8 KOLDING KOL SØNDAG 12. JANUAR 2014 JYDSKEVESTKYSTEN Plejehjemsbeboere skal lære at bruge touchskærme Pilotprojekt: Alle 90 lejligheder i det nye plejecenter Bertram Knudsens Have har en touchskærm. De ældre skal snart i gang med at lære at bruge skærmene. REPORTAGE Af Lena Juul Tlf. 7211 4231, [email protected] I løbet af foråret vil en håndfuld beboere på plejecentret Bertram Knudsens Have få mulighed for at være med i et pilotprojekt, hvor de kan lære at bruge de touchskærme, som alle centrets 90 boliger er udstyret med. – De beboere, som vi forventer kan få størst glæde af skærmene, får tilbud om undervisning først, men planen er, at indsatsen skal bredes ud. Næste step vil være at finde ud af, om demente kan få glæde af skærmene. Vi har ingen forventninger om, at alle kan være med, men vi skal have flest mulige i gang, siger Sara Krogh, der er udviklingsmedarbejder i Kolding Kommune. Kontakt med pårørende Plejehjemsbeboerne og deres pårørende kan bruge skærmene til at holde kontakt med hinanden. ,, Familien kan for eksempel uploade billeder fra sommerferien i USA eller familiefesten i Viborg, som så kan poppe op på skærmen i den ældres lejlighed. Beboeren kan også høre radio eller se vejrudsigten. – Det er relativt let at trykke sig frem til billeder af familier og pårørende, og det håber vi, at beboerne kan få glæde af, fortæller udviklingsmedarbejderen. F A K TA Frivillige underviser Individuel undervisning Ældre Sagen har sagt ja til at stille med frivillige, der kan undervise de ældre og deres pårørende. – Da vi købte skærmene fulgte en guide til de pårørende med. Resten af undervisningsmaterialet skal vi have formuleret i samarbejde med Ældre Sagen, der har erfaring med at undervise ældre i at bruge it, uddyber hun. Henning Høj Jørgensen, der er Ældre Sagens kontaktperson for it, fortæller, at han glæder sig til at komme i gang. – Vi hjælper gerne andre ældre og har en god kontakt til Kolding Kommune, siger han. Det er hensigten, at det inden for det kommende halve år skal blive muligt at spille spil og installere Skype på 0touchskærmene. SARA KROGH, UDVIKLINGSMEDARBEJDER, KOLDING KOMMUNE ■ Der er i alt indkøbt 107 touch-skærme til Bertram Knudsens Have. Det er 90 til lejlighederne, 6 til personalekontorer og 11 reserveskærme. Skærmene er af mærket Sony Vaio Tap 20 Tablet-PC og koster omkring 6100 kroner. Frem til marts skal undervisningen af beboerne og deres pårørende planlægges. Herefter går et pilotprojekt i gang. Tanken er, at beboerne skal have individuel undervisning, mens pårørende får tilbud om holdundervisning. Touchskærm ■ En touch-skærm ligner en computerskærm men fungerer ved, at man trykker på skærmen. Skærmen hænger i udgangspunktet på væggen, men kan også tages ned eller stilles på et bord. Kolding Kommune har valgt at lægge software ind, som fungerer ligesom apps på en telefon. Det vil sige, at man kan klikke på det ønskede ikon og herefter kommer man ind i den valgte funktion. Hvis man eksempelvis trykker på ikonet med radio, kommer man ind til en lang række af valgmuligheder. Når man trykker på den ønskede radiokanal, begynder den automatisk at spille. Ansatte bruger allerede touchskærmene Overblik: Personalet på Plejecenter Bertram Knudsens Have høster erfaringer med, hvordan touchskærme kan gøre hverdagen nemmere. For de ansatte er touchskærmene på Plejecenter Bertram Knudsens Have et arbejdsredskab. – Der er ingen tvivl om, at personalet er glad for systemet, men Bertram Knudsens Have har kun været i drift i små to måneder, så vi er stadig i den fase, hvor vi gør os erfaringer med at bruge skærmene, siger centerleder Helle Carlson. Nemmere arbejdsgange Skærmene gør mange arbejdsgange nemmere. – Tidligere skulle de ansatte ind på kontoret for at få en liste med de opgaver, de skulle løse. Opgaverne kan for eksempel være at give borgeren et bad eller medicin. Nu kan de ansatte logge sig på systemet ude hos borgeren, hvor planlægningen og dokumentationen for, at arbejdet er gjort, nu