nævne. Vi havde også lært at være presset til det yderste, kommet tættere på hinanden og lægge et drop i hånden på sin sidekammerat. Vi var nu klar til at mønstre ombord på Kongeskibet »Dannebrog«, som havde ligget ved kaj på Flådestationen Frederikshavn vinteren over. Den 9. april 2010, stod vi alle klar i det fineste puds, og var klar til kommandohejsning i Frederikshavn. Hvorefter Kongeskibet stævnede ud på 3 ugers forskole. Vi havde alle fået tildelt et skibsnummer, som nu fulgte os resten af tiden ombord. Jeg selv fik skibsnummer 207. Til dette skibsnummer hørte nogle pligter og ansvarsområder og ikke at forglemme en køje. Skibsnummer 207 har den opgave at være skibets faste rorgænger, hvilket indebærer, at hver gang skibet skal til kaj, sejler i snævre farvande eller har lods, sidder 207 ved roret. Hertil var ansvarsområdet at broen skulle holdes pæn og ren – herunder ikke at forglemme messinghåndtagene på styrepulten og andre steder, skulle være så skinnede blanke, at man kunne spejle sig i det. Efter 3 uger på forskole, var vi alle kommet ind i de vante rutiner, bla. at blive purret med en bådmandspibe og efterfølgende stemmen af den vagt- 20 MARNAV METROPOLITAN Nr. 207 ved sin køje – Hvis man skulle have lidt privatliv, trak man forhænget for! havende sergent, der klingede gennem udpurringsanlægget på hele skibet: »Rejse, Rejse ud af køjerne. Godmorgen Dannebrog klokken er 07.00«. Rutiner såsom havari, brand, og manøvrerulle var man også kommet godt ind i, og hvilken pligt man havde under hver rulle sad godt fast i hukommelsen. Den 7. maj, var skibet i sin fineste stand: al messing, rustfrit, koøjer samt skoene var pudset. Det var dette øjeblik alle værnepligtige havde ventet på, nemlig at hilse på Hendes Majestæt Dronningen og Hans kongelige højhed Prins Henrik. Der var officiel ombordstigning og Kongeskibet Dannebrog var fortøjet til Bøje 1 i Københavns Havn. Herefter var togt 2010 endelig skudt i gang. Vi drog af sted på vores første officielle tur, nemlig vores første dan- markstur, vi skulle besøge Århus, Kolding, Koldby Kås på Samsø og Femø ved Lolland. Det var en uge med receptioner, travlhed blandt de værnepligtige og rutinerne skulle spille maks. Vores første ankomst var i Århus Havn, alle var spændte og glædede sig til at vise hvad de havde lært på de 3 ugers forskole. Kokkene arbejdede på højtryk, de værnepligtige i den kongelige afdeling knoklede med at dække op til receptionen og de resterende værnepligtige der hørte til på dækket havde også nok at se til, skibet skulle skinne endnu engang. Da vi nærmede os havnen, steg spændingen og jeg 207 sad ved roret og førte skibet til kaj. Da jeg kunne begynde at se tusindvis af fremmødte på kajen, sad man med et lille smil på læben, det var en fantastisk oplevelse, og dette var kun én ud af mange. Men den første officielle ankomst husker man som noget helt specielt. Månederne gik, og skibet lagde flere og flere sømil bag sig, og de værnepligtige fungerede nu som en del af den faste besætning. Vi besøgte op til flere danske havne, og en hel speciel oplevelse var da man kom til ens hjemhavn, hvor familien, naboer, venner og bekendte stod og tog imod skibet. Nemlig Sønderborg Havn. Vi havde to længere sørejser, nemlig til Færørene og Frankrig. Så der skulle gøres klar til at sejle i dårligt vejr, Atlant-klargøring. Under dæk skulle alt surres. Skibets rulninger var der mange, der ikke kunne affinde sig med, så vi fik tilladelse til at opholde os i den kongelig spisesal, der ligger midtskibs. Men det varede nu ikke længe før det var tilbage til ens egen køje. Men mange fik kendskab til havets kræfter og hvordan det kan påvirke. Så søsyge blev en hverdag for mange af de værnepligtige. Mellem en kvart og en halv million mennesker rejste til Stockholm omkring den 19. juni for at opleve