1. No category

DRONNINGENS LIVREGIMENTS SOLDATERFORENING STIFTET 1950 AF HANS JØRGEN NIELSEN
Mindeord
Allan Christensen
Af Uffe Uhler
Forsiden af Gyldenløve nr. 2, maj
13 er prydet af et
vidunderligt dejligt foto af Allan
Christensen og
hans hustru Else.
Hun med en stor
buket i Dronningens Livregiments
farver og han –
synligt glad og rørt
– med Dronningepokalen, som han
til stiftelsesfesten
netop var blevet
tildelt til ære og
anerkendelse af det store og fornemme
arbejde, han igennem årene havde
præsteret som skribent i og redaktør af
Gyldenløve. Det var anden gang, at Allan blev hædret med denne foreningens
fornemste hæder, som han også modtog
for ti år siden.
Allan var ved stiftelsesfesten ved godt
mod og virkede optimistisk over for de
helbredsproblemer, han havde kæmpet
med igennem måneder, og som havde
givet ham adskillige besøg hos læge og
på sygehus.
Allan fyldte 80 år den 25. maj og var
da indlagt på Thisted Sygehus for at
komme til kræfter. Jeg havde den glæde
at for lov til at besøge ham og overbringe ham vores
forenings lykønskninger på dagen,
hans kræfter rakte
ikke til stor festivitas. Det blev en
dejlig stund ved
sygesengen sammen med Allan og
Else.
I juni måned blev
han igen indlagt på
Aalborg Sygehus
Syd. Her måtte han
opgive kampen
mod de tiltagende
helbredsproblemer, og den 14. juni sov
han stille ind med Else ved sin side.
Allan blev som 20 årig værnepligtig
indkaldt til Livgarden i november 1953,
hvorfra han kom på Fodfolkets Korporalskole. Herfra gik turen direkte til
Militærpolitiskolen, og som nyudnævnt
MP-korporal blev han sendt direkte til et
halvt års tjeneste ved Det Danske Kommando I Tyskland. Så gik turen tilbage
til Livgarden et års tid, hvorefter Allan
blev forsat til Sjællandske Trænregiment,
som blev hans stamregiment og base i de
næste mange år.
Han gennemgik Fenrikskolen i 1960 –
61 og skabte sig så en spændende og
1
DRONNINGENS LIVREGIMENTS SOLDATERFORENING STIFTET 1950 AF HANS JØRGEN NIELSEN
rigt varieret karriere i Forsvaret. Selv
om Sjællandske Trænregiments andre
enheder også kom til at nyde godt af
Allan fine evner og kunnen, var det i
de første over tyve år hovedsageligt i
mange forskellige MP-enheder og på
MP-skolen, han gjorde tjeneste. Også udsendelse i FN missioner som MP-officer i
flere omgange blev det til, og Allan nød
denne spændende udlandstjeneste, som
medførte, at han også blev brugt som
en velanskrevet lærer på Hærens Logistikskoles internationale FN- kursus for
MP-officerer – af mange kendt ved sin
forkortelse UNMILPOC.
I årene 1970 -78 gjorde Allan tjeneste
ved MP-skolen og Jyske Trænregiment
i Aalborg, og her skete der i 1975 det,
der skulle blive skelsættende for Allan,
at oberst S.E. Christensen var tiltrådt
som Chef For Dronningens Livregiment.
Måske var Allan blevet mæt af livet som
MP og trænofficer, for i de næste par
år modnedes tanken hos ham, at det
kunne være godt at søge tilbage til sine
rødder – infanteriet. Allan kendte oberst
Christensen fra sin tid i Livgarden og fra
medlemskabet af De Danske Garderforeninger, og i privatlivet havde deres børn
gået i skole sammen.
Nuvel, Allan forhørte sig, om obersten
ikke kunne bruge ham, og den 1. juli
1978 blev Allan forsat til Dronningens
Livregiment, hvor han startede ved uddannelseskompagniet. Han gjorde siden
tjeneste ved både I/- og II/Dronningens
som T-officer.
Allan blev udnævnt til major den 1. april
1987 og befalet til tjeneste som chef for
T-sektionen ved Militærregion I. En post
han bestred indtil pensioneringen ved
udgangen af maj 1993.
2
Allan var en fremragende skytte, hvilket
gav ham en plads på det militære landshold i den sidste halvdel af 60´erne. Han
deltog således flere gange i de militære
verdensmesterskaber og nordiske mesterskaber.
