1. No category

G LA S
04 · 2 0 1 2
Glarmesteri
Glaskunst i Skodsborg
ARKITEKTUR
Tagboliger på Amager
Teknologi
Glasstec 2012
SGG
SATINOVO MATE® Et strejf af lys
Med SGG SATINOVO MATE er der utrolig mange
anvendelsesmuligheder, såvel inde som ude.
Glasset er et ætset glas, der giver en mat
visuel effekt og en satineret glat overflade.
SGG SATINOVO MATE er ideelt til brug i bade­
værelser, køkkener og til skærmvægge, døre,
gelændere og glasmøbler.
Saint­Gobain Glass · Havnegade 39 · 1058 København K · Tlf. +45 70 22 52 68 · Fax +45 70 22 52 59 · nordic.saint­gobain­glass.com
leder
Håndværket står overfor en dobbelt udfordring.
Der skal være styr på de grundlæggende færdigheder samtidigt med at der skal tages bestik af
fremtidens krav og muligheder. Det er noget af
en opgave. Også for glarmesterfaget. Laugets direktør har et bud på hvordan glasbranchen løfter opgaven.
Af Hans-Georg Nielsen, direktør
Klodser
og visioner
Ingen tvivl om, at glarmesterfaget – og sikkert langt de fleste andre
håndværksfag – står overfor en betydelig dobbelt udfordring.
Vi skal sikre, at fagets grunduddannelse er i orden, og vi skal samtidigt sikre, at faget, dvs. mestrene, svendene, eleverne og skolen,
tilføres impulser og ny viden om, hvad der sker indenfor materialer,
projektering og arkitektur.
I forbindelse med den seneste svendeprøve – der var i øvrigt tale
om et dygtigt kuld af nye svende til glarmesterfaget – viste det sig, at
det kneb med viden på et bestemt område, nemlig viden om og rutine i
placering af afstandsklodser ved montering af ruder.
Elementært skulle man mene. Mon ikke mestrene og skolen må
dele ansvaret for, at der på dette område er god plads til forbedring.
Jeg er sikker på, at fejlen er rettet ved næste svendeprøve.
Hele glasbranchen, altså alle, der læser denne leder, glarmestre,
glarmestrenes svende, arkitekter, leverandørerne og fagskolen – alle vi,
der lever med og af glassets fantastiske muligheder – har et ansvar for,
at branchen udvikler sig i alle led.
Derfor indkaldte Lauget, skolen og 3F repræsentanter for hele
branchen, se ovenfor, til en debatdag den 3.10.2012 på skolen i Audebo
for at høre om og debattere et oplæg om Nordisk Center for Glas II.
Det blev en god dag for os alle. Om dagen bliver en historisk milepæl
for branchen afhænger af branchen selv. Behovet, visionen, planen og
mulighederne er der. Nu skal planen blot realiseres.
Arbejder du med glas, hvad enten det er som håndværker, rådgiver,
arkitekt, producent, grossist eller underviser, så brug lidt tid på at forstå projektet. Der er meget mere på siderne 18 til 21 i denne udgave af
GLAS.
Støt så op om Nordisk Center for Glas II, du vil ikke fortryde det.
GLAS 04 2012
3
Nye svende
Ved Glarmesterfagets
svendeprøve i oktober
modtog de nye svende gaver fra følgende virksomheder: Saint-Gobain Glass
Solutions, Carl Ras A/S,
Raaco, Malericentralen i
Herning, Nyram, Guhles
Fond, Dansk Autoglas/
Pilkington AGR Danmark
A/S Autoruder og Lista
Bella.
Tak for gaverne.
Øverste række:
Mikkel Eriksen, Glarmester Niels Larsen, Søborg;
Mustapha Hammoud,
P. Rømer Glas A/S, Holstebro; Jesper Olesen,
Glarmester Kim Andersen
A/S, København; Jon Ilja
Seeger, Turboglas, Ballerup; Tais Martinsen,
Glarmester Per Drejer,
Frederiksberg.
Midterste række:
Robin Hansson, Glarmestre Snoer & Sønner A/S,
København; Thomas Have,
Fyns Glarmester, Odense
N; Jacob Neergaard, Svane
Glas Århus A/S, Risskov;
Henrik Mortensen, Glarmester Schlæger A/S,
Skovlunde; Casper Nielsen, Glarmester Stig og
Jesper ApS.
FÅ ADGANG TIL REGLER, FAKTA,
VIDEN OG INSPIRATION OM GLAS.
GÅ IND PÅ GLASFAKTA.DK
4
GLAS 04 2012
Nederste række:
Sebastian Rigelsfort, Glarmestre Snoer & Sønner
A/S, København; Martin
Bergenstoff, Glarmesteren
i Helsinge ApS, Helsinge;
Mathias Hansen, Århus
Glarmesteri A/S, Århus;
Janus Bay Christensen,
Erwins Autoruder A/S,
Tinglev og Per Brossmann
Jensen, P C Glas A/S, Slagelse.
indhold
GLAS
Tidsskrift for
Glarmesterlauget
i Danmark
04 2012
6
arkitektur | Glashuse på toppen
10
glasstec | Glasstec 2012
13
arkitektur | Lyset, perception og formidling af
naturen
Master Class med James Carpenter
Udgiver
Glarmesterlauget i Danmark
Gothersgade 160 2th · 1123 København K
Tel 3313 6510 · Fax 3313 6560
www.glarmesterlauget.dk
Redaktion
Hans-Georg Nielsen (ansvh.), Poul Henrik
Madelung, Linette Bekhøi og Robert Lau
Grafisk tilrettelæggelse
Pernille Sys Hansen, Damp Design
Annoncer
Forlaget Coronet A/S
Traverbanevej 10 · 2920 Charlottenlund
Tel 3525 3400 · Fax 3670 5063
[email protected]
ISSN
1604-8016
Tryk
Oberthur A/S
16
teknik | Technology Update
18
reportage | »Fremtidens Glasbranche« NCFG II
22
glarmesteri | En hvid verden med farvet glas
28
arbejdsmiljø | Mærkning af kemiske produkter
29
Glas som bærende konstruktion
Opstartskonference på glarmesterskolen
Af Tina Johansen, Damavi
for øvrigt mener jeg | Glas er nøglen til sundhed,
trivsel og energirigtige bygninger
Af Jakob Strømann-Andersen, Henning Larsen Architects
Næste udgave
Udkommer i uge 7/2013. Redaktionen
slutter den 25. januar 2013.
GLAS udsendes fire gange om året til
medlemmerne af Glarmesterlauget i
Danmark og disses medarbejdere samt
til fagets samarbejdspartnere blandt leverandører, rådgivere og teknikere.
Abonnement
Kr. 200,– ex. moms
Kontrolleret oplag
5.070
Tilsluttet
FORSIDEN | Tagboliger på Amager. Læs mere på
s. 6–9
GLAS 04 2012
5
arkitektur
I København udnyttes de historiske
tage oftere og oftere som et nyt lag
i byen, hvor ekstra kvaliteter som
sol, luft og udsigt søges tilføjet
til enten den enkelte bolig eller til
hele ejendommen. Men hvordan gøres det smukt og i harmoni med den
eksisterende bygning?
Tekst og foto af Robert Lau
Glashuse
på toppen
Formgivning ved lovgivning
København er hjemsted for en særlig tagkonstruktion,
der giver taget på mange bygninger en karakteristisk
form. Konstruktionen er udført, så tagets øverste del
er næste fladt for så at afsluttes med en 45 graders
hældning på det sidste stykke ud mod facaderne.
Den lidt særprægede, nærmest kalotagtige, tagtype,
der blev udført på et stort antal ejendomme i hovedstaden i sidste fjerdedel af 1800-tallet, har sin form
begrundet i Bygningslov for Staden Kjøbenhavn og
dens Forstæder af 17. marts 1856. Ved loven indførtes
en regel om, at man kunne hæve den tilladte bygningshøjde, hvis man samtidigt sænkede højden på tagryggen. Reglen blev suppleret i Bygningslov for Staden
Kjøbenhavn af 21. november 1871, hvor det blev tilladt
at forhøje gadefacaden over den ellers gældende maksimale facadehøjde, og de to regler medførte tilsammen,
at »københavnertaget« blev almindeligt udbredt i byen.
Udsigt og friluftsliv i bykernen
Oprindeligt er tagene tiltænkt oplagring, tørring eller ringe udnyttelsesgrad, men efterhånden udnyttes
tagetagen enten ved ejendommens opførelse eller ved
at de uudnyttede tagrum inddrages. Da presset på
ejendomsmarkedet for alvor begyndte at stige udgav
Funktion: Boliger.
Adresse: Kastrupvej 2 / Øresundsvej 48,50, København.
Glarmester: Glarmestre Snoer og Sønner A/S
Bygherre: Rangstrup Development.
Arkitekt: Steen Palsbøll Arkitekter maa
Entreprenør: Rangstrup Development.
