Læs mere her - Glyngøre vinklub

KOM TIL ÅRETS HYGGELIGSTE
JULEEVENT OG ÅBNING AF
POP-UP-SHOP
Nu kommer julen snart listende, og det er derfor ikke spor for tidligt at tage hul på de
allerførste juleforberedelser. Kähler and friends byder igen i år velkommen til julearrangementet ’Pimp Din Jul’, hvor du får masser af inspiration til julens pynt og borddækning.
Samme dag åbner Kähler and friends dørene til en spændende ny pop-up-shop i samme
gade. Tag mor, søster eller veninde med lørdag d. 8. november til årets hyggeligste juleevent hos Kähler and friends.
Duften af søde julelækkerier blander sig med tonerne af sprød julejazz og smuk julepynt,
mens fingrene får varmen på en varm kop kaffe. Julen begynder igen i år hos Kählers flagskibsbutik i M.P. Bruuns Gade, Kähler and friends, der inviterer indenfor i de historiske
lokaler til en ordentlig omgang julehygge. Den dygtige duo Anna & Phillip vil sætte stemningen med lækker julejazz, og butikken byder selvfølgelig på sødt og lunt til alle fremmødte. I samme omgang kan du besøge Kähler and friends’ spændende nye pop-up-shop fyldt
med lækker keramik, som åbner lige over for butikken i samme gade.
DET SMUKKESTE BORD I ÅRETS JULEFARVER
Hvad er årets julefarver? Og hvordan dækker du det smukkeste julebord til julens mange
hyggelige sammenkomster? Det får du svaret på netop denne hyggelige efterårslørdag
hos Kähler and friends. Til arrangementet har butikken nemlig inviteret den dygtige blogger Kristina fra bloggen LabDecor.dk, som vil dække et moderne og inspirerende julebord,
der kan give en masse gode idéer til den helt rigtige pynt.
Om årets julebord siger Kristina:
”Mit julebord vil være domineret af farverne blå, hvid og guld tilført naturelementer. Den
blå farve er inspireret af de karakteristiske juleplatter og giver mig associationer til is, sne
og køligt nordisk vejr. Guld er for mig ensbetydende med jul; hele min barndom var al julepynt guldfarvet, og guld og blå er som skabt til hinanden. Naturelementer i form af grankogler og lærkegrene, helt rå eller malede, giver en rå kontrast til julebordet.”
Kom forbi og byd julen velkommen sammen med Kähler and friends lørdag d. 8. november
kl. 10-16. Tilmelding er ikke nødvendig – alle er velkomne!
For yderligere information, kontakt kommunikationsmedarbejder Ane Nygaard Meyer på
[email protected] eller tlf. 31 15 38 60.
Følg med på Instagram
instagram.com/kahlerandfriends
Følg med på Facebook
facebook.com/kahlerandfriends
Kähler and friends · M.P. Bruuns Gade 41 · 8000 Aarhus C · [email protected] · Telefon: 86194000