I tiden ved Dronningens Livregiment
deltog Allan ganske naturligt i Linköping
stævnerne, som var årligt tilbagevendende venskabsskydninger og samvær,
skiftevis i Danmark og i Sverige, imellem hold fra Dronningens Livregiment
og Kungliga Livgrenadjärregimentet og
deres soldaterforeninger.
Sine fine evner som skytte bevarede Allan lige til det sidste, hvilket han beviste
ved mange lejligheder med skydning
og i konkurrencer for vores forenings
skyttelav.
Allan blev en vital og aktiv pensionist,
som glædede sig til nye udfordringer og
til at opleve noget.
Skæbnen ville, at Else skulle blive Allans elskede ven og ledsager hertil. I
70´erne, da Allan var tjenestegørende
på MP-skolen i Aalborg, gjorde han bekendtskab med C.W. Schøllhammer, der
var kendt som garnisonens sølvsmed,
og som regimenterne og soldaterforeningerne flittigt benyttede til indkøb
og indgravering af pokaler, sølvplader
og præmier. Schøllhammer havde sin
gang på kasernen, også ved festlige
lejligheder, og Allan blev en rigtig god
ven af huset hos ”Schølle” og Else. Allan bevarede venskabet med Else efter
”Schølles” død i 1976, og efter nogle år
besluttede Else og Allan, der dengang
var ungkarl, at flytte under samme tag
og nyde den modne alder sammen.
Det blev efter Allans pensionering til
DRONNINGENS LIVREGIMENTS SOLDATERFORENING STIFTET 1950 AF HANS JØRGEN NIELSEN
mange kortere og længere ture i ind- og
udland sammen med Else, ofte for at
dyrke deres fælles hobby at spille golf.
Og gerne på nye, spændende og eksotiske baner.
Men Allan havde kræfter til mere end
det. han var et skattet medlem af Jammerbugtens Golfklub i Fjerritslev og en
dygtig redaktør af klubben blad.
Allan var også en habil bridgespiller,
og han har, støttet af Else, været en
fremragende sidste formand for Dronningens Livregiments Officerskorps
Bridgeturnering.
Soldaterforeningsbevægelsen stod Allans hjerte nær i hele hans tilværelse.
I Dronningens Livregiments Soldaterforening husker vi Allan fra hans tid som
officer ved regimentet, hvor han var til
stor støtte og hjælp for foreningen. Og
sidst, men ikke mindst husker vi Allan
for den uvurderligt store betydning,
han fik for vores foreningsblad Gyldenløve. Indtil regimentet blev nedlagt
med udgangen af 2000 var Gyldenløve
regimentets blad, hvori naturligvis soldaterforeningen havde nogle sider til
rådighed. Men fra 2001 måtte vores
forening stå på egne ben og selv klare
udgivelsen. Allan skrev sin første artikel
til bladet i 2002, og siden greb det om
sig. Fra Allans pen flød et letlæseligt og
malende sprog, og det er siden fra Allans hånd og til glæde for Gyldenløves
læsere blevet til adskillelige spændende
artikler og referater fra begivenheder
og aktiviteter. Hans samarbejde med
Kurt Frederiksen var forbilledligt, og
medens Kurt sikrede Gyldenløves flotte
opsætning og tekniske redigering, blev
Allan Gyldenløves ”Grand Old Man”
par excellence, der stod som garanten
for et foreningsblad med læseværdigt
indhold af høj lødighed.
Allan kunne virke utålmodig iblandt, når
tingene gik lidt trægt eller ikke helt, som
han havde tænkt sig, men han kompenserede med dejlig lune og afsmittende
godt humør.
Skal man sætte få ord på Allans tilværelse, må man sige, at han lagde et vedholdende engagement og ansvarsfølelse i de
opgaver, han påtog sig, og han omfattede
sine soldater, sine venner og de folk, han
omgikkes med varme og omsorg.
Den 21. juni var en dejlig sommerdag,
hvor solen skinnede over landskabet.
På denne dag stod Dronningens Livregiments Soldaterforenings fane og
Garderforeningens fane æresvagt ved
Allans båre under ceremonien i Hjortdal
Kirke, hvorfra Allan blev bisat.
Allan, det giver os sorg i sindet, at vi ikke
længere har dig iblandt os. Du vil blive
erindret med varme og savnet.
Æret være Allan Christensens minde.
3