1. No category

DRONNINGENS LIVREGIMENTS SOLDATERFORENING STIFTET 1950 AF HANS JØRGEN NIELSEN
Stiftelsesfesten 2015
Af Uffe Uhler
Den 28. marts, hvor der var indbudt
til Stiftelsesfest i Dronningens Livregiments Soldaterforening, var vejret for en
gangs skyld ikke alt for godt. Vinden var
skarp og kold, der var mere overskyet
end klar himmel med solskin, og en del
regnbyger undgik vi da heller ikke. Men
der var ingen frost og sne med glat føre,
så vejret var ingen hindring for, at over
tres glade og feststemte mennesker gav
møde i cafeteriet på Nørre Uttrup Kaserne for sammen i hyggeligt og festligt
lag at fejre foreningens fødselsdag.
Efterhånden som gæsterne ankom, blev
de budt på en liflig velkomstdrink og
snart bredte hyggen og snakken sig.
Foreningens faner føres ind af Morten Andersen og Henning Jensen, som her på billedet
gemmer sig bag fanen fra Aarhusafdelingen
Præcis klokken 12.00 efter at folk havde
fundet deres pladser ved bordene bad
formanden om, at man rejste sig, og
han beordrede fanerne ført ind. Det
skete som sædvanlig til tonerne af ”Her
kommer Jens med fanen” fremført af
kapelmester Jørgen Farum, men i år
med den nyskabelse at musikken blev
ledsaget af taktfaste trommeslag. En ide,
som foreningens trommeslager, Orla Klit
have fået, og viste sig at være rigtig god,
for samspillet lød flot.
Da fanerne var sat i fod, udbragte formanden HM Dronningens skål, og han
bød gæsterne velkommen til denne altid
dejlige fest i vores forening.
Herefter bad han om, at man rejste sig
for i et stille øjeblik at mindes de brave
soldaterkammerater, der i årets løb var
gået til Ryes Brigade. ”Ingen nævnt
– ingen glemt”, sagde han, men han
gjorde dog en undtagelse ved at nævne
æresmedlem Svend Christensen, der gik
bort den 7. februar. (Red.: mindeord kan
læses andetsteds i bladet).
Soldaterkammerater, der i årets løb var gået
til Ryes Brigade mindes
1
DRONNINGENS LIVREGIMENTS SOLDATERFORENING STIFTET 1950 AF HANS JØRGEN NIELSEN
Efter de praktiske bemærkninger og lidt
smøring til halsen intonerede kapelmester Farum den nordjyske nationalsang
”Blæsten går frisk over Limfjordens
vande”, som alle sang godt med på.
at udtrykke særlig glæde som gammel
”Dronningens mand” over at repræsentere chefen for Trænregimentet i netop
vores selskab.
Så berettede han om Trænregimentets
travle hverdag og om deltagelsen i mange internationale operationer i flere verdensdele, hvortil Danmark
yder bidrag med soldater og
enheder. Trænregimentets
enheder deltager desuden
også mange internationale
og store øvelser.
Nu vendte oberstløjtnant
Baier tilbage til sin tid ved
Dronningens Livregiment,
hvortil han havde en dybtfølt
tilhørsfølelse. Han sagde om
”Bænket ”ved de flotte borde lytter gæsterne opmærksomt
sin tid som ung officer ved
til formand Uffe Uhler, der orienterer om dagens program
regimentet, hvor han mest
Forretten, en lækker lakseroulade med forrettede geledtjeneste: ” Det er uden
dildcreme, blev nu serveret, og ledsa- tvivl de 16 år, jeg nåede at få med Dronget af små nip til hvidvinen summede
snakken snart over bordene og en dejlig
stemning bredte sig,
Det fremmer jo gerne fællesskabet og
stemningen, ligesom det linder og skaber
plads til næste ret, at der bliver sunget
lidt, og således er traditionen da også
ved vores stiftelsesfester, at indtagelse
af de kulinariske nydelser veksler med
musikledsaget fællessang.
Efter at lakserouladen var blevet vederfaret retfærdighed og stemmerne gjort
klar, blev traditionen da også holdt i
hævd ved at hele selskabet sang ”Vi er
Dronningens soldater” så det var en lyst.
