Leve Livet Nr. 5 December 2012 En dag i december Indhold Kælderværelset 3 Mindeord 4 Månedens fødselsdage 5 Siden sidst 5 Stafetten 6 Livet leves 8 En kærlig hilsen 18 Sangbogen 23 Den muntre side 24 Krydsord 25 Rart at vide 27 Månedskalender 28 Redaktion Ann-Lene Aagaard, Anne-Marie Bolvig og Hanne Kromann Indlæg til bladet skal være Anne-Marie i hænde senest den 20. i måneden. Leve Livet udkommer 9 gange om året og udgives i 95 eksemplarer. Næste udgave 1. januar. 2 Kælderværelset Åh nej! Er det virkelig allerede tiden igen? Hvert år, når de første julenisser lanceres i diverse reklamer og ugeblade, kan jeg mærke en stille panik begynde at ulme i mit indre. Jeg prøver at bekæmpe følelsen og trøster mig med, at der er god tid endnu! Hvad er det lige vi skal nå? Hvem skaber panikken? Mon ikke, at det stammer fra én selv. Man forestiller sig, at andre har en forventning om, at man skal præstere en hulens masse. De klejner, man ikke nåede at vride sidste år, skal laves i år. De julemarkeder man forsømte i fjor, skal besøges i år. Udsmykningen af hoveddøren, set i ”Alt for Damerne” julen 2007, skal realiseres i 2012. Osv. osv. osv. Hvor er det skønt, at vi her på Gurli-Vibeke er mange om at skabe den hyggelige julestemning. Fra sidst i november til den 24. december, sker der hver dag små og store ting, som minder os om, at julen er nært forestående. En flot juledekoration, nye udklip i vinduerne, en salig duft fra køkkenet, bjældeklang på cd, gavefyldte snoretræk gennem spisestuen og finurlige kagehuse, bagt i nattens mulm og mørke. Der gøres altid en stor indsats for at skabe en god stemning for beboerne på Gurli-Vibeke, men i december får den lige en tand ekstra. Og tro mig, ved fælles hjælp, så når vi nok det hele! Traditionen tro, holder vi julehygge med glögg, hjemmelavede æbleskiver og julegodter den 18. december. Vi har rykket arrangementet til kl. 16 af hensyn til udearbejdende pårørende. Juleaften samt i juledagene vil nogle være inviteret ud, mens andre vælger at hygge sig med familien og give en hånd med her i huset. Vi vil meget gerne have besked om, hvilke planer, der er for den enkelte beboer så hurtigt som muligt. Glædelig december! 3 Mindeord for Inge Duemose Nielsen Lørdag den 10. november 2012 sov Inge stille ind. Hun blev 84 år. Inge boede på Gurli-Vibeke i 3 år. Med sin hjælpsomhed og smilende tilgang til livet blev Inge hurtigt en yderst vellidt person blandt både beboere og personale. Inge var glad for naturen og gik mange ture ned til Odense Å. Hun yndede især at læse bøger, og var tit at finde i haven omkring huset og gerne på en solbeskinnet bænk med en bog. Inge fandt stor glæde i sin familie og sad ofte med familien i ”Orangeriet” og drak kaffe. Familien var samlet om Inge til det sidste. Inge vil blive savnet af alle på Gurli-Vibeke. 4 Månedens fødselsdage Aase Loise Hansen, 26. december Gerda Louise Larsen, 31. december Siden sidst Vi byder velkommen til vores nye afløsere Jeanne Sønderskov og Malene Andersen samt Vibeke Mikkelsen, ansat som midlertidig nattevagt. Vi ser frem til et frugtbart samarbejde. Samtidig må vi sige farvel til afløser Grethe Kjærsgård, der desværre fratræder sin stilling, pga. dagpengeregler. Vi takker Grethe for et positivt samarbejde. Vi har tidligere annonceret at vi ville ”gå til svømning”. Til dato har vi desværre ikke kunne overtale nogle af beboerne, men vi er fortrøstningsfulde, da det jo er en motionsform, hvor selv ”gamle knogler” kan deltage. 