Fællesskydning i Aalborg

DRONNINGENS LIVREGIMENTS SOLDATERFORENING STIFTET 1950 AF HANS JØRGEN NIELSEN
Fællesskydning i Aalborg
Af Uffe Uhler
En af forårsklassikerne i Aalborg blev
skudt af lørdag den 15. marts. I bogstaveligste forstand kan man vel sige, for
den dag havde De Samvirkende Soldaterforeninger i Aalborg indkaldt sine
medlemsforeninger til den traditionelle
fællesskydning på Gl. Lindholm Skole.
Aftenen og natten forinden var en forrygende storm gået hen over Nordjylland, og det blæste stadig kraftigt lørdag
formiddag, så blade og kviste hvirvlede
rundt på parkeringspladsen ved skolen,
da man ankom.
Skydningen foregik på salonbanerne
nede i kælderen, hvor der også var et lille
hyggeligt mødelokale. Der var ingen vinduer, man kunne kigge ud af, men hvad
betød udsigt til visne blade, der legede i
blæsten, når man havde hinandens gode
selskab. Der blev da også sludret hyggeligt hen over bordene, imens man indtog
den medbragte kaffe og rundstykkerne.
Og for at skytterne kunne få hold på
nerverne, blev der fundet små glas frem
til lidt stærk og nervedulmende medicin
af den gode, velsmagende slags, som
ikke henregnes til doping, men som
dog ved overdreven indtagelse kan give
problemer ved politiets færdselskontrol.
Men her var medicinindtagelsen ganske mådeholden, for nok var skytterne
interesserede i at kunne holde nerver
og aftrækkerfinger i ro, men samtidig
var det jo også nødvendigt at kunne se
pletten i skiven knivskarpt, hvis man
havde ambitioner om at skyde sig til en
topplacering.
Og sådanne ambitioner besjælede alle
skytterne fra Dronningens Livregiments Soldaterforening, for sidste år i
2013 havde de gjort rent bord og taget
samtlige førstepladser såvel for hold
som individuelt – så der var da noget at
forsvare og leve op til.
Når skytterne kom ud fra banerne efter
endt skydning, blev de gerne straks
forhørt af deres holdkammerater om
resultatet. Dette kunne kun gives sådan
cirka, for nogle af skuddene sad sådan i
skiven, at det måtte afgøres af de strenge,
men upartiske dommere, om skuddet
”talte op eller ned”. Men fra dommerrummet, hvortil adgang var forbudt for
den gemene hob, slap intet ud i utide.
Alle måtte pænt vente til alle skydninger
var afsluttede og spændingen kunne
udløses.
Men inden det skete, var der tid til at finde de medbragte kulinariske lækkerier
frem og indtage frokosten under hvilken,
der blev plads både til at hyggesnak og
til, at der kunne sendes lidt venskabelige
mobberier imellem foreningerne hen
over bordene.
Et af vore bedste skyttepar, Sonja og
Kaj Villadsen havde været tidligt oppe
den dag for at fabrikere noget yderst
velsmurt og lækkert smørrebrød, som
skytterne fra vores forening kunne delikatere sig med, hvilket de gjorde med
stor velbehagelighed. Der var da også
ros og tak til Sonja og Kaj for denne store
og uegennyttige indsats til pleje af vore
skytters ve og vel.
Forinden resultaternes offentliggørelse
og præmieuddelingen, var Garnisons-
1
DRONNINGENS LIVREGIMENTS SOLDATERFORENING STIFTET 1950 AF HANS JØRGEN NIELSEN
kommandanten, oberst Christian Mollerup Schmidt ankommet. Han var
indbudt af De Samvirkende Soldaterforeningers formand, Kjeld Christensen
til at forestå overrækkelsen af Garnisonskommandantens Ærespokal, men
han påtog sig på opfordring fra Kjeld
Christensen også at overrække en del
andre præmier.
Præmieceremonien skulle vise sig at
blive en triumf for de dygtige skytter fra
Dronningens Livregiments Soldaterfor- Oberst C.M. Schmidt med det vindende seening, så for at denne artikel ikke skal niorhold fra DRLRS, Poul og Per Nørgaard
blive alt for lang, vil kun førstepladserne Christensen, Poul Nørgaard. Morten Anderblive omtalt, men nævnes skal det dog, at sen var også på holdet.
flere af vores skytter i de enkelte klasser skydestilling uden anlæg at have præsteskød sig til præmier for de næstfølgende ret hele 89/2 point. Han fik overrakt sin
placeringer.
velfortjente præmie af GarnisonskomSå efterhånden, som vores skytter igen mandanten tillige med lykønskninger og
og igen blev kaldt frem til præmieover- håndtryk og naturligvis forsamlingens
rækkelse, kom hjertet hos denne artikels applaus.
skribent og vel også hjertet hos alle fra I veteranklassen kunne Garnisonskomvores forening til at banke mere og mere mandanten overrække Danske Soldaaf stolthed og glæde.
terforeningers Landsråds Vandrepokal
Først blev vores forenings seniorhold, til Regin Munch Nielsen, Frode Jensen,
der bestod af Per Christensen, Poul Nør- Kaj Villadsen og Niels Jørn Kristensen,
gaard, Poul Christensen og
Morten Andersen kaldt frem
for at få overrakt Garnisonskommandantens Ærespokal.