Ingeniør: Rådgivende Ingeniør Leo Maurer
6
GLAS 04 2012
arkitektur
GLAS 04 2012
7
arkitektur
Københavns Kommune i 2003 ligefrem en publikation
med navnet »Tagboliger – en vejledning«.
Navnlig ved sidstnævnte har Københavnertagets
flade del en række fordele med mulighed for at tilføre
en ejendom yderligere kvaliteter og merværdi for enten
alle ejendommens brugere eller for tagetagens enkelte
enheder – helt i tråd med tidens ønsker om udsigt og
friluftsliv i tilknytning til livet i bykernen.
På mange ejendomme rundt om i byen ser man
efterhånden tagterrasser, og nu er turen kommet til
påbygninger på selve taget.
Noget mere end traditionel udnyttelse
Ejendommen på hjørnet af Øresundsvej og Kastrupvej
på Amager har netop et karakteristisk Københavnertag. Hele tagetagen var solgt fra og henstod uudnyttet,
indtil Steen Palsbøll Arkitekter fik til opgave at indrette
boliger. I udgangspunktet var det en både teknisk og
æstetisk kompleks opgave, og selvom en byggetilladelse kom i hus, faldt projektet ikke helt på plads, hverken
økonomisk eller arkitektonisk. Men så præsenterede
Steen Palsbøll projektet for Rangstrup Development
ApS. »Jeg så tegningsmaterialet igennem, vendte skråen, og så fik jeg sgu en af mine hjerneblødninger«, siger
Lasse Rangstrup, der hurtigt indså, at der var mulighed for noget mere end en »traditionel« udnyttelse
af tagetagen. Det krævede, at han overtog ejerskabet
af både tagetage og projekt, og så begyndte processen ellers forfra. Lasse Rangstrup var blevet besat af
tanken om, at der kunne skabes boliger af betydeligt
bedre kvalitet, hvis man kunne udvide dem opad på
den flade del af ejendommens københavnertag. Steen
Palsbøll var med på idéen og skitserede en løsning med
påbygninger på taget; »Vi prøvede at opfinde den dybe
tallerken igen og igen, men glashusene fandt faktisk
først deres endelige form, da kommunen dikterede, at
Foto: Michael Kreutzmann
Foto: Michael Kreutzmann
8
GLAS 04 2012
arkitektur
Foto: Michael Kreutzmann
de kun ville godkende et projekt, der var helt i glas, og
hvor påbygningens gavl mod gaden fulgte hældningen
på hovedtaget«, siger Steen Palsbøll.
Det færdige projekt består af seks nye tagboliger.
De fire er i to plan ved nye påbyggede glashuse på toppen og udstyret med hver to tagterrasser på fem og syv
kvadratmeter, mens de to hjørneboliger er udstyret
med hver sin tagterrasse. Tagterrasserne har alle værn
i indspændt, lamineret glas. Desuden har alle boliger
altaner mod gården på deres nederste plan, og mod
gaden er københavnertagets 45 graders hældning udstyret med specialdesignede kviste.
Glas limet på stål
Glarmestre Snoer og Sønner A/S har været udførende
på alt glasarbejdet på de 16 kvadratmeter store glashuse inklusive montering af samtlige 14 glaskviste.
Desuden har Snoer og Sønner deltaget i detailprojekteringen med blandt andet deres erfaringer med glassets
muligheder for montering og har sørget for, at glasset
kunne udnyttes optimalt og dermed få en yderst fremtrædende rolle i projektet.
Det har været formålet at drive detaljerne til det
yderste for at få ejendommens nye tilføjelser til at
fremstå så elegante og krystalliske som muligt.
Glashusenes hovedkonstruktion er udført i stål og med
ståltrapez-plader som stabiliserende tag. Sekundært er
anvendt vinkelstål til montering af facadernes ruder.
Ruderne er almindelige energiruder udført i hærdet
glas med sortmasket stepkant i yderste lag og lamineret glas i inderste lag.
Stepkanterne giver ruderne en »flange«, så de kunne limes fast på facadernes vinkelstål.
Alt er samlet på terræn inkl. fastlimning af glas, og
de færdige glashuse er hejst op med kran til toppen af
københavnertaget, hvor de nye påbygninger er blevet
gennemgribende forankret i den eksisterende ejendom,
der er helt traditionelt konstrueret i kalkmørtel, tegl
og træ.
Samme princip er anvendt til opbygningen af de 14
glaskviste, der ligeledes er udført i vinkelstål med fastlimede energiruder med stepkant.
Det særlige ved kvistene er, at både front, flunker
og tag er udført i glas – igen er alt samlet på terræn,
inden det er hejst op og monteret på taget.
Udsigten fra de nye boligers »glashuse« er exceptionel –
herfra ses både Sverige, Øresund og Københavns tårne
i indre by. Her tilbydes plads til udfoldelse, friluftsliv
og ekstra kvaliteter til beboerne, så det identitetsskabende projekt lever op til Lasse Rangstrups egne forventninger til de projekter, han giver sig i kast med.
De københavnske tage rummer muligheder for flere
idéer, der kan tilføre kvaliteter til ejendommene – måske skal der bare tænkes lidt flere skæve tanker.
GLAS 04 2012
9
glasstec
Glasstec – en af verdens største fagmesser hvor brugen af
glas og det maskineri der høre til præsenteres af og for
fagfolk fra alle verdensdele – her findes alt, hvor materialet glas er omdrejningspunktet lige fra flasker til de mest
avancerede glastyper, solceller og behandling af glas
Af Robert Lau
Glasstec 2012
Dette års Glasstec bød ikke i samme grad som tidligere
på det spektakulære eller særdeles opsigtsvækkende,
ligesom messens intensitet og omfang syntes at være
skrumpet i forhold til tidligere. Nogle vil hævde, at
finanskrisen også her har slået igennem.
Finanskrise eller ikke, så synes der generelt at være
et opbrud i branchen, hvor kendte roller ændrer karakter og synlighed, mens andre bryder frem og indtager
en mere dominerende plads på markedet – måske bruges ressourcerne på forskning, så vi overraskes i 2014.
10
GLAS 04 2012
Bioaktivt facadesystem
Ikke desto mindre præsenterede messen flere interessante højdepunkter – nogle sågar af mere eksperimentel karakter.
Dette gælder navnlig et energiproducerende såkaldt bioaktivt, dynamisk facadesystem, udviklet af
virksomheden Colt International GmbH i samarbejde
med Arup Deutschland GmbH og SSC-Strategic Science
Consult GmbH.
Systemets glaselementer kaldes Solar Conversion
glasstec
Panels og udgør et hult element med vand, hvor algebiomasse produceres ved sollys og optagelse af CO2 fra
atmosfæren. Samtidigt opnås en solfangereffekt gennem solens opvarmning.
Elementets produktion cirkuleres i et lukket kredsløb til bygningens centrale »energiværk«, hvor energien
»høstes« som henholdsvis biogas (Metan) og varme til
brug i bygningens drift. Både overskudsgas og -varme
kan uden større effekttab let lagres i tanke og geotermisk under bygningen.
Projektet er støttet af »Forschungsinitiative ZukunftBau«, og panelerne etableres i øjeblikket som de
første af deres art i bygningen BIQ (også kaldet algehuset), der indvies i 2013 på IBA (International Buildings
Exposition).
Mellem glas og på glas
Noget, der fyldte en del på messen, var præsentationen af glas med noget mellem eller på overfladen.
Interessant var brugen af lysdioder (LED) indlejret i
et laminat mellem glassene. Den usynlige forbindelse
mellem de enkelte dioder giver fri placering og gode de-
signmæssige muligheder. Man kan derfor forvente, at
teknikken fremover vil blive mere udbredt i så forskellige sammenhænge som »levende« informationstavler,
lysaviser, reklamer, baggrundsbelysning samt indgå
hyppigere som designelement i byggeriet.
En afgørende interessant brug af laminat kombineret med andre funktioner var indlejring af solceller
i laminatet – såkaldt organiske solceller. Eksempelvis
som i tilbygningen til Schloss Montabaur, hvor brugen
af nærmest gennemsigtige solceller i laminatet ud over
at producere strøm tillige yder solafskærmning. Solcelletypen fås i forskellige farver, og der er principielt
ingen grænser for, hvilken form de kan placeres i.
Andre teknologier arbejder på glassene. Eksempelvis vinder »farvestofsolceller« frem og bliver både mere
effektive og konkurrencedygtige. Farvestofsolceller er
elektrokemiske og fungere efter samme princip som
fotosyntese. De er meget enkle at producere og er et
fantastisk eksempel på en forskningsbaseret brug af
funktionelle nanomaterialer. Denne solcelletype giver
store designmuligheder til facadeintegrerede løsninger,
og med de nye muligheder vil solceller fremover indgå
GLAS 04 2012
11
glasstec
som et dekorativt, arkitektonisk element i bygningsfacader.