5 Stafetten Fra værftsbisse til SOSU-hjælper. af Kenneth Jensen Faktisk er jeg den sidste udlærte Møllersvend i Danmark. Det er en titel jeg er stolt af, men samtidig er det jo lidt trist at tænke på, at et så gammelt og traditionsrigt fag ikke findes længere. Jeg blev ansat på Lindøværftet i 1996 som b-maler / sandblæser. Det var hårdt, beskidt og farligt, men indrømmet, det gav gode penge, og jeg var god til mit arbejde. I 1999 var jeg på arbejde da orkanen ramte Danmark. Ingen med tilknytning til værftet vil nogensinde glemme den dag, da den store Portalkran væltede og kun ved rent held, ikke kostede menneskeliv. I 2003 havde jeg fået nok af det hårde slid, og følte, at jeg trængte til at prøve noget nyt. Jeg kørte blandt andet med pakker, og var en tid afløser hos Odense Renovationsselskab, hvor jeg passede forskellige Genbrugsstationer i Odense. I 2005 skete så den helt store omvæltning i mit liv. Min hjem-kommune søgte ledsagere til plejehjemsbeboere, som trængte til at komme lidt ud. Jeg tænkte, at det kunne jeg vel godt finde ud af, søgte stillingen og blev kaldt til samtale. Inden samtalen var ovre, var jeg ansat som uuddannet hjemmehjælper. Lederen synes, at hun kunne se noget mere i mig end blot ledsager. Den havde hverken jeg selv eller min familie lige set komme. Men der kan man tale om, at man pludselig finder den rigtige hylde. 6 Jeg arbejdede i en udegruppe og gennem tiden fik jeg taget uddannelsen til SOSU-hjælper og blev derudover også uddannet Praktikvejleder. Desværre mærkede vi alle mere og mere til nedskæringerne i det offentlige. Den enkelte borgers tid blev beskåret kraftigt, og til sidst var det ikke længere foreneligt med mit menneskesyn. Det endte med at jeg i starten af 2011, som man siger, gik ned med flaget. Heldigvis fik jeg den støtte fra mine nærmeste, som jeg havde brug for, og livet begyndte at gå den rigtige vej for mig igen. Jeg fik en del arbejde gennem et vikar-bureau samtidig med, at jeg havde sendt en ansøgning til et privat plejehjem, jeg havde hørt godt om under min sygdom. Jeg var, og er, jo stadig glad for mit arbejde. I november 2011 skete det så. Jeg blev kontaktet af Ann-Lene fra Gurli-Vibeke og her har jeg så været lige siden. På Gurli-Vibeke er borgeren i centrum samtidig med, at man gør, hvad man kan, for at personalet også skal trives. Når man, som jeg, kommer fra det kommunale system, kan man virkelig se forskellen. Som man kan se på mig, og som min familie også nyder godt af, har jeg det virkelig godt nu. Jeg stor-trives og har et godt samarbejde med min faste makker og de øvrige kolleger. Det er utrolig vigtigt, at man kan sige, at man har det godt. Det er dét, der gør, at man har overskud til at give alt, hvad man har i sig til vores beboere, og det er herligt at møde på arbejde og vide, at man gør en virkelig forskel for et andet menneske. 7 Livet leves En af de første dage i måneden kørte vi til Aastrup Mølle, hvor beboerne hyggede sig med at kigge på et slaraffenland af alverdens stoffer og diverse tilbehør. Bagefter gik vi ind i møllen, og så på Juleudstilling. Her kunne nogle af beboerne ikke modstå fristelsen for at købe bl.a. små nisser og julelys til dekoration i deres bolig. 8 Livet leves 9 Livet leves En rundtur på Tåsinge er det også blevet til. Trods blæst og kulde ”vovede” nogle sig ud af bussen for at nyde udsigten og den friske luft. 10 Livet leves Juleforberedelserne er startet. Traditionen tro skal der i november hentes mos og andet til pynt til juledekorationer… 11 Livet leves Der blev hentet juletræer til at sætte op udenfor og i vores vindfang… Efter fældning var det tid til hvil og gløgg inden det gik hjemad efter en formiddag med motion og frisk luft… 12 Livet leves Og så blev der lavet julekort… 13 Livet leve Vi har besøgt Humlemagasinet i Harndrup for at se deres fantastiske juleudstilling. Indehaver Peter var turguide. Det viste sig, at Peter for år tilbage havde været på en rejse til Skt. Petersborg, hvor Fritze, en af beboerne, også deltog. 