24 Lørdag 28. juni 2014 Horsens Folkeblad Nørre Snede EJSTRUPHOLM · GLUDSTED · HAMPEN · KLOVBORG · NR. SNEDE REDAKTION Storegade 38, 7330 Brande Telefon 97 18 06 22 Telefax 76 41 48 82 [email protected] KONTORTID Mandag-fredag 9-15 KUNDESERVICE - ABONNEMENT Telefon 76 27 20 20 Mandag-fredag 8-18.30, lørdag 7-10 [email protected] Tid og sted Lørdag 06.55 - 17.30 Nr. Snede, Torvet: Hærvejs Fest. 9.30 Brande, Brande Golfklub: Jubilæumsmatch for alle fuldtidsmedlemmer. Om aftenen jubilæumsfest. 10.00-17.00 Brande, Engebækvej 49: Modelflyvestævne på Brande Modelflyveklubs flyveplads. 13.00 - 17.00 Ejstrupholm, Hvillumvej 5: Veteranklubben Ejstrupholm holder sit årlige stævne. Søndag 10.00-15.00 Brande, Engebækvej 49: Modelflyvestævne på Brande Modelflyveklubs flyveplads. 18.00-21.00 Brande, Granbakken 16: Rosens dag fejres med åben have. Der må drikkes medbragt kaffe. Mandag 13.30-15.30 Brande, Aktivitetscentret Brandlundparken: Kirsten Lindberg spiller til sangene i Bikuben. 18.00-21.00 Brande, Granbakken 16: Rosens dag fejres med åben have. Der må drikkes medbragt kaffe. 19.00-22.00 Brande, Aktivitetscenter Brandlundparken: ”Kun for sjov” spiller op til danseaften i caféen. Klovborg Kino Lørdag og søndag 15.00 Forpremiere: Sådan træner du din drage 2 3D 15.15 Cykelmyggen og minibillen 15.15 En flænge i himlen 18.15 Enough said 19.00 En flænge i himlen 20.15 22. Jump Street Mandag 18.15 Enough said 19.00 En flænge i himlen 19.30 Labor day 20.15 22. Jump Street Lægevagt 70 11 31 31 Nr. Snede Kødsalg har udvidet pølsemageriet Et nyt pølsemageri med tilhørende rygeovn er kommet til ”Der skal arbejdes, når man driver en lille virksomhed, men vi kan lide det, vi laver, og vi har faktisk fået flere kunder.” Af Peter Hald [email protected] Nr. Snede - Når der er gang i grillene rundt omkring i det danske sommerland, vil der i år blive ristet ganske mange pølser fra Nr. Snede. Sagen er, at Nr. Snede Kødsalg og Slagtehus bogstavelig talt har fyret ekstra op under fremstillingen af grillpølser og mange andre pølsetyper. Slagtermester Ernst Damkjær Skou og hans datter Gitte har nemlig udvidet deres virksomhed med et gedigent pølsemageri, der rummer en splinterny fuldautomatisk rygeovn. Ovnen er lige blevet taget i brug, og Ernst Damkjær Skou er tilfreds: - Ovnen giver os betydeligt flere muligheder, og vi kan producere mere. Det er rationelt, og vi kan snildt fremstille over 100 kilo pølser om dagen, siger slagtermesteren. Lokalet, som den nye ovn står i, er en tilbygning, og Ernst Damkjær Skou har selv sat fliserne op. Det har taget lidt tid, for rummet er på 75 kvadratmeter. - Men nu er jeg jo også gammel murerarbejdsmand, og det var faktisk sjovt at lave noget lidt andet end at skære i kød, afslører han. Hånddrejede pølser Gitte Damkjær Skou fortæller, at en serie nye pølser er Ernst Damkjær Skou, slagtermester Ernst Damkjær Skou s tår her i det nye pølsemageri. I baggrunden ses den nye rygeovn. Foto: Morten Marboe ”Så er der griller”. Pølser på rad og række er klar til en tur i rygeovnen. på vej. Blandt andet lancerer Nr. Snede Kødsalg en helt ny krydret grillpølse kaldet ”Brasiliana”: - Lige nu er vi i gang med at fremstille forskellige grillpølser - sæsonpølser kan man kalde dem. Vi står selv for salget. Det er ikke nemt for en lille virksomhed som vores at lave aftaler med de store supermarkeder, siger Gitte Damkjær Skou. Til gengæld er Nr. Snede Kødsalg efterhånden blevet en ret berømt lille virksomhed. Der kommer kunder fra det meste af Jylland og