Øvelse i hexaton flerstemmighed
Ole Skou 2013
side 1
Øvelse i hexaton flerstemmighed
Hexaton betyder 6-tonig. Der er flere sekstonige skalaer bla. heltone skalaen, men de sekstonige
skalaer denne artikel handler om er dannet af toner fra durskalaen. De bygger på ønsket om at de tre
stemmer tilsammen kun danner dur og molakkorder.
Se først en øvelse i hexaton flerstemmighed. (PC) klik her, (Mac) klik her
Øvelsen chaseleg stammer fra dette link hvor en demonstreres med blæsere.(i en anden skala)
Akkompagnementet brugt i videoen ligger her , klik for mp3
Indhold
Baggrund, selvstændiggørelsen af tre sangere på holdet. ......................................................................................1
Det hexatone. ..........................................................................................................................................................2
Reglerne for chaselegen. .....................................................................................................................................3
Andre ”digitale” repræsentationer af tonehøjden..............................................................................................3
Chacelegens muligheder .....................................................................................................................................4
Et eksempel .............................................................................................................................................................4
Et nummer som hexaton flerstemmighed kan anvendes på ..................................................................................5
Hvordan princippet forholder sig til akkorderne ? ..................................................................................................6
Baggrund, selvstændiggørelsen af tre sangere på holdet.
Vi havde et praktikhold med tre sangere som havde sunget i kor i mange år, men var mindre rutinerede
mht. at synge i band. Vi ønskede at selvstændiggøre dem i løbet af året, ved at lave en udviklingsplan
for dem, sådan at sangene vi spillede ikke kun blev en række perler på en snor for dem, som de fik
serveret som de var vandt til, men derimod med små åbne udfordringer i sådan at en selvstændighed
voksede frem.
Der var selvfølgelig mulighed for at synge enstemmigt(unisont).
1. Ved at vælge dele af melodien ud, som med fordel kunne synges unisont af flere. Det
kunne enten være alle omkvæd, eller måske bare en del af hver linje som var fælles.
2. Ved at give melodien/teksten et svar. Altså teksten at finde de steder i teksten hvor en
”folkemængde” (de to andre) kunne kommentere melodien, evt. vha. stumper af melodilinjen
/ teksten.
Disse to arbejdsmetoder besad de tre i forvejen en del kompetencer for at arbejde selvstændigt med,
dvs. at de kunne forhandle meningsfyldt med hinanden om dette. De var selvfølgelig forskellige, men
generelt kan man sige at de ofte selv kunne finde en andenstemme på øret, men ikke nogen 3.stemmer.
Ligesom de kunne finde en enkelt flydestemme igennem akkorder sammensat af dur/mol skalaerne.
Øvelse i hexaton flerstemmighed
Ole Skou 2013
side 2
De havde (som alle andre) en tendens til at synge det samme som den der står ved siden af. Men et
ønske om at kunne holde sin egen stemme, (og selv finde den). De havde et lille nodekendskab (mest
mht. tonehøjde og først og fremmest retning på bevægelsen)
Hvad skulle en sådan selvstændiggørelse bestå bestå af, hvilke typer flerstemmighed?, og
hvordan skulle opgaverne stilles?. Jeg valgte at opdele opgave i to ”ben”.
1 En flerstemmighed som følger akkordtonerne nøje, som den der eksemplificeres på dette
link (klik her), med udgangpunkt i ”uh” -stemmer, som i video 2 på linket. Men også med
mulighed for at synge teksten sammen med den der synger melodien.
2 En flerstemmighed som følger melodien snarere end akkorderne.
De to kan så i sidste ende danne basis for det ”fletvæk” af viden og kunnen som flerstemmighed reelt
danner.
Det er 2’eren som omhandles i denne artikel.
Det hexatone.
I denne sammenhæng menes 6 -tonige skaler som er dannet af toner fra dur eller molskalerne vi kender bare
med en tone mindre.