14 Livet leve 15 Livet leves 16 Livet leves 17 En kærlig hilsen Brev skrevet af en beboers bror til sit barnebarn Kære Didde Jeg skriver til dig for at du kan fornemme, hvordan det var, at være mig som barn, især omkring julen. Da jeg blev 13 år flyttede mine forældre og mine søskende til Holstebro. Før den tid boede vi på en bondegård i Hestlund, som er ca. 5 km. øst for Ikast. Den verden jeg kendte var i grove træk inden for landevejene, der gik så langt væk man kunde se ca. et par kilometer udenom bondegården. På den anden side af vejene havde jeg sjældent noget at gøre. Når det blev mørkt, tændte mor petroleumslampen, der hængte ovre ved vinduet i køkkenet. Den hang så højt, at der var blevet en sort plet ovenover dens lampeglas, og en gang gik der da også ild i træloftet. Lampen hænger nu her på kontoret, det er den med den grønne glasbeholder under. Vi fik installeret el og på min 9 års fødselsdag. I 1940 fik vi lys første gang. Prøv at forstille dig, at du ingen elektricitet havde! Over for lampen var komfuret, hvor der blev fyret med tørv, for at vi både kunde holde varmen og lave mad. Skorstenen var mægtig stor, den var forhen blevet brugt som bageovn – mor brugte den en kort tid, da hun syntes at rugbrød var blevet for dyrt at købe ved bageren, der kom en gang om ugen, kørende rundt med hestevogn. Der var mange munde at fylde noget i. Far, mor, mig, Gerda, Karl, Elna og Børge. Desuden var der problemerne med at få noget at lave mad af. Kaffe, kartoffelmel, mel, sukker, smør, soda og mange andre ting var rationerede. 18 Man havde rationeringsmærker, for at der kunde være varer til alle. Mor lavede flere ting selv. En pandefuld af bygkorn blev ristet på komfuret, så det stank af ildebrand længe efter. Når det var blevet malet havde man ”kaffe” – hvordan det kunde drikkes var ikke min sag. Mor lavede også både sukker af sukkerroer og kartoffelmel af kartofler. Selv far måtte i gang. Det var tobakken det kneb med. Omme bag laden plantede han tobaksplanter. Bladene blev hængt til tørre og senere behandlet med noget fynsk honningsektrakt, før det blev forsøgt brugt. Nede for neden i marken, hvor der sjælden kom nogen, havde far sået en række med boghvede. Om efteråret blev boghveden høstet og tærsket. Far havde en pose med boghvedegryn med bag på sin cykel op til møllen, hvor mølleren malede grynene, selvom det var meget forbudt. Vi spiste boghvedegrød hver aften den vinter, og vi skændtes lystigt om, hvis tur det var til at skrabe den tunge jerngryde for ”skover”, når grøden var brændt på. Vor skole var lille – den hed Ravnholt skole. Den bestod af een bygning og lærer Kjær, som var den eneste lærer, boede i den ene ende. I den anden ende var klasselokalet. Vi var yngste og ældste klasse i samme lokale med samme lærer. Da tyskerne kom tog de skolestuen til kvarter, og lærer Kjær tog os ind i hans private stue til undervisning. Tyskerne skulde ikke bestemme, om vi skulde undervises. Engang gik det galt for mig. Jeg havde fundet nogle cigaretstumper, som tyskerne havde smidt blandt deres køretøjer i skolegården, hvor vi også legede. Tyskerne havde nemlig rigtig tobak til stor forargelse for mange danskere, men tyskerne bestemt jo alt. Da jeg kom hjem blev min legekammerat Peter og jeg enige om at lave en overraskelse til min far. 19 Vi krøb op på høloftet efter en håndfuld frø. Frøene kom i fars pibe og et tyndt lag tobak fra cigaretskodderne ovenpå. Far så helt salig ud, da han så sin pibe med rigtig tobak i, men det gik over, da han fik ild i snadden. Da