Noget andet, der præsenteredes, var print af motiver direkte på glas udført af én maskine og i én arbejdsgang. Teknikken er ikke helt ny, men imponerede
alligevel ved med en billedopløsning på 720 dpi (dots pr
inch) at kunne lægge flere billeder oven på hinanden,
således man fra en side af glasset kunne se motivet i en
farve og en anden farve fra den anden side.
Bare glas og nanoteknologi.
Andre præsentationer holdt sig inden for fagets mere
traditionelle rammer – og så alligevel ikke. Mange var
optaget af et stort glaselement på ca 220 × 220 cm med
en gående ramme på ca 70 × 70 cm placeret i midt i
ruden – et rent glasvindue uden karme eller poster. Det
patenterede element er anvendt i et unavngivet byggeri, og det nævnes heller ikke, hvad en udskiftning af
et defekt element vil beløbe sig til.
På rudesiden fandt denne forfatter en stor 3-lags
rude fra producenten UNIGLAS i absolut klart glas.
Hemmeligheden bag produktet VITAL-comfort glass
er en anti-reflekterende nano-coating, der giver en
12
GLAS 04 2012
lystransmittans på højde med 1-lags ruder – samtidigt
lever isoleringseffekten helt op til moderne krav.
Vedrørende isoleringseffekt er dilemmaet efterspørgslen på høj isoleringseffekt kontra vægtforøgelsen, som en traditionel 3-lags rude medfører, et vedvarende mantra.
På Glasstec 2012 præsenterede Pilkington en overbevisende isoleringsrude – Pilkington Spatia. Ruden
er en kombination af almindeligt glas og vakuumglas.
Hvis denne rude med en U-værdi på 0,7 (1,1 W/m2 k
på selve vakuumglasset) slår igennem på markedet
som en holdbar løsning, der kendes fra traditionelle
ruder, så vil en del af ovennævnte dilemma mht. vægt,
arbejdsmiljø og transport forsvinde. Godt nok kunne
vakuumrudens små afstandsholdere ses på meget tæt
hold, men de var svære at fotografere, og på afstand
lignede ruden en traditionel 2-lags rude. Kan denne
rudetype kombineres med forskellige funktioner og
coatings, er man måske kommet langt i forhold til
kommende energikrav.
Om Glasstec 2014 viser en styrket udvikling må vise
sig – vi glæder os.
Fra den 17. til den 19. september 2012 afholdtes der i forbindelse med Biennalen, European Glass Context 2012 på Bornholm en Master Class på Kunstakademiets Designskole Bornholm med den verdensberømte arkitekt James Carpenter og hans samarbejdspartner Reid Freeman. De tre dage var en intensiv tour
de force i forståelsen af lys, skygge og refleksion
Tekst af Linette Bekhøi, Foto af Helle Marietta Petersen og Julia Robert
Lyset, perception og
formidling af naturen
Master Class med James Carpenter
Workshopforløbet var budt bredt ud til både studerende, tidligere studerende og til arkitekter, designere
og undervisere med en særlig interesse for glas. Emnet
for Master Class workshoppen var lys og dagslyset som
fænomen. For de tilmeldte glasinteresserede var det
derfor en chance for at komme ned i grundsubstansen
af, hvad lys er, og hvad der aktiverer og formidler lys
naturligt rundt omkring os i naturen og i byen.
James Carpenter, som kommer fra en uddannelse
som billedhugger fra Rhode Island School of Design,
har gennem sin professionelle karriere arbejdet sig
over i design og arkitektur. Han har arbejdet med lys,
både direkte med belysning og lyskilder til hele bygningsanlæg og planlægning i større skala. I 2010 modtog James Carpenter Villum og Velux Fondens »Daylight and Building Component Award«, og han har gennem sit virke udmærket sig med sin evne til at lade sig
inspirere af naturlige lysfænomener og med gennem en
GLAS 04 2012
13
arkitektur
◂ Crepuscular (skumrings)
stråler er søjler af soloplyst luft,
som passerer gennem huller i
skyerne. Fænomenet skaber
storslåede formationer af lys og
skygge. Strålerne har brug for
luft, som indeholder forskellige
partikler for at blive synlige for
øjet, eksempelvis støvpartikler,
sne, tåge eller vanddråber.
James Carpenter holdt et længere indlæg for de deltagende
om fænomentet »lys« og viste
i den forbindelse et udpluk af
egne projekter.
analytisk og teknologisk tilgang at bringe poetiske og
dynamiske lys- og dagslysvirkninger ind i bymiljøet.
På denne workshop skulle deltagerne ikke arbejde
direkte med glas, men blev på førstedagen opfordret
til, i grupper, at gå på opdagelse i den smukke Bornholmske natur og de små by- og havnemiljøer efter
lysfænomener, hvor dagslyset aktiverede eller genererede en særlig oplevelse. Herefter skulle grupperne
analysere årsag og virkning og efterfølgende prøve at
oversætte og genskabe den samme virkning og oplevelse, men tænkt ind i en arkitektonisk sammenhæng.
Workshoppen handlede først og fremmest om at begynde at indstille øjet på, hvad lys er, hvordan og igennem hvad vi oplever lys, hvor mange slags lyskilder,
spejlinger og skygger, der kan være i spil på samme tid,
hvilke spejlinger og skygger bevæger sig, og hvilke er
mere konstante.
Efter at grupperne havde indsamlet og udvalgt de
mest interessante observationer, blev der analyseret,
tegnet diagrammer og arbejdet i model for at nå ind
til kernen af de forskellige lysfænomener. Grupperne
skulle i deres endelige præsentationer give deres for14
GLAS 04 2012
slag til, hvorledes fænomenet helt eller delvist kunne
genskabes og genfortolkes i en arkitektonisk sammenhæng. Alle gruppernes projekter kan ses på www.europeanglasscontext.com.
James Carpenters Master Class på Bornholm kan
ses som et udtryk for, at designuddannelsen målrettet åbner sig konkret op imod arkitektur og byggeriet.
»Tiderne, især på det nationale plan, har ændret sig, og
der er simpelthen mindre efterspørgsel på ting til amagerhylden«, fortæller Christian Heide Petersen, leder
af Center for Glas og Keramik, Det Kongelige Danske
Kunstakademis skoler for Arkitektur, Design og Konservering, KDAK. »Glaskunsthåndværk må i højere
grad end tidligere rette sig imod en større skala, og vi
må åbne os op over for nye teknikker og produktionsformer. Med den nye sammenlægning af Designskolen
og Arkitektskolen i København er fundamentet også
på plads i forhold til denne udvikling.« Christian Heide
Pedersen ser det som helt oplagt i fremtiden, at en studerende f.eks. har en bachelorgrad fra Designskolen og
dermed får en håndværks- og materialebaseret grunduddannelse og herefter tager en kandidatoverbygning
arkitektur
▸ Gruppe 2 havde valgt at lade
sig inspirere af spionspejle
som er et udbredt fænomen på
Bornholm hvor mange gamle
byhuse er bevaret. Gruppen fik
navnet »Sky voyeurs« og gennem model undersøgte de hvorledes man kunne projektere og
fange udsigter og lysvirkninger
og trække dem ind i synsfeltet.
Gruppens genfortolkning var et
facadeelement som henholdsvis
trækker himmellyset ned og
gadelyset op.
▾ Grupperne kom tilbage med
inspirationer i fotos, film og
skitser. James Carpenter gennemgik billederne analytisk. Her
på billedet er der både himmellys og direkte sollys, der kaster
skygger fra stenene i vandet,
men fra to retninger. Spejlinger
og skygger henholdsvis reflekterer lyset på havoverfladen og
åbner et vindue ned gennem
vandet til havbunden.
på arkitektskolen. Designskolen har netop det uvurderlige aktiv at være funderet i et dybt kendskab til
materialet. Det giver et solidt fundament for at arbejde
og udvikle innovativt i samarbejde med for eksempel
industrien og byggeriets parter.
»At James Carpenter har stillet sig til rådighed med
denne master class er uvurderligt«, fortæller Susanne
Jøker Johnsen, Projektleder, European Glass Context
2012. Workshops bl.a. med internationale kapaciteter
er med til at styrke den dynamik, som er nødvendig for
at kunne tiltrække folk, der gerne vil være med til at
bidrage til den selvsamme dynamik, som er afgørende
for en skole som Designskolen på Bornholm. Det er
også styrkende for Bornholm.
Tilbagemeldingerne på James Carpenters Master
Class har været meget positive, »Folk er kommet meget
inspirerede hjem«, fortsætter Susanne Jøker Johnsen.
»Deltagerne har fået et indblik i helt nye tankegange,
et ændret og mere vidende blik hvad angår lys, skygge
og refleksioner. De tre dage var et intenst forløb, hvor
de studerende kastede præstationsangsten til side og
bare sprang ud i det«.