En anden måde at forklare de hexatone skalaer på er ved at de opstår ved at sætte to treklange sammen. Det
oftest forekommende (som også er det jeg starter med i øvelse 1 ) er akkorderne på I. og II. trin i D-dur bliver
det D og Em. (senere kaldet et akkordpar)
Trestemmighed kan så opstå ved at sammensætte hver anden tone i skalaen:
Øvelse i hexaton flerstemmighed
Ole Skou 2013
side 3
Reglerne for chaselegen.
De tre studerende som optræder i Video 1, får hver en start tone
Reglerne er
1. Start altid på din starttone. (både når du synger for og når du svarer )
2. Syng kun trinvist.(for at gøre det let at svare)
Den ene synger for, og der svares trestemmigt.
Hvis en forsanger ikke er tilfreds med svaret, gentager denne blot oplæget. Ellers synges en ny frase, eller
stafetten gives videre.
Første svar er Anne-Mette ikke til freds med, og hun gentager sin frase. Det der driller Raphael er interval
letmellem B og D, som man ikke er vant til at opfatte som trinvist.
Andre ”digitale” repræsentationer af tonehøjden.
Det at se skemaet for sig når man hører en af de andre stemmer, og at se bevægelsen af sin egen stemme for
sig, kalder jeg en digital proces. I modsætning til hvordan et barn lærer lyden af et nyt ord som jeg kalder en
”analog” imitation. (mere herom på dette link side 9).
Den repræsentation jeg lægger op til i videoen, og som sangerne har fået i hånden er visuel og består af
tonenavnene i en lodret søjle.(se lige ovenfor)
Raphael spørger om de ikke må synge på solmisation (do, re, mi….). Jeg svare, om han ikke kan nøjes med at
tænke på solmisation, fordi det at synge på de forskellige vokaler ikke klinger så godt. Dertil kommer at jeg
gerne vil dreje opmærksomheden hen mon imitation af frasering og klang. Jeg tror at han tænkte i solmisation
i øvelsen, hvilket jeg mener at kunne se på øjenbevægelserne hos især Raphael og måske også hos Dorthea (til
venstre).
Man kunne godt argumentere for at med sangere er det mere relevant at bruge relative symbolsystemer som
f.eks. solmisation og trintal, og ikke absolutte systemer som f.eks. tonenavne og noder.
Øvelse i hexaton flerstemmighed
Ole Skou 2013
side 4
Chacelegens muligheder
Om end øvelsen ikke levere sange på repertoirelisten, så er det elementært spændende at følge
kommunikationen mellem, også for de øvrige på holdet. Har forsangeren de øvrige med sig?
Legen kan ideelt set foregå udenfor lærerens opmærksomhed så denne kan koncentrere sig om an hjælpe
andre steder i bandet.
Legen kan overføres fra nummer til nummer.
Inden i legen ligger det at man øver at fabulere/beslutte sig for små korte melodistumper, måske har
sangeren ikke lyst til at synge solo men tager gerne sin tørn når der skal synge for i en chaseleg.
Det at skulle gentage noget der lige er blevet fabuleret er en vigtig basis for alt kreativt arbejde, den øves også.
Evnen til at hører om de øvrige synger rigtigt samtidigt med at man selv synger, er den samme som evnen til at
tjekke om man selv synger det rigtige.
Et eksempel
Lyt til ”landslide”- med Dixie Chiks (klik her) ved 1:19
Efter sangens start tilføjes der en overstemme (0:47)der følger melodien hexatont, så et hexatont men
polyfont stykke (dvs. hvor de ikke følger hinandens rytme). Derefter kommer dette stykke 1.19, bemærk at
ikke alle synger med på alt. Melodien opfattes som stemmen i midten, der da også synges af forsangeren fra
verset.
Hør Dixi Chicks med ”Lullaby” (klik her) fra 1:35
Og hør også “Didn't Leave Nobody But The Baby” med Alison Krauss, Gillian Welch, Emmylou Harris, selvom
Emmylou Harris ikke er helt konsekvent med understemmen, der lever lidt sit eget liv.