det kongelige bryllup mellem Kronprinsesse Victoria og Prins Daniel. Kongeskibet Dannebrog deltog også i festlighederne. Kort efter ankomsten begyndte det at vrimle med kongelige besøgende. Det danske og norske kronprinspar gæstede også skibene og kajen. Men den lille Prins Christian slog dem alle med sin charme. Han kom ombord i forbindelse med en af prøverne på kirke-ceremonien, og han blev hurtigt optaget af Wii-spillet nede i vores cafeteria. Han fik lov at være med, til stor glæde både for ham selv og de værnepligtige. Den 17. september 2010, hvor vi lige havde afsluttet vores sidste Danmarks tur, fortøjede vi for sidste gang i Bøje 1 i Københavns Havn. Nu var det blevet tid til den officielle ilandstigning. Skibet skulle pudses op en sidste gang, og der var nu en lidt trykket stemning over feltet. Hele besætningen blev samlet på agterdækket til afsked med Hendes Majestæt Dronningen og Hans kongelige højhed Prins Henrik, her fik vi alle et håndtryk og et ønske om god vind fremover. Herefter satte vi kursen mod Frederiks- havn, hvor vi skulle lægge skibet til kaj for sidste gang. Jeg husker tydeligt da vi gik igennem molerne i Frederikshavn, og der blev der spillet »I am sailing« i hele skibet som den endelige afslutning på togtet. Vi har sejlet meget og oplevet en del, skibet har sejlet godt 10.000 sømil, og vi har besøgt 4 lande heraf har vi været i Sverige 3 gange, og på trods af al vores brok over skæve arbejdstider, vagterne, pudsning af messing osv. osv. har det, at være værnepligtig ombord på Kongeskibet »Dannebrog« været en oplevelse for livet, som aldrig vil gå i glemmebogen. Og lur mig om ikke oplevelsen bliver genfortalt mange gange i årene fremover. Få udfordringer og et spændende liv i Royal Arctic Line A/S MARNAV METROPOLITAN 21 SHIP HANDLING KURSUS FOR INSTRUKTØR FRA MARSTAL NAVIGATIONSSKOLE Bjørn på broen af lodsskibet »Weser« Tekst og billeder skibsfører / instruktør Bjørn Kay Når man har arbejdet på Marstal Navigationsskole 16 år i Kursusafdelingen, sejlet tilsvarende om bord på 24 skibe og igen trænger til at få lidt praktisk input fra den »rigtige« verden og saltvand under neglene, er det et must at finde den rigtige praktiske efteruddannelse som ship handling instruktør! Jeg husker godt, da jeg sejlede om bord på »P&O Nedlloyd Southampton«, der dengang var et af de største containerskibe på markedet og havde en near miss med en lille coaster udenfor Cuxhaven. Og sejlads med slæbebåd, bunkerbåd og issejlads i Grønland. Som altid var ledelsen meget posi- tive stemt over ideen og jeg fik organiseret mit eget ship handling kursus! I uge 3 drog jeg så af sted for at sejle skibe ind til Bremerhaven og Wilhelmshaven som lodsaspirant/havnelods (ship handling). På forhånd havde jeg aftalt med oldermanden, at jeg skulle have lejlighed til at sejle de største enheder i verden som anduver deres farvand. Mandag aften mødte jeg op på lodsstationen i Bremerhaven, som generelt kendes i hele verden som dygtige lodser, men som også kan lave fejlbedømmelse en gang imellem og det er der, hvor jeg kommer i billedet som »simulant«! Jeg fik hurtigt et øgenavn, da de fleste kun kender mig med en vægt omkring de 100 kg – nemlig »Captain Slim Size«! En anden påstod også, at der var en simulator- ● LEGATER ● instruktør mere ansat på Marstal Navigationsskole, som kom fra Brake/ Unterweser og jeg skulle hilse ham og sige »lodser har altid ret« – jeg har ikke mødt ham endnu! Min første opgave var en irsk coaster, som skulle afgå fra Nordenham. Først troede jeg, at jeg var sat 20 år tilbage i tiden, da jeg så at der manglede personlige værnemidler til dæksbesætningen og at der ikke var en linesman tilstede. Under det strenge opsyn af lodsen og skibsføreren blev skibet lagt fra kajen med indgående strøm og vi fik det besætningsmedlem med igen, som skulle