GLAS 04 2012
15
teknik
Rene glaskonstruktioner uden andet end glas og bindemiddel vinder frem i arkitekturen – forskningen i glas accelererer eksponentielt og flere hemmeligheder aflures
dette mystiske materiale, der på en gang er både hårdt og
skrøbeligt – både formeligt og dog stabilt
Af Robert Lau
Technology Update
Glas som bærende konstruktion
Den 2. oktober 2012 var Danmarks Tekniske Universitet, DTU, vært ved et eftermiddagsseminar med hovedtemaet: Glas som bærende konstruktion.
Relativt få deltagere var mødt op til seancen, der
bød på indlæg fra både arkitekt- ingeniør- og forskerverdenen.
Navnlig et af seminarets indlæg kredsede om glasset som materiale. og om hvordan glas kan indtage nye
anvendelsesområder og udnyttelse. Og meget er på
vej – der forskes mere end nogensinde i glas og de konstruktioner, de indgår i – og ikke indgår i endnu.
16
GLAS 04 2012
Ingen har endnu kunnet aflokke materialet dets hemmeligheder – ikke andet end, at hvis man påvirker sand
med varme, så får man glas ud af det. Dog tilsættes i
dag bl.a. soda og kalk i glasproduktion; soda sænker
glassets smeltepunkt, og kalk får glas til at holde bedre.
På grundforskningsniveau er kendskabet til glasset
som materiale begrænset set i forhold til, at glas har en
historie på mere end fem tusinde år.
Det betyder, at glas ingen teknisk norm har, men
at produktionen i det store hele beror på erfaringer og
eksperimenter.
teknik
Inden for de seneste årtier er interessen for materialet blevet så stor, at førende læreanstalter har indledt
grundforskning på området for netop at afdække flere
af glassets hemmeligheder.
Dele af grundforskningen kredser om det at anvende glas i bærende konstruktioner – og det er et særdeles spændende område for et materiale, der uvarslet
og med meget høj hastighed kollapser.
Christian Louter fra Delft Tekniske Universitet
gav på seminaret et indblik i sin forskning i glassets
brudforhold – både for glas i limede og laminerede
konstruktioner og for glas kombineret med andre materialer – alle kan de kaldes armeret glas.
Nogle af Christian Louters forskningsresultater viser blandt andet, at glas i visse sammenhænge er mere
bøjeligt end i andre, især hvis konstruktionen udføres
som laminerede konstruktioner i kombination med
andre materialer.
Bjælker udført i en kombination af glas, laminering
og stålarmering viser sig som en konstruktivt interessant løsning med regelmæssige brud, når det belastes.
Det er denne regelmæssighed, der har betydning, hvis
man vil kortlægge nogle af materialets egenskaber og
gøre det muligt at anvende glas som bærende element i
større konstruktioner.
Et andet forsøg viste glasbjælker armeret med bundter
af lange glasfibre, som man kender dem fra lyslederkabler. Lange glasfibre er også et mysterium, for ligesom
glas kan være stift og sprødt, kan det samtidigt være
blødt og bøjeligt – det kræver blot, at glasset trækkes
ud i helt tynde tråde. Det var bundter af disse tynde
»glastråde«, der var anvendt i et af forsøgene, hvor de
bøjelige glasfibre så udgjorde armeringen i en glasbjælke – et forsøg der viste sig som en endnu stærkere
kombination end glas, laminering og stål.
Udviklingen er rivende, og på årets Glasstec slog ingeniøren Rob Nijsse – også kendt som »Mr. Glass« – til
lyd for, at glas skal finde sin egen konstruktionsform
og byggeteknik. Selv har han udført flere interessante
byggerier, hvor kun glas indgår – både som hud og som
bærende elementer. Fremtiden er lige om hjørnet – det
bliver spændende at følge.
◂ Test af brudstyrke
▸ Bjælke bestående af 2 lag glas
og 3 lag laminat – i midterste
laminat er udskåret plads til
bundter af lange fibre af tynde
glastråde.
▾ Glasbjælke armeret med
glastråde efter belastning –
­grafen viser brudmønsteret i en
glastråds-armeret i forhold til en
stålarmeret glasbjælke.
GLAS 04 2012
17
reportage
EUC NVS, Forbundet 3F og Glarmesterlauget i Danmark havde den 3. oktober 2012 inviteret en repræsentativ gruppe
beslutningstagere til en konferencedag om fremtidens
glasbranche på Glarmesterskolen i Audebo. Dagen var pakket med spændende og tankevækkende indlæg fra bl.a.
Mattias Tesfaye og »Mr. Glass«, Robert Nijsse
Foto og tekst af Linette Bekhøi
»Fremtidens Glasbranche« NCFG II
Opstartskonference på glarmesterskolen
Konferencen »Fremtidens Glasbranche« kridtede banen op i forhold til branchens fremtidige udfordringer
både her og nu og på sigt. Alle indlæg gav et godt indblik i perspektiverne for flere af projektets initiativer,
som skal tage hånd om branchens udfordringer.
Direktør for EUC NVS, Frank Tonsberg, bød
deltagerne velkommen til Glarmesterskolen og udtrykte forventning til, at dagen blev den kickstart, som skal
give fornyet liv til Nordisk Center for Glas.
Nordisk Center for Glas var et forsøgsprojekt, der
desværre måtte lukkes ned pga. pålagte besparelser i
fagskoleregi. »Derfor har projektet ligget i dvale i nogle
år«, fortalte Frank Tonsberg. »Men det glædelige er,
at mange erfaringer og ideer fra det tidligere projekt
ikke er glemt, og behovet for en styrkelse af faguddannelsen og et tættere samarbejde i branchen har aldrig
været mere relevant«.
Uddannelse og viden
Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm fra Dansk Arbejdsgiverforening roste initiativet og slog i første indlæg fast, at de erhvervsuddannede udgør kernen af den
private sektor, og at ny viden implementeres naturligt
i virksomhederne via de nyuddannede og derfor er en
vigtig adgang til ny viden og innovation for virksomhederne. En styrkelse af glarmesteruddannelsen med en
»Glarmester +« overbygning vil bl.a. kunne rette fokus
imod nye supplerende kompetencer som innovation,
styring af udviklingsprocesser, kvalitetsstyring, tværfagligt samarbejde, energi og miljø. Det er vigtigt, at
glarmesteruddannelsen er et sted for de elever, der har
mod på ekstra udfordringer.
Glarmester Torben Snoer, formand for Glarmesterfagets Faglige Udvalg, tog afsæt i den aktuelle problematik med rekruttering af unge til glarmesterfaget. I
Vinderprojektet af glaskonkurrencen skal efterfølgende
realiseres og bygges af glarmesterelever her på hovedvejen til
Sjællands Odde. Glaskonstruktionen får en flot eksponering i
landskabet og bliver et varetegn
for Glarmesterskolen i Audebo.
18
GLAS 04 2012
reportage
Deltagerne skulle i grupper arbejde med konkrete forslag til initiativer, der kan styrke glasbranchen. Gruppen med emnet »Uddannelse
og innovation« var eninge om, at der skal skabes forbindelse mellem
ny viden om f.eks. high-tec-produkter og de firmaer, hvor viden ofte
er noget, der går i »arv«. En sådan forbindelse vil skabe ny dynamik.
Fra venstre: Claus Staffe, Skandinaviska Glassystem AB, Anders
Kirketerp-Møller, Villum & Velux fondene, Professor Robert Nijsse,
ABT, NL, Professor Olga Popovic Larsen, KDAK og Poul Henrik
Madelung, Glarmesterlauget.
NCFG-prøveperioden nogle år tilbage blev der afholdt
3 workshops med arkitektstuderende og glarmesterelever. »Det tværfaglige samarbejde er uvurderligt i begge
parters fremtidige virke på byggepladsen. Dialogen
giver gensidig respekt og bedre grundlag for at bygge«,
fortalte Torben Snoer. »Med Nordisk Center for Glas
skabes mulighed for at eksponere glarmesteruddannelsen og sikre, at underviserne får adgang til viden,
netværk og en finger på pulsen ift. fremtidige behov
og krav til glarmesterfaget. NCFG II vil sikre, at der i
konkrete projektrammer arbejdes på at udvikle en fælles forståelse af arkitekters, ingeniørers og glarmestres
virkeområder samt at understøtte en fremtidig Glarmester + uddannelse«.
også branchemæssige perspektiver så som at styrke
produktudvikling, sikre bedre produkter og optimale
løsninger og med målrettet forskning at opnå en præcis ramme for erfaringsopsamling og videndeling. Det
har været initiativtagernes ønske at inddrage branchens parter med et stærkt materialefokus i projektets
metodiske tilgang.