Og THE MUSETTES - A'CAPELLA SESSIONS: Paperboat på dette link
Og "As I Am" Paper Bird på dette link
Øvelse i hexaton flerstemmighed
Ole Skou 2013
side 5
Et nummer som hexaton flerstemmighed kan anvendes på
Samme princip brugte en studerende1 på det nævnte praktikhold i Justin Townes Earles ’s ”One More Night in
Brooklyn” selvom det ikke bruges på originalen.(klik her for at lytte til originalen) Melodien ved 0:50 er her
transponeret til d for at flytte den en kvindeleje.
Med en tilføjet over- og en
understemme.:
I broen er akkorderne
|G
|D
|G
|A
| hvor vores
praktikhold selv foreslog et ”uh”- kor, dette blev lavet med akkord tone skemaet og tre farver
overstregningstush:
A
A
A
A
G
F#
G
F#
G
F#
G
F#
E
E
E
E
D
D
D
D
C#
C#
C#
C#
B
B
B
B
A
G
A
D
A
G
A
A
Dette indøvedes inden verset synges hexatont
1
Thomas Munk-Petersen
Øvelse i hexaton flerstemmighed
Ole Skou 2013
side 6
Hvordan princippet forholder sig til akkorderne ?
I eksemplet med dixi chicks så vi princippet med en hexaton skala dannet af tonerne i treklangene på I. og II.
trin (I dette tilfælde D og Em ) faktisk blev brugt selvom akkordforløbet var:
|D
A/C# | Bm
|G
D/F# | Em
A/C# |
Dvs. Selvom akkord grundlaget var noget andet end I. og II. trin
Jeg må dog indrømme at det var en smule svært at finde dette eksempel. Altså hvor hele sangen holder sig
konsekvent indenfor en hexaton harmonik baseret på tonerne i netop akkordparret I. og II. trin. Jeg kunne
finde masser af eksempler på sange hvor der var en vis træghed i stemmerne, altså som fastholdt denne
hexatonik på trods af bevægelse i akkorderne, men der hvor det oftest gik galt, hvor princippet ikke duede til
at beskrive hvad der foregik, var på dominant akkorden.
Akkorden på V. trin A kan danne akkord par med både med IV. trin G og VI. trin Bm
Altså
På A (7) kan man lave disse to akkord par:
På IV. og V. trin ( G og A )
akkordparret
På V. og VI trin (A og Bm)
akkordparret
Den øverste indeholder akkordens septim G. Så hvis denne er i melodien, er man nødt til at harmoniserer
dennevha. G dur akkorden (hvis man stadig ønsker at hold sig til dur og molakkorder) Se mere om dette i
Johannes Grønagers ”Groovy!” (i afsnittet om hexaton side 77)2.
Tilsammen giver de to akkordpar alle 7 toner i skalaen. Derfor mener jeg at systemet her er utilstrækkeligt.
Tilbage kan dog stadig være ønsket om at stemmerne danner dur eller mol treklage. Dette gøres så ved ,alt
efter sammenhængen, at vælge mellem de to akkordpar når vi er på dominanten. Faktisk er dette ønske
måske ikke så aktuelt lige på dominanten. Lytter man til gamle harmoniseringer af folkemelodier fra f.eks.
Carter Family, tegner der sig måske en tendens til at det er mindre vigtigt at stemmerne danner dur og
moltreklange på dominanten end på andre akkorder. Jeg lader påstanden blæse i vinden.
Dette til trods mener jeg stadig at øvelsen bidrager med central basisviden, der er en gund til at have den som
”det ene ben” som omtalt i indledningen. Det skyldes den træghed som skalaen bestående I. og II. trin bruges
med i Dixie Chicks eksemplet.
2
På forlaget ”systime” 2002
Øvelse i hexaton flerstemmighed
Ole Skou 2013
side 7