M ANDAG 1 4 . APRIL 2 0 1 4 / F RE D E RI K S BE RG BLA D ET / 19
En god glarmester kan tænke selv
GODT HÅNDVÆRK. 34-årige Henrik Schaltz vidste ikke, at han ville være glarmester, før han kastede sig
ud i det som 16-årig. Han kom i lære hos Worm A/S på Frederiksberg og blev hængende bagefter.
AF BENEDICTE LORENZEN
mennesker, der arbejder her,«
forklarer Henrik Schaltz.
GLARMESTER: Vejen til enden
ser meget lang ud denne mandag formiddag i Tivoli. Men enden er nær. Meget nær. Allerede onsdag skal de mange håndværkere være væk, for der holder Københavns gamle forlystelsespark en lysfest forud den
store åbning torsdag 10. april.
En hektisk stemning hersker blandt varevognene, der
drøner ind og ud af personaleindgangen, mens lyden fra
boremaskiner og hammere
blander sig med tomgangsmotoren.
Lidt tilbagetrukket fra den
værste stress knokler Henrik
Schaltz sammen med de andre
svende og lærlinge fra glarmesterfirmaet Worm A/S, der til
daglig holder til på Bülowsvej.
I tre uger op til Tivolis åbning
har de dog krydset bygrænsen
og ladet København ligge jord
til deres arbejdsplads.
Frederiksberg Bladet er
fulgt med på den sidste travle
dag for at få et indblik i Henrik Schaltz’s hverdag som glarmestersvend på Frederiksberg.
Først en kort præsentation:
»Det er efterhånden blevet
mit til attende år som glarmestersvend hos Worm. Jeg
havde lige en enkelt pause,
hvor jeg arbejdede ude i lufthavnen en sommer, men ellers
har jeg kun været her. Når jeg
har valgt at blive ved, handler
det helt klart om firmaet og de
Skolebænk til skolebænk
[email protected]
Glarmesterfaget er dog langtfra nogen livslang drøm for
ham. Da han forlod folkeskolen som 16-årig, var der kun
en ting, som var 100 procent
klart: Henrik Schaltz var skoletræt, så han skulle i hvert fald
ikke videre på gymnasiet. Men
så fik han øjnene op for en anden mulighed:
»Jeg var aldrig særlig glad
for at gå i skole, for jeg havde
simpelthen for meget krudt i
røven til at sidde stille ved et
bord. Derfor tænkte jeg, at jeg
skulle tage en håndværkeruddannelse efter folkeskolen, så
jeg kunne komme væk fra skolen. Der er ikke rigtig nogen
grund til, at jeg lige valgte glarmesterfaget, jeg sprang bare
lidt ud i det. Men på Glarmesterskolen røg jeg jo direkte tilbage på skolebænken,« fortæller den 34-årige svend med et
ironisk smil i mundvigen.
Henrik Schaltz skulle dog
ikke ret langt ind i sin uddannelse, før han blev klar over, at
han var landet i det helt rigtige
fag. Særligt da han satte sine
unge lærlingeben hos Worm
A/S for første gang, blev han
overbevist.
Frederiksbergs snart 130-årige glarmesterfirma med sine
gamle for traditioner for godt
håndværk formåede at tryllebinde den 16-årige lærling så
meget, at han endnu ikke har
»Jeg synes, en god glarmester er en, der kan tænke selv,«
siger glarmester Henrik Schaltz. Foto: Rikke Milling
Foråret er altid hektisk hos Worm. Tivoli er en stor kunde, og der er rigtig meget glas, som skal sidde lige i øjet. Foto: Rikke Milling
forladt dem. Men hvad er det
ved gode ved glarmesterfaget?
Den gode glarmester
»Som glarmester får man virkelig får lov til at udfolde sig,
og man får brugt hovedet og
hænderne. En god glarmester
er en, der gider møde op på arbejde og ikke kun er her for at
få sin løn. Det er en, som gerne
vil lære mere og som interesserer sig for det, han er. Man
skal mærke, at vedkommende
har en gejst,« forklarer Henrik
Schaltz og tilføjer:
»Så er det også en temmelig
god idé ikke at have 10 tommelfingre. At være klodset er nok
ikke den bedste egenskab for
en glarmester.«
Han bliver ekstra stolt af sit
arbejde, når en speciel opgave
er landet på skrivebordet, og
det lykkes at løse den til perfektion. Hvad end det er en stor
eller en lille opgave, så retter
Henrik Schaltz lige ryggen en
ekstra tak, når han har ydet sit
100 procent bedste og bagefter
ser det fejlfrie resultat. Så har
det været en god dag at være
på arbejde:
»Det kunne for eksempel
være en opgave som dem, vi
har her i Tivoli. Vi har taget
alle glassene ud, så det hele
kan blive renoveret, hvorefter
glassene skal i igen. Det lyder
måske simpelt, men det skal
stadigvæk stå knivskarpt. Det
kan man da godt være stolt af
bagefter. Eller hvis man har lavet en stor spejlvæg, som bare
fungerer,« siger han.
Lige til sidste solstråle
Og lige præcis opgaven i Tivoli
er en god årlig genganger hos
Worm. På nær et par enkelte
år, har Henrik Schaltz været
med i den gamle have hvert år
op til åbningen for at hjælpe
med at få alle de mange glas
og ruder klar til den store dag.
I år har Worms glarmestre
blandt andet sat nye ruder i
Grøften, lavet en spejlvæg i Restaurant Ultimo og skiftet et
par defekte ruder i den gamle,
men ny renoverede rutsjebane.
Og det har ikke været nogle
stille uger:
»Opgaven herinde plejer altid at ligge lige i sidste øjeblik,
inden de åbner, så der kommer nogle overarbejdstimer.
Tit arbejder vi lige til, det bliver mørkt. Opgaverne kan godt
være lidt specielle, og man ved,
der er en million mennesker,
der ser det. Derfor føler man
sig også lidt ekstra stolt, når
man er færdig herinde,« forklarer Henrik Schaltz.
Selv om den unge glarmestersvend efterhånden har tilbragt mere end halvdelen af
sit liv på den samme arbejdsplads, har han ingen planer om
at skulle videre en dag.
Fakta
KENDER DU TIL
GODT HÅNDVÆRK?
■ Frederiksberg Bladet vil i
en serie lade unge, udlærte
svende (m/k)fortæller om
deres karriere i Frederiksbergs
forskellige håndværkerfag.
■ Hvordan oplever de unge, der
rent faktisk gennemfører deres
uddannelse og får arbejde, den
virkelighed, de kommer ud til?
■ Hvad ser og oplever de
som godt håndværk?
■ Kender du en, der lever
op til betegnelsen som God
Håndværker, så send os en mail.
Måske inddrager vi hende eller
ham i serien. Skriv til redaktionen
på: [email protected]
Vi finder din køber
Carsten Linnemann
Tlf. 29 35 43 81 · [email protected]
Tlf. 21 25 10 52 · [email protected]
Gammel Kongevej 135, 1850 Frederiksberg C · Godthåbsvej 117, 2000 Frederiksberg
SO
Kirsten Thomsen
LG
T
Købere til eksklusive ejendomme skal ofte findes uden for lokalområdet.
Vores landsdækkende netværk af liebhaverspecialister finder køberne.