kravle om bord igen, imens han gav springet los! På vejen ud til Wangerogge havde jeg så mulighed for at tale med skibsføreren, som var fra en skotsk ø om at være øbo og om whisky… og naturligvis anvise ham de rigtige kurser, som han skulle styre. Ved ankomst til lodsskibet Weser fik vi lækker mad og to timer senere var jeg om bord på en containerfeeder på 180 m – ligesom det skib, som jeg havde sejlet sidst som overstyrmand, inden jeg startede som »radarinstruktør« på Marstal Navigationsskole. Straks efter jeg havde lagt feederen til på »Stromkaje« i Bremerhaven, kom jeg om bord på URAG Rotortug »Geeste« for at kunne øve mig lidt i brug af rotortug. At sejle denne type slæbebåd er meget nemmere end den Voigth Schneider Tug, jeg sejlede, da jeg var ansat i rederiet URAG. Efter en god nattesøvn gik jeg straks i gang med »efteruddannelsen« (for at holde mig til sandheden) og meldte mig klar på Bremerhaven Port Marstal Navigationsskoles Uddeler hvert år 400.000 kr. i direkte støtte til Legat: studerende og deres aktiviteter. Legatet uddeles ca. 1. april og 1. oktober. EOS Legatet: Et legat som er stiftet af anonyme givere i Marstal. Legatet udlodder ca. 15.000 kr. pr. år og uddeles i foråret. P. E. Pålssons Mindelegat: Legatet uddeler hvert år ca. 10.000 kr. i maj. P. N. Lauridsens Legat: Uddeler 1 portion à 1.000 kr. hvert år i maj. Søfartens Skolelegat: Uddeler 3.000 kr. i en eller flere portioner i november. Kraemers Legat: Uddeler 2-3 portioner à 3.000-5.000 kr. hvert år i november. I alt uddeles altså over 400.000 kr. til de studerende hvert år. »Værktøjet« 22 MARNAV METROPOLITAN Rotortug »Geeste«. Management Kontor til min første indsats som havnelodsaspirant. Det var en af de største carcarriers i verden, som skulle sejles igennem et meget kendt sted hjemme i simulatoren i Marstal – nemlig »Nordschleuse« i Bremerhaven og videre til bilterminalen – dvs. mindst tre kursændringer over 90 grader på 1,2 skibslængder og meget lidt plads på hver side, da jeg skulle passere slusen og en drejebro! For at løse denne ship handling opgave fik jeg det viste udstyr i brovingen: Bridgeteamet var på plads og kommandoer blev råbt frem og tilbage. Samtidig nød jeg udsigten over Weserflåden fra Bremerhaven til Brake/ Unterweser (ligger 20 sømil væk). Dagen gik med flere af den slags ship handling øvelser, samt at lægge fra- og til »Strömkaje« med forskellige MAERSK skibe. Den største oplevelse var, da jeg skulle sejle ud til »Elly Maersk« som er den E-klasse type, vi kender som verdens største containerskibe og dermed fik lov til at være med til at lægge til tidligt om aftenen. Herfra skal der lyde en stor tak til skibsføreren og overstyrmanden på »Elly Maersk« – det var en rigtig god oplevelse og har givet meget input til mine ship handling øvelser samt human ressource management kurser. Udsigten fra 60 m øjehøjde samt den lille konditionsprøve ikke at bruge elevatoren har jeg tænkt meget på siden med gode erindringer! Efter en uge havde jeg sejlet med 4 rotortugs og 11 forskellige skibstyper med et enkelt helikopterjob. Derfor kan jeg nu fortælle, at jeg har været aktiv om bord i 39 skibe, siden jeg startede som simulatorinstruktør på Marstal Navigationsskole. Jeg vil hermed slutte med udsigten fra helikopteren til en bulkcarrier, som skal lodses ind efter jeg blev firet ned på dækket. Der skal lyde tak til alle skibes besætninger, alle lodser for deres tålmodighed og et rigtig godt samarbejde! Tusind tak – for en enkelt uge kunne jeg igen kalde mig skibsfører og ikke skrivebordsgeneral eller simulant. Det »lille« skib om bagbord hedder »Bonn Express« og har samme størrelse som min gamle »P&O Nedlloyd Southampton«. På vej ned! »Lodsaspirant« Kay – Captain Slim Size! MARNAV METROPOLITAN 23 TIL PATAGONIEN VIA PÅSKEØEN 2003-2004 PATAGONIEN (Del 5 – marts