M ANDAG 1 4 . APRIL 2 0 1 4 / F RE D E RI K S BE RG BLA D ET / 19 En god glarmester kan tænke selv GODT HÅNDVÆRK. 34-årige Henrik Schaltz vidste ikke, at han ville være glarmester, før han kastede sig ud i det som 16-årig. Han kom i lære hos Worm A/S på Frederiksberg og blev hængende bagefter. AF BENEDICTE LORENZEN mennesker, der arbejder her,« forklarer Henrik Schaltz. GLARMESTER: Vejen til enden ser meget lang ud denne mandag formiddag i Tivoli. Men enden er nær. Meget nær. Allerede onsdag skal de mange håndværkere være væk, for der holder Københavns gamle forlystelsespark en lysfest forud den store åbning torsdag 10. april. En hektisk stemning hersker blandt varevognene, der drøner ind og ud af personaleindgangen, mens lyden fra boremaskiner og hammere blander sig med tomgangsmotoren. Lidt tilbagetrukket fra den værste stress knokler Henrik Schaltz sammen med de andre svende og lærlinge fra glarmesterfirmaet Worm A/S, der til daglig holder til på Bülowsvej. I tre uger op til Tivolis åbning har de dog krydset bygrænsen og ladet København ligge jord til deres arbejdsplads. Frederiksberg Bladet er fulgt med på den sidste travle dag for at få et indblik i Henrik Schaltz’s hverdag som glarmestersvend på Frederiksberg. Først en kort præsentation: »Det er efterhånden blevet mit til attende år som glarmestersvend hos Worm. Jeg havde lige en enkelt pause, hvor jeg arbejdede ude i lufthavnen en sommer, men ellers har jeg kun været her. Når jeg har valgt at blive ved, handler det helt klart om firmaet og de Skolebænk til skolebænk [email protected] Glarmesterfaget er dog langtfra nogen livslang drøm for ham. Da han forlod folkeskolen som 16-årig, var der kun en ting, som var 100 procent klart: Henrik Schaltz var skoletræt, så han skulle i hvert fald ikke videre på gymnasiet. Men så fik han øjnene op for en anden mulighed: »Jeg var aldrig særlig glad for at gå i skole, for jeg havde simpelthen for meget krudt i røven til at sidde stille ved et bord. Derfor tænkte jeg, at jeg skulle tage en håndværkeruddannelse efter folkeskolen, så jeg kunne komme væk fra skolen. Der er ikke rigtig nogen grund til, at jeg lige valgte glarmesterfaget, jeg sprang bare lidt ud i det. Men på Glarmesterskolen røg jeg jo direkte tilbage på skolebænken,« fortæller den 34-årige svend med et ironisk smil i mundvigen. Henrik Schaltz skulle dog ikke ret langt ind i sin uddannelse, før han blev klar over, at han var landet i det helt rigtige fag. Særligt da han satte sine unge lærlingeben hos Worm A/S for første gang, blev han overbevist. Frederiksbergs snart 130-årige glarmesterfirma med sine gamle for traditioner for godt håndværk formåede at tryllebinde den 16-årige lærling så meget, at han endnu ikke har »Jeg synes, en god glarmester er en, der kan tænke selv,« siger glarmester Henrik Schaltz. Foto: Rikke Milling Foråret er altid hektisk hos Worm. Tivoli er en stor kunde, og der er rigtig meget glas, som skal sidde lige i øjet. Foto: Rikke Milling forladt dem. Men hvad er det ved gode ved glarmesterfaget? Den gode glarmester »Som glarmester får man virkelig får lov til at udfolde sig, og man får brugt hovedet og hænderne. En god glarmester er en, der gider møde op på arbejde og ikke kun er her for at få sin løn. Det er en, som gerne vil lære mere og som interesserer sig for det, han er. Man skal mærke, at vedkommende har en gejst,« forklarer Henrik Schaltz og tilføjer: »Så er det også en temmelig god idé ikke at have 10 tommelfingre. At være klodset er nok ikke den bedste egenskab for en glarmester.« Han bliver ekstra stolt af sit arbejde, når en speciel opgave er landet på skrivebordet, og det lykkes at løse den til perfektion. Hvad end det er en stor eller en lille opgave, så retter Henrik Schaltz lige ryggen en ekstra tak, når han har ydet sit 100 procent bedste og bagefter ser det fejlfrie resultat. Så har det været en god dag at være på arbejde: »Det kunne for eksempel være en opgave som dem, vi har her i Tivoli. Vi har taget alle glassene ud, så det hele kan blive renoveret, hvorefter glassene skal i igen. Det lyder måske simpelt, men det skal stadigvæk stå knivskarpt. Det kan man da godt være stolt af bagefter. Eller hvis man har lavet en stor spejlvæg, som bare fungerer,« siger han. Lige til sidste solstråle Og lige præcis opgaven i Tivoli er en god årlig genganger hos Worm. På nær et par enkelte år, har Henrik Schaltz været med i den gamle have hvert år op til åbningen for at hjælpe med at få alle de mange glas og ruder klar til den store dag. I år har Worms glarmestre blandt andet sat nye ruder i Grøften, lavet en spejlvæg i Restaurant Ultimo og skiftet et par defekte ruder i den gamle, men ny renoverede rutsjebane. Og det har ikke været nogle stille uger: »Opgaven herinde plejer altid at ligge lige i sidste øjeblik, inden de åbner, så der kommer nogle overarbejdstimer. Tit arbejder vi lige til, det bliver mørkt. Opgaverne kan godt være lidt specielle, og man ved, der er en million mennesker, der ser det. Derfor føler man sig også lidt ekstra stolt, når man er færdig herinde,« forklarer Henrik Schaltz. Selv om den unge glarmestersvend efterhånden har tilbragt mere end halvdelen af sit liv på den samme arbejdsplads, har han ingen planer om at skulle videre en dag. Fakta KENDER DU TIL GODT HÅNDVÆRK? ■ Frederiksberg Bladet vil i en serie lade unge, udlærte svende (m/k)fortæller om deres karriere i Frederiksbergs forskellige håndværkerfag. ■ Hvordan oplever de unge, der rent faktisk gennemfører deres uddannelse og får arbejde, den virkelighed, de kommer ud til? ■ Hvad ser og oplever de som godt håndværk? ■ Kender du en, der lever op til betegnelsen som God Håndværker, så send os en mail. Måske inddrager vi hende eller ham i serien. Skriv til redaktionen på: [email protected] Vi finder din køber Carsten Linnemann Tlf. 29 35 43 81 · [email protected] Tlf. 21 25 10 52 · [email protected] Gammel Kongevej 135, 1850 Frederiksberg C · Godthåbsvej 117, 2000 Frederiksberg SO Kirsten Thomsen LG T Købere til eksklusive ejendomme skal ofte findes uden for lokalområdet. Vores landsdækkende netværk af liebhaverspecialister finder køberne.
© Copyright 2024