Nu blev ordet givet til oberstløjtnant
Lars Baier. Han holdt en glimrende og
afvekslende tale, hvori han indledte med
Oberstløjtnant Lars Baier
2
DRONNINGENS LIVREGIMENTS SOLDATERFORENING STIFTET 1950 AF HANS JØRGEN NIELSEN
ningens Livregiments mærker på uni- Under hovedretten, der traditionen tro
formen, som mere end noget andet har bød på svinekam stegt som vildt med
været med til at skabe min selvforståelse diverse lækkert tilbehør, underholdt
og min identitet som ansat i Forsvaret.” Jørgen Farum med dæmpet og dejlig
Han mindedes med synlig indre glæde taffelmusik, som kun befordrede den i
sine år i 3. kampvognseskadron ved I/ forvejen gode stemning.
Dronningens, der med Kimbrertyren Med denne lækre ret indtaget, var det atsom maskot og valgsproget ”Blyw we” ter blevet tid til at klare sangmusklerne,
og det særlige sammenhold, der var for nu skulle en anden af de gode sange
i eskadronen, skabte et uforligneligt om vort gamle brave regiment - ”Vi er
kammeratskab og følelsen af, at man var dronningens soldater” - istemmes, så
uovervindelige.
den kunne klinge fuldtonet og lyde med
Oberstløjtnanten glædede sig også over, kraft bag stemmerne.
at Dronningens Livregiments Soldater- Herefter skred man til et dagens højforening var en så kæk og livskraftig depunkt, overrækkelse af medaljer og
forening, hvad dagens fest vidnede om, hædersbevisninger.
og han fandt det helt i festens tone og Årets jubilarer blev kaldt frem i hold;
ånd at fortælle et par muntre anekdoter, først 25 års jubilarerne, og derefter 40- og
som høstede stort bifald.
50 års jubilarerne. Alle fik de lykønskninSå overbragte han en hilsen fra oberst ger og deres velfortjente medaljer hæftet
Christian Mollerup Schmidt, der gik på på brystet af formanden, som så ud til
pension fra Forsvaret som chef for Træn- at måtte fumle en del for at få det til at
regimentet ved udgangen af februar i lykkes. Ligeledes lød der anerkendende
år. Denne hilsen indeholdt tak og glæde og varme klapsalver fra forsamlingen til
over samarbejdet med vores forening.
hvert jubilarhold. Det gik alt sammen
Oberstløjtnant Baier sluttede sin tale med helt efter planen – tilsyneladende da, for
at ønske Dronningens Livregiments Soldaterforening til
lykke med 65 års fødselsdagen, og han motiverede et
trefoldigt leve for foreningen.
Formanden takkede for talen,
der efter applausen at dømme
tydeligt faldt i publikums
smag, og samtidig erkendte
han, nu da det var afsløret, at
foreningen havde fødselsdag,
at han ikke havde glemt en
så vigtig begivenhed, men
ville omtale den nærmere,
når vi kom til at skulle hædre 25 års jubilar Preben Christensen og Thyge Bjerring
jubilarerne.
3
DRONNINGENS LIVREGIMENTS SOLDATERFORENING STIFTET 1950 AF HANS JØRGEN NIELSEN
tvivl om at vores livskraftige
forening stadig havde mange
gode år foran sig. Han bad
folk rejse sig og udbragte en
skål og et kraftigt trefoldigt
leve for Dronningens Livregiments Soldaterforening.
Til sidst skulle foreningens
hædersbevisning ”Dronningepokalen” overrækkes
til en person, der, som formanden udtrykte det, om
nogen havde taget en tørn
40 års jubilar Holger Kragh Larsen og Bruno Dalsgaard for foreningen i mange år,
og som fortsat ikke lå på den
samt formand Uffe Uhler
da uddelingen var forbi, blev
der fra et bord gjort opmærksom på, at en enkelt 40 års
jubilar ikke var blevet kaldt
frem. Med erkendelse og
undskyldning af dette pinlige
kiks, blev jubilaren hurtigt
kaldt frem for at modtage
sin velfortjente medalje, og
forsamlingen viste ham sin
sympati igennem en ekstra
lang ovation.
Så nævnte formanden, at der
faktisk var endnu en jubilar
at fejre. Denne var ikke glemt,
men blot gemt til at være
den sidste jubilar, der skulle 50 års jubilar Lindy Madsen, Bjarne Andreas Møller, Anders
Kristian Pedersen og Aage Jensen
hædres. Det var vores egen
Dronningens Livregiments
lade side – tværtimod. Det var en perSoldaterforening, som i dag for præcis
son, som var beredvillig og hjælpsom,
for 65 år siden blev stiftet den 28. marts
og som ikke kendte ordet nej, når man
1950 på Dronning Ingrids fødselsdag.
bad om hans assistance. Og han havde
Regimentet blev sat på museum med udstadig tid til det kæmpe arbejde at sætte
gangen af 2000, så årets yngste jubilarer
”Gyldenløve” op, til at passe forenintil stævnet i september vil være 20 års
gens hjemmeside og til at fremstille alle
jubilarerne. Men formanden var ikke i
4
DRONNINGENS LIVREGIMENTS SOLDATERFORENING STIFTET 1950 AF HANS JØRGEN NIELSEN
Tidligere kasserer Frits Pedersen er også
40 års jubilar
med tak for sin store tålmodighed og
opbakning, uden hvilke vores forening
næppe havde kunnet trække så meget
på Kurt.