til april 2004) Af Pia Brix Hele eftermiddagen havde vi siddet på agterdækket og spejdet efter land. Selvom der lå et helt kontinent mindre end 20 sm fremme, kunne vi ikke se det. Bjergene var pakket ind i et tykt lag skyer og de store bølger skjulte toppene. Vi kom ind i Gulfo de Peñas, på 47° syd, stadig for stormsejl. Vi blev igen kaldt op af Armada de Chile, det blev vi fremover, hver dag. Søen var meget urolig, indtil vi kom ind i Canal Messier næste eftermiddag, og fandt en ankerplads. Ét anker i land og ét i vandet. Efter 23 dage, lå vi nu stille. Fyret blev startet, vi bagte boller og kage, inden vi lavede en ekspedition i land, mens Mads satte garn og fiskede. Fast grund under fødderne, eller det var måske så meget sagt. Vi kravlede op på en høj, i meterhøjt mos, det var rigtig svært at komme frem, måske mindede terrænet om urskov. Tilbage om bord, havde Mads varmet vand på fyret, så vi kunne blive vasket i varmt ferskvand, total luksus. Næste morgen var der gjort klar til morgenbrød, dejen var klar, men nu ville generatoren ikke starte. Mads, der ellers kunne reparere alt, med noget fra hans værktøjsskab, måtte opgive. Så den stod på havregrød som sædvanligt! Jes havde i mellemtiden hentet fiskegarnet, 2 søstjerner, blev dagens fangst! Vi sejlede videre sydpå, det blæste stadig godt. 5 knob! Uden, at have sat sejl! Det blæste, regnede og regnede lidt mere, hver dag. Søkortene over området var meget gamle, de fleste fra 50’erne og 60’erne. Så med de mange vrag, og få bøjer, kunne det være svært at orientere sig. Det var vigtigt hele tiden at følge med, da GPS en heller ikke hele tiden havde kontakt til satellitter og den pynt man styrede efter, måske pludselig forsvandt i tykke skyer eller tåge. En del store fragtskibe stod som vrag. På afstand lignede de sejlende skibe, men tættere på, var de helt rustne, grundstødte, afmærkninger! En enkelt eftermiddag, klarede det op et par timer og vi kunne nu se, at der var sne på toppen af bjergene. De sparsomme solskinstimer blev brugt til at få tørret tøj, soveposer mv. Det blev så varmt, at vi kunne smide både vanter, huer og jakker. Hver dag fulgtes vi med, eller mødte, ørne, søløver, sæler, delfiner, pingviner og enkelte hvaler. Det var især et hit om eftermiddagen, når vi lå for anker, at tage på opdagelse i kajakkerne eller jollen. Kajakkerne var meget lydløse og derfor kunne vi komme helt tæt på dyrene. Vi mødte på den måde også oddere og mange sæler, helt tæt på. Der var ingen veje eller byer her, hele strækningen fra Gulfo de Peñas til sydspidsen af Sydamerika er øde, på nær 2 byer. Den første by vi kom til var Puerto Edén. Der er ingen veje til eller i selve byen, man kan kun sejle hertil. Jeg tror, der bor under 500 mennesker, og de lever af de fisk og muslinger, som de kan fange i nærheden, fra deres små joller. En lang gangbro er bygget langs vandet, forbi alle husene, som man kan gå på, uden at vade i de meterhøje bunker af muslingeskaller, der er uden for hvert hus. Broen ender ved sidste hus, i hver ende af byen, og midt på, er der en bådebro, og et par små butikker. Enkelte steder på gangbroen lå der et par folk og sov brandert ud. Alle husene er træ- eller blikskure i forskellige farver, ligesom jollerne ved bådebroen. Mange var i meget dårlig stand, ligesom de fleste af husene. Mange steder kiggede folk ud på os, bag gardinerne, når vi gik forbi. Dem vi mødte hilste pænt, og en enkelt gav endda hånd. Vi var alle meget trængende efter cola og chokolade, som havde været udsolgt om bord meget længe! Så da vi havde gået til begge ender af broen, satte vi os og ventede ved en butik, i håb om at den måske så åbnede?! Der kom en gut forbi og sagde den først ville åbne i morgen klokken 12, og at klokken var 18 nu. På vores ure var den 17, så igen var vi en time bagud. Tilbage om bord