17 27. april 2014 114. årgang En ny begyndelse Den kriminelle løbebane blev afbrudt Noget hårdt forsvandt Men da Arvid fik sit konfirmationsord af præsten, skete der noget underligt. »Jeg fattede ikke, hvad der skete. Men der kom ord og sætninger i mit hoved, og jeg kunne læse, at der stod Salmernes Bog kap. 23,1-4, og versene var nemme at forstå. Bagefter blev jeg helt varm, og jeg mær- Foto: Anette Ingemansen A rvid Svingholm havde en svær barndom, og som elleveårig begyndte han at hænge ud med andre drenge om natten. De kom i slåskamp med andre, og inden han fik set sig om, var han med i en kriminel bande, der spredte frygt i flere vestjyske byer med indbrud og vold. Da Arvid gik til konfirmandforberedelse, skulle de en dag mødes i kirken, hvor præsten ville give dem deres konfirmationsord fra Bibelen. »Jeg gemte mig henne ved orglet, for at præsten ikke skulle opdage, at jeg ikke kunne læse bibelverset. Jeg havde overhovedet ikke passet min skole og kunne ikke læse andre ord end ’ja’ og ’nej’ og andre småord,« fortæller Arvid. Arvid droppede banden. kede noget hårdt inden i mig forsvinde.« Bagefter tog Arvid i skole, hvor han gjorde noget helt uvant. »Jeg sagde goddag til lærerne og smilede. Sådan mødte de mig ellers ikke. Jeg kom heller ikke op at toppes med nogen, for jeg tænkte på bibelverset, og at jeg pludselig kunne læse. Om aftenen tog jeg heller ikke ud med drengene,« siger Arvid. I de følgende måneder brød han kontakten til banden, og der faldt mere ro på ham. »Jeg havde en klar fornemmelse af, at det, jeg havde gjort med mit liv, ikke var så smart.« Et vendepunkt I 8. klasse blev Arvid sendt på Frøstruphave Efterskole, som er en kristen skole. Det var en ny oplevelse at være en del af et kristent fællesskab og opleve bordvers og andagt. I februar var han med de andre til lovsangsfest i Holstebro, og den blev et vendepunkt i hans liv. »Da jeg hørte andagten, sangene og teksterne, blev jeg på et tidspunkt nødt til at gå ud. Jeg havde lyst til at græde af glæde, for det gik op for mig, at lige meget, hvad jeg havde lavet i mit liv, så havde Jesus tilgivet mig,« fortæller Arvid. arrangementer i Indre Mission. »Det er den måde, jeg kan tjene Gud på. Jeg tænkte ikke på at hjælpe andre, før jeg blev kristen. Nu betyder det utroligt meget, at jeg kan være med til at skabe nogle rammer, så andre kan møde Jesus. Ligesom der var nogen, der havde sørget for det til den lovsangsfest, hvor jeg mødte Jesus,« forklarer Arvid. Anette Ingemansen Alle snakker om vejret www.jesusnet.dk/ln.php?vejret Jeg blev accepteret Arvid gik tre år på efterskolen, og det fik stor betydning for hans udvikling. »Her oplevede jeg en ubeskrivelig kærlighed, som fik mig til at åbne mig. De accepterede mig, og derigennem fandt jeg ud af, hvem jeg er,« forklarer Arvid. Efter Frøstruphave valgte han at flytte hjemmefra og bo til leje hos kammeraten, Andreas’, forældre. Nu er han i gang med at uddanne sig til klejnsmed. De to venner kommer i Inde Missions Ungdom i Skjern, hvor de står for lyden og teknikken til møderne. Derudover er de frivillige i et lydfirma, der står for lyden til større 70 300 150 - åben hele døgnet på 2 minutter ny hver dag med fuld anonymitet 27. april – 3. maj Sygeplejerske Janne Lillelund, Vejle Udgivet af Kirkelig Forening for den Indre Mission i Danmark. ISSN 0901-2362 Ekspedition: Indre Missions Hus, Korskærvej 25, 7000 Fredericia. Tlf. 75 92 61 00 Bladet kan bestilles i enkeltabonnement til levering gennem postvæsenet. Kr. 99,- pr. år Bladet kan bestilles med stor skrift. 10 numre, kr. 58,- pr. år Ved bestilling af flere ekspl. indhentes tilbud og prisliste i ekspeditionen Redigeret af Holger Skovenborg, Indre Missions Tidende, tlf. 82 27 12 20, e-mail: [email protected] Hjemmeside: jesusnet.dk/etord. Layout: Villy Jakobsen. Tryk: Elbo Grafisk A/S, Fredericia Søndagens tekst Da de havde spist, siger Jesus til Simon Peter: »Simon, Johannes’ søn, elsker du mig mere end de andre?