var min bagdel i fare. Midt i november begyndte juleforberedelserne. Et par gange var jeg med til at slagte julegris. Mor var tidlig oppe, hun kogte en mængde vand og så kom slagteren. Jeg havde det ikke ret godt med, at den gris jeg kendte så godt skulde slagtes, for at vi kunde få mad. Katten fanger mus og fuglene spiser orm for at blive mæt, tænkte jeg – så det er vel i orden. Af grisen gik der næsten ingenting til spilde. Der blev lavet noget af næsten hele grisen: blodpølse, grever, medister og en røget skinke havnede oppe på den store skorsten på loftet - den var rar af skære af til vinter. En masse flæskekød lavede vi til fars, og trak længe i håndsvindet på hakkemaskinen. Meget af kødet kom i et stort trækar fyldt med saltlage, så det kunde holde sig. Grise-hovedet blev lavet til sylte. Mor bagte også en masse småkager, som hun fornuftig nok kom i glas og dåser og satte klisterbånd over mod ”lange fingre”, som hun sagde. Vi kom ret tidligt i seng om aftenen i julemåneden, mor havde en masse hemmeligt hun skulde lave. Og lige før juleaften kom der klisterpapir over nøglehullet ind til den pæne stue. Inde i børneværelset hang der en sok på sengestolpen af den ene seng – der kunne være et par pebernødder eller kager i, måske en lille bid chokolade, hvis det gik helt vildt til. Ventetiden på, at det skulde blive juleaften, var næsten ikke til at holde ud. Men så endelig var det så vidt. Far gik i stalden noget før han plejede for at røgte, men mor måtte også derud for at hjælpe med at malke, selv om hun allerede havde travlt med julemaden. 20 Dyrene skulde også føle, det var jul. De blev snakket lidt ekstra med og fik tørt halm at ligge i. Køerne og hestene fik noget lækkert kløverhø. Så blev det spisetid. Vi fik gås fyldt med fars, svesker og æbelstykker i. Bagefter havde mor lavet risalamande, det gik an, det var dejligt. Så skulde der vaskes op, og for en gangs skyld stod vi næsten på nakken af hinanden for at hjælpe. Far var lige en smut ude i stalden, han havde for en sikkerhedsskyld taget resten af risengrøden, der blev brugt til at lave risalamande af, med. Grøden skulde op på loftet over kostalden til nissen, han kunde måske blive arrig, hvis man glemte ham. Når vi blev helt færdige listede mor ind i den pæne stue – og når der var gået lidt tid, blev døren lukket op derind. Der stod juletræet lige midtfor, og det strålede med al sin pynt, med fehår, glimmer, nisser, trompeter, hjemmelavede kæder og flettede hjerter af glanspapir og kæder af flag og alle lysene var tændt. Så sang vi julesange, alt for mange syntes vi, for når vi var færdige, var det tid til at dele julegaver ud. Nu bagefter kan jeg bedre forstå, at vi skulde så tidligt i seng, for mor havde strikket og syet, og jeg ved ikke hvad; hun havde lavet det meste af gaverne selv, og det nyttede jo ikke, at vi så det, for så var det jo ikke en hemmelighed mere. Der var kludesko, sokker, halstørklæder, vanter, en dukke eller hvad hun ellers havde lavet, alt sammen noget vi var meget glade for, og som vi behøvede. Nu kan I tro, at julegaverne blev prøvet og undersøgt. Så kom der pebernødder, og det hedder vistnok ”guffer” i dag, på bordet. Ind imellem musede vi lidt, det var når vi spillede om pebernødder, ved at gætte hvor mange pebernødder den anden havde i hånden. Gættede man rigtigt, fik man pebernødderne. Den aften fik vi lov at være længe oppe. 21 Til sidst gik far lige ud for at se efter, om dyrene havde det godt, om alting i stalden var, som det skulde være. Når han kom ind igen, var det også sengetid for dem, der havde holdt ud længst og de sov helt til næste dag, for det havde været så spændende. Om morgenen var