foregår, forklarer centerlederen. Når arbejdet er gjort, markeres det på skærmen, hvor den ansatte også kan notere beskeder og andre oplysninger. Nemt at finde kollega Bertram Knudsens Have er et stort hus med tre etager. På skærmene kan medarbejderen også se, hvor nærmeste kollega er, hvis han eller hun har brug for hjælp til en opgave. Skærmene har indbygget flere funktioner. Hvis en afdeling for eksempel kommer mere end en time bagud med sine opgaver, så kommer der automatisk besked ud til de øvrige afdelinger, der så kan hjælpe til i det omfang, de har tid til det. – Den funktion har vi ikke brugt endnu. Her i opstartsfasen har vi haft ekstra personalet på, og vi har haft fokus på at få tingene i drift, siger Helle Carlson. Systemet er så nyt, at det endnu ikke har givet en gevinst i form af sparet tid. – Men når det sker, så vil de ekstra timer komme beboerne til gode, siger Helle Carlson. Social- og sundhedsassistent Tenna Klinge er en af de medarbejdere, der efter kursus hos Sekoia er blevet superbruger af touchskærmene. – Fordelen ved systemet er, at alle de ting, vi skal lave hos den enkelte beboer, er plottet ind på skærmen. Der er ikke så mange ting at huske, og alle kan gå ind og hjælpe alle. Vi er fint tilfredse med touchskærmene, fordi de gør det nemmere for os at være på stuerne, siger hun. Foto: Soffi C. Larsen JY DS K EV EST KYST EN SØNDAG 12. JANUAR 2014 KOLDING KOL 9 Beboer Grete Pedersen har allerede sagt ja tak til at få undervisning i at bruge touchskærmen i sin lejlighed. – Hvis man kan lære det og huske det, så kan man få en masse ud af det. Jeg glæder mig til at komme i gang, siger hun. Hidtil har hun ikke været den store bruger af ny teknologi. – Jeg har da en mobiltelefon, men jeg bruger den ikke, erkender hun. Grete Pedersens søn, Kaj Koldborg Pedersen, har allerede lagt et par billeder ind på skærmen af sin og svigerdatterens rejse til Kroatien. Med lidt hjælp fra social- og sundhedsassistent Tenna Klinge, der er uddannet superbruger, får Grete trykket sig ind på billederne. Foto: Soffi C. Larsen SE VIDEO PÅ JV.DK ,, Der er ikke så mange ting at huske, og alle kan gå ind og hjælpe alle. TENNA KLINGE, SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENT F A K TA Firmaet bag ■ Firmaet Sekoia har udviklet den software, der ligger i touchskærmene. Sekoia beskriver sig selv som »en åben software platform til applikationer på velfærdsområdet«. Firmaet har fået økonomisk støtte til arbejdet fra EU. Sekoia regner med at kunne eksportere softwaren. Ældre Sagen: Kolding er foregangskommune Margrethe Kähler, chefkonsulent i Ældre Sagen, vurderer, at touchskærme i boliger på plejecentre er en fantastisk god idé, og hun vurderer, at Kolding er en foregangskommune. – I forhold til personalet giver det en god udnyttelse af energien, fordi den ansatte her og nu, altså lige når opgaven er udført, taster ind på touchskærmen. Man rapporterer, når man står i situationen. Hvis man først efterfølgende skal rapportere, er der større risiko for, at man glemmer noget, forklarer hun. Margrethe Kähler synes, det er fint, at de ældre, der har lyst, kan blive undervist i at bruge skærmene. Hun vurderer, at det er en god idé at lade pårørende lægge billeder på – billeder, som den ældre på plejecentret kan trykke frem på sin skærm. Ambitiøst – Det lyder umiddelbart ambitiøst at ville have demente borgere med, men jeg tror på, at også demente vil kunne få glæde af at se billeder på skærmen. De fleste har en ,, Det lyder umiddelbart ambitiøst at ville have demente borgere med, men jeg tror på, at også demente vil kunne få glæde af at se billeder på skærmen. De fleste har en visuel hukommelse. MARGRETHE KÄHLER, CHEFKONSULENT I ÆLDRE SAGEN visuel hukommelse. I stedet kan det knibe med det intellektuelle og med at finde de rigtige ord, forklarer hun. Margrethe Kähler er ikke i tvivl om, at touchskærme vil blive mere og mere udbredt med tiden: – Jeg tror, at skærmene bliver standardudstyr i løbet af fem til ti år.
© Copyright 2024