« Han svarede: »Ja, Herre, du ved, at jeg har dig kær.« Jesus sagde til ham: »Vogt mine lam!« Igen, for anden gang, sagde han til ham: »Simon, Johannes’ søn, elsker du mig?« Han svarede: »Ja, Herre, du ved, at jeg har dig kær.« Jesus sagde til ham: »Vær hyrde for mine får!« Jesus sagde til ham for tredje gang: »Simon, Johannes’ søn, har du mig kær?« Peter blev bedrøvet, fordi han tredje gang spurgte ham: »Har du mig kær?« og han svarede ham: »Herre, du ved alt; du ved, at jeg har dig kær.« Jesus sagde til ham: »Vogt mine får! Sandelig, sandelig siger jeg dig: Da du var ung, bandt du selv op om dig og gik, hvorhen du ville; men når du bliver gammel, skal du strække dine arme ud, og en anden skal binde op om dig og føre dig hen, hvor du ikke vil.« Med de ord betegnede han den død, Peter skulle herliggøre Gud med. Og da han havde sagt det, sagde han til ham: »Følg mig!« Fra søndagens tekst i kirkerne: Johannesevangeliet kap. 21, vers 15-19 Om søndagens tekst Elsker du mig? D er er den gamle vittighed om manden, som til sit bryllup siger til sin kone, at han elsker hende – og hvis hun ikke hører andet, skal hun bare regne med, at det stadig gælder. Det kan godt være, at det kan gå an i nogle forhold. Men der kan også være situationer, hvor det vil løse op for tilgivelse efter svigt og sorg, hvis det bliver gentaget flere gange. Får lov at sige ja En af Jesu disciple, Peter, svigtede, da Jesus blev arresteret forud for sin henrettelse. Selv om Peter havde fulgtes med Jesus i tre år, endte han med at benægte, at han kendte ham. Bagefter gik han bort og græd. Da Jesus få dage efter opstår fra de døde og møder Peter igen, spørger han Peter tre gange, om han elsker ham. Og Peter får lov til at sige ja til det tre gange. Jeg tror, det har været fantastisk befriende for Peter. Og endnu mere befriende har det været, at Jesus tre gange giver ham den opgave at fortælle om ham. Det betyder, at Jesus kunne bruge ham og havde tilgivet ham og elsker ham. Det kunne han sikkert ikke høre for mange gange. Holger Skovenborg Når tid bliver penge I 2011 kørte der i biograferne en film, der satte hele spørgsmålet om tid på plakaten – bogstaveligt talt, for filmen hed In Time. Filmen er en science fiction-fortælling, der finder sted i en nær fremtid, hvor valutaen er blevet tid i stedet for penge. Tiden indbetales på en konto, man har siddende i armen, og som langsomt tæller ned, sekund for sekund, indtil næste lønindbetaling. Filmen er ikke langt fra vores verden, hverken i tid eller tankegang, for handler vi i dag ikke ud fra, at »tid er penge«? Vi vægter og vejer, hvad vi fylder ind i vores kalender, fordi tiden er dyrebar, og vi er altid i underskud – det er blevet et mantra for mange, at vi ikke har tid. Vi lever vores liv i overhalingsbanen og skynder os igennem dagene, fordi der er en masse, vi skal nå. Vi anskaffer os biler, så vi kommer hurtigere fra A til B. Vi spiser morgenmad, mens vi opdateres på nyhederne i fjernsynet. Vi taler i telefon, mens vi cykler eller gør andre ting, der udnytter minutterne i vores dag, så vi får slidt dem alle op. En af de vigtigste lektier i denne film er imidlertid, at vi må lære, at det ikke er antallet af minutter, det kommer an på, men i stedet det indhold, vi putter ind i disse minutter. I filmen kan de rige leve evigt, men det bringer ikke lykke, for med tiden indser de, at de har brug for at dø. Gud har skrevet vores dage i sin bog, og han ved, hvornår vores tid ender. Den slutning har vi brug for, for det er netop dér, vi har mulighed for at nå vores bestemmelsesmål: den evige hvile på den nye jord. Da skal minutterne ikke længere slides, men nydes, og da kan alle, der tror på, at Jesus er Guds søn, få lige det ud af minutterne, som de har brug for. Line Anthony Reckweg Fra JesusNet.dk