Arkitekt Stig Mikkelsen fra Mikkelsen Arkitekter
A/S viste eksempler på gennemførte byggeprojekter,
hvor fokus har været på glasset, og demonstrerede,
hvorledes man byggeteknisk, helt ned i detaljen, har
arbejdet med funktionalitet og samtidig opnået et værdifuldt æstetisk udtryk i arkitekturen. Indlægget gav et
klart billede af, at denne balance altid er en udfordring,
især når man ønsker at gå nye veje, og når arkitekturen
skal løse nye opgaver. Energi, dagslys, indeklima og
bæredygtighed gemmer alle problemer, der skal løses
og vendes til en fordel i designprocessen. Arbejdes der
stratetisk med materiale og produktforskning i forhold
til arkitektur, kan fremtidens krav og behov til bygningerne udvikles til stærke og ikke mindst æstetiske
rammer.
Fremtidigt ph.d.-projekt om glas
Professor Anne Beim fra Kunstakademiets Arkitektskole fremlagde perspektiverne for et fremtidigt ph.d.
forskningsprojekt om glas. Det primære formål med
ph.d.-studiet er at klarlægge et materialeperspektiv,
et byggeteknologisk og et kulturelt perspektiv, samt
perspektiverne for energi, byggefysik og æstetik og
deres indbyrdes sammenhæng. Med initiativet følger
GLAS 04 2012
19
arkitektur
Professor Anne Beim om perspektiverne for branchen i et
ph.d. –projekt om glas. Dagslys,
indeklima, energi og bæredygtighed, er alle områder, der i
fremtiden, dikteres af skrappe
og meget specifikke krav.
Branchen kan aktivt og målrettet tage imod udviklingen og
arbejde direkte med forskning
på glasområdet. Herved opnås
et langt større råderum og en
platform, hvor der kan udvikles
nye produkter, der åbner nye
veje for glasset og i sidste ende
styrker bundlinjen.
Mattias Tesfaye under sit indlæg »Vi bygger for meget bras«.
Mattias Tesfayes holdning er,
at problemet med håndværkets
efterhånden ringeagtelse i samfundet bl.a. starter i folkeskolen
og på lærerseminariet, hvor
sløjd er forsvundet fra skemaet
og erstattet af f.eks. et fag som
»industrielt design«. Denne tendens spores også på arkitektstudiet. Håndværket og viden om
materialernes og byggedetaljens
betydning for bæredygtigheden
af den enkelte bygning går tabt.
Mattias Tesfaye foreslår, at vi
i langt højere grad, i stedet for
at grave grøfter hvor vi opdeler
»hånden og ånden«, målrettet
søger at bygge bro.
Innovation er vores bedste kort i
konkurrencen med Asien
Robert Nijsse, professor ved Delft Universitet, bygningsingeniør og senior partner i ingeniør og rådgivningsfirmaet ABT i Holland, tog også fat i branchens
udfordringer fra især, hvad han betegnede som »the
China Syndrome«. Kina kopierer alt fra Vesten, herefter forbedres kvaliteten, produktets tilgængelighed
øges, prisen går ned, for til sidst at dominere markedet. »Vi må finde nye målsætninger og gå i nye retninger, hvis vi vil konkurrere«, fortalte Robert Nijsse og
fortsatte: »Vi må arbejde innovativt og bæredygtigt
med glas og sætte glas i centrum som det primære
materiale«. Han skitserede potentialet for glas som
bærende materiale med tre eksempler: Limning af glassamlinger, fordelene ved brug af bøjet/buet glas og den
ultimative fremtid hvor glas får en ledende rolle i store
bærende konstruktioner.
20
GLAS 04 2012
Hvad sker der på pladsen?
Murer Mattias Tesfaye, fra SF, stod for dagens politiske
indspark, som på baggrund af en gennemgang af det
meget anmelderroste og prisvindende byggeri, 8-tallet i Ørestaden, stillede spørgsmålet, om vi kan være
stolte af vores byggeri i dag. Mattias Tesfaye redegjorde
for tendensen til, at vi i vores samfund kun værdsætter akademikerens idé, konceptet i sin helhed, det »at
vide«, og at vi som samfund bekvemt kun tager stilling
til overfladen og dermed undgår at forholde os til materialernes kompleksitet og til byggeriets detaljering.
At udføre håndværket tildeles beskeden respekt og
værdi i samfundet, og derfor mister kvaliteten i byggeriet momentum under processen fra idé til realisering.
Et busstoppested helt i glas
Professor Olga Popovic afsluttede dagens indlæg med
at lancere glaskonkurrencen »Kamæleonen«, som
partnerne i NCFG udbyder til landets arkitektstude-
reportage
8 vigtige pointer
Af dagens indlæg og gruppeøvelser har Christian Niepoort, Smith Innovation, udledt følgende pointer:
1 Bedre uddannelse – en vigtig kilde til konkurrenceevne!
Stor opbakning til styrkelse af konkurrenceevnen
gennem en stærk erhvervsuddannelse. Dygtige
medarbejdere er altafgørende. Bedre elever kræver
både en uddannelse der udvikler sig og målrettet
rekruttering.
5 Glas – arkitektens balancespiller
Glas spiller en central rolle i forhold til dagslys,
indeklima, indgår med statiske egenskaber og sikrer
et godt energiregnskab – samtidig er materialet helt
centralt i formidlingen af den arkitektoniske vision.
Glasset betydning bør i langt højere grad afspejles i
selvstændige glasentrepriser ved udbud af byggeri.
2 Rammebetingelser for uddannelse
Med trængte offentlige budgetter kræver en forsat
udvikling af de danske erhvervsuddannelser, at hele
branchen i langt højere grad bidrager og deltager i
aktiviteter der kan skabe den fornødne dynamik.
6 Potentiale i erhvervsbårne konsortier med fokus på glas!
Fokus på områder for fremtidig udvikling med et
stort potentiale. Eksempelvis 1) brugen og udviklingen af nye lime og glas, 2) udnyttelsen af krumme
overflader samt 3) brugen af glas som statisk bærende.
3 Styrkelsen af håndværket – en samfundsopgave!
En stigende tendens til dårligt udført byggeri sammenholdt med de unges fremmedgørelse over for
at kunne udføre en praktisk opgave med hænderne
understreger, det vigtige i at sætte ind med bedre
uddannelse.
4 Samarbejdet der løfter ydelsen
Det blev understreget af mange, at samarbejdet
mellem rådgivere og udførende er uvurderligt. Udførelsen af håndværket bør understøtte og spille
sammen med designet.
rende og glarmesterelever. De studerende skal designe
et busstoppested helt i glas, som på alle områder skal
demonstrere, hvad materialet glas kan tilbyde æstetisk
og funktionelt. Glasløsningerne skal være innovative,
og konstruktionen skal bestå »næsten« udelukkende af
glas. Busstoppestedet skal være »et helle i natten«, og
de studerende skal i forslaget tage stilling til, hvorledes
konstruktionen kan være selvforsynende med f.eks.
energi, tilbyde løbende information, tilbyde underholdning, reklame og være modstandsdygtig overfor
hærværk. Det er konkurrencens formål at sætte fokus
på materialet glas og mødet mellem design og håndværk. Vinderprojektet skal efterfølgende realiseres i
fuld skala på en fantastisk byggegrund ved hovedvejen
til Sjællands Odde.
7 Det nytter ikke noget, at vi er »verdens bedste«, hvis ingen ved det
Branchen skal blive bedre til med én stemme at
fortælle om materialets mange muligheder, nye og
gode produkter og korrekt udførelse.
8 »Truslen fra Øst«
Hvis vi ikke konstant udvikler vores viden, materialer, produkter og processer, bliver vi overhalet af
bl.a. Kina som er i en rivende udvikling. De opbyggede konkurrencefordele skal konstant vedligeholdes.
mark, Hans-Georg Nielsen, takkede deltagere og indlægsholdere for en god og inspirerende dag. »Nu skal vi
alle til at få muldvarpeskindet op af lommen, så vi kan
få realiseret dette fagstyrkende initiativ«, sagde Peter
Hougaard Nielsen, som også understregede, at der allerede var lagt et seriøst forarbejde i projektet. Konkurrencen er startskuddet. Kan vi gå sammen om at løfte
og i sidste ende realisere den opgave, er vi allerede godt
på vej imod et NCFG II.
Fremadrettet
Peter Hougaard Nielsen, formand for byggegruppen,
Forbundet 3F og direktør i Glarmesterlauget i DanGLAS 04 2012
21
glarmesteri
Kunstneren Malene Bach har stået for udsmykning af den
nye spa og fitness afdeling på Skodsborg Sundhedscenter
med farvet glas. Især i skovens grønne, Øresunds blå og
solens gyldne gule farver
Af Poul Henrik Madelung
En hvid verden
med farvet glas
Skodsborg karakteristiske hvide bygninger har fået en
ny bygning, hvor brugerne kan opleve arabisk mudderbad, saltgrotte og Nordeuropas største spa. Der
er blevet bedre mulighed for fitness, svømning, yoga
under luksuøse forhold sammenlignet med Skodsborg
Badesanatoriums kolde havbade og efterfølgende soltørring på stranden i tidligere tider.
Henning Larsen Artchitects har tegnet den nye bygning, hvor projektet var at lave en moderne bygning,
som passer sammen med de forskellige stilarter, som
findes i de oprindelige bygninger, der rummer hotel og
konferencefaciliteter.