prøvede vi at få liv i fyret, men det blæste ud og fyldte skibet med røg. Det ville ikke køre i modvind, og når man ligger for anker, er der altid modvind! Og når vi sejlede, var skorstene i vejen for sejl og skøder. Vi havde ellers bygget en super sej skorsten, af flex-slange med sodavands plasticflasker udenpå. Med vores yndlings sodavand, Kem Piña etiketter på. Mads og jeg tog i land næste dag og handlede i butikken. Handle er måske at overdrive, men vi blev betroet den vigtige opgave, at skaffe brød, ketchup, cola og slik. Generatoren var nu helt opgivet, så vi kunne ikke bage. På hylderne var der enkelte poser ris, pasta og lidt madolie. Men ikke noget af det vi kiggede efter. Der stod en gammel brændeovn midt i butikken og ved hjælp af den, og en tegning af et brød, fik vi spurgt om det kunne skaffes. Det havde han desværre ikke, men en kone, der også shoppede, tog os med hjem. Hun havde brød i ovnen, en stor gammel ovn, hvor der blev fyret med brænde, og vi fik lov til at købe et nybagt franskbrød. I den anden butik var der øl, spiritus, lidt dåsemad og 10 stk. falmede Fredagsbarens leverandør af fadøl 24 MARNAV METROPOLITAN Gletcher. Jes jagter søløver. Jesper snakker med børn i Puerto Edén. Polonica. Puerto Edén. Søløver. dåse-sodavand. Jeg syntes ikke jeg kunne tillade mig at købe alle colaerne og dermed tørlægge byen. Derfor bad jeg om 5, det lød også ret godt på spansk, syntes jeg selv. Manden bag disken smilede og tog 5 cola ned fra hylden. Jeg smilede også, hvor var det en dejlig fornemmelse at sige en hel sætning på spansk, der blev forstået rigtigt. Og man kunne endda forstå svaret, sige tak og spørge bagefter hvad det så kostede. Manden kunne bare ikke regne, han hentede sin kone fra bagbutikken, og hun skrev så i en stor bog. Først hvad én cola kostede og så hvad 4 colaer kostede, de tal lagde hun sammen og viste mig beløbet. Hun kunne altså gange med 4, men ikke med 5! Jeg havde desværre ikke lige penge, så det beløb jeg gav, skrev hun også i bogen, trak fra og så fik jeg penge retur. Vi havde chilenske penge med fra Påskeøen, bank eller visa kort var ikke noget man kendte her. Hvordan deler 4 mand (3 hankøn og 1 hunkøn) så 5 sodavand? Jesper var jo helt klart den, der var mest afhængig af cola, derfor fik han 2 og vi andre 1. På overliggerdage tog vi på længere kajakture, besteg bjerge, satte fiskenet og fiskede, hvis det ikke regnede alt for meget. Jes kunne slet ikke sove om aftenen, fordi han altid glædede sig til at se, hvad der var kommet i fiskenettet næste morgen. Han vågnede tidligt og sejlede ud for at tømme nettet for søstjerner og tang! Fiskeriet gik ikke så godt som forventet. En hel eftermiddag sad Jes og Jesper i jollen og fiskede, i silende regn. De frøs og var drivvåde, men kød ville de have den dag, koste hvad det ville. Jes fingre var så kolde, at han næsten ikke kun- ne holde om fiskestangen, han tissede i øsen og varmede fingrene på den. Og efter mange timer ude i den barske vilde natur, vendte 2 stolte jægere hjem med 3 små fisk, det lignede dybhavsfisk, meget grimme og det meste var hoved og finner, der måtte skæres fra. Men kød fik de, lidt i hvert fald! Bedre held havde vi med at fange muslinger. Muslingefangst kræver ikke så store færdigheder, som fiskeri gør. Kød havde vi jo ikke fået længe og muslinger mindede lidt om kød, så dem spiste vi rigtig mange af. Flere uger senere, da vi kom i land, læste vi i en bog, at fisk og muslinger i det område var meget farlige, og forbudt at spise. Der er en slags røde alger i dem, som mennesker ikke kan tåle. Hvis man har spist noget med algerne i, bliver man bevidstløs, vender det hvide ud af øjnene, får hvid fråde om munden og dør i løbet af 24 timer. Medmindre man er heldig og bliver holdt kunstigt i live! Ups! Så heldige ville vi nok ikke have været, vi havde