risengrøden med smørklat og det hel pist væk deroppe på kostaldloftet – hvordan mon det egentligt gik til? Sådan husker jeg forholdene og julen dengang. Farfar 22 Sangbogen Der er noget i luften jeg véd ikke hvad, som forår, skønt skoven har mistet hvert blad, der er noget i luften som rosernes duften, som fuglenes fryd, skønt rosen er falmet, og fuglen er draget mod syd. Der er noget i luften Tekst: V. Gregersen Musik: V. Gregersen Der er noget i luften, som gør mig så glad, som trøster mit hjerte i ungdommens bad, der er noget herinde, et strålende minde med kærter og sang, om julen derhjemme, derhjemme hos moder en gang. Der er noget i luften, et barndommens bud, som lyser imod mig som stjernen fra Gud, som leder mig stille til frelseren lille med barndommens fryd, skønt barndommen flygted som fuglen, der rejste mod syd. O kom til os alle, du højtidens drot, om lokken er gylden, om håret er gråt! Udbred dine hænder, mens lysene brænder, og skænk os din fred, thi evig, ja evig er glæden, når du følger med.. 23 Den muntre side De to gamlinge sad på en bænk på plejehjemmet, og skulle selvfølgelig overgå hinanden. ”Ja, jeg har jo været sømand hele livet, og sejlet 30 år på varmen”, sagde den ene. ”Som om det var noget. Jeg har boet 40 år på Heden”, svarede den anden..! Det varede længe, inden du og Birthe giftede jer? ”Ja, vi syntes, at vi skulle have faste indtægter først”. ”Og det har I så fået nu”? ”Ja, vi har begge fået folkepension”. ”Du, når du kommer i byrådet, kunne du så ikke skaffe min søn en plads ved kommunen”? ”Selvfølgelig! Hvad laver han”? ”Ingenting”! ”Fint! Så meget desto bedre. Så behøver vi ikke at omskole ham”! Konen: Et ord mere fra dig, så tager jeg tilbage til min mor! Manden: Taxi! 24 Krydsord Vil du være med i lodtrækningen om en æske chokolade så giv din løsning til personalet/kontoret inden den 15. december. Erik Ole Hansen vandt lodtrækning for november måned. 25 Beboeroversigt STUEN 101 102 103 104 105 106 107 108 109 110 111 112 113 NAVN Erik Ole Hansen Edith Detlevsen Else Johanne Iversen Aase Loise Hansen Holger Christian Ryehauge Søren Bække Ruth Jørgensen 1. SAL 201 202 203 204 205 206 207 208 209 210 211 212 213 NAVN Else Muus Fritze Siersted Gerda Louise Larsen Lizzy Thuesen (Lotte) Lilly Signe Clausen Anne Andersen Helmuth Kleemeyer Martin Nielsen Thomas Hansen Grethe Tvilhøj Jensen Else Ring Larsen Rosa Irene Jørgensen Poul Gunnar Larsen Grethe Flensted Birgit Lillian Haustrup Paula Jørgensen Susanne Rasmussen Pernille Gudrun Thillerup 26 Rart at vide OK-Huset Gurli-Vibeke Tlf. 66 13 25 00 Hjemmeside www.gurlivibeke.dk Forstander Ann-Lene Aagaard [email protected] Sekretær Hanne Kromann [email protected] Assistent Anne-Marie Bolvig [email protected] Pedel Steen Ørvad Jensen Tlf. 63 11 42 19 Stuen Tlf. 63 11 42 10 Stuen nat Tlf. 63 11 42 12 1. Sal Tlf. 63 11 42 13 1. Sal nat Tlf. 63 11 42 15 Frisør Tove Askjær kommer hver uge, fortrinsvis torsdage Statsautoriseret fodterapeut Ib Hansen kommer hver 6. uge Frivillige Hanne Brokmose kommer på 1. sal hver tirsdag Erik Hansen kommer på 1. sal hver mandag, onsdag og fredag Per Rasmussen i nr. 37 er vores ad hoc chauffør 27 28 Uge 52 25. 18. Julehygge med pårørende 26. Torvedag 19. 27. Frisør st. 20. Frisør 1. sal 13. Frisør st. Læse højt ”Peters jul” 28. 21. Frisør st. 14. Bio Lørdag 29. 22. 15. 17. Hente juletræ 12. Svømning og bustur Uge 51 11. 7. Gudstj. Malerværksted 10. Lave konfekt Kostmøde 6. Frisør 1. sal Uge 50 5. Bage julesmåkager 8. 4. Bustur Fredag 3. Kostmøde stuen Torsdag Uge 49 Onsdag 1. Tirsdag Uge 48 Mandag Månedskalender 30. 23. Pynte juletræ I kirke 16. 9. Julemarked på torvet I kirke 2. Søndag