Malene Bach kom ind i byggeprocessen, før det
første spadestik blev taget, hvilket har givet mulighed
for at være med til at lave løsninger, der er integreret i
byggeriet frem for at lave en kunstnerisk udsmykning,
som tilføres byggeriet efterfølgende.
Egentlig var opgaven at bidrage med farvesætning,
men det stod klart, at det hvide look, som Skodsborg
er kendt for, skulle understøttes. Derfor valgte Malene
Bach at arbejde med farvet glas i de forskellige vinduesåbninger, både åbninger inde i bygningen og i bygningens facade, så lyset gennem glasset kunne give farver
til væggene og hele rummet. Alt sammen i afdæmpede
nuancer, som kan bidrage til Skodsborgs renhed og ro.
Der er anvendt Lamberts mundblæste glas i såvel
indgangsområdet som i de vinduesåbninger, der er
mellem fitnessetagen og bassinrummet. Det mundblæ-
Glasset med de hvide mønstre
blev så godt modtaget, at Skodsborg Sundhedscenter ønskede
yderligere glas med mønstret på
nogle af de ruder som allerede
var isat. For at opfylde ønsket
uden at udskifte glasset, så blev
mønstrene lavet i folie som så
blev overført til de eksisterende
ruder. Foto: Malene Bach.
22
GLAS 04 2012
glarmesteri
Efterhånden som dagslyset
skifter, flytter mønstre og farver
på væggene omkring det store
bassin. Foto: Jens Lindhe.
Det mundblæste glas er silikonelimet på 10 mm floatglas; dog
kan mundblæst glas, som har en
naturlig variation i tykkelsen på
mellem 2 og 4 mm, godt udfordre montagen i rammen eller
gulvskinnen. Foto: Jens Lindhe.
GLAS 04 2012
23
glarmesteri
Det mundblæste glas bryder
lyset i indgangsområdet, og den
klare blå farve byder velkommen
til en verden med vand og bringer Øresunds blå indenfor. Foto:
Jens Lindhe.
ste glas har en flot klarhed, samtidig med at glassets
variationer skaber liv i lyset, så det hele fremstår mere
organisk.
Over det store bassin i bygningen har termoruderne i glastaget fået indbygget stykker af farvet glas
i kraftigere farver. Arbejdet har været et samarbejde
mellem Torben Jørgensen fra Jørgensen og Mørch
Design, som har udført glastilskæringen for Malene
Bach, og termorudeproducenten Niels Juel Petersen
A/S i Næstved.
Det farvede glas er uv-limet på termorudeglasset,
inden termoruderne blev samlet og forseglet. Da termorudens indre er et lukket miljø, har man her valgt
ikke at gasfylde ruden for at undgå eventuelle kemiske
reaktioner mellem limen, som er anvendt ved montering af det farvede glas, og gassen.
Indbygningen af kunsten i ruderne giver nogle
væsentlige fordele i forhold til rengøring og vedligeholdelse; og i krævende miljøer med vand, klor, kondens
og mange mennesker giver indbygning i termoruderne
en god beskyttelse. Det giver også en sikring mod, at
det farvede glas i kunstværket bliver anløbet, da der er
et tørt miljø uden kondens indvendig i termoruden.
Dan Christensen fra Niels Juel Petersen A/S oplyser, at de i de seneste år har oplevet en vækst i projekter, hvor man ønsker at lave løsninger med indbygning
af farvet glas i termoruder, så Niels Juel Petersen A/S
nu laver den slags opgaver en eller flere gange hver
måned.
Udover brug af farvet glas har Malene Bach også
lavet forskellige mønstre med inspiration i vandsymboler hentet fra den arabiske verden og fra japansk ornamentik. Disse mønstre er dels malet med airbrush på
vægge og dels serigrafisk trykt på de indre glasvægge af
Saint Gobain Glass Solution og understøtter på fornem
vis Skodsborgs hvide verden.
Lidt historie
Sanatoriet blev grundlagt i 1898 af Adventistkirken
og drevet frem af Carl Ottosen, der året før havde fået
købt to bygninger i Skodsborg, som oprindelig havde
hørt til Grevinde Danners Palæ. Sanatoriet fik øgenavnet Den Hvide By og blev også kendt som Persilleslottet på grund af den vegetariske mad, der blev serveret
på stedet. I 1920’erne var Skodsborg Nordens største
privathospital og kursted. Fra 1992 har Skodsborg Kurhotel været ejer af Augustinusfonden.
24
GLAS 04 2012
a k t u e lt
Giv os i dag … Når
kunsten går i kirke
Køge Skitsesamling viser
i perioden 11. oktober
2012 – 24. februar 2013 en
ny udstilling om kunst i
kirkerne. Her bidrager glas
væsentligt, så udstillingen
har forskellige eksempler
på glasmosaikker og blyruder, bl.a. tyske Gerhard
Richters omdiskuterede
glasmosaik til Domkirken
i Köln. Projektet vises
side om side med Matisse,
Sigmar Polke og kunstprojekter af danskere som
Per Kirkeby, John Kørner
og Svend Wiig Hansen. Se
mere på www.koes.dk.
GLAS 04 2012
25
a k t u e lt
Glasdagen 2013
Glarmesterlauget og Glas­
industrien indbyder alle
med interesse for glas til
Glasdagen 2013 den 30.
januar 2013 ved Middelfart. Dagen igennem vil
der være indlæg om det
nyeste inden for glasfaget. Program og nærmere
oplysninger kan fås ved
henvendelse til en af de
to organisationer. Arrangementet er åbnet for alle
med interesse for glas, og
det vil også være muligt at
udbygge ens netværk. Sæt
kryds i kalenderen med
det samme.
Bogen indeholder en
gennemgang af væsentlige værker i Danmark
i perioden og omtale af
­kunsterne bag ved værkerne. Glarmester Per
Hebsgaard er også helt
berettiget nævnt i bogen,
da han har medvirket ved
tilblivelsen af mange af
værkerne, hvor det har været vigtigt, at kunsternes
idéer blev ­omsat til godt
håndværk.
Bogen på 278 sider
kan absolut anbefales –
spændende indsigt i den
del af vor glasverden, og
bogen er en pryd, uanset
hvor den placeres. Bogen
kan købes for 399 kr. på
www.frydenlund.dk.
Glafo – Genskabelse af farvet glas
Når en flere hundrede år
gammel mosaikrude er
gået i stykker, kan det
være umuligt at finde nutidigt glas i præcis samme
farve. Det svenske glasforskningsinstitut, Glafo,
i Växjö er i stand til ud fra
en lille stump glas at lave
en analyse af de kemiske
stoffer i det gamle glas og
lave en identisk rude i nyt
glas.
Ny bog – Dansk glaskunst
Forlaget Frydenlund har
udgivet en meget flot bog
om dansk glaskunst, hvor
hovedvægten er lagt på
nyere værker fra de sidste
50 år. I kirkerne er glasudsmykningerne blevet vor
tids kalkmalerier, fortæller bogens forfatter Ole
­Villadsen.
26
GLAS 04 2012
a k t u e lt
Willow – Tyndt og fleksibelt glas
Corning Glas er klar med
næste generation af tyndt
glas, Willow, på 0,1 mm. I
første omgang til mobiltelefoner og andet udstyr
med display. Corning har
udviklet en teknik, så de
kan lave glasset ved hjælp
af en kontinuerlig »rulletil-rulle« proces. Willow
er som et ark kopipapir og
har meget stor fleksibilitet, så det bliver muligt i
større omfang at lave løsninger som displays med
buer, hvilket kan give en
fordybende billedoplevelse. Et tyndere glas vil også
give os tyndere og lettere
mobiltelefoner.
GLAS 04 2012
27
arbejdsmiljø
Mærkning af kemiske
produkter
Af Tina Johansen,
­Damavi
I disse år justeres reglerne for instruktion og mærkning af kemiske produkter. Der er tale om tilretning
efter en europæisk forordning, der hedder CLP, hvilket
står for Classification, Labelling and Packaging, altså
klassificering, mærkning og pakning af kemikalier.
De gamle orange felter erstattes af nye hvide felter
med rød kant. Sikkerhedsdatabladet/ leverandørbrugsanvisningen skal indeholde 16 punkter, arbejdspladsbrugsanvisningerne skal opdateres, og endelig skal
emballagerne på værkstedet eller i bilerne være mærket med de nye symboler.
Den 1. december 2012 udløber en overgangsperiode
for mærkning af »rene« kemiske stoffer (langt de fleste). Produkter, som består af blandede stoffer, har en
overgangsperiode frem til 2015, dvs. der vil være en
årrække med begge mærkningssystemer.