Dette skrappe hold skød
suveræne 336/1 point, og så
endda i fritstående skydestilling uden anlæg. Holdet modtog da også Garnisonskommandantens lykønskninger
og anerkendende klapsalver
fra forsamlingen.
I den individuelle seniorklasse løb Per Christensen Oberst C.M Schmidt med det vindende veteranhold fra
DRLRS, Frode Jensen, Regin Munch Nielsen, Kaj Villadmed sejren efter i stående
sen, Niels Jørn Kristensen
2
DRONNINGENS LIVREGIMENTS SOLDATERFORENING STIFTET 1950 AF HANS JØRGEN NIELSEN
der udgjorde holdet fra Dronningens
Livregiments Soldaterforening. De
hentede første pladsen med suveræne
388/12point. Frode Jensen blev bedt om
at blive fremme, for han skulle efter at
have skudt 97/2 point også have overrakt
førsteprisen i den individuelle veteranklasse. Lykønskninger og klapsalver til
såvel holdet som Frode Jensen var der
naturligvis også.
Så var turen kommet til at udløse spændingen i dameklasserne. Her mager
det sig således, at Dronningens Livregiments Soldaterforening i sin tid har
doneret vandrepokalen til det vindende
hold, og dette foranlediger gerne, at
vores forenings formand inviteres til
at overrække denne pokal, hvilket ærefulde hverv han naturligvis gerne tager
sig på. For det indebærer nemlig ikke
blot, at han skal overrække pokalen, men
at han også kan erstatte det lykønskende
håndtryk med en stor og varm knuser.
Det var således en stolt formand, der
med stor glæde i år (igen) kunne overrække pokalen til de dygtige og dejlige
damer på holdet fra Dronningens Livregiments Soldaterforening. De skød
til førstepladsen i dameklassen for hold
med flotte 375/8 point. Man kunne ane,
at formanden – udover at være stolt
over, at pokalen igen var hentet hjem
til vores forening - havde svært ved
at skjule, at han nød at lykønske hver
enkelt af vores gæve og dejlige piger,
Sonja Villadsen, Birgith Andersen, Linda
Jensen og Hanne Bokelund, der udgjorde
holdet, med en stor og varm omfavnelse for deres fine præstation. Det vil
sige - Birgith Andersen var der nu ikke
til præmieoverrækkelsen, for Birgith
og Morten havde været nødsaget til at
forlade stedet før frokost for at komme
til en fest i familien. Måske kunne det
mærkes, at vores formand havde svært
ved at skjule sin skuffelse over ikke at
kunne lykønske også Birgith. Så heldigvis trådte en rådsnar Hanne Bokelund
resolut til som stand-in, så formanden
alligevel kom af med lykønskningen og
den varme omfavnelse, som han havde
håbet på at skulle have givet Birgith.
Til sidst kom man til overrækkelse af
præmierne i skægskydningen. Her blev
til at modtage førstepræmien kaldt frem,
ja rigtigt gættet, en fra Dronningens Livregiments Soldaterforening, nemlig Poul
Nørgaard, der skud fuldt hus – 40 point.
Ovenpå Fællesskydningen 2014 er der
vel kun at konstatere, at så lykkedes det
altså igen. Dronningens Livregiments
Soldaterforenings skrappe skytter satte
sig tungt på alle førstepladserne, og såmænd også på ikke så få af de sekundære
placeringer. Herfra et stort og varmt tillykke for disse pragtpræstationer, som
giver hæder og ære både til skytterne og
vores forening.
Men det er værd at bemærke, at bestyrelsen i De Samvirkende Soldaterforeninger
havde fået arrangementet godt tilrettelagt og afviklet – tak for det - ligesom
fællesskabet iblandt skytterne fra de
deltagende foreninger bandt sammen,
så det også blev en meget hyggelig dag
i kælderen på Gl. Lindholm Skole.
Men jo da, vi fra Dronningens kunne da
køre hjem hen på eftermiddagen med
smil på læben og en ganske rar fornemmelse i sindet.
3