jo alle 4 spist muslinger. Og her sejlede vi rundt og troede, der ikke var anden fare på færde end at blive sejlet ned af et stort skib, fryse ihjel eller dø af de irriterende fluer, der hele tiden bed og kravlede ind i øjne, ører og næse. Vi tog en afstikker fra ruten sydpå, op til en stor gletcher, Seno Eyre. Nu var der store isklumper i vandet, og massevis af delfiner, der fulgte os. Jollen kom i vandet og delfinerne blev helt vilde, og legede med den. Jo tættere vi kom på gletcheren, jo koldere og større blev isterningerne. Vandet blev mere mudret af ler og jord. Til sidst snoede vi os mellem store, klare isstykker og stoppede motoren. Nu kunne vi høre den store gletcher knage og brage, det lød voldsomt og vi kunne se store stykker brække af, og falde mange meter ned. På afstand, så det ud som slow motion, og det gav store dønninger. Vi satte jollen og en kajak i vandet for at sejle tættere på, men da vi mødte grødis vendte vi om. Det var meget svært at bedømme størrelsen på afstand, men stor var den. Og ud fra søkortet at dømme, mange kilometer bred og måske 100 m høj. Søkortet var fra 60érne, og vi kunne se at den var vokset betydeligt siden dengang. Vi tog is med tilbage (til whiskyen) og satte Jes af på en isklump, han ville gerne prøve at være efterladt et øde sted. Vi fandt en god ankerplads og lavede bål og snobrød. Jes gik på jagt, denne gang var planen, at skyde en and i hovedet med en sten, for at få kød. Stakkels ham, han var virkelig trængende efter en hotdog eller bøf, hvilket der var totalt forbud mod at nævne nu. Morilden lyste ekstremt klart i mørket, da vi roede hjem og der gik sport i at lave mønstre i vandet med tov – eller i nogles tilfælde, – tisse stråler. Vi var nu nede på 50° syd. Her var næsten ingen træer, men bart fjeld og vandfald. Det regnede stadig hver dag, for det meste hele dagen, eventuelt afbrudt af en haglbyge eller to. Vi mødte flere skibe nu, mest fiskeskibe og fragtskibe. Fiskerne vinkede helt vildt, en var lige ved at tabe sin hund i vandet, da han dansede rundt på dækket med den og vinkede til os. Jes var blevet i dårligt humør, han var ved at være træt af sejlerlivet. Han MARNAV METROPOLITAN 25 Jesper i kajak. var normalt ellers altid i super godt humør og grinede altid, på hans egen fedtmule facon. Men nu var han sur og humøret helt i bund. Vi ville sejle til Puerto Natales, og Jes besluttede, at han ville prøve at komme hjem derfra, hvis det kunne lade sig gøre. På vej dertil tog Jes og Jesper på herretur. De gik i land på en ø med søløver, søløver hører og ser åbenbart ikke ret godt, for de kunne snige sig helt tæt dem. På tilbagevejen kravlede de langs en klippekant, og var ved at blive overfaldet af en stor søløve der sprang frem over hovedet på dem. Jeg tror de legede Steve Irwin, for det hele var blevet filmet i bedste sniger stil og med en masse forklaringer til. Puerto Natales ligger på den anden side af bjergkæden, og der var der fint vejr. De fleste skyer bliver hængende i bjergene og derfor klarede det op og blev varmt, på den anden side. Ar- mada de Chile kom om bord, de tog private souvenir billeder af os! Hvad mon vi lignede? Det var en større by og vi gik i land og spiste og fik øl. Jesper købte 3 liter cola, bare for at indhente lidt af det forsømte. Det lykkedes Jes at finde en vej hjem til Danmark, han skulle herfra med bus til Punta Arenas og kunne flyve via Santiago hjem. Barometret stod lavere end nogensinde, 982 hPa, da vi sejlede Jes i land. Hans humør var til gengæld steget en smule, ved udsigten til at komme hjem. Han havde aftalt med Keno og Daniella, som vi havde mødt på Påskeøen, at han kunne bo hos dem i Santiago, ind til han kunne flyve hjem til Danmark. Vi andre sejlede vestpå og meget hurtigt følte vi os hjemme igen, i regn og kraftig blæst. Vi gik i land på flere