For at sikre jer, at I lever op til lovgivningen, bør I
gøre følgende:
Sikkerhedsdatablade
1 Gennemgå alle jeres sikkerhedsdatablade/leverandørbrugsanvisninger. Sørg for, at disse er nyere end
1. december 2010. Dette er dog ikke nødvendigt for
blandede produkter, men er der tvivl om, hvorvidt
det er et rent stof eller et produkt, tages kontakt til
leverandøren.
2 Alle sikkerhedsdatablade for rene produkter skal
indeholde 16 punkter.
3 I skal under sikkerhedsdatabladets punkt 2 sikre
jer, om produktet skal fareklassificeres.
28
GLAS 04 2012
4 Såfremt produktet skal fareklassificeres, skal I se
om faresymbolet er en hvid rude med rød kant og
et symbol i midten. De gamle orange faresymboler
er ikke længere gældende.
Stoffernes emballager
Alle emballager, hvori der opbevares rene stoffer, skal
mærkes efter de nye mærkningsregler. Dvs. der må
ikke være orange faremærker på emballagerne længere.
Såfremt I har ældre produkter med orange faremærker,
hvor sikkerhedsdatabladet indeholder en af de nye
fareklassificeringer, skal I sætte et nyt mærkat på emballagen svarende til sikkerhedsdatabladet.
Faremærkater kan købes, hvor I ellers køber sikkerhedsskiltning.
Arbejdspladsbrugsanvisninger (APB)
Hvis I har et system, hvor I har lavet en arbejdspladsbrugsanvisning med de samme 16 punkter som i sikkerhedsdatabladet, skal I tilpasse den, så der er overensstemmelse med det nye sikkerhedsdatablad. Det er
specielt følgende punkter, I skal gennemgå:
Punkt 2Fareidentifikation
Punkt 3 Sammensætning af/oplysninger om indholdsstoffer
Punkt 13 Oplysninger om regulering
Punkt 14Andre oplysninger
Derudover skal I vurdere, om der er sket ændringer,
der får indflydelse på jeres sikkerhedsforanstaltninger.
Hvis I har lavet arbejdspladsbrugsanvisningerne
som tillægsblade eller planchesystemer, skal der som
udgangspunkt ikke ændres i APB’erne. Dog skal I
vurdere, om der i de nye sikkerhedsdatablade er sket
ændringer, der får indflydelse på jeres sikkerhedsforanstaltninger.
Hvis I har yderligere spørgsmål til arbejdspladsbrugsanvisninger eller de nye mærkningsregler, er I
som altid velkomne til at kontakte Damavi via vores
hotline på telefon 36 98 62 68 eller skriv til [email protected].
for øvrigt mener jeg
GLAS ER NØGLEN TIL
SUNDHED, TRIVSEL OG
ENERGIRIGTIGE BYGNINGER
Af Jakob StrømannAndersen, M.sc. Ph.D.
og civilingeniør, Henning
Larsen Architects
Dagslyset er arkitekturens hjertebarn. Det er lyspletten på gulvet, der giver bygningen sjæl, og mange knytter den arkitektoniske oplevelse til dagslyset. Dagslyset
er de helt store armbevægelser – men udgangspunktet
er helt konkret, for i bund og grund handler det om
vinduet. Vinduet er nøglen til vores drømme om gode
fysiske rammer, og det giver glasbranchen en helt ny
rolle.
Der har i arkitekt- og byggebranchen de seneste år
været et øget fokus på, hvad dagslys kan. Listen over
dagslysets potentiale bliver længere i takt med, at der
bliver forsket mere og mere i dagslys. En af de egenskaber, der arbejdes mest med i øjeblikket, er dagslysets
betydning for vores sundhed. Både læger og ingeniører
snakker om betydningen af et »daylight shower«, hvor
vi dagligt bliver udsat for et højt lystryk. Lystrykket
forebygger vinterdepression og diabetes og øger vores
produktivitet og generelle velbefindende. Den nye
viden om dagslys og sundhed bruges aktivt, når vi på
tegnestuen skaber nye byggerier. Det nye supersygehus i Herlev er et eksempel på, hvordan dagslyset er
en af de overordnede arkitektoniske retningslinjer for
at skabe »helbredende arkitektur«. Arkitekter og ingeniører gør brug af to hovedgreb for at skabe de bedst
mulige dagslysforhold og dermed kortere indlæggelser
og mere tilfredse patienter: Vinduerne designes i overensstemmelse med verdenshjørnerne – og så bruges
der klart diamantglas, som tillader en større del af
dagslyset at strømme ind på patientstuerne. Det giver
en bygning, hvor dagslyset er med til at give en varieret
arkitektonisk oplevelse, som samtidig kan omsættes til
trivsel for både ansatte og patienter.
Dagslyset kan noget med sundhed, men det kan
også noget med energi. Studier viser, at hvis du udskifter dine gamle enkeltlags dannebrogsvinduer med en
2-lags fransk altan, kan du få 30 % mere dagslys i boligen og samtidig reducere dit energiforbrug til varme
med 25 %. Sagt med andre ord, kan du altså tænde for
dagslyset og skrue ned for energiforbruget. Det er en
win-win-situation, hvor du får mere dagslys med alt,
hvad det indebærer af trivsel og arkitektonisk oplevelse og samtidig sparer penge til energiforbruget på
grund af de nye vinduers øgede lufttæthed og et større
varmetilskud fra passiv solvarme.
Dagslysets betydning for sundhed og energiforbrug
er kun to eksempler på, hvor vigtigt det er at lave et
godt facadedesign med de rigtige vinduer. »Det rigtige
vindue« handler om mange ting: Vinduesåbningens
størrelse og placering, vinduets glastype samt dets
glasandel. Der ligger efterhånden så meget viden indlejret i vinduet, at det er blevet en af hovedkomponenterne i byggeriet. Tidens øgede fokus på bæredygtigt
byggeri og energirigtige løsninger må ikke overskygge
den kendsgerning, at vi bygger for mennesker, der skal
føle sig godt tilpas. De nye fokusområder skaber et nyt
grundlag for glasbranchen, hvor glarmesteren ikke kun
er montør, men baserer sin rådgivning på viden om
glasset og vinduets indvirkning på boligejerens, medarbejderens eller patientens trivsel.
Om Henning Larsen Architects
Henning Larsen Architects er et internationalt arkitektfirma med stærke skandinaviske rødder. Tegnestuen blev etableret i 1959 og har kontorer i København,
München, Oslo, Istanbul og Riyadh. Henning Larsen
Architects vægter miljømæssige hensyn og integration
af energirigtige løsninger højt. Projekterne er båret af
social ansvarlighed – både i forhold til materialer, produktion og gode sociale rum, hvor der skabes nærvær
og relationer.
GLAS 04 2012
29
BRANCHEREGISTER
ALUMINIUMSDØRE/ FACADER
A/S VN Glas og Facadecenter
Grønlandsvej 9 • 4681 Herfølge
Tlf 5627 4911 • Fax 5627 4939
[email protected] • www.vnglas.dk
BL Glas og Alufacader A/S
Strandvejen 51 • 4200 Slagelse
Tlf 5850 0728 • Fax 5852 7524
[email protected] • www.bl.glas.dk
Facadekompagniet A/S
Vibeholms Allé 8 • 2605 Brøndby
Tlf 7026 1065 • Fax 7026 1063
[email protected] • www.glasinfo.dk
Husmer Glas og Facader
Smedetoften 11 • 3600 Frederikssund
Tlf 4731 0270 • Fax 4731 0273
[email protected] • www.husmer.dk
BOGFØRING/REGNSKAB
ABC Regnskab v. Hanna M. Lund
Garnisonen 38 • 4100 Ringsted
Tlf 5753 3113 + 2532 3113
[email protected] • www.abcregnskab.dk
BRANDBESKYTTENDE GLAS
DSG Industri A/S
Langkær 6 • 6100 Haderslev
Tlf 7452 9952 • Fax 7452 7514
www.dsgindustri.dk
F. Weien Svendsen A/S
Vibeholmsvej 29 • 2605 Brøndby
Tlf 4396 1111 • Fax 4343 0011
[email protected] • www.fws-glas.dk
Glaseksperten
Sprogøvej 13 • 9800 Hjørring
Tlf 9892 1911 • Fax 9892 8878
[email protected] • www.glaseksperten.