Da Kurt og Annette igen havde fået sat
sig ved bordet, og dønningerne efter
ovationerne var ebbet ud, intonerede Jørgen Farum Dronningens Livregiments
march, ”Dessauermarchen”, der, som
det sig hør og bør, blev sunget med fynd
og klem og entusiasme ilagt stemmerne.
Teksten til denne, der oprindeligt stammer fra en gammel landsknægtvise,
mente formanden pegede på, hvorfor
soldaterne ved Dronningens Livregiment igennem tiderne altid har været
nogle modige og brave karle med appetit på livet og klar til at kæmpe for vor
konge og Fædreland.
Så nævnte han, at sådan et par brave
soldaterkammerater fra foreningens
forpost i København, Erling Dencker
og Leivur Christensen, var stået ekstra
tidligt op til morgen for at kunne være
med ved Stiftelsesfesten. Ikke havde de
bare taget den lange rejse; Erling Denc-
de tryksager, som foreningen fik brug
for. Ganske vist havde vedkommende
modtaget ”Dronningepokalen” for ni
år siden, men ingen i bestyrelsen havde været i tvivl om,
at tiden igen var kommet til
at hædre æresmedlem Kurt
Frederiksen med årets største
hædersbevisning som tak og
anerkendelse for det enorme
og uvurderlige arbejde, han
stadig yder.
Herefter blev Kurt og fru Annette kaldt frem, og til forsamlingens stående og langvarige
klapsalver fik han overrakt
”Dronningepokalen”, og hun
modtog en smuk buket i regiUffe Uhler overrækker Dronningepokalen til en overrasket
mentets røde og gule farver redaktør Kurt Frederiksen med Annette ved sin side
5
DRONNINGENS LIVREGIMENTS SOLDATERFORENING STIFTET 1950 AF HANS JØRGEN NIELSEN
ker medbragte en kuvert, som
han ved ankomsten diskret
havde givet formanden, en
kuvert som han og senere
kassereren, da han fik kuverten i sin varetægt, blev
meget glade for. Formanden
takkede Erling og Leivur for
at være rejst den lange vej,
og han rettede en særlig stor
og velment tak fik Erling. Det
var ikke første gang, Erling
havde betænkt sin forening
med en flot kuvert. Herefter
kom foreningens tak til udtryk gennem
den stående forsamlings taknemmelige
klapsalver.
Så introducerede formanden desserten
ved at sige, at man så langt fremme i
måltidet havde draget omsorg for, at
deltagerne ikke skulle blive alt for stive
af den megen sidden; så derfor var det
aftalt med serveringspigerne, at de skar
den lækre islagkage for ved anretterbordet, hvorefter man kunne få både motion
og høflig selvbetjening, når man gik op
for at hente sig en portion is.
Efter desserten slog man igen op i sangheftet for at synge ”Damernes pris”,
en sød og sjov vise, der med lune og
underfundighed opregner alle de dyder
(og udyder), som Eva i sin tid fik tildelt
i Paradis, og som siden er gået i arv til
hendes efterkommere.
Formanden mente efterfølgende at have
observeret flere erfarne herrers genkendende nik til visens dyder, men han
mente også – selv om han nødigt ville
indrømme det, medens der var damer
til stede – at vi dog holdt af dem og ikke
kunne leve et godt liv dem foruden.
6
Kapelmester Farum spillede op til dans
Han bad herrerne rejse sig og udbragte
et trefoldigt leve for vore dejlige piger.
Så kom kaffen og kransekagerne på bordet, og kapelmester Farum spillede op til
dans, hvilket bragte liv på dansegulvet
frem til klokken 18, hvor alle dannede
kreds og gav hinanden hånden til ”Skuld
gammel venskab”.
Med denne lille ceremoni sluttede en
dejlig Stiftelsesfest. Tilbage var blot at
nyde den velsmagende aspargessuppe,
før man drog hver til sit.