endda fra København engang i mellem. - Folk vil gerne køre efter kvalitet, og vores pølser er lavet med følelser. De er hånddrejede, lyder det fornøjet fra Gitte Damkjær Skou. Pølsemageriet er det nyeste skud på stammen i virksomheden på Fællesvej 24. Ernst Damkjær Skou åbnede kødsalget og slagtehuset i 2002, og for tre år siden blev hans datter Gitte medejer. - Der skal arbejdes, når man driver en lille virksomhed, men vi kan lide det, vi laver, og vi har faktisk fået flere kunder, lyder det fra Ernst Damkjær Skou. Kødkvæg og specialøl Slagtehuset i Nr. Snede er blandt andet blevet kendt for at levere oksekød fra kødkvæg: - Vi sælger kun oksekød fra kødkvæg. Min egen favo- rit er skotsk højlandskvæg det er nemlig fedtmarmoreret, og vi har også Galloway, Angus og sommetider Simmentaler og Hereford, siger Ernst Damkjær Skou. Også svinekød og lammekød ryger over disken, og så har forretningen fået en lille afdeling med specialøl: - Det er mig, der står for det. Jeg er øl-entusiast, og nu fører vi efterhånden flere typer specialøl her i butikken. Vi har øl fra bryggeriet Mylius Erichsen Bryghus og fra Midtfyns Bryghus, og snart får vi en leverance fra bryggeriet Syndikatet, fortæller Gitte Damkjær Skou. Ernst Skou har også en specialitet: Han sliber nemlig knive for folk - og sælger i øvrigt også Raadvad-knive i forretningen. Knivslibning, der koster en tyver, er et gammel håndværk, men slagterhuset bruger også de nyeste metoder: - Vi er på Facebook, og vi har over 2000, der følger os, siger Gitte Damkjær Skou med stolthed i stemmen. Små slag på stedet Brande Golfklub markerer i dag sine første 20 års eksistens. Foran sig har den flere udfordrende år Af Per Andreasen [email protected] Brande - I dag skal Brande Golfklubs medlemmer komme hinanden ved. Alle knap 800 fuldtidsmedlemmer er inviteret til både golfmatch og jubilæumsfest på hjemmebanen. Klubbens næstformand, Ib Møller, håber, at fremti- den vil byde på meget mere fællesskab i klubben. Han har spillet i klubben i halvdelen af dens 20-årige levetid, men først da han blev valgt ind i bestyrelsen ved forårets generalforsamling fik han øjnene op for dens udfordringer. - Vores økonomi er i orden, og vi skylder ikke penge væk, men vi har heller ikke råd til noget ekstravagant. Vi ville gerne have et bedre klubliv og binde os alle bedre sammen, forklarer han. Flad fornemmelse På grund af sit arbejde har han ikke selv haft tid til for alvor at glæde sig til jubilæ- umsfestlighederne, og for ham er der skår i glæden. - Det er en underligt flad fornemmelse at blive 20 år, for der er mange ting, vi ikke har gjort, som vi gerne ville. Det har uden tvivl at gøre med bestyrelsens tilstand lige nu, siger han. De længst siddende medlemmer i Brande Golfklubs bestyrelse har siddet der i to år. Derfor er der mange opgaver, som de stadig er ved at lære at håndtere, ligesom de store visioner for klubben forsvandt som dug for solen, da en af klubbens bærende kræfter Niels Hyldgaard Jespersen døde i februar blot 47 år gammel. En klub med muligheder. Men medlemmerne skal mere i spil, hvis det står til næstformand Ib Møller. Foto: Martin Ravn - Han havde en masse gode ideer, men de var kun inde i hans hovede, for ingen troede jo, at han skulle væk, fortæller Ib Møller, der hellere havde set Niels Hyldgaard Jespersen som næstformand end sig selv. - Det er vores målsætning at opbygge en egenkapital i klubben, så vi ikke er så sårbare som nu. I dag er det stadig meget fra hånden til munden, siger han.
© Copyright 2024