dk
GGF 2010 ApS Glarmestres Glas og Facade
Rugvænget 22A • 2630 Taastrup
Tlf 4330 1140 • Fax 4330 1141
[email protected] • www.ggf.dk
Vetrotech Saint-Gobain North A/S
Havnegade 39 • 1058 København K
Tlf 7022 5258
www.vetrotech.com
Glarmestre Snoer og Sønner A/S
Lærkevej 17 • 2400 København NV
Tlf 3834 0311 • Fax 3834 0897
[email protected] • www.snoer.dk
H.L. Facader
Glarmester Hans Lundemann
Ålholmvej 37 • 2500 Valby
Tlf 3871 1213 • Fax 3871 1986
[email protected] • www.lundeman.dk
REDTZ Glas & Facade A/S
Døckerlundsvej 33 • 5000 Odense C
Tlf 6614 7-9-13 • Fax 6613 9124
[email protected] • www.redtz.dk
Zederkop A/S
Høffdingsvej 16 • 2500 Valby
Tlf 3630 2010 • Fax 3630 5095
[email protected] • www.zederkop.dk
BLYRUDER
Glarmesterhuset
Sølvgade 36 A • 1307 København K
Tlf 3312 6147 • Fax 3313 8116
[email protected]
Nordisk Glasmosaik A/S
Skovlunde Byvej 18-20 • 2740 Skovlunde
Tlf 4484 8888 • Fax 3969 8888
[email protected] • www.schlagerglas.dk
– En del af Schlæger-gruppen
30
REDTZ Glas & Facade A/S
Døckerlundsvej 33 • 5000 Odense C
Tlf 6614 7-9-13 • Fax 6613 9124
[email protected] • www.redtz.dk
GLAS 04 2012
BRANDJALOUSIER
JSA Brand
Postboks 46 • 8520 Lystrup
Tlf 8622 5644 • Fax 8622 8303
[email protected] • www.jsa.dk
BØJET GLAS
Klidsbjerg Glas
v. Hans Christian Klidsbjerg
Melskov Allé 10 • 6100 Haderslev
Tlf 7452 5653 • Fax 7452 5953
DØRTEKNIK
Hansen Lellinge A/S
Broenge 14 • 2635 Ishøj
Tlf 4371 1640 • Fax 4371 1647
[email protected] • www.oleh-lellinge.dk
EDB
Finn Levinsen ApS
Fredensvej 16 • 3060 Espergærde
Tlf 4917 6611 • Fax 4917 6616
[email protected]
www.finnlevinsen.dk
GITTER
JSA Sikring
Postboks 46 • 8520 Lystrup
Tlf 8622 5644 • Fax 8622 8303
[email protected] • www.jsa.dk
GLASBESLAG
Crosinox
Hesselager 19 • 2605 Brøndby
Tlf 4362 2563 • Fax 4362 2535
www.crosinox.dk
Glasbeslag ApS
Flade Engvej 3 • 9900 Frederikshavn
Tlf 4044 7288 • Fax 9842 0888
www.glasbeslag.com
DSG Industri A/S
Langkær 6 • 6100 Haderslev
Tlf 7452 9952 • Fax 7452 7514
www.dsgindustri.dk
Hansen Lellinge A/S
Broenge 14 • 2635 Ishøj
Tlf 4371 1640 • Fax 4371 1647
[email protected] • www.oleh-lellinge.dk
Dansk Glas & Facadecenter ApS
Høffdingsvej 16 • 2500 Valby
Tlf 4399 7700 • Fax 4399 6545
[email protected]
www.glasogfacade.dk
C.R. Laurence of Scandinavia
Stamholmen 70 Unit B • 2650 Hvidovre
Tlf 3672 0900 • Fax 00800 0421 6144
[email protected] • www.crlaurence.dk
GLASLEVERANDØRER
A/S VN Glas og Facadecenter
Grønlandsvej 9 • 4681 Herfølge
Tlf 5627 4911 • Fax 5627 4939
[email protected] • www.vnglas.dk
GLASLISTER
Ljungdahl A/S
Hejrevang 22 • 3450 Allerød
Tlf 4814 0010 • Fax 4814 0234
[email protected]
www.ljungdahl.dk
GLASMONTAGE
Smart Lift
N.A. Christensensvej 7 · 7900 Nykøbing
Mors
Tlf 9772 2911 · Fax 9772 3911
[email protected] · www.smartlift.dk
BRANCHEREGISTER
GLASMONTERINGSMATERIALER
MØBELGLAS
SOL- OG SIKKERHEDSFILM
Ljungdahl A/S
Hejrevang 22 • 3450 Allerød
Tlf 4814 0010 • Fax 4814 0234
[email protected] · www.ljungdahl.dk
Glaseksperten
Sprogøvej 13 • 9800 Hjørring
Tlf 9892 1911 • Fax 9892 8878
[email protected]
www.glaseksperten.dk
DAKI Gruppen A/S
Islevdalvej 124 • 2610 Rødovre
Tlf 3636 3400 • Fax 3670 3019
daki@daki-dk • www.daki.dk
GLASSLIBNING, TILBEHØR
PROFILSYSTEMER
Glarmester Gustav Sørensen & Søn ApS
Rødovrevej 288-290 • 2610 Rødovre
Tlf 3670 1845 • Fax 3641 1705
Sapa Building System
Julsøvej 1 • 8240 Risskov
Tlf 8616 0019 • Fax 8616 0079
[email protected]
www.sapabuildingsystem.dk
A/S VN Glas og Facadecenter
Grønlandsvej 9 • 4681 Herfølge
Tlf 5627 4911 • Fax 5627 4939
[email protected] • www.vnglas.dk
BØJET HÆRDET GLAS
Klidsbjerg Glas
v. Hans Christian Klidsbjerg
Melskov Allé 10 • 6100 Haderslev
Tlf 7452 5653 • Fax 7452 5953
HÆRDET GLAS
DSG Industri A/S
Langkær 6 • 6100 Haderslev
Tlf 7452 9952 • Fax 7452 7514
www.dsgindustri.dk
Glaseksperten
Sprogøvej 13 • 9800 Hjørring
Tlf 9892 1911 • Fax 9892 8878
[email protected] · www.glaseksperten.dk
Glashærderiet A/S
Priorparken 321 • 2605 Brøndby
Tlf 7070 2605 • Fax 7070 2604
[email protected]
www.glashaerderiet.dk
MOTIVSANDBLÆSNING
Ballusign Decor-Glas
Yderholmen 15 • 2750 Ballerup
Tlf 4465 9597 • Fax 4465 9198
[email protected] · www.art-sweet-home.dk
Glarmester Per Drejer
Johnstrups Allé 1 • 1923 Frederiksberg C
Tlf 3535 1712 • Fax 3536 1721
[email protected] • www.pdglas.dk
RÅDGIVNING
BMT Bygge- & Miljøteknik A/S
Rådgivende Ingeniører
Lautrupvang 8 • 2750 Ballerup
[email protected]
www.byggeteknik.com
Ole G. Jørgensen Rådgivende
Ingeniørfirma ApS
Jens Juuls Vej 17 • 8260 Viby J
Tlf 8628 3799 • Fax 8628 3470
[email protected]
www.ogjoergensen.dk
Rambøll Danmark A/S
Rasmus Ingomar Petersen
Hannemanns Allé 53 • 2300 København S
Tlf 5161 1001
www.ramboll.dk/facadeteknik
SIKKERHEDSGLAS
Glaseksperten
Sprogøvej 13 • 9800 Hjørring
Tlf 9892 1911 • Fax 9892 8878
[email protected]
www.glaseksperten.dk
SKYDEDØRE
Hansen Lellinge A/S
Broenge 14 • 2635 Ishøj
Tlf 4371 1640 • Fax 4371 1647
[email protected]
www.oleh-lellinge.dk
A/S VN Glas og Facadecenter
Grønlandsvej 9 • 4681 Herfølge
Tlf 5627 4911 • Fax 5627 4939
[email protected] • www.vnglas.dk
Foliegruppen
Sikkerheds- og solfilm Danmark ApS
Jönköpingvej 9 • 5700 Svendborg
Tlf 4424 0066 • Fax 4424 0099
[email protected] • www.siksol.dk
Solfilm Gruppen Danmark ApS
Roskildevej 16A • 2620 Albertslund
Tlf 7027 9027 • www.solfilmgruppen.dk
TERMORUDER
Niels Juel Pedersen A/S
Transportbuen 13 • 4700 Næstved
Tlf 5577 0158 • Fax 5572 2274
[email protected] • www.njpglas.dk
TERMORUDEVENTILER
Hansen Lellinge A/S
Broenge 14 • 2635 Ishøj
Tlf 4371 1640 • Fax 4371 1647
[email protected]
www.oleh-lellinge.dk
VÆRKTØJ OG MASKINER
Hansen Lellinge A/S
Broenge 14 • 2635 Ishøj
Tlf 4371 1640 • Fax 4371 1647
[email protected]
www.oleh-lellinge.dk
C.R. Laurence of Scandinavia
Stamholmen 70 Unit B • 2650 Hvidovre
Tlf 3672 0900 • Fax 00800 0421 6144
[email protected] • www.crlaurence.dk
Thermo-Kemi ApS
Jernholmen 54-56 • 2650 Hvidovre
Tlf 7020 1266 • Fax 3254 8266
[email protected]
www.thermo-kemi.dk
A/S VN Glas og Facadecenter
Grønlandsvej 9 • 4681 Herfølge
Tlf 5627 4911 • Fax 5627 4939
[email protected] • www.vnglas.dk
GLAS 04 2012
31
PP
POST DANMARK
Sorteret magasinpost SMP
ID-nr.: 46666