søløve øer og kom helt tæt på de store dyr. De brøler som løver, bøvser og lugter rigtig grimt. Det er som om de godt kan fornemme der er nogen, men de kan ikke se dem. Hvis de blev for utrygge plaskede de meget uelegant i vandet. Her var meget tang, over 10 m lange kraftige strimler, der satte sig fast i skruen og ankerkæden. Vi var nu kommet ned i Magellan Strædet, vi havde mødt en del skibe der sejlede nordpå, men ikke et eneste, der sejlede sydpå som os. Her var der en del trafik og åbent vand. For første gang i flere uger, kunne vi mærke dønningerne fra Stillehavet. Det klarede op, og vi kunne se bjer- Regnvejr igen. gene på den anden side af strædet, på Tierra del Fuego. Mads havde fødselsdag 4. april, han havde selv glemt det, og gloede noget, da vi skrålede fødselsdagssang for ham. Vi fejrede dagen med blødkogte æg og kaffe til brødet indkøbt i Puerto Natales, inden den igen stod på havregrød. Vi rundede det sydligste punkt på Sydamerikas fastland, Capo Froward, med et stort hvidt kors på toppen. Nu sejlede vi nordpå igen, og dagen efter nåede vi til Punta Arenas. Den 12. april, fik vi det første varme ferskvands bad, siden 25. december! Vi havde sagt pænt farvel, og god tur hjem, til Mads. Turen hjem til Danmark, via Færøerne, klarede han alene. Fra Punta Arenas er der ikke så mange valgmuligheder, når man skal videre. Vi rejste nordpå, gennem Argentina, Uruguay og Brasilien. Derfra fløj vi hjem til Danmark. SLUT! SKIBSFØRER SINGLE PURPOSE Vejen til skibsførerpapirerne kan stadig gå uden om maskinrummet! Forudsætninger: enten – sætteskippereksamen – »gammel« styrmandseksamen – juniorofficerseksamen En del af uddannelsen kan gennemføres ved fjernundervisning Marstal Navigationsskole Tlf. 62 53 10 75 · www.marnav.dk 26 MARNAV METROPOLITAN ÅBENT HUS R ise Sparekas se Rise Sparekasse Af Stephanie Hansen Tlf. Tlf.62 62 52 14 08 Lørdag d. 5. februar, var der åbent hus for kommende HF-søfarts elever, på Marstal Navigations-skole. Selvom det var regn og blæst, mødte der alligevel over 200 gæster op. Dagen startede med fællessamling med info i salen, hvorefter de kommende elever og deres forældre blev delt ud i 4 grupper med over 50 personer i hver. Disse grupper fik nu en rundtur, hvor de skulle ud og se hvad der sker i hverdagen på vores skole. De var en tur i værkstedet – Fik fremvist den store simulator – var en tur i Panorama, hvor de selv fik lov at sidde og sejle, samt til et lille foredrag med tilhørende billeder om skolens dagligdag og alle de andre ting vi har at byde på. Endvidere var der en generel rundvisning, hvor de var oppe i tårnet og se fredags baren samt nyde den gode udsigt. Undervejs i forløbet var hver familie på skift ovre på VUC til personlige samtaler. Sidst men ikke mindst, var der rundvisning på kollegierne. Hele programmet klappede fint, således alle nåede færgen kl. 16.20, med forhåbentlig en god dag og et godt indtryk. www.risespar.dk w w w .risespar.dk Så sat... Såer erkursen kursen s at… .. SVENDBORG BUGSER A/S SVENDBORG TOWING COMPANY LTD. TOWAGE SALVAGE SUPPLY-SERVICES HEAVY-LIFT PROJECTS MARINE CONSTRUCTION PROJECTS CREWING Besøg MARSTAL SØFARTSMUSEUM Medlemmer af Marstal Navigatørforening, der for tiden går på Marstal Navigationsskole har adgang til Marstal Søfartsmuseum til en pris à 30. kr. Nordre Kajgade 9A · DK-5700 Svendborg Tel: +45 6222 2911 · Fax: +45 6222 2555 E-mail: [email protected] Web: www.svendborgbugser.dk Indmeldelsesblanket! Bliv passiv medlem i Marstal Navigatørforening. Kontingent er kun kr. 150 årligt. – en maritim oplevelse i søstærke omgivelser! NAVN ADRESSE POSTNR. BY Klip kuponen ud og send den til os. De vil herefter modtage et girokort til indbetaling. I ÅRHUNDREDER SPREDTE DANSKE VIKINGER RÆDSEL BLANDT KONKURRERENDE SØMÆND. VI HOLDER DE STOLTE TRADITIONER I HÆVD.
© Copyright 2024